SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LYD- OG MUSIKTEKNOLOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13.

Transkript

1 SELVEVALUERINGSMØDE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LYD- OG MUSIKTEKNOLOGI SKOLE FOR IKT (SICT) STUDIENÆVN FOR MEDIETEKNOLOGI 13. SEPTEMBER 2017

2 Deltagere Jan Larsen, Ekstern faglig ekspert, DTU Michael Hoby Andersen, Ekstern aftagerrepræsentant, Jabra Jakob Stoustrup, Prodekan for uddannelse, Det Tekniske Fakultet for IT og Design Sebastian Bue Rakov, Special konsulent, Det Tekniske Fakultet for IT og Design Uffe Kjærulff, Studieleder, School of Information and Communication Technology Diana P. Frank, Fuldmægtig, School of Information and Communication Technology Claus B. Madsen, Studienævnsformand, Studienævn for Medieteknologi Anne-Marie Rasmussen, Studienævnssekretær, Studienævn for Medieteknologi Annette Erichsen, Studienævnssekretær, Studienævn for Medieteknologi Hans Jørgen Andersen, Institutleder, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg, Esbjerg og København Michael Mullins, Lektor, Sektionsleder, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, København Stefania Serafin, Professor med særlige opgaver, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, København Mads Græsbøll Christensen, Professor, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, København Jonas Holfelt, SMC-studerende, København Peter Ahrendt, SMC-studerende, Aalborg

3 Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af mødets formål og selvevalueringsprocessen, samt deltagere (herunder rollerne som ekstern faglig ekspert og aftagerrepræsentant) 2. Kort præsentation af skolen og uddannelserne 3. Præsentation ved ekstern faglig ekspert 4. Godkendelse af dagsorden og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer som de fremgår i selvevalueringsrapporten (herunder evt. justering af dagsorden på baggrund af input fra eksterne eksperter) 5. Diskussion af uddannelserne og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer Samlet overordnet vurdering af hver uddannelse 6. Afslutning af mødet

4 Mødets formål Systematisk indsamling af eksisterende viden og skabelse af ny viden om uddannelsernes kvalitet og relevans Selvevaluering skal sikre et solidt grundlag for refleksioner vedrørende mulig justering eller videreudvikling af uddannelserne Selvevalueringsrapporterne skal udgøre grundlaget for selvevalueringsmøder om de enkelte uddannelser, hvor uddannelsernes interessenter drøfter uddannelsernes styrker og svagheder Selvevalueringsrapporter og -møder skal dermed danne det bedst mulige informationsgrundlag for den efterfølgende udarbejdelse af handlingsplaner vedrørende videreudvikling af de enkelte uddannelser Selvevaluering gennemføres som en 3-årig rullende proces med deltagelse af eksterne aftagere og eksperter (se næste slide)

5 Selvevalueringsprocessen År 1: Selvevaluerings -rapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Nøgletal for relevans Ledighedstal Dialog med dimittender Input fra bl.a. dimittendundersøgelse År 3 Efterår: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2 Efterår: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Input fra aftagerpaneler og andre aftagere

6 Rollerne som ekstern faglig ekspert og aftagerrepræsentant Bidrage til refleksioner over uddannelsernes kvalitet og undervisningen Vurdere styrker og svagheder ved uddannelserne, bidrage med nye vinkler og input Komme med bud på, hvordan uddannelsernes indhold, mål og tilrettelæggelse kan udvikles

7 Præsentation af Aalborg Universitet og Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi Aalborg Universitet Officielt indviet i 1974 Aalborg Universitet er et bredt universitet med 5 fakulteter; Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Humanistiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design Ca studerende er indskrevet på Aalborg Universitet Af disse er omkring 15 % internationale studerende Aalborg Universitet har 3 campusser: Aalborg (hovedcampus, ca studerende) Aalborg Esbjerg (ca. 600 studerende) København (ca studerende) København Esbjerg

8 Skolen for Informations- og Kommunikationsteknologi (SICT)

9 Studienævn - 3 studienævn under Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi Studienævn for Datalogi 5 bacheloruddannelser, 1 masteruddannelse, 5 kandidatuddannelser Ca studerende i Aalborg Studienævn for Elektronik og IT 5 bacheloruddannelser, 2 professionsbacheloruddannelser, 1 masteruddannelse, 7 kandidatuddannelser Ca. 690 studerende i Aalborg og København Studienævn for Medieteknologi (se nærmere næste slide) 3 bacheloruddannelser, 7 kandidatuddannelser Ca. 960 studerende i Aalborg, København og Esbjerg

10 Studienævn for Medieteknologi - Uddannelserne (campus og bestand 1. marts 2017) Bachelor i medialogi (AAL, KBH, 255) Kandidat i medialogi (AAL, 50 + KBH, 86 + ESB, 9) Bachelor i IT, kommunikations- og medieteknologi* (KBH, 129) Kandidat i service system design (KBH, 73) Kandidat i lysdesign (KBH, 54) Kandidat i lyd- og musikteknologi (AAL, 11 + KBH, 37) *Uddannelsen overflyttes til studienævn for Elektronik og IT pr. 1. september 2017

11 Kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i lyd- og musikteknologi (i daglig tale Sound and Music Computing (SMC)) Profil: De studerende uddannes gennem en kombination af praksis og teori i datamodellering, signalbehandling, mønstergenkendelse, lydteknik, lydopfattelse, kognition og interaktive systemer til at løse opgaver, der både kræver dyb teknisk indsigt og viden om de kreative aspekter samt om brugere af lyd- og musikteknologi. Uddannelsen kombinerer ingeniørvidenskab, design, musikfremførelse, psykoakustik, signalbehandling og datalogi. Historie: Første kandidater dimitterede i 2016 (4 i Kbh. og 1 i Aalborg) Afsætning: Uddannelsen adresserer et jobmarked, hvor Danmark har en lang og stolt tradition med firmaer og produkter, som er kendte i hele verden. Markedet er karakteriseret ved arbejde med udvikling og test af programmer og udstyr til behandling af lyd (særligt i interaktive sammenhænge), produktion af lyd samt udvikling af nye forretningsmuligheder og forretningskoncepter inden for lyd- og musikteknologi.

12 Præsentation ved ekstern faglig ekspert (Jan Larsen)

13 Forbedringspotentialer / opmærksomhedspunkter for kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi Aalborg København Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet 1Lavt optag på uddannelsen (s. 10, 12, 14) x x 2Højt frafald på uddannelsen (s. 12, 15) x 3 Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb 4Intet at bemærke Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 5Revision af studieordningen, så beskrivelsen af kurset Modelling Physical Systems bringes i overensstemmelse med kursets faktiske indhold (s. 20) x x Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljø 6Lav VIP/DVIP-ratio på uddannelsen (s. 13, 25) x 7 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 8Intet at bemærke Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans 9Intet at bemærke Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender 10Intet at bemærke Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 11Intet at bemærke 20 min. 5 min. 10 min. 10 min. 2 min. 2 min. 2 min. 2 min. Sidetal markeret med fed er henvisninger til tabeller, øvrige sidetal er henvisninger til redegørelser Samlet overordnet vurdering 2 x 10 min.

14 Jan Larsens points How to accommodate both technical and creative aspects? How is the targeting of national and international markets addressed? Do the students have the right prerequisites? Interviews? Individual follow-up on graduates? Foundations of SMC which topics, relation to profile? How is POWIAC implemented? What trends identified How is fulfilment of learning objectives documented? How to improve intake? What are the reasons for dropout? Better coordination between campuses What are the consequences of discontinuing VC?

15 Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet

16 A+K: Lavt optag på uddannelsen (s. 10, 12, 14) Aalborg Kbh. Besluttet i 2016 at afvente udviklingen i søgning fra bachelorer i medialogi I 2014 og 2015 var der formelt lukket for scient.-bachelor I 2017 var der kun få interne ansøgere (17 % i Aal., 9 % i Kbh.) Aalborg-uddannelsen udtaget til fase 2 af robusthedsanalyse

17 K: Højt frafald på uddannelsen (s. 12, 15) Grænseværdi: 10 % Grænseværdi: 13 % Af de tre frafaldne studerende i 2015 var én skiftet til et andet universitet og de to andre dukkede aldrig op på uddannelsen Udviklingen i frafald følges fortsat tæt og monitoreres og analyseres på individniveau med henblik på identifikation af konkrete handlinger Studienævnet har med virkning fra 2017 indført, at alle ansøgere individuelt vurderes af en bedømmer fra både København og Aalborg, så det sikres samme vurderingsprincipper lægges til grund for optag begge steder

18 Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb

19 Intet at bemærke?

20 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

21 A+K: Revision af studieordningen, så beskrivelsen af kurset Modelling Physical Systems bringes i overensstemmelse med kursets faktiske indhold (s. 20) Kurset har været samlæst med kandidatuddannelsen i medialogi Det er en udfordring at gøre kurset tilstrækkeligt udfordrende og indholdsmæssigt relevant for SMC-studerende, uden at gøre kurset for teknisk svært for medialogistuderende Fra og med foråret 2017 er kurset ikke længere samlæst, så der er separate versioner for hhv. medialogi og SMC (inden for de gældende studieordninger) Studieordningerne skal revideres for den ene eller begge uddannelser, så kursusbeskrivelserne kommer i lidt bedre overensstemmelse med den faktiske undervisning Anbefaling: Just do it...?

22 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljø

23 K: Lav VIP/DVIP-ratio på uddannelsen (s. 13, 25) Grænseværdi: 7,0 Grænseværdi: < 27,0 Grænseværdi: < 8,0 Den lave VIP/DVIP skyldes, at der er benyttet 2 DVIP (Smilen Dimitrov og Jan Stian Bas) på enkelte kurser og projekter Dette vil der i 2017 blive rettet op på ved nye ansættelser i instituttet De anvendte DVIP er meget erfarne undervisere, så det vurderes ikke at have haft indflydelse på kvaliteten af den leverede undervisning

24 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

25 Intet at bemærke?

26 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans

27 Intet at bemærke?

28 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender

29 Intet at bemærke?

30 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

31 Intet at bemærke?

32 Samlet overordnet vurdering af kandidatuddannelsen i lydog musikteknologi i Aalborg Lavt optag på uddannelsen, som kan få betydning for uddannelsens fortsatte eksistens som selvstændig uddannelse Derudover er der ikke identificeret forbedringspotentialer eller opmærksomhedspunkter på tværs af kvalitetsområderne Kvaliteten og relevansen af uddannelsen er tilfredsstillende (bl.a. intet eller lavt frafald og høj effektivitet) Uddannelsen har betydelige udviklingsmuligheder, qua den markante teknologiske udvikling, som giver nye muligheder for udvikling af avanceret lyd- og musikteknologi Uddannelsen vurderes i høj grad at adressere et behov for højtuddannede med kompetencer inden for lyd- og musikteknologi på det danske arbejdsmarked

33 Samlet overordnet vurdering af kandidatuddannelsen i lydog musikteknologi i København Lavt optag på uddannelsen i 2014 og 2016, men tilfredsstillende i 2015 og 2017 Der er potentielt højt (reelt) frafald på uddannelsen, dog baseret på få antal frafaldne Der skal fortsat være opmærksomhed på monitorering og evt. imødegåelse heraf VIP/DVIP-ratioen bør hæves (der er taget skridt hertil i 2017) Derudover er der ikke identificeret forbedringspotentialer eller opmærksomhedspunkter på tværs af kvalitetsområderne Uddannelsen har betydelige udviklingsmuligheder, qua den markante teknologiske udvikling, som giver nye muligheder for udvikling af avanceret lydog musikteknologi Uddannelsen vurderes i høj grad at adressere et behov for højtuddannede med kompetencer inden for lyd- og musikteknologi på det danske arbejdsmarked

34 Afrunding /evaluering af mødet Evaluering af selvevalueringsprocessen og -mødet Rapporterne Omfang Struktur Indhold (fx detaljeringsgrad) Konklusioner Mødet Dagsorden / form Struktur Deltagere Længde Selvevalueringsprocessen Cyklussens faser, længde, elementer mm. Andet