KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige, som de kan?... 5 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Uddannelsesstatus TRIVSEL Trivsel i klasse Trivsel i klasse INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

3 FORORD I denne rapport ses status og udvikling i nationale test, afgangsprøver samt trivselsmålinger. Den giver derfor et billede af dele af den faglige udvikling og dele af trivslen på skolen i skoleåret Med hensyn til trivsel vil en måling altid være udtryk for et øjebliksbillede, der skal sammenholdes med hverdagsindtrykket. En trivselsmåling taget lige efter et frikvarter med en konflikt, kan f.eks. have stor indflydelse på klassens besvarelse. Derfor kan målingen godt vise noget om en tendens eller udvikling på en skole. Fagligt dækker målingerne selvsagt kun det, der kan måles. De viser derfor ikke elever, der er innovative, elever der er gode til at få en gruppe til at fungere eller elever, der går foran med IT eller andet. Også her kan målingerne dog vise en tendens/udvikling. 2

4 PRÆSENTATION AF SKOLEN Hedehusene Skole er en tosporet skole, der ligger tæt på Hedehusene Hovedgade. Skolen flytter i 2021 til en nybygget skole i "Nærheden", hvor den nye skole også vil dække det nybyggede område samt Charlotteskolen. Allerede i skoleåret har skolen derfor arbejdet dels med den begyndende fusion med Charlotteskolen og dels med den pædagogik, som vil blive kendetegnende for den nye skole, bl.a. Lego Education. Hedehusene Skole har desuden som en del af "den åbne skole" været en af ministeriets udeskoler med fokus på vores mellemtrin. På 2. og 4. årgang arbejdes der med skolehaver i "Nærheden", således at eleverne færdes i det kommende skoleområde. 3

5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Med hensyn til de faglige resultater i de nationale test ses der langt de fleste steder en forbedring, som vi kun kan være tilfreds med. Vi holder årlige klassekonferencer, hvor vi ser på klassernes samlede resultater og hvor læsevejleder og matematikvejleder deltager i forhold til dansk- og matematiktest. Vejlederne rådgiver dels her og dels ved henvendelser, men holder også oplæg for den samlede gruppe af dansklærere/matematiklærere. Med hensyn til trivselsundersøgelsen, så er der sket fremgang i indskolingen. Hvert år efter trivselsmålingen, vælger teamet to fokuspunkter, som der laves handleplaner efter. Punktet drøftes ved samtale med ledelsen det følgende efterår. Ved løbende at arbejde med resultaterne, forventer vi at kunne fortsætte den positive udvikling. Kompetencedækningen er stigende og vil fortsat stige, da vi en i gang med yderligere linjefagsuddannelse af lærerne. Kun markante ændringer -positivt eller negativt- er kommenteret i det følgende. 4

6 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi arbejder naturligvis på at få alle op over de 80%. Vi kan dog konstatere at de årgange, der pt. står til "nej" alle på nær en enkelt ligger på ca. 75 %, hvilket gør, at de ligger rimeligt tæt på målet. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i 5

7 kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af "gode" elever påvirkes af, hvem der flytter ud og ind i en klasse. Ovennævnte resultat for 4.årg. er påvirket af, at nogle af "de stærke" elever er flyttet. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). En rigtig god fremgang, hvor over halvdelen af årgangen har rykket sig. Uro/problemer i de små klasser har måske præget det faglige niveau, således at de ikke dengang har præsteret det optimale. En større koncentration giver bedre resultater. 6

8 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Ja Nej Ja Ja Kommunen Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

9 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Nej Ja Nej Ja Kommunen Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 8

10 Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

11 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 6,7 6,1 6,6 Skolen, 15/16 8,4 8,0 8,2 Skolen, 14/15 5,9 5,6 6,0 Kommunen, 16/17 6,1 5,8 6,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 7,4 4,5 6,9 3,5 7,3 4,5 Skolen, 15/16 7,8 9,0 8,7 7,4 8,1 8,2 Skolen, 14/15 4,8 7,1 5,6 5,7 5,4 6,7 Kommunen, 16/17 5,5 6,9 6,1 5,5 5,9 6,6 Kun få piger på årgangen gør, at enkelte resultater slår hårdt igennem Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som haraflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 10

12 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 6,6 6,6 Skolen, 15/16 8,2 7,7 Skolen, 14/15 6,0 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

13 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 12

14 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 13

15 TRIVSEL Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

16 Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Generelt går udviklingen den rigtige vej. Med hensyn til medbestemmelse har vi forsøgt at italesætte, hvilke rammer der er for medbestemmelse, så vurderingen ikke gives ud fra, at man f.eks. gerne vil lege i alle timerne. 15

17 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 16

18 Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 17

19 INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Stigningen forventes at holde. Det skyldes primært, at lærere med den gamle uddannelse pensioneres og efterfølges af lærere med den nye uddannelse. F.eks. har en lærer med dem gamle læreruddannelse en grunduddannelse i dansk, matematik og kristendom, der giver undervisningskompetence op til 7.klasse. Da der i denne statistik kun tælles linjefag, tæller de ikke med. Derved stiger tallet, når lærere med nyere uddannelse kommer til. Dertil kommer, at vi på skolen har givet ekstra linjefag til de områder, hvor der var stort behov. 18

20 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. En lærer bliver færdig med faget Natur/teknologi her om kort tid, og en anden lærer bliver færdig med kristendom til sommer. 19

21 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 20

22 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Generelt er det skolebestyrelsens opfattelse, at kvalitetsrapporten ikke er et sigende udtryk for elevernes kompetencer og kun i begrænset omfang siger noget skolens faglige niveau. Tallene kan afspejle mange andre forhold end elevernes reelle kunnen, fx en klasses evne til at tage tests, deres form på testdagen eller det faktum, at de dygtigste eller fagligt svageste elever ikke deltog i testen. Test af samme klasse over tid er heller ikke en brugbar indikator på en klasses fremgang, da tallene her lige så vel kan afspejle, at elever er gået ud af klassen eller kommet til mellem de to tests. Skolebestyrelsen bruger kvalitetsrapporten til at se på overordnede tendenser, som vi beder skolens ledelse fokusere på. I dette års kvalitetsrapport er der ikke resultater, som skiller sig ud og overordnet ligger resultatet på et fornuftigt niveau. Skolebestyrelsen lægger mere vægt på trivselsundersøgelsen om end denne også er udtryk for en dagsform. Sidste år bad vi ledelsen arbejde med trivslen i indskolingen, da den seneste trivselsundersøgelse viste et resultat, som ikke var tilfredsstillende. Skolebestyrelsen noterer sig i den forbindelse, at trivslen i indskolingen ser markant bedre ud end sidste år. 21