Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
|
|
- Ada Bjerre
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-, fosfor-, svovlforbindelser og tungmetaller samt deposition til danske hav- og landområder for året Koncentrationer og depositioner bestemmes på basis af en kombination af målinger og modelberegninger for derved at udnytte fordelene ved de to metoder bedst muligt. Konklusioner vedrørende: aktuelle koncentrationsniveauer ved målestationerne, depositionen ved målestationerne, sæsonvariationer og udviklingstendenser for koncentrationer og depositioner er således hovedsageligt baseret på målingerne, som også er anvendt til vurdering af resultaterne fra modelberegningerne. Beregninger og konklusioner vedrørende: depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen baseres på modelberegningerne, som netop anvendes for at kunne ekstrapolere resultaterne fra de enkelte målestationer ud til større geografiske områder og for at kunne vurdere bidraget fra forskellige kilder. Kvælstofdeposition til farvande Opdatering af model 2001 i forhold til 2000 Forsurende og eutrofierende kvælstofforbindelser For 2001 viser modelberegningerne, at den samlede kvælstofdeposition til de danske farvande, fjorde, vige og bugte varierer fra 0,8 til 1,5 tons N/km 2 med et gennemsnit på omkring 1,1 tons N/km 2 (se Figur 2.10). Dette giver en samlet kvælstofdeposition til de danske farvandsområder på 118 ktons N, hvilket er ca. 20% lavere end i 2000 og på niveau med depositionen for For viser beregningerne en tydeligt højere deposition til de danske farvande end hidtil rapporteret for perioden Årsagen er, at ACDEP-modellen er blevet opdateret. I 1999 var vi tvunget til at indføre en ny type meteorologiske input data og disse har resulteret i, at den beregnede våddeposition generelt er blevet højere (se Ellermann et al for flere detaljer). Kvælstofdepositionen i år 2001 er beregnet til at være ca. 20% lavere end for Årsagen til dette fald er navnlig lavere nedbørsmængder over hovedparten af farvandene. Undtaget herfra er Østersøen omkring Bornholm, hvor der faldt relativt høje nedbørsmængder og hvor depositionen er uændret fra 2000 til Deposition opdelt på de forskellige danske farvandsområder kan ses i Tabel En mere detaljeret opgørelse inkluderende fjorde, vige og bugte vil senere 7
2 blive tilgængelig på internettet. Depositionen er størst til fjorde og kystnære områder. Kvælstofdepositionen til de danske farvande fordeler sig med 80% tilført som våddeposition og 20% som tørdeposition. Kvælstofdeposition til landområder Landområder + farvande Sæsonvariation i år 2001 Kilder til kvælstofdeposition Danske bidrag Beregningerne viser at kvælstofdepositionen til landområderne ligger mellem 1,4 og 2,4 tons N/km 2 med højest deposition i Jylland og med lavest deposition i den østlige del af landet. For landet som helhed beregnes en kvælstofdeposition på 87 ktons N, hvilket svarer til depositionerne i Den geografiske variation i depositionen skyldes fordelingen af nedbør, forskelle i afstand til områder med høje emissioner i den nordlige del af det europæiske kontinent og intensitet af husdyrbrug og dermed ammoniakemission på mere lokal skala. Depositionen pr. areal-enhed er generelt højere til land end til vand, hvilket primært skyldes deposition af ammoniak fra lokale landbrug og større deposition af kvælstofdioxid til landoverflader end til vandoverflader. Den samlede deposition af kvælstof til danske landområder og farvande i 2001 bliver sammenlagt 205 ktons N, hvilket betyder, at depositionen er af samme størrelsesorden som emissionen. For 2000 er den samlede emission af kvælstof estimeret til 148 ktons N (Illerup, 2002). Der er derfor en betydelig netto import af kvælstof til Danmark, idet emissionen forventes at være på ca. samme størrelse i 2001 og For år 2001 ses store variationer i kvælstofdepositionen for de enkelte måneder ligesom der er stor variation i sæsonvariationen for de forskellige målestationer. Generelt gælder dog for 2001, at depositionerne er højest i forårsmånederne og lavest i vintermånederne. Billedet af de gennemsnitlige sæsonvariationer for hele overvågningsperioden , har ikke ændret sig siden år 2000 (Ellermann et al. 2001). Modelberegningerne viser, at den atmosfæriske deposition af kvælstof til danske farvande i 2001 stammer stort set ligeligt fra landbrug (ca. 40%) og forbrændingsprocesser (ca. 60%). For områder tæt på landbrugskilder ses dog et lidt højere bidrag fra landbruget. Således bidrager landbrugskilder med godt 53% af depositionen til Limfjorden og godt 46% af depositionen til Kattegat, mens diverse forbrændingsprocesser er kilde til resten. Endvidere viser modelberegningerne, at landbrug tilsvarende er kilde til ca. halvdelen af kvælstofdepositionen til landoverflader. Disse beregningsresultater er i god overensstemmelse med resultaterne fra målestationerne, som viser at andelen fra landbrug svarer til 47-62% for deposition til vandoverflader ved kyster og til 40-62% for deposition til en gennemsnitlig landoverflade (10 cm høj plantevækst). Af den samlede deposition til farvandene bidrager danske kilder med 30% til Kattegat og 9% til Nordsøen. Derimod udgør det danske bidrag mere end 40% for nogle fjorde, vige og bugte. Det høje danske bidrag i disse områder skyldes helt overvejende deposition af lokalt emitteret ammoniak. I gennemsnit udgør det danske bidrag omkring 16% af den atmosfæriske kvælstoftilførsel til de danske farvande i år De danske kilder udgør i gennemsnit 40% af depositionen til 8
3 landområderne, hvilket er betydeligt højere end for de danske farvande. For depositionerne til landområderne er der store lokale variationer grundet bidragene fra de enkelte landbrug. Langtransport Udviklingstendenser for den samlede kvælstofdeposition til farvande m.m. Ændringer i samlet deposition til landområder Lokale ændringer Udviklingstendenser for koncentration Hovedparten (60-84%) af kvælstofdepositionen i Danmark stammer fra udlandet, hvilket hænger sammen med, at kvælstofforbindelserne kan transporteres med luften over store afstande. I Danmark kommer den største del af luftforureningen fra den nordlige del af det europæiske kontinent, hvor emissionerne fra både landbrug og forbrændingsprocesser er høje. Den samlede deposition af kvælstof til de danske farvande består for størstedelen af våddeposition (75-85%). Da våddepositionen af kvælstof, som middel for målestationerne, er faldet (ca. 15%) vurderes at der ligeledes har været et fald i den samlede kvælstofdeposition til de danske farvande (tørdepositionen udgør kun en lille del af den samlede deposition til farvandene og der er ikke set betydelige stigninger i tørdepositionen). Ændringerne fra år til år er ofte betydelige og kan være større end den samlede ændring over perioden. Endvidere er ændringerne af våddepositionen kun statistisk signifikant på en ud af de 7 målestationer. Kvælstofdepositionen til danske landområder består af ca. 50% våddeposition og ca. 50% tørdeposition. Med et forsigtigt skøn vurderes det at der ikke er sket væsentlige ændringer over perioden Denne vurdering bygger på, at der kun er sket et lille fald i våddepositionen og at tørdepositionen ikke er ændret betydeligt. Tørdepositionen udgøres for en stor del af deposition af ammoniak og for ammoniak ses for hovedparten af målestationerne ikke nogen statistisk signifikant ændring (se nedenfor). Ovenstående vurdering gælder for Danmark, som helhed. Lokalt vil der uden tvivl kunne forekomme ændringer i kvælstofdepositionen i lighed med situationen ved målestationen ved Tange, hvor der er målt en signifikant reduktion i ammoniakkoncentrationen på 33% over perioden Denne betydelige reduktion i ammoniakkoncentrationen forventes at medføre et fald i tørdepositionen af ammoniak, der for Tange beregnes at udgøre lidt over en tredjedel af den samlede deposition. Ændringerne i luftkoncentrationerne af kvælstofforbindelserne på målestationerne viser samme billede, som ved tidligere rapporteringer: For NHx (summen af gasformig ammoniak og partikelbundet ammonium) måles signifikante fald på alle målestationer på 30-43% i løbet af perioden Af dette fald udgøres hovedparten af partikulært bundet ammonium, der i samme periode er faldet med 37-48% på alle målestationerne. For ammoniak varierer billedet meget fra målestation til målestation. Ved Tange observeres et statistisk signifikant fald på 33% i løbet af perioden, mens ændringerne på de øvrige målestationer er mindre og ikke statistisk signifikante. 9
4 For årsmiddelkoncentrationen af sum-nitrat observeres signifikante fald på alle målestationer. Faldet ligger på 20-30% for perioden For kvælstofdioxid ses på basis af de nuværende tidsserier ingen udviklingstendens for perioden Variationer fra år til år er store og overskygger eventuelle tendenser. Da ændringerne i koncentrationerne af partikulært bundet ammonium og sum-nitrat er meget ens på målestationerne gælder de målte reduktioner formodentligt for landet som helhed. Emissionsændringer Mere nedbør og ændret kemi Usikkerhed på beregningerne Ændringerne i koncentrationer og våddeposition skyldes fald i emissionerne af ammoniak og kvælstoffilter i den nordlige del af det europæiske kontinent. Lokale danske kilder påvirker også koncentrationsniveauerne og reduktionen i emissionen i Danmark har derfor også betydning. Visse af de observerede ændringer er mindre end forventet på basis af faldet i emissionerne. Årsagen til at ændringerne i emissionerne ikke har haft større effekt er formodentligt, at to faktorer har modvirket et fald i depositionerne. Den ene faktor er ændringerne i nedbørsmængderne, som medfører store variationer i våddepositionen fra år til år, hvilket gør det vanskeligt at observere en trend. Dernæst har de tre våde år i på flere af målestationerne givet anledning til en gennemsnitlig stigning i nedbørsmængderne i løbet af perioden Den anden faktor er, at faldet i luftens indhold af svovlforbindelser efter alt at dømme har medført, at ammoniak omdannes langsommere i atmosfæren, og at koncentrationen af ammoniak derfor er faldet mindre end forventet på basis af reduktionen i emissionerne. Usikkerheden i beregning af deposition af kvælstof til de danske land- og vandområder er meget svær at bestemme. Med udgangspunkt i sammenligning mellem modelberegningerne og målingerne estimeres den samlede usikkerhed i beregningerne af kvælstofdepositionen til land til 50%. Anlægges igen en forsigtig betragtning kan usikkerheden i beregningerne for Kattegat estimeres til ca. 30%, hvilket også skønnes at gælde for resten af de Indre Danske Farvande. For den danske del af Nordsøen har vi ikke måledata for nedbørsmængderne, som er meget vigtige for resultatet, og usikkerheden kan derfor være større for Nordsøområdet (op mod 50%). Fosfordeposition og udviklingstendenser Fosfordeposition Det estimeres, at den uorganiske fosfordeposition til de Indre Danske Farvande (areal km 2 ) er på ca. 130 tons uorganisk opløseligt P i Dette estimat bygger på måling af våddeposition af fosfor med optimerede metoder. Estimatet angiver en øvre grænse. Det vurderes forsat, at der ikke er sket ændringer i fosfordepositionen, idet ændringerne skyldes anvendelse af bedre metoder. Denne vurdering støttes af målinger udført af Fyns Amt (Bendixen og Krüger 2002). 10
5 Svovldeposition Sulfat fra havsalt Kilder Udviklingstendenser Usikkerhed på beregningerne Forsurende svovlforbindelser For svovlforbindelserne er der for år 2001 beregnet en samlet deposition til en gennemsnitlig landoverflade på 0,7-0,9 tons S/km 2, hvilket resulterer i en samlet deposition til de danske landområder på ca tons. Imidlertid er modellens beregninger væsentligt overestimerede og et realistisk bud på den samlede svovldeposition til danske landområder vurderes derfor til ca tons S. Tallet kan sammenlignes med de danske atmosfæriske svovlemissioner på ca tons S i 2000 (Illerup, 2002). På basis af modelberegningerne ses en meget jævn fordeling over landet. Dog ses høje koncentrationer ved de store byer og i områder med meget nedbør. Den jævne fordeling skyldes, at det i ACDEP på nuværende tidspunkt ikke er muligt at inkludere sulfatbidrag stammende fra havsalt. Hovedparten af depositionen udgøres af våddeposition af sulfat (64-83%), hvoraf 10-25% er naturligt og stammer fra havsalt. Størst sulfatbidrag fra havsalt ses i den vestlige del af Jylland pga. kort afstand til Nordsøen, mens havsalt kun bidrager med en lille del af sulfatdepositionen i den østlige del af landet. Den store indflydelse af havsalt i den vestlige del af Jylland bevirker, at den samlede svovldeposition er størst i Vestjylland og mindst i den østlige del af landet. Hovedparten af svovldepositionen i Danmark stammer fra langtransport af svovlforbindelser fra den nordlige del af det europæiske kontinent, hvor emissionerne fra diverse forbrændingsprocesser er høje. ACDEP beregningerne viser således, at kun ca. 10% af svovldepositionen stammer fra danske kilder. Udviklingstendenserne for svovldepositionen er langt klarere end for kvælstofdepositionen. For perioden ses for alle målestationerne signifikante og kraftige fald i våddeposition af sulfat, og i koncentrationerne af svovldioxid og partikulært bundet sulfat. Reduktionen i den samlede svovldeposition estimeres til ca. 50% baseret på reduktionerne i våddepositionen, der udgør den største del af depositionen. Årsagen til de store reduktioner er uden tvivl de store fald i emissionerne af svovldioxid i Danmark og i den nordlige del af det europæiske kontinent. Som for kvælstof skønnes usikkerheden på beregningerne til at være betydelige. På basis af sammenligning mellem depositionerne bestemt med ACDEP og målingerne ved målestationerne vurderes, at ACDEP overestimerer svovldepositionen med op til 80% og det estimeres, at modelberegningerne kan være usikre med op til en faktor 2. Deposition Koncentration Tungmetaldeposition Den gennemsnitlige deposition (mg/m 2 ) for det danske baggrundsområde var i 2001: Cr = 0,11, Ni = 0,20, Cu = 0,7, Zn =8,3, As = 0,12, Cd = 0,04 og Pb = 0,8. Dette svarer i store træk til niveauerne for Den gennemsnitlige koncentration af partikulært bundet tungmetal (ng/m 3 ) var for 2001: Cr = 0,5, Mn = 2,6, Fe = 68, Ni = 1,6, Cu = 1,7, Zn = 13, As = 0,6, Cd = 0,2 og Pb = 5,8, hvilket er lidt under niveauerne for
6 Trends og emissionsændringer Deposition til farvande Udviklingen i depositionen og i det atmosfæriske koncentrationsniveau af tungmetaller har for perioden 1990 til 2001 været stadig faldende. Nedgangen i tungmetalniveauerne har været mellem en faktor to og en faktor tre, størst nedgang er målt for stofferne Pb og Cd. Udviklingstendenserne følger ændringerne i emissionerne af tungmetallerne. I Danmark og mange andre europæiske lande er der sket betydelige reduktioner i emissionerne. For enkelte tungmetaller er der dog ikke sket nævneværdige reduktioner i danske udledninger og de observerede ændringer skyldes derfor navnlig emissionsreduktioner i den nordlige del af det europæiske kontinent. For 2001 er tungmetaldepositionen til de indre danske farvande med et samlet areal på km 2 estimeret til : Cr = 3 tons, Ni = 6 tons, Cu = 23 tons, Zn = 261 tons, As = 4 tons, Cd = 1,4 tons og Pb = 27 tons. Estimaterne er baseret på en middelværdi af målinger fra alle 7 målestationer. Usikkerhederne i depositionsværdierne for de enkelte tungmetaller er ca. 30%. Sammenlignes med værdier for landbaserede udledninger af tungmetaller, er det atmosfæriske bidrag af samme størrelsesorden som disse og i nogle tilfælde større. 12
Sammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereAtmosfærisk deposition 2000
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Atmosfærisk deposition 2000 Faglig rapport fra DMU, nr. 374 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Atmosfærisk deposition
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereAtmosfærisk deposition 1999
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003 Atmosfærisk deposition 1999 Faglig rapport fra DMU, nr. 332 [Tom side] Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003
Læs mereAtmosfærisk deposition
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA-2003 Atmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU, nr. 418 2002 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA-2003 Atmosfærisk deposition
Læs mereAtmosfærisk deposition 2002
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Atmosfærisk deposition 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 466 1. Model Målt 7.5 NH 3 (µg N/m 3 ) 5. 2.5 Jan Mar Maj Jul Sep Nov [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereTilførsel af kvælstof og fosfor fra luften
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer
Læs mereAtmosfærisk deposition 2004
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Atmosfærisk deposition 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 555 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Atmosfærisk deposition 24 Faglig
Læs mereAtmosfærisk deposition 2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Atmosfærisk deposition 25 Faglig rapport fra DMU, nr. 595 (Tom side) Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Atmosfærisk deposition 25 Faglig
Læs mereATMOSFÆRISK DEPOSITION 2016
ATMOSFÆRISK DEPOSITION 216 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 264 218 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION
Læs mereATMOSFÆRISK DEPOSITION 2015
ATMOSFÆRISK DEPOSITION 215 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 24 216 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION
Læs mereATMOSFÆRISK DEPOSITION 2012
ATMOSFÆRISK DEPOSITION 212 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 73 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION
Læs mereATMOSFÆRISK DEPOSITION 2014
ATMOSFÆRISK DEPOSITION 214 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 163 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereATMOSFÆRISK DEPOSITION 2011
ATMOSFÆRISK DEPOSITION 2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 30 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] ATMOSFÆRISK DEPOSITION
Læs mereAtmosfærisk deposition af kvælstof 1998
Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003 Atmosfærisk deposition af kvælstof 1998 Faglig rapport fra DMU, nr. 289 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 2003
Læs mereAtmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser
Atmosfærisk deposition 2009 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 801 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Atmosfærisk deposition 2009 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 801 2010
Læs mereAtmosfærisk deposition 2006
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 645, 27 NOVANA Atmosfærisk deposition 26 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 645,
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereAtmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser
Atmosfærisk deposition 28 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 761 21 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Atmosfærisk deposition 28 NOVana Faglig rapport fra DMU nr. 761 21 Thomas
Læs mereAtmosfærisk deposition, driftsrapport for luftforurening i 2003
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Atmosfærisk deposition, driftsrapport for luftforurening i 23 Faglig rapport fra DMU, nr. 52 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mere2.4 Regional luftforurening
2.4 Regional luftforurening 2.4.1 Status og udvikling Indledning Luftforurenende stoffer som spredes over landegrænserne til et større geografisk område indgår i den såkaldte grænseoverskridende luftforurening.
Læs mereEffekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid
Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. oktober 2015 Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereAtmosfærisk deposition, driftsrapport for luftforurening
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Atmosfærisk deposition, driftsrapport for luftforurening i 2004 Faglig rapport fra DMU, nr. 556 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereNotat vedr. fremskrivning af N-deposition.
Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereDet nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 615, 2007 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 2007-2009 del 2 [Tom side]
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereVejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark
AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereTørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009
Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Oversigt over kort Forklaring 1 Tabel: Kvælstofdeposition hidrørende fra ammoniak samt andre bidrag 3 Anholt 5 Frederiksborg 6 Keldsnor 7 Lindet 8
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mere17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.
13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG
Læs mereDet nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse del 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 508 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereVandmiljø og Natur 2004
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø og Natur 24 Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 558 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø
Læs mereStatus for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Læs mereSkibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mere)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1
)DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH
Læs mereNOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN
NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN Projekt Kunde Sammenstilling af analyser af sedimentprøver fra 1986 til 2012 fra Engsøen i Grindsted Billund Kommune Dato 08-11-2012 Til Annette Læbo Matthiesen Fra Mette
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2014
VANDMILJØ OG NATUR 214 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 17 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereNotat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereHerning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb
BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereUndersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012
Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereBeregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder
Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2012
VANDMILJØ OG NATUR 212 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2013
VANDMILJØ OG NATUR 213 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 126 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ
Læs mereVåddeposition 5. Rive r run -o ff Atm o sp he re Ocean. Dissolved iorganic nitrogen ( µm) Nitrogen contribution (tonnes N)
Våddeposition 5 Den atosfæriske deposition af kvælstofforbindels er bidrager væsentligt til belastningen af de danske farvande. Her en saenligning for Kattegat af belastning fra atosfære og afstrøning.
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereStatistisk analyse af næringsstoffers stabilitet
Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21
Læs mereBeregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl
Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for
Læs mereVANDMILJØ OG NATUR 2009
VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU nr. 86 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDMILJØ OG NATUR 29 NOVANA. Tilstand
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereVandmiljø og Natur 2006
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 646, 27 Vandmiljø og Natur 26 NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mere