Opgang bygn. 50B, plan 2 Emne: Møde i Samordningsudvalget i planlægningsområde Nord. Direkte Dato: 18. juni 2018 Kl.:

Transkript

1 OPSAMLING Kvalitets og Udviklingsafdelingen Enhed for Kvalitet, Patientforløb og Patientinddragelse Dyrehavevej Hillerød Opgang bygn. 50B, plan 2 Emne: Møde i Samordningsudvalget i planlægningsområde Nord. Direkte Dato: 18. juni 2018 Kl.: Sted: Nordsjællands Hospital, Helsevej 2, indgang 50 B, plan 3, Dato: 28. juni 2018 mødelokale i Kvalitetsafdelingen Deltagere: Bente Ourø Rørth, direktør, Nordsjællands Hospital Hella Obel, ældre- og sundhedschef, Hillerød Kommune Britt Holmgaard, ledende oversygeplejerske, Nordsjællands Hospital Jean Hald Jensen, enhedschef, Region H Lisbeth Pedersen, sundhedschef, Allerød Kommune Birgit Gundorph-Malling, sundhedschef, Halsnæs Kommune Henrik Nathansen, praktiserende læge, Hospitalspraksiskonsulent Trine Mottlau, Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Stella Hansen, direktør, Helsingør Kommune Pearl Shelly Pedersen, praktiserende læge Margrethe Kusk Pedersen, sundhedschef, Helsingør Kommune Malene Størup, sundhedschef, Frederikssund Kommune Karen Gliese Nielsen, enhedschef, Nordsjællands Hospital Sabrina Susan Schmidt, Konsulent, Nordsjællands Hospital (Sekr) Afbud: Hans Bækvang, ældrechef, Fredensborg Kommune Peter Orebo Hansen, direktør, Hørsholm Kommune Lone Teglbjærg, kvalitets- og udviklingschef, Gribskov Kommune. Opsamling på drøftelser fra temamøde om fremtidige strategiske samarbejdsformer og samarbejdsspor Formålet med dagens temamøde var, at konkretisere et antal samarbejdsspor, der kan tegne det fremtidige strategiske samarbejde mellem kommuner, almen praksis og hospital, samt skitsere fremtidige måder at samarbejde på, som understøtter de strategiske samarbejdsspor De strategiske samarbejdsspor og fremtidige samarbejdsmåder tager afsæt i følgende forventet sundhedsdemografisk udvikling i Planlægningsområde Nord; Stigning i andelen af ældre borgere; Knap flere 65+ årige borgere i 2025, som forventes at bidrage til en; Stigning i andelen af borgere med kronisk sygdom/multisygdom Stigning i forbruget og efterspørgsel af sundhedsydelser Da nationale kvalitetsmål og nye økonomiaftaler ligger op til at ressourcer og indsatser i sundhedsvæsnet i fortsat højere grad målrettes mod en styrkelse af det borgernære og sammenhængende sundhedsvæsen, vil det lokale samarbejde i Planlægningsområde Nord være karakteriseret ved:

2 At flere opgaver flyttes fra hospital og ud i almen praksis iht. den indgåede overenskomst med almen praksis. At hospitalet i stigende grad skal varetage de specialiserede opgaver andre steder end på hospitalet. At kommunerne i fortsat højere grad skal sikre en sammenhængende og målrettet borgernær sygepleje, både i forebyggelsesøjemed og ift. borgere med kroniske sygdomme med et pleje- og behandlingsbehov. Temadrøftelser ift. hvilke samarbejdsspor samordningsudvalget fremadrettet ønsker at arbejde med: For at imødekomme overstående udvikling og sikre sammenhængende og velkoordinerede pleje- og behandlingsforløb på tværs af sektorer, ønsker Samordningsudvalget at have fokus på at styrke og videreudvikle samarbejdet omkring den ældre multisyge borger, herunder løfte det fælles populationsansvar og finde nye måder at organisere og tilrettelægge de sundhedsfaglige behandlingstilbud på, som tilgodeser den enkelte borger. For at styrke samarbejdet omkring den ældre multisyge borger, ønsker Samordningsudvalget en styrkelse af følgende to samarbejdsspor Fælles forløb og Samarbejdet med almen praksis. De to samarbejdsspor og dertilhørende mulige indsatsområder er skitseret i figur 1 på næste side. Fælles forløb: Ift. fælles forløb drøftede Samordningsudvalget mulighederne for at arbejde mere strategisk og systematisk med at udvikle ensartede indsatser og tilbud tæt på borgerens hjem på tværs af de 8 kommuner. Som eksempel herpå blev Silkeborg Kommune nævnt, hvor kommunen har etableret 7 tilbud som mulige alternativer til en indlæggelse med det formål, at indlæggelse ikke nødvendigvis behøver at være førstevalg eller eneste valgmulighed. Da fortsat flere sundhedsydelser skal foregå borgernært og da forbruget af sundhedsydelser forventes at stige i takt med, at der bliver flere ældre borgere, var der i Samordningsudvalget enighed om, at der er behov for en øget opmærksomhed på at sikre, at patienterne henvises og behandles de mest hensigtsmæssige steder, hhv. hos egen læge, i de kommende sundhedshuse eller på hospitalet. Både i forhold til at sikre mere effektiv ressourceudnyttelse og dels for at tilgodese, at den behandling der kan foregå borgernært også er det tilbud borgeren som udgangspunkt henvises til. For at styrke en mere borgernær pleje- og behandling samt imødekomme en øget efterspørgsel på sundhedsydelser ønsker udvalget, at udnytte potentialet i telemedicin mere intensivt og hensigtsmæssigt som et supplement til overstående mhp. til at forny og effektivisere den borgernære pleje- og behandling. 2

3 3

4 Samarbejdet med almen praksis: Der er i udvalget bred enighed om, at der fortsat er opmærksomhed på det store vi, da vi i fortsat højere grad bliver gensidige afhængige af hinanden ift. at kunne løfte opgaven mest hensigtsmæssigt og sikre strømlinede og optimale pleje og behandlingsforløb. I takt med en øget specialisering på hospitalerne og at flere behandlingsopgaver skal håndteres i almen praksis ønsker Samordningsudvalget at styrke samarbejdet med almen praksis. Som mulige initiativer blev følgende tiltag nævnt: Studiebesøg mhp. på at styrke samarbejdsrelationerne og øge kendskabet til hinandens praksis, samt Muligheder for kompetenceudviklingstiltag, hvor de praktiserende læger kan få styrket kompetencerne indenfor forskellige specialer, herunder kendskab til nyeste evidens og behandlingsmuligheder. Da mange af de borgere som kommunerne hjemtager ifm. udskrivelse fra hospitalet ofte har flere komplekse sygdomme og et fortsat øget pleje- og behandlingsbehov, ønsker Samordningsudvalget at udvikle og afprøve forskellige rammedelegationer, herunder delegerede opgaver og behandlingsansvar efter udskrivelse med det formål, at øge handlerummet i kommunerne og lette uhensigtsmæssige arbejdsgangene, til gavn for både kommuner, hospital, almen praksis og den enkelte borger. Gerne med inspiration fra andre hospitaler og regioner. Temadrøftelser ift. hvordan Samordningsudvalget strategisk ønsker at arbejde fremadrettet og som understøtter de valgte samarbejdsspor. For at understøtte de to valgte samarbejdsspor hhv. fælles forløb og samarbejdet med almen praksis, drøftede udvalget forskellige strategier og metoder til, hvordan udvalget kan arbejde mere operationelt og målbevidst. Som mulige samarbejdsmetoder til at arbejde mere operationelt blev særligt metoden omkring Sundhedsstrategisk Ledelse nævn, som anvendes i Region Midtjylland, hvor formålet er at udvikle og forankre konkrete modeller for bedre samarbejde, koordination og opgaveoverdragelse mellem kommuner, hospital og almen praksis, hvor de har gjort sig flere erfaringer. Metoden bygger på en antagelse om, at resultater bedst skabes gennem relationer og dialog mellem nøgleaktører på tværs af sektorer, For at understøtte dette arbejdes der bl.a. med: o o Fælles ledernetværk Laboratoriemodellen hvor udvalgte ledere og nøglepersoner på tværs af sektorer har 30 dage til at omsætte en god ide, til en konkret prototype, som kan afprøves i praksis. 4

5 o Triple Aim, hvor de udviklede og testede prototyper vurderes iht. de tre opstillede parametre i modellen hhv. øget sundhedstilstand i populationen, klinisk og brugeroplevet kvalitet samt omkostninger pr. borger Der var ligeledes et ønske om, at de indsatser og tiltag der iværksættes bygger på en case orienteret tilgang, hvor der tages afsæt i konkrete og/eller generiske borgerforløb på tværs af sektorer mhp. at sikre et bedre samspil mellem relevante aktører samt skabe sammenhængende og strømlinede patientforløb i et tæt, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Generel var der et stort ønske om, at udvalget fremad arbejder mere operationelt, hurtigt og løsningsorienteret. Som mulig arbejds- og styringsredskab hertil blev årshjulet nævnt, hvor udarbejdelse af et årshjul kan være en farbar vej til at skabe et fælles overblik over opgaver og udviklingsaktiviteter samt sikre at de definerede mål og opgaver indfries i årets løb. Som opsamling på dagens temadrøftelser blev det aftalt: At formandskabet følger op på overstående drøftelser og ønsker til fremtidige samarbejdsspor og samarbejdsmetoder. Der fremlægges et koncept/model til videre drøftelse på næstkommende møde d. 21. september