Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Modul 12 Psykose Afdelingen, Opus Århus Universitetshospital, Risskov Marts 2017

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Region Midtjylland. Almenpsykiatrien er opdelt i: Affektiv Afdeling med sengeafsnittene Q1, Q2, Q3 og Q4, samt Klinik for mani og depression, Klinik for selvmordsforebyggelse, Klinik for angst og tvangslidelser og Klinik for personlighedsforstyrrelser Psykose Afdeling med sengeafsnittene P1, P2, P3 og P4, samt Klinik for Skizofreni (OPUS), Ambulant Psykose Enhed (APE) og M-ambulatorium. Retspsykiatrisk Afdeling med sengeafsnittene R1, R2, R3 og R4 og Ambulatorium. Under dine kliniske studier er du tilknyttet Psykose Afdelingen, Opus. Opus er en ambulant funktion, der behandler patientkatagorier beskrevet i afsnit 3. Personalesammensætningen i Opus er læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter, socialrådgiver og sekretærer. Undtagen læger og sekretærer er personalet fra de øvrige faggrupper primærbehandlere for ca. 15 patienter (fuldtidsstilling). Dette betyder, at primærbehandlerene - uanset faggruppe - har den sammen opgave ift. tilrettelæggelse og behandling af sin patientgruppe. Derforuden har hver faggruppe fagspecifikke opgaver. Tværfagligheden vægtes højt, så der ydes en flerfaglige behandlingsindsats. Personalet har faglig sparring i såvel uofficielt som officielt regi. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Alle patienterne er nydiagnosticerede. Der er to målgrupper: 1) Unge patienter, der debuterer med skizofrenilidelse og som ikke tidligere har været i behandling. 2) Patienter, der er nydiagnosticerede, men som kan have været i det psykiatriske behandlingssystem gennem længere tid men med andre diagnoser end skizofreni. Patienter med skizofreni er udfordret på symptomatologien, som kan indeholde psykotiske symptomer, negative symptomer, kognitive og socialkognitive deficit. Pt. har symptomer i varierende grad og omfang. Mange af patienterne har også somatiske sygdomme, f.eks. neurologiske, endokrinologiske osv, vi har en del fokus på de sygdomme, der er knyttet til KRAM-faktorerne og medtænker forebyggelse i sygeplejen. 2/6

3 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der er mange komplekse problemstillinger i den psykiatriske sygepleje til netop denne patientkategori. Sygdom rammer ikke alene den unge, men påvirker hele familien, der alle skal forholde sig til en alvorlig sygdom, der ofte er forbundet med en række sociale og psykologiske omkostninger. En af opgaverne i den tidlige fase af sygdommen er derfor at bibringe patient og pårørende viden om sygdommen og behandlingsforløbet på en måde, så håbet for den unges fremtid bevares. Ofte har patienten gennem en længere periode været plaget af psykotiske og negative symptomer, ligesom mange har væsentlige kognitive vanskeligheder. Dette betyder, at patienten udover sygdomssymptomerne kan have oplevet følgende problemstillinger: angst, forpinthed og kaos ensomhed og isolation jeg-svaghed selvmordsrisiko eller selvskadende adfærd funktionstab nedsat mestrings-strategi nedsat evne til at varetage basale behov og funktioner herunder ernæring, hygiejne, søvn, mobilisering og ADL problemer knyttet til boligforhold, økonomi, job og uddannelse misbrug manglende sygdomsindsigt/accept og dårlig compliance Ledende aspekt: Ved opstart af alle nye forløb udarbejdes der en behandlingsplan i samarbejde med den behandlingsansvarlige læge. Behandlingsplanen holdes kontinuerlig opdateret. I Opus er der en fast struktur ift. behandlingskonferencer, faglige undervisningsmøder og kontinuerlig supervision. Supervisionen er skiftevis i en psykodynamisk og kognitiv ramme. Det er den enkelte primærbehandler (kontaktperson), der er behandlingsansvarlig for patienten i sit caseload. Dette betyder, at primærbehandler tilrettelægger og udfører forløb for den enkeltpatient. Dette sker i samarbejde med patient, pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere, der er relevante. Såvel i forløbet som ved afslutning af forløbet vurderes, planlægges og koordineres samarbejde og overlevering af opgaver på tværs af sektorer. Du får mulighed for at: deltage i udarbejdelse, justering og evaluering af patientens behandlingsplan gennem deltagelse i tværfaglige konferencer og planlægningsmøder deltage aktivt ved møder og konferencer deltage i relevante møder med pårørende og i netværksmøder deltage i relevante aktivitets- eller arbejdsmarkedsrettede møder deltage i en eller flere gruppebehandlingsaktiviteter, f.eks. flerfamiliegruppe, psykoedukation eller patientgruppemøde 3/6

4 i samarbejde med kontaktpersonen at være med til at udarbejde f.eks. statuserklæringer, henvisninger til bostøtte og jobcenter, udfylde boligansøgning og søgning om handicaptillæg, kontakte familieafdeling eller andre samarbejdspartnere når det er relevant. selv at fungere som kontaktperson for tildelte patienter reflektere over praksis få indsigt i det tværfaglige samarbejde og få kendskab til, hvordan de forskellige faggrupper bidrager til en flerfaglig indsats få kendskab til medinddragelse af det familiære og sociale netværk deltage i skriftlig dokumentation af sygeplejen i EPJ deltage i fælles dialog om organisation og ledelse herunder kendskab til Afdeling P s vision mission og strategi Udviklende aspekt: I Opus er der kontinuerlig fokus på refleksion og sparring med det tværfaglige team. Man må gerne bidrage med sin underen over de tiltag, der er iværksat for den enkelte patient. Derved åbnes der mulighed for at forholde sig til behandlingen og af denne vej identificerer sygeplejefaglige behov. Der gives mulighed for begrundet argumentation ud fra praktisk, udviklings- og forskningsbaseret viden. Opus har tidligere været regionalt videnscenter ift. skizofreni og har derfor en kultur, hvor nye tiltag og projekter har mulighed for at blive iværksat og hvor evident viden implementeres. Opus har fortsat en målsætning om at være på forkant med udviklingen gennem deling og udbredelse af viden, forskningsresultater og best practice både internt i organisationen og eksternt ift. samarbejdspartnere. På Opus er hver onsdag formiddag afsat til undervisning, supervision eller personalemøde. I afsnittet arbejder vi med udviklingen af den psykiatriske sygepleje i en kognitiv ramme med fokus på miljøterapi. I organisationen er der fokus på kvalitetsudvikling, hvor der arbejdes ud fra Forbedringsmodellen. Der arbejdes med patientsikkerhed, og der er fokus på implementering af kliniske retningslinjer og lokale instrukser. På Opus anvendes E-dok som et dagligt arbejdsredskab. Du får mulighed for at: identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov sammen med kvalitetssygeplejersken få viden om kvalitetsarbejdet og brug af E-dok gennem dialog med klinisk vejleder, at arbejde med planlagt studieaktivitet om udviklingsprojekt deltage i igangværende implementering af udviklingstiltag medvirke til at afdække barrierer for nye sygeplejefaglige tiltag deltage i afsnittets supervision og undervisning Metoder i klinisk praksis På Psykose Afdelingen Opus anvendes en række metoder: Ugentlige behandlingskonferencer Ugentlige samtaler mellem patient og kontaktperson. Studerende har også selvstændige ugentlige individuelle samtaler med udvalgte patienter Sygeplejeprocessen og Forbedringsmodellen. Behandlingsplaner med tilhørende kontinuerlig ajourføring 4/6

5 Dokumentation i EPJ Kognitiv udredning Kognitive behandling Miljøterapi Psykoedukation til patienter og pårørende Gruppebehandling for patienter "Opusgruppe" Flerfamiliegruppe Livskvalitetsvurdering (WHOQL-Bref) Screning for selvmordsrisiko KRAM-vurdering og opfølgning GAF, SANS og SAPS (vurdering af negative og positive symptomer) Supervision Arbejdsmarkedsparathed (Morfeus) E-dok. retningslinjer og lokale instrukser 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Ved afslutningen afvikles den kliniske prøve med deltagelse af underviser fra skolen og klinisk vejleder. Deltagelse i afsnittes supervision Deltagelse i afsnittes faglige undervisning Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger 5/6

6 Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Det kliniske uddannelsessted opgiver 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6