Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til tørveskrælning samt etablering af holme til myretuer.

Transkript

1 Naturstyrelsen Trekantområdet Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til tørveskrælning samt etablering af holme til myretuer. Naturstyrelsen Trekanten har søgt om tilladelse til afskrælning og etablering af jordforhøjninger/holme til myrer på matr. nr. 4a, Trøllund By, Hejnsvig. Matriklen er tilknyttet ejendommen beliggende på Billundvej 46. Området, hvor aktiviteten ønskes udført er registreret som en beskyttet mose. Lovhjemmel Jf. naturbeskyttelseslovens 1 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturbeskyttede arealer. Dog kan kommunen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen, jf. 65, stk. 2. Dato: Teknik & Økonomi Natur og Friluftsliv Jorden Rundt Grindsted Tlf Journalnr.: P25 Sagsnr: 18/22073 Dok.nr.: 5 Ks. Nr. P V. 11 Sagsbehandler: Mads Navntoft Olsen Tlf MANO@billund.dk Kommunens afgørelse Billund Kommune giver hermed dispensation til tørveskrælning samt etablering af små holme til myretuer i det naturbeskyttede område. Se kortbilag 1 og 2. Dispensationen gives på følgende vilkår: Afskrælning skal ske indenfor det markerede område og på blåtop dominerede arealer, se kortbilag 1 og 2. Der må ikke afskrælles hvor der står klokke-ensian. Der må afskrælles i perioden fra den 1. august til den 15. april. Æg fra ensianblåfugl skal kortlægges før afskrælning nær klokkeensian. Der må ikke afskrælles indenfor 5 meter af klokke-ensian med æg fra ensianblåfugl. 1 LBK nr. 934 af 27/06/2017 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse med senere ændringer Side 1/10

2 En del af det afskrællede materiale skal bruges til forhøjninger til myrer. Resterende del skal køres væk fra de naturbeskyttede arealer. Der må etableres enkelte forhøjninger til myretuer nær de steder hvor der er klokke-ensian uden æg. Se kortbilag 1 for placering. Forhøjningerne skal maksimalt være en halv meter over terræn, to meter lange og en meter bred. Billund Kommune skal være med til at afsætte arealerne til holme og arealer til afskrælning. Afskrælningen skal så vidt muligt ske som mosaik. Der må ikke forekomme vedvarende kørerspor efter arbejdet. Det skal moniteres om holme er over vandspejlet om vinteren når der er mest vand. København Universitet skal orienteres så der eventuelt kan blive moniteret på om der er kommet myrer på holmene. Der kan stilles krav til efterfølgende tilpasning af holme f.eks. når jorden sætter sig, dette skal ske med rådgivning fra ekspert. Vilkårene i fredningsafgørelsen skal overholdes. Disse vilkår er stillet for at sikre det dyre- og planteliv, der er tilknyttet mosen og for at bevare naturværdien i området. Bemærk, at dispensationen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Begrundelse Billund Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende: Besigtigelse Naturstyrelsen Trekantområdet ønsker at udføre plejetiltag i Grene Sande, for at bevare den meget sjældne ensianblåfugl som lever her. Billund Kommune har forespurgt observatører samt Københavns Universitet, for at få en indikation af udbredelsen, samt opnå den mest optimale pleje af arealet. Desuden har Billund Kommune foretaget to kortlægninger af bestanden af ensianblåfugl i området. Billund Kommune har besigtiget området flere gange. Der hvor ensianblåfugl er fundet er der klokkelyngshede med enkelte klokkeensian. Dette stemmer fint overens med andre lokaliteter for ensianblåfugl. Bestanden af ensianblåfugl er kortlagt i 2015 og 2016 og der blev registreret omkring 1000 æg ved begge kortlægninger. Langt hovedparten af æggene blev fundet vest for p-pladsen. Øst for p-pladsen Side 2

3 blev der kun fundet 63 æg i I 2013 er der ligeledes en enkelt observation af 10 æg. Det antages at en enkelt hun er kommet over på dette område. Området er desuden moniteret af Københavns Universitet af David Nash, sidst i sommeren Her blev der placeret lokke foder til myrer for at undersøge om de var i området. I området øst for p-pladsen blev der ikke fundet myrer. Mens der vest for p-pladsen både sås myrer, klokke-ensian og ensianblåfugl. Øst for p-pladsen er der optalt klokke-ensian, men der er kun registret æg to gange. Området står under vand fra hen på efteråret og helt hen til foråret. Det vurderes at værtsmyren ikke kan overleve her. Dette betyder at ensianblåfugl ikke kan bruge disse klokke-ensian, da den er afhængig af myren. Myreboet skal være indenfor 5 meter fra værtsplanten. Dette er problematisk øst for p-pladsen da området er meget fladt og der er vand på området. Det vurderes derfor at være en fordel at etablere små øer tæt på klokke-ensian hvor myren kan kolonisere og herved kan ensianblåfugl gennemføre sin livscyklus. Desuden vil det være en fordel at etablere tørveskrab, hvor der er en monokultur af blåtop. Tørveskrab er en kendt metode til at genskabe klokkelynghede og bar jord. Desuden er bar jord fordelagtigt for mange sjældne insekter. Det vurderes således at den meget sjældne lille guldløber, formentligt vil få det bedre hvis der etableres bar jord. Desuden vil bar jord resultere i spiringsbede til klokke-ensian. Det vurderes at være mest optimalt at etablere tørveskrabet i en bredde på 2-3 meter da værtsmyrerne så har mulighed for at finde sommerfuglelarven af ensianblåfugl. Der skal foretages en kortlægning af æg fra ensianblåfugl, så projektet kan tilrettes hvis der er æg indenfor eller tæt på områder med tørveskrælning. Afskrælningen skal ske efter æglægning. Billund Kommune har besigtiget arealet af flere omgange senest den 10. oktober Formålet med besigtigelsen var, at vurdere floraen og naturtilstanden. Området der er afsat til holme og afskrælning er domineret af blåtop. Hist og her er der mose-pors, smalbladet kæruld og krybende pil. Enkelte steder ses sphagnum sp. samt enkelt individer af hirse-star. Der hvor klokkeensian står er vegetationen lavere og domineret af lav blåtop og hirse-star, enkelte steder ses også klokkelyng. Klokke-ensian står desuden i kanten af højere blåtop bevoksninger, men ikke inde i selve blåtop bevoksningerne. Side 3

4 Hovedparten af Billund Kommunes terrestriske naturarealer er i Naturkvalitetsplanen enten værdi- og målsat som A, B eller C natur. A- natur har højest værdi. Mosen, hvor projektet ønskes udført, er kategoriseret som A-natur. Det vurderes, at projektet vil fremme udviklingen mod mere klokkelyng og bedre betingelser for ensianblåfuglen. Kommuneplans bindinger Området er beliggende i landzonen, og er i Kommuneplanen udlagt som naturområde og særligt værdifuldt natur. Det er Billund Kommunes vurdering at projektet, under de givne vilkår, ikke strider mod kommuneplanens intentioner for området. Vurdering af konsekvenser for Natura 2000 og Bilag IV-arter Projektet er beliggende i Natura 2000-området nr. 85 Hedeområder ved Store Råbjerg. Der hvor projektet ønskes udført er kortlagt som våd hede som er en habitatnaturtype jf. habitatbekendtgørelsen og som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området nr. 85 Hedeområder ved Store Råbjerg. Beskrivelse af hvordan våd hede er karakteriseret ifølge statens overvågningsprogram NOVANNA: Våd hede, hvor der kan forekomme tætte bestande af klokkelyng, findes i indlandet på fugtige til våde arealer og har en vegetation præget af dværgbuske og/eller lave pors, ofte med et stort indslag af blåtop. Klokkelyng eller pors præger i nogle tilfælde naturtypen, men det kan også være rosmarinlyng, mosebølle, blåbær, hedelyng, revling, tranebær eller blandinger heraf. I nogle tilfælde dominerer hedelyng hele fugtighedsgradienten fra tør til våd hede uden forekomst af andre dværgbuske. I sådanne tilfælde kan forekomst af indikatorarter for fugtighed anvendes til at skelne mellem tør og våd hede. Våd hede ligger på mineralsk jordbund, lyngmor eller tørv. Tørven er normalt 5-15 cm tyk. Naturtypen er udpræget oceanisk og udvikles bedst i egne med høj nedbør jævnt fordelt over hele året. Indikatorer Artssammensætningen på våd hede er i NOVANA programmet dokumenteret ved dækningen af dværgbuske, klokkelyng og blåtop samt ratioen mellem klokkelyng og blåtop. Udviklingen af dækningen af disse Side 4

5 arter er vigtige at kende, da det er nøglekarakteristika hos våd hede. Endvidere er ratio mellem klokkelyng og blåtop ratio en vigtig indikator, da det kan give indikation for eutrofiering eller ændringer i forstyrrelsesregimet. Data fra Novana overvågningen viser at den gennemsnitlige dækningsgrad af klokkelyng på våd hede er 17 % mens dækningsgraden af blåtop er på 45 %. Overvågningen viser også at blåtop er i fremgang og klokkelyng bliver mindre hyppig. Ifølge statens naturplaner har det pågældende område en gunstig bevaringsstatus, da arealet er kategoriseret som god. I det pågældende område af polygonet som Billund Kommune har besigtiget og ønsker at etablere tørveskrælning og holme er arealet domineret af blåtop. Blåtop anses som en problemart på de indenlandske heder og tørveskrælning er flere steder brugt som effektiv bekæmpelse af blåtop, hvor områderne enten er blevet til klokkelyngshede eller hedelyngshede. I det pågældende område vurderes det at klokkelyng vil indvandre, da hedelyng ikke forekommer i det undersøgte område. Billund Kommune vurder at tiltagene vil skabe mere variation og mere klokkelyng som er en karakterart for naturtypen våd hede. Tiltagene vil derfor være med til at bevare området i gunstig bevaringsstatus. Billund Kommune har vurderet, at det ikke er sandsynligt, at projektet kan påvirke ovenstående Natura 2000 område væsentligt, og det er derfor besluttet ikke at foretage en konsekvensvurdering. Endvidere vurderer Billund Kommune, at projektet ikke forringer levevilkårene for dyre og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst indenfor og i nærheden af projektområdet haves dog ikke. Vurderingerne er gennemført i henhold til habitatbekendtgørelsen 2 6, 7 og 10. Fredning Området er fredet og har frednings nr Fredningen er en landskabsfredning med en kendelse fra overfredningsnævnet fra Fredningsnævnet har meddelt en dispensation til etablering af holme til 2 BEK 927 af 27/06/2016. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter med senere ændringer Side 5

6 myrertuer og tørveskrælning jf. fredningsafgørelse nr. 13/2015: Ansøgning fra Billund Kommune om dispensation til at etablere 2 til 3 holme på Grene Sande for at opnå optimal pleje af ensianblåfugl Truede arter En række dyr og planter, der er optaget på den danske Rødliste, vil kunne forekomme i nærområdet. Den væsentligste årsag til at arter er så pressede, at de optages på Rødlisten er, at deres levesteder er i tilbagegang eller helt er forsvundet. Arterne optræder ofte i små isolerede bestande og bliver desuden presset af klimaændringer og kvælstofdeposition mm. I området er der observeret en række rødlistearter og det vurderes at projektet vil være en fordel for ensianblåfugl og lille guldløber. Det vurderes ikke at projektet vil påvirke andre rødlistearter negativt. Samlet vurdering Der er i afgørelsen lagt vægt på, at tørveskrælning samt etablering af holme til myrer, udført under de givne vilkår, vil være naturforbedrende. På baggrund af ovenforstående meddeles der hermed en dispensation til tørveskrælning og etablering af holme til myrer. Offentliggørelse Afgørelse annonceres den på kommunens hjemmeside. I lokalaviser vil der være en henvisning til afgørelsen på kommunens hjemmeside. Klagebestemmelser I henhold til naturbeskyttelseslovens 78 kan kommunens afgørelse påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. De klageberettigede er: - adressaten for afgørelsen, - ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, - offentlige myndigheder, - en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, - lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, - landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og - landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Side 6

7 Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig bekendt, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Jf. naturbeskyttelseslovens 87 stk. 7 må tilladelser ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning medmindre, Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Miljø- og Fødevareklagenævnets endelige afgørelse må da afventes. Du vil blive underrettet om eventuelle klager. En eventuel klage over afgørelsen stiles til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og skal indsendes via Klageportalen. Klageportalen tilgås via borger.dk eller virk.dk. Vejledning om, hvordan man skal logge på og anvende Klageportalen, kan findes på hhv. borger.dk og virk.dk samt på En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 900 kr. pr. klage for privatpersoner og kr. pr. klage for virksomheder og organisationer. Priserne er oplyst i 2016 niveau og vil blive pristalsreguleret. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Billund Kommune. Billund Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Andre tilladelser Kommunens dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 fritager dig ikke fra at skulle indhente tilladelse til forhold som reguleres af anden lovgivning. Efter museumslovens 3 25 kan den, der udfører et jordarbejde forud for igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af 3 LBK /04/2014 Bekendtgørelse af museumsloven med senere ændringer Side 7

8 fortidsminder. Efter lovens 27 stk. 2 skal jordarbejde standses, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig. Med venlig hilsen Mads Navntoft Olsen Natursagsbehandler Bilag Kortbilag 1 fra fredningsafgørelsen Kortbilag 2 fra fredningsafgørelse, P-plads ved Grene Sande Kopi af dette brev er sendt til Danmarks Naturfredningsforening, Billund (dnbillund-sager@dn.dk). Dansk Ornitologisk Forening, (lokalt), (billund@dof.dk). Dansk Ornitologisk Forening, (natur@dof.dk). Sydvestjyske Museer, (museum@sydvestjyskemuseer.dk). Billund Museum, (museet@billund.dk). Sagro, (sbp@sagro.dk). Landboretligt udvalg, (varde@lrs.dk). Friluftsrådet, (trekantomraadet@friluftsraadet.dk). Dansk Botanisk Forening, (rasmusfuglsangfrederiksen@gmail.com). Dansk Entomologisk Forening, (def@entoweb.dk). Miljøstyrelsen (mst@mst.dk) Side 8

9 Side 9

10 Side 10