Lisbjerg indskolingsmodel

Transkript

1 Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid -Fælles temaer Obligatoriske hold -Eks. dansk -Eks. matematik Hjemme Ude Selvbestemte sociale grupper -Samvær -Leg Tilbudshold Interessehold Selvbestemte rum Selvbestemt Lyst 2 1

2 Skolens rum - uddybning Indskolingsordningen er en helhedsskoleordning. Indskolingsordningen er funderet på de dannelsesidealer- og mål og deres organisatoriske udmøntning, som er formuleret i skolens pædagogiske platform. Organisering i børnehøjde sigter mod at skabe en indskolingsordning, hvor der er balance mellem den nødvendige stabilitet og konsolidering og den optimale læring og udvikling. Det betyder, at indskolingen må organiseres sådan: At der skabes kendte, trygge og stabile hjemmerum i samspil med differentierede og fleksible udfordrende ude-rum At der skabes passende balancer mellem forpligtende, ydre bestemte og voksenstyrede læringsog udviklingsrum og de lyst- og interessebestemte selv- og børnestyrede rum. Den aldersintegrerede sociale hjemmeenhed Det ydre styrede, voksenbestemte hjemmerum er basis-hjemmegruppeenheden. Det er den sociale enhed barnet tilknyttes ved indrulning, og som fastholdes som det enkelte barns sociale enhed gennem hele indskolingsforløbet. Her oplever barnet børne- og voksenkontinuitet gennem hele sit indskolinsforløb. Basis-hjemmegruppeenheden og den større aldersintegrerede klasseenhed danner også ramme for børnegruppens etablering af selvbestemte sociale samværs- og legegrupper. 3 Skolens rum - uddybning De obligatoriske udfordrende ude-rum Her tegner sig de fagopdelte og de fagintegrerede, tematisk beskrevne læringsrum i den obligatoriske undervisningstid. Undervisningen i indskolingsforløbet er differentieret i temaundervisning med de alderintegrerede faste klassenheder som organisatorisk ramme og holdundervisning, hvor eleven er placeret på grundlag af kompetencer og på grundlag af fordybelsesinteresse. Holddannelse og indplacering på hold i dansk og matematik med etablering af et 0.-holdniveau i fagene. Her ud over holddannelse, som tilgodeser differentiering og placering på grundlag af fordybelsesinteresse bl.a. i musisk-æstetiske fagområder. De børnemedbestemte udfordrende ude-rum Et bredt spektrum af mulige lærings- og udviklingsrum: Fra voksenbestemte og voksenetablerede tilvalgs- og tilbudsakticiteter til børneetablerede og børnestyrede rum. Primært med indhold fra det musisk-æstetiske fagområde. Men også eksempelvis lektiecafe og andre tilbud i den planlagte SFO tid. 4 2

3 Ramme-betingelser Mulighed for skolestart 3 gange årligt: august, januar, april Indrulning i aldersintegrerede basis-hjemmegrupper Et barn kan være i indskolingsforløbet max. 3 2/3 skoleår og min. 2 1/3 skoleår Udrulning 1 gang årligt ved skoleårets slutning 5 Ramme-betingelser - uddybning Skolestart på baggrund af rådgivning af forældre ved status- og udviklingssamtalen i børnehaven. Indskrivning i skole som hidtil i januar forud for det efterfølgende skoleår. Proceduren tilpasses eventuel forældrebeslutning om skolestart senere end august (et spørgsmål om, hvornår barnet deltager i indskrivningsritualet). De aldersintegrerede basis-hjemmegrupper er den stabile struktur og ramme, som nye børn ruller ind i. Frit skolevalg det er skolens opgave at sikre, at alle potentielle børn i distriktet er sikret en plads, uanset indrulningstidspunkt. 6 3

4 2-årig indfasning 1. år 08/09 august januar april Indrulning i etablerede basis-hjemmegrupper Gradvist voksende alders-spændvidde (0. 1.) 2. år 09/10 august januar april Indrulning i etablerede basishjemmegrupper Gradvist voksende alders-spændvidde (0. 2.) juni Første udrulning 7 2-årig indfasning - uddybning Begrundelsen for at gennemføre indfasning over 2 år er, at det skal sikres, at de årgange som er startet i skole, og som skal omorganiseres, så de er parat til at modtage skolestartere august, januar og april, ikke oplever brud og får et tilstrækkeligt langt forløb i den aldersintegrerede indskoling. En yderligere begrundelse er, at udrulning fra indskolingsforløbet, dvs. overgangen til årgangsforløbet må forventes at skulle være til årgangsdelte basis-hjemmegrupper. Når indfasningen er gennemført med udgangen af 09/10 vil der, ved en begrænset vækst, være balance mellem indrulning og udrulning dog med ophobning i løbet af året, fordi indrulning finder sted 3 gange årligt, mens udrulning kun kan ske 1 gang årligt. 8 4

5 Basis-hjemmegrupper basis-hjemmegrupper max. 14 elever 1 primær voksen 2 basis-hjemmegrupper danner: max. 28 elever 2 primære voksne 1 aldersintegreret klasseenhed 1 lærer, 1 pædagog Aldersintegreret klasseenhed basis gr. basis gr. Lærer 1 Pæd. 1 9 Basis-hjemmegrupper - uddybning Den stabile og kontinuerlige grundenhed er basis-hjemmegruppen, som børnene kontinuerligt ruller ind i og ud af ved skoleårets afslutning. Grundprincippet for basis-hjemmegruppen er aldersintegration. Det er konstruktionen, der er stabil med hensyn til indhold, rammer, oplevelse af socialt fællesskab og voksentilknytning nye børn bevæger sig ind i en stabil etableret struktur, de skal bidrage til den fortsatte stabilitet, men den er der, når de kommer. Den aldersintegrerede klasseenhed (2 basis-hjemmegrupper) danner enhed og ramme for en del af den obligatoriske undervisning. 10 5

6 2-årig indfasning 1. år 08/09 Der dannes 8 halve basis-hjemmegrupper 0. 07/08 årgang + 08/09 indrulningsbørn 4 halve basis-hjemmegrupper danner 1 aldersintegreret klasseenhed Aldersintegreret klasseenhed ½ basis Lærer 1 Pæd. 1 Lærer 2 Pæd. 2 Lærer 3 Pæd. 3 Lærer 4 Pæd årig indfasning 2. år 09/10 2 hele basis-hjemmegrupper danner 1 aldersintegreret klasseenhed 0. 07/ 08 årgang + 08/09 indrullede børn + 09/10 indrulningsbørn Aldersintegreret klasseenhed 1/1 basis lærer 1 pæd. 1 lærer 2 pæd. 2 lærer 3 pæd. 3 lærer 4 pæd

7 2-årig indfasning - uddybning Grundpricippet for indfasningen er, at den stabile konstruktion skal etableres fra starten. Den vækst som sker i indfasningsforløbet må ikke påvirke den sociale stabilitet, hverken for de børn, som er i deres basis-hjemmegruppe, eller for de børn, som ruller ind i løbet af indfasningsperioden. Derfor etableres det endelige antal basis hjemmegrupper som halve fra starten aug. 08. Set i børnehøjde er barnet i en aldersintegreret klasseenhed med 4 primære voksne (hvert barn har sin primære voksne). Opdelingen i 4 basis-hjemmegrupper er i hele det første år mere synlig for de voksne, end for børnene, men det enkelte barn ved fra starten, hvem der er dets primære voksne og også hvem de er basismakkere med. 2. år vokser de halve basis-hjemmegrupper gradvist til hele forandringen set i børnehøjde består i, at basis-hjemmegruppen vokser, og at undervisningen i de aldersintegrerede klasseenheder forgår i flere indholdsmæssigt parallelle aldersintegrerede klasseenheder. Men også her er man fortsat sammen med kendte kammerater. 13 Voksenkontinuitet Der etableres april 08: Indskolingsteam med 4 lærere og 4 pædagoger 1. år: 08/09 2 lærere og 2 pædagoger tilknyttet hver aldersintegrerede klasseenhed hver primære voksen får max. 7 børn 2. år og frem: 1 lærer og 1 pædagog tilknyttet hver aldersintegrerede klasseenhed hver primære voksen får max. 14 børn 14 7

8 Voksenkontinuitet - uddybning Indskolingsteamet etableres fuldt udbygget forud for start dvs. april 08. Indskolingsteamet arbejder som et selvstyrende team af lærere og pædagoger, hvor der arbejdes mod størst mulig autonomi. Det betyder, at teamet har som opgave at løse den beskrevne opgave i obligatorisk tid og planlagt tid og her ud over at bidrage til at løse opgaven i den frie SFO tid. Der tildeles ressourcer til teamet, så de kan løse opgaven. SFO pædagogerne i teamet varetager undervisningsopgaver i samarbejde med lærere og selvstændigt. Lære varetager undervisningsopgaver i den obligatoriske tid og i et vist omfang i planlagt tid. Primær voksen opgaven er at støtte det enkelte barn i dets læring og udvikling og at samarbejde med det enkelte barns forældre. Den primære voksen gennemfører således elevsamtaler og skole-hjem samtaler og har ansvaret for udarbejdelse og opdatering af det enkele barns udviklingsplan. Det enkelte barn har en fast tilknyttet primær voksen gennem hele indskolingsforløbet. 15 Helhed i skoledagen Obligatorisk undervisningstid 24 ugentlige 45 min. lektioner Planlagt SFO tid Fri SFO tid obligatorisk planlagt fri 16 8

9 Obligatorisk undervisning Tid i den aldersintegrerede klasseenhed Hjemmetid (differentieret i basis-hjemmegrupper) Fagindhold fra dansk, krist, hist, nat/tekn, billedkunst, musik, idræt, dans Tematisk opbygget Holddannelsestid Dansk, matematik (fagligt niveaukriterie for placering på hold) Fagspecifik fordybelses- og mestringsdifferentiering i forlængelse af temaer Interessedifferentiering Andre holddannelseskriterier 17 Obligatorisk undervisning - uddybning Det bærende princip for indhold i den obligatoriske undervisning er differentiering koblet med aldersintegration. Den obligatoriske undervisningstid er for alle elever i den aldersintegrerede indskoling svarende til 24 ugentlige 45 minutters lektioner. Den obligatoriske undervisningstid er fleksibelt fordelt på: Tid i basis-hjemmegruppen Tid i den aldersintegrerede klasseenhed Tid på hold på tværs af klasseenheder med forskellige kriterier for holddannelse. Tid i basis-hjemmegruppen Hjemmetidsaktiviteter med fokus på selvfortælling/ selvevaluering, dokumentation (portefølje), vejledning og fællesskabende aktiviteter (livsemner). Styret og ledet af den primære voksne. Den øvrige undervisningstid og øvrigt undervisningsindhold er fordelt mellem tid i den aldersintegrerede klasse enhed og holddannelsestid. Det samlede øvrige undervisningsindhold lever op til målkravene i de obligatoriske fag på indskolingsniveauet. 18 9

10 Obligatorisk undervisning - uddybning Tid i den aldersintegreede klasseenhed Fagindhold fra alle fag i den obligatoriske fagrække Undervisningen opbygges tematisk med indhold fra ét eller flere af fagrækkens fag. Det tematiske indhold er cirkulært organiseret, så et barn i indskolingen kun møder et specifikt tematisk indhold én gang i sit indskolingsforløb. Det faglige indhold vælges, så det giver gode muligheder for en differentiering, der tilgodeser elevernes forskelige alder og forskkelige færdigheds-, videns- og indsigtniveauer. Undervisningsindhold på hold Holddannelse markerer en fagligt differentieret progression gennem indskolingsforløbet. Holddannelse i dansk og matematik med etablering af et 0. holdniveau i dansk og matemtik. Dansk: A, B, C, D (D svarer til laveste niveau i næste forløb) Mat: 1, 2, 3, 4 (4 svarer til laveste niveau i det næste forløb) 19 Planlagt og fri SFO tid Planlagt SFO tid Hjemmetid i basis-hjemmegrupper Aktiviteter i forlængelse af temaundervisning Interessebestemte planlagte aktiviteter Fri SFO tid Selvbestemte, selvskabte lærerige legerum Selvbestemte samværsgrupper 20 10

11 Planlagt og fri SFO-tid - uddybning Den planlagte SFO-tid markerer den del af skolefritiden, hvor der er tilbud om aktiviteter planlagt af det selvstyrende indskolingsteam. Et væsentligt element i den planlagte SFO-tid er hjemmetid i basis-hjemmegrupper. Her er hovedvægten på fællesskabende aktiviteter. Den planlagte tids indhold er planlagt i sammenhæng med den obligatoriske undervisnings indhold. Planlagte aktiviteter kan tilbyde fordybelsesmuligheder både i forhold til temaundervisning og i forhold til holdundervisning. Indskolingsteamet bidrager af sin samlede ressource til dækning af den frie SFO tid, som er rammesat på tværs af indskoling og årgangs SFO-tid