KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

Transkript

1 Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, SÅ Statistisk bog 2004, Danmarks Statistik ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, Danmarks Statistik Opgave 1 Begrebet ledighedsgrad er en beskrivelse af, i hvor stort et omfang, en given person (eller gruppe) er ledig i en given periode, eksempelvis antal dage på et år. Altså hvis en person er ledig i 146 dage ud af årets 365 vil den givne person have en ledighedsgrad på (146/365) = 0,4 eller 40 % om man vil Ledige (Tusinde) '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 under 0,2 0,2-0,4 0,4-0,6 0,6-0,8 0,8 og derover Figur 1 - Ledighedsgrad, Kilde: ST 52 Ovenstående figur viser ledighedsgradens udvikling fra 3 til Som det ses er der for næsten alle serierne en gennemgående tendens over perioden, nemlig et svagt fald i antal ledige for en given ledighedsgrad frem til 2002, og herefter en svagstigning i Antallet af 1 Med ST XX menes der Statistisk Tiårsoversigt 2004, side XX - 1 -

2 ledige med en ledighedsgrad på 0,2 til 0,4 er faldet 33,3 % over perioden og antallet af ledige med en ledighedsgrad på 0,8 og derover (de langtidsledige) er faldet med 77,1 % de resterende serier er faldet med procentsatser liggende herimellem. Den eneste serie som skiller sig umiddelbart ud er de korttidsledige (ledighedsgrad under 0,2 eller 73 dage om året) der er her tale om en periode før 7 med en stigning på sammenlagt 24,8 % efterfulgt af nogle år med kun lidt variation og herefter, fra 8 til 2003, med et fald på 22,3 %. Opgave 2 Ledigheden, som procent af arbejdsstyrken, følger generelt det samme billede over perioden 3 til Som det ses af følgende figur er der fra 4 til 2002 en klar reduktion i ledigheden efterfulgt af en stigning i er kendetegnet ved, om ikke direkte forhøjelse af ledigheden, så kun svag forbedring Procent af arbejdsstyrken Ledige (pct. af arbejdsstyrken) Figur 2 Ledighed, Kilde: ST 51 Ledighed efter køn Ledigheden opdelt efter køn (som pct. af arbejdsstyrken) følger meget pænt samme tendens som den samlede ledighed. Dog giver denne statistik et klart billede af en højere ledighed blandt kvinder end blandt mænd, som det ses af nedenstående tabel. Mænd 11, ,8 6,7 5,5 4,9 4,6 4,5 4,7 5,7 Kvinder 13,6 13, ,1 9,3 7,8 6,5 6,2 5,9 5,8 6,7 Tabel 1 Ledighed opdelt efter køn, Kilde: ST

3 Dog er tendensen over perioden at forskellen i ledigheden mindskes fra 2,3 procentpoint i 3 til blot ét procentpoint i Ledighed efter område (amter) Generelt følger ledighedsudviklingen opdelt efter amter (som pct. af arbejdsstyrken) samme tendens som den generelle ledighed. Der er dog tydelige forskelle på ledighedsniveauerne i de forskellige amter. Følgende figur er et udpluk af de amter som umiddelbart afviger mest fra den gennemsnitlige tendens Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) Frederiksborg Amt Bornholms (ekskl. Christiansø) Nordjyllands Amt Figur 3 Ledighed opdelt efter amt, Kilde: ST 52 Med den laveste ledighed har vi Frederiksborg Amt, med en ledighedsprocent på blot 9,4 i 3 og 4,5 i 2003 (kun overgået af Roskilde Amt med en ledighed på 4,4 % i 2003). I 3 ligger Nordjyllands Amt i toppen med en ledighed på 15,6 % og ender i 2003 på en andenplads, med en ledighedsprocent på 8,0 %, blandt amter med højeste ledighed, kun overgået af Bornholms Amt som i 2003 er kommet op på 10,6 % Bornholms Amt oplever altså kun en forbedring på 3,2 procentpoint hvor Nordjyllands Amts ledighed falder med 7,6 procentpoint. Nedenstående tabel viser ledigheden i henholdsvis 3 og 2003 samt ændringen i procentpoint Ændring (pct. point) Københavns Amt 10,3 4,8-5,5 Frederiksborg Amt 9,4 4,5-4,9 Roskilde Amt 9,8 4,4-5,4 Vestsjællands Amt 12,9 6,6-6,3 Storstrøms Amt 14 6,8-7,2-3 -

4 Bornholms Amt 13,8 10,6-3,2 Fyns Amt 14,1 7,3-6,8 Sønderjyllands Amt 11,4 6,4-5 Ribe Amt 11 5,3-5,7 Vejle Amt 11,8 5,9-5,9 Ringkøbing Amt 9,9 4,9-5 hus Amt 13 6,9-6,1 Viborg Amt 10,6 4,9-5,7 Nordjyllands Amt 15,6 8-7,6 Gennemsnitligt 12,0 6,2-5,7 Tabel 2 Ledighed opdelt efter amt, Kilde: ST 52 Som det ses er ledigheden gennemsnitligt faldet med 5,7 procentpoint, med, som nævnt tidligere, Bornholms Amt og Frederiksborg Amt som taberne i spillet om reduceret ledighed. I toppen ses Nordjyllands Amt (som dog stadig er amtet med den højeste ledighed) og Storstrøms Amt. Ledighed efter alder Igen er følgende ledighedsstatistik et udtryk for den generelle udvikling, som det ses af nedenstående figur. Dog er der nogle klare konklusioner at drage af disse data Ledige (pct. af arbejdsstyrken) år år år år år Figur 4 Ledighed opdelt efter alder, Kilde: ST 51 Som det første bemærkes umiddelbart ændringen af ledige i aldersgruppen år. Her er tale om et markant fald fra 17,5 % til 7,6 %, altså et fald på 9,9 procentpoint. Dette en dobbelt reduktion i forhold til de 4,2 procentpoint for gruppen af årige. En anden afstikker der - 4 -

5 er iøjenfaldende er de årige. Fra 3 til 4 steg ledigheden her med 1,7 procentpoint hvilket er væsentligt i forhold til at der ellers var tale om fald i ledigheden for de andre grupper. Gruppen af årige oplever først væsentlig reduktion i ledigheden i 6. Ledighed efter uddannelse Ledighedstatistikken efter gennemført erhvervsuddannelse viser et umiddelbart klart billede jo længere uddannelse jo længere gennemført erhvervsuddannelse, jo mindre risiko for ledighed. Dette ses også af nedenstående graf Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) Ingen afsluttet erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig afsluttet uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse Figur 5 Ledighed opdelte efter højeste gennemførte uddannelse, Kilde: ST 49 Anm.: I 2003 kommer der brud på RAS-statistikken. Forandringer på arbejdsmarkedet og bedre kilder skabte behov for ændringerne. Tal for bacheloruddannelser forefindes ikke før 2000 Der er dog imidlertid en undtagelse herfor, nemlig ledighedsniveauet for mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser hvor mellemlange videregående uddannelser har det laveste ledighedsniveau. Imidlertid er der dog også en anden klar tendens nemlig at ledigheden for ingen afsluttet erhvervsuddannelse samt erhvervsfaglig uddannelse oplever en klar forbedring for ledigheden i forhold til de længere uddannelser. F.eks. lå ledighedsprocenten (som pct. af arbejdsstyrken) i 4 for personer med ingen afsluttet erhvervsuddannelse på 14,5 % men på 6,1 % i 2003 altså et fald på 8,4 procentpoint sammenlignet med et fald på blot 2 procentpoint over samme periode for mellemlange videregående uddannelser. Ellers må ledighedsstatistikken grupperet efter længste gennemførte erhvervsuddannelse siges at følge det generelle billede som er set i alle de tidligere statistikker

6 Opgave 3 Der er ingen tvivl om at perioden siden 4 har været et arbejdsmarkedspolitisk turbulent år. Med flere store arbejdsmarkedsreform 2 er med mål for at sikre et rigeligt arbejdsudbud så konjunkturfremgangen ikke ville blive hæmmet af manglende arbejdskraft er der gjort en del for at nedbringe det, i 3, relativt høje ledighedsniveau. Hvis man kigger på ledighedsstatistikken efter uddannelse er der endvidere en anden væsentlig pointe. Som nævnt tidligere er personer med ingen, eller kun meget kort uddannelse i 3 udsat for en væsentlig ledighedsprocent hvilket dog aftager klart over perioden til En forklaring herpå kan være en omstrukturering af uddannelsesniveauet. 100% 90% 80% 70% 60% Andel 50% 40% 30% 20% 10% 0% Grundskoleuddannelse og uoplyst Almen gymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kortere videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bacheloruddannelser Lange videregående uddannelser Figur 6 Befolkningens (30-64 år) højeste fuldførte uddannelse, Kilde: ST 42 Som det ses af ovenstående figur er andelen af årige med højeste gennemførte uddannelse fra grundskolen (eller uoplyst) faldet fra godt 40 % til 34 % over perioden. Endvidere er adelen med gennemført erhvervsfaglig uddannelse steget fra en andel på 36 % til 44 %. Der er altså tale om en omstrukturering fra korte uddannelser til længere uddannelser altså en klar opkvalificering af arbejdskraften. Denne opkvalificering kan endvidere være en forklaringsfaktor på hvorfor der endnu ikke er set de store flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, selvom ledigheden er væsentlig lavere end midt i 1980 erne hvilket her betød et stop i den daværende højkonjunktur, strukturledigheden er med andre ord kommet ned på et lavere niveau som følge af opkvalificeringen af arbejdskraften mobiliteten på arbejdsmarkedet er blevet styrket. 2 Arbejdsmarkedsreform I i 4, Arbejdsmarkedsreform II i 6 og arbejdsmarkedsreform III i

7 Udviklingen i årende er en konsekvens af den, i forhold til sidste halvdel af 0 erne, økonomiske hårde tid i begyndelsen af det nye årtusinde. I en artikel publiceret af cand.polit. Jørn Thulstrup 3 ultimo 2003 skrives der: Ved starten af det nye år forholder verden sig tøvende og afventende. Der er mange ubesvarende spørgsmål, der melder sig. Kommer der nye større terrorhandlinger og hvor? Bliver der krig i Irak, og hvad bliver følgerne? Er den økonomiske nedtur på aktiemarkederne overstået? Truer arbejdsløsheden igen? De daglige nyheder om den økonomiske udvikling lyder ikke enstemmigt opløftende. Der er modstridende signaler, men det, der sker i denne tid, er grundlæggende positivt, selv om det medfører stigende arbejdsløshed i en periode. I en periode i 90erne troede nogen på, at der var opfundet en form for mirakeløkonomi, hvor alt voksede uden hensyn til de økonomiske realiteter. Den tid er forbi, og efter en hård nedtur, er verden tilbage ved virkeligheden. Det er en sej proces, hvor der skæres ned for at skabe balance mellem udgifter og indtægter. I Europa, hvor man har svært ved at sætte lønningerne ned, må der afskediges folk. Det rammer væksten, og omstillingen tager lang tid. Dette må være et relativt sigende billede af den økonomiske situation dengang og forklarer også umiddelbart hvorfor udviklingen i ledigheden går som det ses af statistikkerne. Når man benytter arbejdsløshedstal til vurdering af landets konjunkturudvikling er der nogle ting man skal have i mente. Umiddelbart, som det ses af de foregående statistikker, følger ledigheden pænt de generelle konjunkturudviklinger, men der er imidlertid en del data som ikke ses. Arbejdsløshedstallene alene er ikke et fyldestgørende billede, her mangler væsentlige befolkningsgrupper som er en del af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger f.eks. aktivering. Endvidere skaber de gældende arbejdsmarkedsoverenskomster inerti på markedet - således at en eventuelt kraftig ændring i den økonomiske udvikling ikke nødvendigvis vil betyde konsekvent afskedigelse af personer, disse vil være beskyttet af deres gældende overenskomst. Generelt vil ledighedsstatistik være udmærket til at skabe sig et overblik over den ge- 3 Analyse offentliggjort i Markedsføring, 23. januar 2003,

8 nerelle konjunkturudvikling, det vil dig være nødvendigt med supplerende statistik for at få et fyldestgørende billede. Opgave 4 Der er ovre dataene for 6M01 til 2004M12 gennemført glidende gennemsnitsberegning med en periode på 6 måneder (data for de seks første måneder eksisterer ikke) på de faktiske tal for ledigheden. Resultatet ses i nedenstående graf, hvor de sæsonkorrigerede tal ligeledes er vist Ledige (Tusinde) Faktiske tal Sæsonkorrigeret Glidende gennemsnit (6 måneder) Figur 7 Faktisk ledighed og sæsonkorrigeret ledighed samt glidende gennemsnit over faktisk ledighed, Kilder: Faktiske tal (SB Ab113), Sæsonkorrigerede tal (AB612) Som det ses er der umiddelbart en tæt relation mellem resultatet af det glidende gennemsnit og de sæsonkorrigerede tal. Yderligere beregninger viser at det glidende gennemsnits afvigelse fra de sæsonkorrigerede tal varierer med ned til -9,5 % og på il 6,9 % - men med et gennemsnit over hele dataserien på blot -1 %. Altså er det glidende gennemsnit, totalt set, relativt tæt på de sæsonkorrigerede tal hvilket umiddelbart også stemmer overens med at det glidende gennemsnit er et delmål på vejen mod at konstruere sæsonkorrigerede data for ledighedsstatistik

9 Bilag Opgave 1 Registrerede ledige fordelt efter ledighedens varighed (tusinde) by ledighedens varighed and tid I alt Under 73 dage dage dage dage dage og derover Opgave 2 Generelt Registrerede fuldtidsledige (tusinde) by køn, aldersgruppe and tid I alt Køn og køn Registrerede ledige (pct. af arbejdsstyrken) by køn, aldersgruppe and tid Mænd og kvinder I alt 12,4 12,3 10,4 8,9 7,9 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6, år 12 11,1 8,5 6,8 5,2 4,2 3,8 3,2 3,1 3,2 3, år 17,5 16,2 13,4 12,1 10,5 8,1 7 6,4 6,1 6,5 7, år 13,1 12,4 10,3 9,6 8,9 7,4 6,4 6 5,6 5,8 6, år 9,5 9,6 8,1 7,3 6,7 5,6 4,9 4,7 4,4 4,4 5, år 12, ,9 9,5 8,6 7,3 6,1 6,1 6,1 5,9 6,8 Mænd I alt 11, ,8 6,7 5,5 4,9 4,6 4,5 4,7 5, år 10,9 9,9 7,5 6,2 4,7 3,7 3, , år 15,7 14,3 11,3 10,2 8,5 6,5 5,9 5,3 5,2 5,8 7, år 12 11,2 8,9 8,3 7,2 5,8 5,2 4,8 4,5 4,8 5, år 9,3 9,1 7,5 6,8 6 5,1 4,6 4,3 4,1 4,2 5, år 10,6 11,8 10,7 8,3 7,3 6 5,3 5,3 5,3 5,3 6,3 Kvinder I alt 13,6 13, ,1 9,3 7,8 6,5 6,2 5,9 5,8 6, år 13,2 12,4 9,6 7,4 5,8 4,8 4,2 3,5 3,2 3,2 3, år 19,6 18,3 15,8 14,4 12,7 10 8,3 7,6 7,2 7,3 8,2-9 -

10 30-39 år 14,3 13,7 11,8 11,2 10,8 9,1 7,7 7,3 6,9 6,8 7, år 9,8 10,1 8,8 7,8 7,4 6,2 5,3 5,1 4,8 4,6 5, år 14,4 16,8 15, ,4 8,8 7, ,5 7,3 Uddannelse Befolkningens registrerede ledighed (pct. af arbejdsstyrken i befolkningsgr.) by alder, højeste fuldførte uddannelse and tid år i alt I alt 11,4 11,3 9,2 7,7 6,9 5,6 4,9 4,6 4,5 4,5 5,1 Ingen afsluttet 14 14,5 11,9 10 8,8 7,2 6,3 5,7 5,6 5,5 6,1 Erhvervsfaglig afsluttet 10,7 10 8,1 7 6,3 5,2 4,5 4,4 4,4 4,4 5,1 Kort videregående 6,7 6,6 5,4 4,7 4,7 3,9 3,2 4 3,8 4,1 5 Mellemlang videregående 4,9 4,6 3,6 3,1 3,2 2,7 2,4 2,5 2,4 2,5 2,9 Bachelor ,2 4 4,6 5,3 Lang videregående 6,3 6,4 5,2 4,3 4,4 4 3,3 3,2 3 3,2 4 Amt Registrerede fuldtidsledige (pct. af arbejdsstyrken) by amter and tid I alt 12,4 12,3 10,4 8,9 7,9 6,6 5,7 Københavns Kommune 16 16,6 15,4 13,3 11,5 9,1 7 Frederiksberg Kommune 13,2 13, ,2 9,2 7,5 5,9 Københavns Amt 10,3 10,6 9,3 7,9 7,1 5,6 4,4 Frederiksborg Amt 9,4 9,7 8,5 6,9 6 4,8 4 Roskilde Amt 9,8 9,7 9 7,2 6 4,9 4,1 Vestsjællands Amt 12, ,3 8,4 6,8 5,8 Storstrøms Amt 14 14,3 12,2 10,6 9,7 8,3 7,4 Bornholms (exl. Christiansø) 13,8 13,3 12,4 11,5 11,9 10,6 9,8 Fyns Amt 14,1 14,1 11,1 8,9 8 6,7 6,8 Sønderjyllands Amt 11,4 10,8 8,2 7,2 6,7 5,4 5,3 Ribe Amt 11 9,9 7,8 7 6,2 5,2 4,9 Vejle Amt 11,8 11,3 8,9 7,6 6,9 6 5,1 Ringkøbing Amt 9,9 8,8 6,9 6,4 5,8 4,8 4,2 hus Amt 13 12,8 10,6 9,3 8,5 7,2 6,3 Viborg Amt 10,6 9,6 7,8 7,2 6,3 5,1 4,5 Nordjyllands Amt 15,6 15,1 12,9 10,7 9,4 8,1 7, I alt 5,4 5,2 5,2 6,2 Københavns Kommune 5,8 5,4 5,9 6,9 Frederiksberg Kommune 5,3 4,8 5,1 5,9 Københavns Amt 4,2 3,9 4,1 4,8 Frederiksborg Amt 3,7 3,5 3,7 4,5 Roskilde Amt 3,8 3,6 3,8 4,4 Vestsjællands Amt 5,6 5,3 5,2 6,6 Storstrøms Amt 6,6 6,5 6,2 6,8 Bornholms (exl. Christiansø) 9 9,3 9,4 10,6-10 -

11 Fyns Amt 6,5 6,2 6 7,3 Sønderjyllands Amt 5,2 5 5,3 6,4 Ribe Amt 4,6 4,7 4,5 5,3 Vejle Amt 4,8 5,1 4,9 5,9 Ringkøbing Amt 4,1 4,1 4,1 4,9 hus Amt 6,2 5,9 6 6,9 Viborg Amt 4,6 4,3 4,3 4,9 Nordjyllands Amt 7,2 7,1 6,8 8 Opgave 3 Befolkningens (30-64 år) højeste fuldførte uddannelse Grundskoleuddannelse og uoplyst Almen gymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kortere videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bacheloruddannelser 6 21 Lange videregående uddannelser Opgave 4 6M01 6M02 6M03 6M04 6M05 6M06 6M07 Faktiske tal 284,7 274,9 271,2 256,6 233,3 224,6 243,1 Sæsonkorrigeret 247,3 253,4 257, ,4 248,7 242,8 Glidende gennemsnit 257,5 250,6 Relativ forskel 3,6% 3,2% 6M08 6M09 6M10 6M11 6M12 7M01 7M02 Faktiske tal 248,6 220,8 218,2 213,7 214,0 258,5 244,6 Sæsonkorrigeret 241,7 240,7 238,5 237,5 230,3 224,8 226,8 Glidende gennemsnit 246,2 237,8 231,4 228,2 226,4 229,0 228,3 Relativ forskel 1,9% -1,2% -3,0% -3,9% -1,7% 1,9% 0,7% 7M03 7M04 7M05 7M06 7M07 7M08 7M09 Faktiske tal 237,3 227,1 211,4 202,9 221,4 222,1 197,0 Sæsonkorrigeret 227,3 224,9 225,7 224,6 221,3 216,6 214,4 Glidende gennemsnit 231,1 232,5 232,2 230,3 224,1 220,4 213,6 Relativ forskel 1,7% 3,4% 2,9% 2,5% 1,3% 1,7% -0,4% 7M10 7M11 7M12 8M01 8M02 8M03 8M04 Faktiske tal 194,7 189,4 192,3 234,5 207,3,1 189,6 Sæsonkorrigeret 212,7 210,6 207,8 205, ,2 189,2-11 -

12 Glidende gennemsnit 208,2 204,6 202,8 205,0 202,5 202,9 202,0 Relativ forskel -2,1% -2,9% -2,4% -0,1% 4,4% 5,6% 6,8% 8M05 8M06 8M07 8M08 8M09 8M10 8M11 Faktiske tal 175,3 163,9 181,4 186,3 158,6 155,1 149,7 Sæsonkorrigeret 188,2 182,3 182,5 182, ,8 167,1 Glidende gennemsnit,7 194,9 186,1 182,6 175,8 170,1 165,8 Relativ forskel 6,1% 6,9% 2,0% -0,1% 1,6% 0,2% -0,8% 8M12 9M01 9M02 9M03 9M04 9M05 9M06 Faktiske tal 154,6 192,6 176,6 168,6 164,0 149,5 141,2 Sæsonkorrigeret 167,8 168,7 164,8 162,3 163,2 160,5 157 Glidende gennemsnit 164,3 166,2 164,5 166,2 167,7 167,7 165,4 Relativ forskel -2,1% -1,5% -0,2% 2,4% 2,8% 4,5% 5,4% 9M07 9M08 9M09 9M10 9M11 9M M01 Faktiske tal 152,7 162,5 140,4 137,5 133,0 139,1 173,8 Sæsonkorrigeret 153,9 159, ,4 148, ,9 Glidende gennemsnit 158,8 156,4 151,7 147,3 144,6 144,2 147,7 Relativ forskel 3,2% -2,0% -0,8% -2,1% -2,6% -4,5% -2,1% 2000M M M M M M M08 Faktiske tal 159,4 153,5 146,2 137,7 135,1 149,2 153,2 Sæsonkorrigeret 147,5 146,9 145,1 147,8 150, ,1 Glidende gennemsnit 147,2 149,4 150,8 151,6 151,0 146,9 145,8 Relativ forskel -0,2% 1,7% 4,0% 2,6% 0,4% -2,7% -3,5% 2000M M M M M M M03 Faktiske tal 140,9 141,1 138,4 138,8 170,2 162,2 157,1 Sæsonkorrigeret 152,7 153,5 153,6 150, ,1 150,3 Glidende gennemsnit 143,7 142,9 143,0 143,6 147,1 148,6 151,3 Relativ forskel -5,9% -6,9% -6,9% -4,6% -1,3% -1,0% 0,7% 2001M M M M M M M10 Faktiske tal 149,9 133,7 129,9 140,1 143,7 130,0 129,3 Sæsonkorrigeret 149,1 143,9 144,7 143,2 143, ,5 Glidende gennemsnit 152,8 152,0 150,5 145,5 142,4 137,9 134,4 Relativ forskel 2,5% 5,6% 4,0% 1,6% -0,5% -2,2% -4,3% 2001M M M M M M M05 Faktiske tal 126,7 129,0 159,9 153,1 147,9 143,6 132,1 Sæsonkorrigeret 140, ,3 141,1 140,9 142,2 141,7 Glidende gennemsnit 133,3 133,1 136,4 138,0 141,0 143,3 144,2 Relativ forskel -5,0% -4,9% -2,8% -2,2% 0,0% 0,8% 1,8% 2002M M M M M M M12 Faktiske tal 128,0 140,9 145,1 137,9 138,1 136,8 138,4-12 -

13 Sæsonkorrigeret 142,2 144, ,2 149,4 150,4 149,3 Glidende gennemsnit 144,1 140,9 139,6 137,9 137,0 137,8 139,5 Relativ forskel 1,3% -2,5% -3,7% -7,6% -8,3% -8,4% -6,5% 2003M M M M M M M07 Faktiske tal 177,1 175,1 173,3 164,4 157,1 156,9 163,8 Sæsonkorrigeret 154,7 160,1 163,7 162,2 167, ,1 Glidende gennemsnit 145,6 150,6 156,5 160,9 164,2 167,3 165,1 Relativ forskel -5,9% -6,0% -4,4% -0,8% -2,2% -3,8% -2,4% 2003M M M M M M M02 Faktiske tal 170,0 164,1 166,8 165,5 170,7 206,8 197,5 Sæsonkorrigeret 170,7 177,7 180,2 181, ,6 181,6 Glidende gennemsnit 164,3 162,7 163,1 164,5 166,8 174,0 178,5 Relativ forskel -3,8% -8,4% -9,5% -9,3% -9,3% -4,2% -1,7% 2004M M M M M M M09 Faktiske tal 188,1 180,1 166,6 160,4 165,3 173,8 160,2 Sæsonkorrigeret 178,7 178,6 178,2 178,2 171,9 175,8 174,1 Glidende gennemsnit 182,5 184,8 185,0 183,2 176,3 172,4 167,7 Relativ forskel 2,1% 3,5% 3,8% 2,8% 2,6% -1,9% -3,7% 2004M M M01 Faktiske tal 160,3 157,4 157,8 Sæsonkorrigeret 173,5 172,6 170 Glidende gennemsnit 164,4 162,9 162,5 Gennemsnitlig forskel Relativ forskel -5,2% -5,6% -4,4% -1,0%