National pulje Træningsforløb for ressourceeffektivitet. Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder

Transkript

1 National pulje 2014 Træningsforløb for ressourceeffektivitet Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

2 Program Introduktion til de to temaer v/ Anders Hoffmann Sådan opstilles en god effektkæde v/ Hans Henrik Nørgaard Det gode projekt tips & tricks v/susanne Kirkegaard Brodersen

3 TRÆNINGSFORLØB I RESSOURCEEFFEKTIVITET

4 Formål At øge ressourceeffektiv produktion inden for produktionserhverv i Danmark. Gennem træningsforløb for medarbejdere og ledere i primært produktionserhverv kan flere potentialer indfris. Der sigtes mod en landsdækkende indsats. Indsatsen skal styrke ressourceeffektiviteten, produktiviteten og konkurrenceevnen i op til 100 små og mellemstore virksomheder.

5 Baggrund Hvorfor dette initiativ? Udgifter til råmaterialer, energi og vand udgør 50 pct. af de europæiske fremstillingsvirksomheders samlede omkostninger. Der er dermed et stort potentiale for at reducere virksomheders produktionsomkostninger gennem effektivisering i brugen af ressourcer.

6 Træningsforløb for hvem? Målrettet medarbejdere og ledere i virksomheder med et identificeret kompetencebehov og en høj parathed overfor ressourceeffektivisering. Medarbejderne er centrale for at identificere muligheder for effektivisering og optimering, samt er afgørende for forankringen efter træningsforløbene. Lederne er afgørende for at sikre, at kulturen og strukturerne er til stede og støtter op om effektiviseringsprocessen.

7 Træningsforløb indhold? Metoder og værktøjer til at identificere og udnytte potentialer for bedre ressourceudnyttelse i egen virksomhed. Forløbene kan varieres ift. regionale styrkepositioner og skal tilpasses andre indsatser vedrørende ressourceeffektivitet for produktionsvirksomheder. Forløbende kan tilrettelægges forskelligt eksempler kan være case-undervisning, træning i eller udenfor virksomheden, brug af netværk og mentorer etc.

8 Eksempler på aktiviteter Styrkelse af ledelseskompetencer til at gennemføre optimering og ressourceeffektivisering. Kompetenceudvikling af medarbejdere, evt. inden for klynger eller på tværs af brancher og geografi. Kompetenceudvikling af medarbejdere i samarbejde med andre virksomheder inden for udvalgte områder.

9 Ramme Udgangspunkt Treårigt initiativ, som gennemføres af en operatør i regi af et projekt. Hvem kan søge? Uddannelsesaktører, arbejdsmarkedets parter, organisationer mv. Finansiering Op til 15 mio. kr. medfinansiering fra EU s Socialfond (prioritetsakse 1, c). Mindst 15 mio. kr. i national medfinansiering, f.eks. kontant egenfinansiering fra partnerne i projektet eller deltagerbetaling fra private virksomheder.

10 Ansøgningsfrist og kriterier Ansøgningsfrist Onsdag d. 11. marts Valg af operatør Deltagende virksomheder og medarbejdere. Stærkt og landsdækkende partnerskab. Privat medfinansiering. Proces for udvælgelse af virksomheder, fx parathedstests. Kvalifikationer og kompetencer. Måltal i effektkæden. Forankring af projektet.

11 VÆKSTPROGRAM FOR SMÅ OG MELLEMSTORE PRODUKTIONSVIRKSOM- HEDER

12 Formål At ruste små og mellemstore produktionsvirksomheder til den globale konkurrence ved at realisere vækstpotentialet inden for fx automatisering, digitalisering, strategisk anvendelse af IPR, øget brug af standarder mv. Via Væksttjek kortlægges vækstpotentialet for 1000 virksomheder. 500 af disse virksomheder tilbydes et Vækstløft, der indebærer støtte til køb af rådgivning, der skal bidrage til at realisere vækstpotentialet. Initiativet skal være landsdækkende.

13 Baggrund Hvorfor dette initiativ? Fælles initiativ med de regionale vækstfora, jf. vækstpartnerskaberne fra Produktion er en kilde til vækst og velstand, og produktionsvirksomheder står for 40 pct. af dansk eksport og halvdelen af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling.

14 Vækstprogram for hvem? Programmet skal rettes mod små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet med minimum fem ansatte. Operatøren skal også rekruttere virksomheder, som ikke normalt gør brug af erhvervsfremmesystemet. Det skal tilstræbes, at lige mange virksomheder kontaktes i alle regioner.

15 Vækstprogram indhold? De 1000 virksomheder tilbydes et indledende Væksttjek en skræddersyet gennemgang af virksomheden, hvor potentialer og udfordringer identificeres. Væksttjekket er gratis for virksomhederne. På baggrund af Væksttjekket for virksomhederne en handlingsplan. 500 af virksomhederne tilbydes herefter et Vækstløft, der over en periode indebærer rådgivning til, hvor virksomhederne realiserer vækstpotentialet i handlingsplanen. Vækstløftet medfinansieres med 50 pct. På baggrund af Vækstløftet får virksomheden en vækstplan.

16 Eksempler på aktiviteter Væksttjek: Screening af virksomhedernes vækstpotentiale og udfordringer Vækstløft: Rådgivning om realisering af vækstpotentiale, herunder fx inden for automatisering, digitalisering, ressourceeffektivisering, ledelse, IPR, standardisering mv. For alle virksomheder, som har været igennem vækstprogrammet, skal der følges op af Væksttjekkonsulenten mhp. at gennemgå fremdrift i forhold til handlingsplanen.

17 Aktiv rekruttering Inkl. tilfældig udvælgelse til programmets 2 kategorier Screening for vækstpotentiale VækstTjek + medfinansiering 500 virksomheder Produktionsvirksomheder med minimum 5 ansatte Min udpeges af operatør ud fra objektive kriterier VækstTjek opfølgning virksomheder VækstTjek 500 virksomheder

18 Ramme Udgangspunkt Treårigt initiativ, som gennemføres af en operatør i regi af et projekt. Hvem kan søge? Operatøren kan fx være et GTS, en erhvervsorganisation, en klyngeorganisation eller et væksthus. Finansiering Op til 29,5 mio. kr. medfinansiering fra EU s Regionalfond (prioritetsakse 2 i programmet). Mindst 29,5 mio. kr. i national medfinansiering, heraf op til ca. 15 mio. kr. fra de regionale vækstfora og resten fra fx de deltagende virksomheder.

19 Ansøgningsfrist og kriterier Ansøgningsfrist Onsdag d. 4. marts Valg af operatør Opfyldelse af krav til evalueringsdesign Stærkt og landsdækkende partnerskab Andelen af privat kontant medfinansiering Realismen i projektet herunder effektkæden Kvalifikationer og kompetencer hos operatøren Koordinering med regionale initiativer og med det regionale erhvervsfremmesystem.

20 Tak for ordet!

21 Sådan opstilles en god effektkæde (forandringsteori) Infomøde om Vækstprogram for SMV er og Træningsforløb i ressourceeffektivitet, 10. december 2014

22 En god effektkæde fortæller præcist hvordan og hvorfor et projekt vil virke (årsagsvirknings-sammenhænge) 22

23 Vær skarp på de kritiske antagelser/succesfaktorer og evidens for, at projektet vil virke

24 Vigtige huskepunkter (1:2) En solid og logisk effektkæde er afgørende for at få EUmedfinansiering Brug gerne effektkæden som et redskab allerede i udviklingsfasen Vær konkret og præcis, når I beskriver jeres projekts effektkæde i ansøgningsskemaet Skriv så udenforstående forstår årsagsvirkningssammenhængene i projektet 24

25 Vigtige huskepunkter (2:2) Beskriv aktiviteterne meget klart (hvad søges der EU-medfinansiering til) og skeln tydeligt mellem projektets aktiviteter og kontekst (inkl. hvad I ellers udfører af aktiviteter) Vær åben omkring de kritiske antagelser/ succesfaktorer (risikovurdering af projektet) Husk at opfylde alle krav i strukturfondsprogrammer og temabeskrivelser Husk at ERST ikke kender jeres projekt på forhånd og typisk kun har jeres ansøgning at vurdere projektet ud fra 25

26 Indikatorerne: Måling på alle tre led i effektkæden Ved ansøgning: Hvad er projektets måltal (succeskriterier), dvs. hvad kan man forvente at få for pengene? I projektperioden: Overblik over om aktiviteterne gennemføres som planlagt og skaber de forventede output og (kortsigtede) resultater Ved projektafslutning: Det bedste skøn/estimat på de langsigtede resultater (ESF) og effekter (ERDF) 26

27 Indikatorvejledninger Nogle output og effekter/resultater er foruddefineret i programmerne disse skal projekterne levere Hvordan er programindikatorerne defineret? Hvordan skal de bruges ved ansøgning, i projektperioden og ved afslutning (målemetode)? 27

28 Vækstprogram for SMV er: Programindikatorer Aktiviteter og output måles på halvår i projektperioden - effekter 2-5 år efter Suppler gerne med egne indikatorer fx antal virksomheder som modtager væksttjek /vækstløft 28

29 Definition og målemetode 29

30 Træningsforløb i ressourceeffektivitet: Programindikatorerne Aktiviteter, output og kortsigtede resultater måles på halvår i projektperioden - langsigtede resultater efter Suppler gerne med egne indikatorer fx vedr. produktivitet 30

31 Definition og målemetode 31

32 Vigtige huskepunkter (1:3) Læs indikatorvejledningerne omhyggeligt Der skal opstilles indikatorer og måltal for alle tre led i effektkæden (fire for ressourceeffektivitet) I skal selv opstille indikatorer for projektets hovedaktiviteter (de vigtigste handlinger) og kan gøre det for de øvrige led Aktiviteter, output og kortsigtede resultater (ressourceeffektivitet) skal kunne måles i projektperioden og opdeles på halvår 32

33 Vigtige huskepunkter (2:3) Måltallene skal kunne måles: Beskriv målemetode for alle indikatorer (er foruddefineret for programindikatorer) I projektperioden skal indikatorerne fortælle, om jeres projekt er på rette spor og virker efter hensigten eller ej (overblik) Indikatorerne skal måle på de vigtigste ting, men ikke på alle ting 33

34 Vigtige huskepunkter (3:3) Måltal: Bør være ambitiøse, men frem for alt realistiske - man øger ikke sine chancer for tilskud ved at opstille urealistisk høje mål Beskriv og begrund hvordan I er nået frem til måltallene Kontakt ERST, hvis der er spørgsmål til effektkæde/indikatorer 34

35 Tak for ordet!

36 Det gode projekt tips og tricks til ansøgning og implementering Silkeborg, den 10. December 2014 v/ Susanne Kirkegaard Brodersen,

37 Grundvilkår.. Strukturfondsmidler er penge med forpligtelser Konsekvenser: Udbud og statsstøtte er grundpiller i EU skal overholdes og må påregnes kontrolleret. 6 lag kontrol, foruden forudgående revision fra Deloitte. Alle udgifter skal være afholdt og betalt, og dette skal dokumenteres ved betalte fakturaer eller dokumenter med tilsvarende bevisværdi. Vi forventer, at I sætter jer ind i støtteberettigelsesreglerne, hvor det pæcist fremgår, hvordan I skal dokumentere udgifterne. ERST er altid klar med vejledning og stiller hjælpeværktøjer til rådighed.

38 PROJEKTFORLØB FASE FOR FASE Her ses et projektforløbs faser og hvilke aktører, du er i kontakt med undervejs. ERST direktion PROJEKT ERHVERVSSTYRELSEN REVISOR ANSØGNINGSFASEN OPSTARTSFASEN PROJEKTFASEN AFSLUTNINGSFASEN ERST direktion tager stilling til ansøgning Infomøde Sagsbehandler sender kontrakt om EUmedfinansiering (eller afslag) Opstartsmøde Opfølgning på effektmål Serviceopkald Sender halvårligt regnskab Sender afsluttende regnskab og evaluering Ansøgning skrives og indsendes Invitation til opstartsmøde Opstartsmøde forberedes Løbende registrering og dokumentation Gemmer dokumentation Kvitterer, godkender og sender penge Godkender og sender penge Revisor reviderer og returnerer til Erhvervsstyrelsen Reviderer og returnerer til Erhvervsstyrelsen Revisor på kontrolbesøg

39 Kom godt i gang ansøgningsfasen Projektet skal ligge indenfor programmet og temabeskrivelsen, ellers ikke støtteberettiget. Ikkestøtteberettigede aktiviteter, f.eks. drift, bliver ikke støtteberettigede af at blive kaldt noget andet. Fokuser kræfterne på de reelt nye aktiviteter, som klart kan udskilles fra driften. Projekt = aktiviteter = støtteberettigede udgifter = resultater. Ansøgningen skal beskrive sammenhængen mellem de beskrevne aktiviteter, det ansøgte budget og de forventede resultater af projektet, så udenforstående kan forstå det. Udgifter = finansieringen af samme skal overvejes. Hvad er naturalier, hvad kræver kontant betaling?

40 Opstartsfasen Overvej partnerkonstruktionen skal man være partner eller leverandør? Betydning for afregningsprisen. Lad være med at indgå bindende aftale om at gennemføre projektet inden der indsendes ansøgning. Additionalitetsbetragtning Lad være med at indgå bindende aftale med leverandører uden forudgående udbud eller markedsafsøgning. Konkurrenceregler og sparsommelighed. Sørg for, at tidsregistrering og bogføring er rigtigt opsat fra start. Sørg for, at have styr på, hvordan evt. statsstøtte

41 Projektfasen En god administrativ projektmedarbejder / -leder er guld værd! Lad den faglige projektleder koncentrere sig om det faglige. Info til partnere er vigtigt kan forebygge mange ærgrelser og fejl. Alle partneres udgifter indgår i et samlet projektregnskab hvis en partner afleverer mangelfuld dokumentation, påvirker det defor behandlingen af hele regnskabet. Graverende fejl medfører afvisning. Kun udbetalinger fra ERST til den kontraktanvarlige partner.

42 Projektfasen forenklinger til overvejelse Dokumentationskravene er størst ved interne udgifter. Skal det være nemt, så medtag kun eksterne udgifter. Lønudgifter til ansatte, som arbejder fuld tid på projektet, er lettere at dokumentere, end lønnen til ansatte, som arbejder dels på projektet og dels på andre opgaver. Husk! Kontrakt eller tillæg. Hvis I gør det rigtigt, er udgifter til frokost, kompetenceudvikling, sygdom etc. støtteberettigede for ansatte, som lægger fuld arbejdstid på projektet. Men kun for dem, og kun hvis dok. er på plads. ERST anbefaler brug af de minimis som statsstøttehåndtering.

43 Mere information Her findes: ansøgningsskema inkl. vejledning relevante regler (programmer, bkg., støtteberettigelsesregler) projektdatabase til inspiration.

44 Tak for ordet!