Censor-kontaktmøde. UC Sjælland Campus Roskilde, mandag den 15. maj Claus-Arne Hansen Uddannelsesleder Institut for Socialt Arbejde

Transkript

1 Censor-kontaktmøde UC Sjælland Campus Roskilde, mandag den 15. maj 2017 Uddannelsesleder Institut for Socialt Arbejde

2 Oplæggets tema Uddannelsens modulopbyggede struktur og hensigten om at fremme de tværfaglige og tværdisciplinære forståelsesformer i undervisning og eksamen. Bestræbelsen på at tydeliggøre socialfagligheden som en bestemmende ramme for undervisning og eksamen og udfordringerne til underviser og censor. Hvilke udfordringer møder censorer og eksaminatorer? Hvordan kan disse håndteres? Hvilke forventninger stiller dette til censors rolle?

3 Udmøntningen af det overordnede tema Tværfaglige og tværdisciplinære vs. fag og discipliner Moduliseringens betydning for eksaminer Læringsmål som det styrende Nye eksamensformer

4 Uddannelsens opbygning Socialrådgiveruddannelsen varer 3 ½ år og er opbygget således:

5 Tværfaglige og tværdisciplinære vs. fag og discipliner Modulerne indeholder seks række kerneområder: 1. Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde 2. Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer 3. Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser 4. Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser 5. Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. 6. Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde Denne fokusering på kerneområder sætter spørgsmålstegn ved nogle af de klassiske fag og discipliners position i såvel undervisningen (hvilke forudsætninger giver vi de studerende) som under eksamination og bedømmelse. En udfordring er således at komme i dybden med de enkelte fag og discipliner, dels med det selvstændige formål at kende og kunne arbejde med disse i dybden, dels som en forudsætning for at kunne arbejde med det tværfaglige og det tværdisciplinere.

6 Moduliseringens betydning for eksaminer Moduliseringens betydning for eksaminationer De studerendes stigende fokusering på eksaminer og dermed og retningslinier for eksaminer: Hvordan skal retningslinierne konkret forstås, har alle undervisere den samme forståelse, og bliver retningslinierne fulgt i den konkrete bedømmelse Progression af læringsmål (viden, færdigheder og kompetencer) hen over uddannelsen: Eksempel: Kommunikation er et gennemgående tema under store dele af uddannelsen. Eksempel: Valgmodul A og valgmodul B bygger videre på hhv. modul 3 og 5 Hvordan kan dette komme til udtryk i eksaminationen?

7 Læringsmål som det styrende Læringsmålene er som bekendt kategoriseret i viden, færdigheder og kompetencer, men en række læringsmål kan være diffuse og tvetydige. Eksempel: Læringsmål, modul 4, Voksen Udsatte: Viden: Målgruppernes levevilkår og livsbetingelser Teorier, begreber og empirisk viden relateret til området Retlig regulering herunder relevante konventioner og centrale myndigheder på området Samarbejdsparter på området Socialfaglige metoder og indsatser Kontaktetablering og kommunikation med målgruppen Færdigheder: Beskrive, analysere og vurdere målgruppernes sociale problemer i et helhedsperspektiv Reflektere over anvendelsen af metoder og redskaber i arbejdet Anvende lovgivningen i forbindelse med målgrupperne og reflektere over myndighedsudøvelse Skriftlig/mundtlig kommunikation knyttet til professionsudøvelsen Kompetencer: Identificere og beskrive et socialt problem Reflektere over kommunikative og professionsetiske problemstillinger Hvordan er læringsmålene hjælpsomme i den konkrete Eksamination? Bedømmelse?

8 Nye eksamensformer Nye eksamensformer, hvor vi i højere grad eksaminerer i færdigheder som er anvendelige i praksis (så nærmer vi os de egentlige kompetencer). Vi er på instituttet inspireret af eksamensformer fra nogle af sundhedsuddannelserne (sygeplejerske, fysioterapeuter, ergoterapeuter). Har I erfaringer, som vi kan trække på? Mundtlige eksaminer tæt på det sociale arbejdes praksis: Hvordan kan dette gøres? Har I nogle erfaringer, som vi kan trække på? I forbindelse med skriftlige eksaminer kan man her tænke i konkrete undersøgelser og indstillinger (hvilket dog kan være i konflikt med læringsmålene). Hvad tænker I om dette? Skriftlig stedprøve. Tidligere afholdt på den klassiske uddannelses modul 6 (organisering og praksis) men fra foråret 2017 modul 4 (udsatte voksne og handicap). Er der erfaringer med denne eksamensform?