Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger.
|
|
- Laurits Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske Dagblades Forening DDF synspunkter på dagbladenes 0-moms Ebbe Dal, 14. maj 2008 En vigtig forudsætning for at opretholde og udvikle den samfundsprofil, som kendetegner Danmark, er bl.a. at skabe tilfredsstillende vilkår for at bevare og styrke den enkelte borgers generelle oplysning og fornemmelse for historisk og kulturel identitet og placering i verden. Derfor anvender stat og kommuner betydelige summer på tilskud til og finansiering af allehånde kulturelle institutioner, og derfor har politikerne i årtier omfattet medierne med meget stor interesse og fremmet deres vilkår. Mediestøtten gives til public service og dagblade, da deres rolle som samfundsinstitutioner er af en vital betydning for at indfri forudsætningen om at udvikle og opretholde den ønskede den samfundsprofil. Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger. DR og TV 2/Regionerne får således i alt knap 4 mia. kr. årligt, mens det samlede tilskud og skatteprovenutab på dagbladsområdet kan beregnes løseligt til 1,4-1,5 milliarder kroner. Selvom støtten til dagblade er mindre end halvdelen af tilskuddet til DR og TV 2/Regionerne, er der dog tale om en stærkt markeret holdning til at skabe en gunstig situation for udbredelsen af dagbladsmediet. Og til trods for, at dagbladene har rationaliseret voldsomt gennem snart en menneskealder, har deres samlede overskud gennem de seneste fem år kun en gang oversteget værdien af distributionstilskuddet. Støttekronerne er derfor af stor betydning. Støtten til både public service og dagblade har den sideeffekt, at mediepluralismen fremmes på det centrale samfundsoplysende område, en tilstand, der naturligvis ikke opretholdes ved satsning på DR alene. Staten har valgt at støtte public service og dagblade, mens andre mediegrupper ikke modtager støtte. Det er derfor relevant at se på de enkelte mediegruppers relevans i forhold til statens overordnede målsætning. Dagblade og public service-medier Mediegruppen er, ud over det offentlige uddannelsessystem, det vigtigste forhåndenværende redskab til at tilføre befolkningen de omtalte brede samfundsmæssige kompetencer og fremme den aktive deltagelse i demokratiet og den folkelige debat. 1
2 For både dagblade og de elektroniske public service medier gælder, at de har en omfattende nyhedsdækning af, hvad der sker såvel indenlands som udenlandsk. Radio og fjernsynsmediet har i sin natur et begrænset tidsrum til at formidle nyheder og baggrunde. Det gælder til gengæld ikke for de betalte dagblade, der kan anvende den fornødne plads til at forklare og perspektivere selv komplicerede problemstillinger. Avisen kommer hver dag og er derved både et hvilepunkt i nyhedsdøgnet, hvor det hele samles op og ordnes for læseren, og et dynamisk nyhedsmedie, der er ene om at skrive og fastholde samtidshistorien i øjeblikket. Deri og i avisens evne til på samme måde at eksponere og skabe vægtighed omkring samfundsdebatten, der får tyngde og betydning, når den kommer i avisen, ligger dagbladets vigtigste karakteristika. Hertil kommer, at avisen i kraft af sin tekniske fremtræden giver et fantastisk overblik ( den ultimative browser ), som er en del af avisens formidlende styrke. Avisformatet skaber nysgerrighed også over for historier, som læseren ikke var opmærksom på, kunne være interessant stof. Dagbladene leverer dagligt en dybdeborende journalistik, der perspektiverer og begrunder de ting der sker lokalt og globalt, og ikke mindst giver det varierede udbud af dagblade en geografisk dækning, der sikrer at også historier uden for hovedstaden graves frem og føres frem til offentligheden. Dagbladene har i kraft af deres forskellige ideologiske udgangspunkter en vifte af tilgange til at fungere som samfundets kontrollant af myndighederne. De forskellige vinkler på udviklingen er et demokratisk gode af afgørende værdi. En særlig begrundelse for at tilgodese dagbladene med mediestøtteordninger er deres afgørende rolle i den nyhedsmæssige fødekæde, som er påvist ved tidligere studier og snart vil blive belyst i en opdateret form 1 Statens ønske om at fremme samfundsforståelsen og -overblikket videst muligt er baggrunden for dagbladsstøtten. 0-moms på bladsalget, distributionsstøtte og finansiering af Dagbladsnævnet er støtteformer der sikrer, at dagblade kan udkomme i alle dele af landet til priser der kan betales af alle. Både dagblade og public service-medier rummer også mere uforpligtende og underholdende stofområder, men det ændrer ikke ved deres primære pålagte eller selvpålagte forpligtelse til at yde public service og public service for private money. Fagblade og specialmedier Public service-medier og dagblade har altid levet side om side med bøger og medier som tidsskrifter og nu digitale specialmedier, der er kendetegnet ved smallere, men ofte dybe, emnekredse. Der er heller ingen tvivl om, at disse medieformer har betydning for udvikling 1 Anker Brink Lund m.fl. Nyhedsmediernes fødekæde,
3 af f.eks. politik på bestemte områder, for udbredelse af specialviden osv. Men netop den mission at medvirke til folkeoplysningen i bred forstand (endsige på daglig basis) løser de ikke, og det er de heller ikke sat i verden til. Ugeblade og magasiner Ugeblade og populærmagasiner har mange læsere og brugere og en mængde underholdningsstof, som i et vist omfang også findes i aviserne. Men uanset deres udbredelse i befolkningen rummer de ikke den samfundsoplysning, som kendetegner aviserne, og de spiller derfor ikke den rolle som bredt oplysende debatmedier, der retfærdiggør begunstigelsen af public service og dagblade gennem statssubsidier. 2 3 Nye medier På den traditionelle del af mediemarkedet er det på baggrund af ovenstående enkelt ved objektive kriterier som udgivelsesformen - at fastslå, hvilke medier, der med baggrund i breddesynspunktet er støtteværdige, og hvilke, der ikke er det. Med fremkomsten af internetmedier og andre digitale medieformer kan der hævdes at være opstået afgrænsningsproblemer mellem med de brede og de smalle medier. Hvor avisens tekniske fremtræden i stort papirformat kun i meget begrænset omfang anvendes af andre medier, er netmediet jo bredt anvendt til alt fra rejseplaner og søgemaskiner til nyhedsmedier. Bemærkelsesværdigt få andre end de etablerede medier har imidlertid vist sig at forsøge sig med hjemmesider, der indholdsmæssigt kan sammenlignes med aviser. Det er derfor reelt avisernes hjemmesider, der udgør den væsentlige del af internettets brede nyhedsformidling. Fælles for internetaviser er, at de relativt set er billige at fremstille og distribuere end papiraviserne, ligesom det er karakteristisk, at læsningen af dem foregår mere selektivt, da overblikket er mindre og incitamentet til at læse stof, man ikke var opmærksom på som læseværdigt, ikke er til stede på samme måde som i avisen. 2 Den norske stats overvejelser Det norske finansdepartement har i forbindelse med den sag om momsfritagelse, som den norske ugepresse har indbragt for EFTA, redegjort i flere omgang for det norske syn på dagbladenes 0-moms over for ugepressens krav om det samme. I det seneste svar, der er afgivet til EFTA 18. september 2007, har finansdepartementet meget klart argumenteret for forskellene mellem dagbladenes og ugebladenes og magasinerne rolle som medier. Argumentatíonen er medtaget som bilag 1. 3 Se og Hør og Ritzau Se og Hør har for nylig på sin hjemmeside indlagt Ritzaus nyhedsrulle. Det kan opfattes som et (muligvis drilagtrigt) forsøg på at tilføre hjemmesiden nogle af nyhedsmediets elementer, men gør ikke Se og Hør til en avis. Her kræves bl.a. meninger, ledere, klummer, læserbreve, baggrundsartikler og politisk reportage. 3
4 Mediestøtte fremadrettet DDF har derfor den opfattelse, at der fortsat er en så stærk sammenhæng mellem dagblade og public service-medier på den ene side og de nyhedsmæssigt stærke websider på den anden side, at det er vigtigt at fastholde de eksisterende regler for tildeling af mediestøtte på rent objektivt, produktrelateret grundlag, dvs. således, at public service-medierne og dagbladene forbliver de medier, der modtager støtten. Det skal også gentages, at dagbladenes research stadig står urørt som det primære grundlag for kritisk og samfundsoplysende bred journalistik i Danmark. Konsekvenserne ved at løse op for kriterierne, så en skønsmæssig vurdering lægges til grund for støtten til de enkelte medier, eller momsfordelen fordeles på et lavere niveau på alle trykte medier som i Sverige, vil være uoverskuelige i relation til balancen i medieøkonomien. Skønsmæssige kriterier, der bl.a. kendes fra kommerciel radio og tv kan desuden være i konflikt med ytringsfriheden og konkurrencelovgivningen. I kommissoriet for udredningen om mediestøtte er indlagt en forudsætning om, at de scenarier, der opstilles som alternativer til det eksisterende skal være udgiftsneutrale. Det er under den forudsætning er ovenstående bemærkninger er givet. 4
5 Bilag 1 Uddrag af brev af 18. september 2007 fra Det kongelige Finansdepartement i Norge til EFTAs Surveillance Authority i Bryssel. Fortsættes.. 5
6 6
Høring om den fremtidige mediestøtte
Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018
VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser
Læs mereDanske Mediers anbefalinger til en revision af Medieaftalen
21. juni 2019 Danske Mediers anbefalinger til en revision af Medieaftalen Danske Medier bifalder mange af initiativerne i Medieaftalen for 2019-23, som blev indgået 29. juni 2018. Det gælder især aftalen
Læs mereJournalistiske kvaliteter
Korallen i RUC s segl Journalistiske kvaliteter Rapport udarbejdet af Ida Willig, Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller-Hartley og Sofie Flensburg Ida Willig, professor mso Center for Nyhedsforskning CBIT,
Læs mereHøring om den fremtidige offentlige mediestøtte
Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte 16. maj 2011 Henning Dyremose Formand for Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte Program for høringen Kl. 10.00-10.20 Velkomst Kl. 10.20-11.30
Læs mereNetværket Dagbladene. Formandens mundtlige beretning for 2017
Netværket Dagbladene Formandens mundtlige beretning for 2017 Netværket Dagbladenes ordinære netværksmøde onsdag den 16. maj 2018 1 Indledning Tak for ordet. Og tak fordi I er kommet her til det fjerde
Læs mereRATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE
RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.
Læs mere22 dec 11 Notat. Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte
22 dec 11 Notat Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte Dansk Journalistforbund (DJ) har været repræsenteret direkte med forbundets formand Mogens
Læs mereSPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014
SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen
Læs mereForslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017
www.kanalhovedstaden.dk Ikkekommerciel lokal-tv skal kvalitetsudvikles og udgøre en større andel af det samlede danske mediebillede Forslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017 Dansk folkeoplysning
Læs mereKommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund
Læs mereMICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 171 Offentligt MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR ØGET DEBAT OM DR OG PUBLIC SERVICE FØRST
Læs mereMini- opgave: Public service
Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er
Læs mereDanskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv
Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige
Læs merePublic service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud
Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om mediestøtte
Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (Tilskud til nyhedsmedier i grænselandet) 1 I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte foretages følgende ændringer: 1. I 2 indsættes efter el.lign.":
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereStandard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereBedre borgerinddragelse
Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut
Læs mereDemokratistøtte. Fremtidens offentlige mediestøtte
Demokratistøtte Fremtidens offentlige mediestøtte Pressemødet Præsentation af udvalgsarbejdet og rapporten Spørgsmål til formanden og udvalgsmedlemmerne 2 Udvalgets sammensætning Henning Dyremose (formand)
Læs mereKendelse. afsagt den 30. marts Sag nr [Klager] mod. Avisen.dk
Kendelse afsagt den 30. marts 2017 Sag nr. 17-70-01092 [Klager] mod Avisen.dk [Klager] har ved advokat Brian Werner Larsen klaget til Pressenævnet, idet hun mener, avisen.dk har tilsidesat god presseskik
Læs mere2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.
2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre
Læs mereEtik og troværdighed i dansk journalistik
Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 189 Offentligt Etik og troværdighed i dansk journalistik Center for Nyhedsforskning ved Anker Brink Lund, Mark Blach-Ørsten og Rasmus Burkal Model for journalistisk
Læs mereFUJ s forslag til ny mediestøtte: Giv 1% til den bedste journalistik
FUJ s forslag til ny mediestøtte: Giv 1% til den bedste journalistik At øremærke blot 1 procent af den samlede mediestøtte til uafhængig og grundig journalistik kan gøre en afgørende forskel, mener Foreningen
Læs mereOUTDOOR OG BIOGRAF TRÆKKER OP I 1. HALVÅR 2019
OUTDOOR OG BIOGRAF TRÆKKER OP I 1. HALVÅR 2019 August 2019 Mediabureauernes samlede medieinvesteringer faldt med fem procent i 1. halvår 2019 sammenlignet med 1. halvår 2018. De samlede medieinvesteringer
Læs mereKulturudvalget KUU Alm.del Bilag 73 Offentligt
Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del Bilag 73 Offentligt Interessenetværket for Specialmediernes input til nyt medieforlig- og støtte Dette baggrundspapir indeholder Interessenetværket for Specialmediernes
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereNYE MEDIER NYE VANER NYE TIDER
3 NYE MEDIER NYE VANER NYE TIDER Fire balancer Med sit udspil til en ny medieaftale ønsker regeringen at sikre fire vigtige balancer. Medierne påvirker borgerne og borgerne påvirker medieudviklingen Frie
Læs mereBorgerpanel: Lokaldemokratiet i Fredericia Kommune
Borgerpanel: Lokaldemokratiet i Fredericia Kommune Byrådet i Fredericia Kommune ønsker at styrke lokaldemokratiet i kommunen. Derfor har vi brug for dine inputs til, hvordan vi engagerer endnu flere borgere
Læs mereBedre borgerinddragelse
Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut
Læs mereMediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer
Anker Brink Lund: Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer abl.dbp@cbs.dk Den digitale distributionsrevolution XXIth century XXth century ANALOGUE SATELLITE TELEVISION CINEMA DVB-H 3G SVOD
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 Udvalget for Andragender 2009 19.10.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1362/2002 af Ralf Biester, tysk statsborger, om opkrævning af licensgebyr
Læs mereMEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016
MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016 Analysens indhold 1. Indledning... 2 Introduktion... 2 Data... 2 Medierne... 2 2. Medieomtaler... 2 Antal omtaler... 2 Fordelt på måneder...
Læs mereBilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere
ilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere V1 Køn: Mand 49,19% 100,00% 40,83% 49,80% 53,82% 54,71% 45,18% 51,67% C CG CG C Kvinde 50,81% 100,00% 59,17% 50,20% 46,18% 45,29% 54,82% 48,33% DEFH EF TOTL
Læs mere9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.
9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende
Læs mereKomDag 14 Sådan sætter vi dagsorden! Rasmus Emborg Chefredaktør, adm. direktør
KomDag 14 Sådan sætter vi dagsorden! Rasmus Emborg Chefredaktør, adm. direktør Avisen.dk ApS A-Pressen A/S (Aktuelt, MetroXpress, reklamebureau, nyhedsbureau m.m.) Freeway A/S (Dating.dk, Lejebolig.dk,
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereTilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING
Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet
Læs mereBilag 3d: Støtteerklæringer til lex.dk
Bilag 3d: Støtteerklæringer til lex.dk København 4. februar 2019 Lex.dk Danmarks Biblioteksforening finder idéen om Lex.dk særdeles relevant. Etablering af en online nationalencyklopædisk portal med afsæt
Læs mereMarkedsinspiration 2013 De digitale unge
Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er
Læs merePublic service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B
Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt
Læs mereNyhedslandskabet i de sociale mediers tidsalder
Nyhedsøkologien i forandring Nyhedslandskabet i de sociale mediers tidsalder Kim Schrøder Center for Magt, Medier og Kommunikation Roskilde Universitet Europanævnets konference 14. september 2016 What
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereTrendanalysen 2013. Trendanalysen 2013
TNS 22. november 2012 Contents 1 Om undersøgelsen 3 2 Tilbageblik - 2012 5 3 Forventninger til 9 4 Mediaplanerne 20 5 Konklusion 29 TNS 22. november 2012 2 1 Om undersøgelsen TNS 22. november 2012 Om undersøgelsen
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereBilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder
Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede
Læs mereSamråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 114 Offentligt TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Sted: Taletid: Forv. antal deltagere: Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom
Læs mereMedieaftalen Oplæg til debat på FDA s Messe & Konference november 2018 i Kolding Frands Mortensen,
Medieaftalen 2019-2023 Oplæg til debat på FDA s Messe & Konference 2.-3. november 2018 i Kolding Frands Mortensen, fmorten@cc.au.dk Oversigt Processen april 2017-sommren 2018 Resultatet - økonomi og indhold
Læs mereKendelse. afsagt den 30. marts Sag nr [Klager] mod. JydskeVestkysten
Kendelse afsagt den 30. marts 2017 Sag nr. 17-70-01090 [Klager] mod JydskeVestkysten [Klager] har ved advokat Brian Werner Larsen klaget til Pressenævnet, idet hun mener, JydskeVestkysten har tilsidesat
Læs mereREDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD
REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der
Læs mereNonfiktion DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG
DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG Figur 3. 15 Team Rynkeby Fonden I fotograf Thomas Nørremark. Skoleelever løber til fordel for Børnecancerfonden Nonfiktion Nonfiktion betyder "ikke-opdigtet'', og
Læs mereAgenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS
Trendanalysen 2011 Agenda 1. Trendanalysen 2011 - om undersøgelsen 2. Tilbageblik - Trends 2010 3. Forventninger til 2011 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen
Læs mereMig og mine ord. Avisens genrer
Mig og mine ord Avisens genrer Punkter Genrer Nyhedshistorie Reportage Baggrundsartikel Interview Anmeldelse Læserbrev Nyhedskriterier Research Kilder Skriveproces Design Genrer Journalistik inddeles i
Læs mereSky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september 2004 vedr. de korte nyhedsprogrammer på Sky Radio.
Radio- og TV-nævnet Mediesekretariatet Vognmagergade 10,1 1120 København K København den 1. november 2004. Sky Radios korte nyhedsprogrammer Sky Radio har modtaget Radio- og TV-nævnets brev af 6. september
Læs mereNotat Danske Specialmedier om mediestøtte
Notat Danske Specialmedier om mediestøtte Formålet med mediestøtten: Selvstændige og frie medier er en uundværlig del af ethvert demokratisk samfund. Ytringsfrihed og informationsfrihed er fundamentet
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereKortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder
Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord
Læs mereBilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister
Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,
Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato
Læs mereRegnskabsmeddelelse 2010
Regnskabsmeddelelse 2010 Historisk godt år for JP/Politikens Hus JP/Politikens Hus fik i 2010 et overskud på 267,1 mio. kroner før skat. Det er en fremgang på 197,5 mio. kroner i forhold til året før.
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereKommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte
28. november 2013 Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte Kulturstyrelsen sendte den 24. oktober 2013 et udkast til bekendtgørelse om mediestøtte i høring med frist til den
Læs mereDansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016
Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 I 2016 ønsker Dansk Kunstnerråd - som paraplyorganisation for i alt 24 medlemsorganisationer med samlet ca. 18.000 skabende og udøvende professionelle kunstnere
Læs mereHøringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1
Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra
Læs mereHAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN
HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,
Læs mereKonference om public service forskning d. 28. janauar 2009
Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereKLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK
KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereBeretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger
Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereKulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media
Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereTænk-selv -øvelser i elektroniske medier.
Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Øvelse A) Robinson-ekspeditionen på TV. Bemærk: I denne øvelse er vi kun interesserede førstegangsudsendelser. Ofte, når man kaster sig over et program, man gerne
Læs merePublicistisk Barometer 2019
Publicistisk Barometer 2019 PUBLICISTISK BAROMETER 2019 : 2 Rapporten er udført af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet med støtte fra Dagspressens Fond og publiceres i samarbejde med Danske
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereKommenteret høringsnotat om bekendtgørelse om den sjette jordbaserede FM-radiokanal
Notat Kommenteret høringsnotat om bekendtgørelse om den sjette jordbaserede FM-radiokanal 18. maj 2017 Den gældende programtilladelse til at anvende den sjette jordbaserede FMradiokanal (FM6) udløber den
Læs mereTV 2 Nyhedernes praktikanter i Hong Kong
TV 2 Nyhedernes praktikanter i Hong Kong I oktober rejste TV 2 Nyhedernes praktikanter til Hong Kong. Det første, der rammer én når man kommer til Hong Kong er en mur af fugtig varme, skæret fra neonskilte,
Læs mereFORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR
FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR 1 TYDELIG OG DIGITAL 2 TYDELIGERE PUBLIC SERVICE- PROFIL Styrkede positioner i forhold til børn og unge, kultur samt nyheder
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereSvar: Tak for invitationen til at svare på spørgsmålet om slutteksten i rulleteksterne på Cirkelinefilmen Cirkeline og verdens mindste superhelt.
Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg den 1. december 2016 om den afsluttende sætning i rulleteksterne til
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereVi sagde mediestøtte ikke værftsstøtte
Vi sagde mediestøtte ikke værftsstøtte Vi er midt i en digital medierevolution. Brugerne har flyttet opmærksomheden til web og mobil, og nettet giver os alle helt nye muligheder og fordele. Hvorfor er
Læs mereMODUL H: MEDIEKONTAKT
MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke
Læs mereBRANCHE OG FORBRUG 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER
BRANCHE OG FORBRUG 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereDET DANSKE REKLAMEMARKED
DET DANSKE REKLAMEMARKED Annonceomsætningen 1. halvår 2014 Ad Spend 1st half year 2014 Udarbejdet af DET DANSKE REKLAMEMARKED 1. halvår 2014 Forord Siden 1994 har hvert år gennemført og offentliggjort
Læs mereForbrug af medier i Danmark. Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011
Forbrug af medier i Danmark Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011 Agenda 1. De trykte medier, Index Danmark Gallup p. 3 2. Multi Media Mennekset p. 16 Forbrug af medier i Danmark Mediestøtteudvalget
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereAgenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS
Trendanalysen 2010 Agenda 1. Trendanalysen 2010 om undersøgelsen 2. Tilbageblik Trends 2009 3. Forventninger til 2010 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen 2010
Læs mereEn danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S
En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereKim Schrøder. Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC. Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse. Kulturstyrelsens Årsmøde 8.
Kim Schrøder Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC Kulturstyrelsens Årsmøde 8. oktober 2015 Brugernes nyhedslandskab: Hovedmedierne: nyhedsbrug i Danmark
Læs mereKunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1
Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj
Læs mereDET DANSKE REKLAMEMARKED
DET DANSKE REKLAMEMARKED Annonceomsætningen 1. halvår 013 Ad Spend 1st half year 013 Udarbejdet af DET DANSKE REKLAMEMARKED 1. halvår 013 Forord Siden 1994 har hvert år gennemført og offentliggjort en
Læs mere