Provstiprofil X-strup Provsti 2016

Transkript

1 Provstiprofil X-strup Provsti 216

2 Profil af X-strup Provsti April 216 X-strup Provsti Aalborg Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 216 Provstiprofilen er udarbejdet på bestilling for X-strup Provsti. Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2, 24, 28, 211 og 214 vedrørende sognedemografi samt fra vedrørende kirkelige handlinger og vedrørende ind- og udmeldelser og stiftsstatistik for Aalborg Stift. Desuden kirketællinger fra sogn.dk leveret af X-strup Provsti. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Kort om X-strup Provsti... 5 Befolkningssammensætning... 6 Befolkningsprofil... 6 Befolkningsudvikling... 9 Udlændinge i provstiet Børn -15 år Børneårgangene...13 Udviklingen i børnetallet...14 Husstande Husstandstyper...16 Husstandsindkomster...18 Mobilitet... 2 Befolkningsbevægelser...2 Pendling og beskæftigelse Pendling...22 Beskæftigelsesområder...23 Tilknytning til arbejdsmarkedet Tilknytning til arbejdsmarkedet...24 Uddannelse Højeste fuldførte uddannelse...26 Folkekirkemedlemskab i Danmark Folkekirkemedlemskab i X-strup Provsti Folkekirkemedlemskab i den samlede befolkning...29 Folkekirkemedlemskab blandt danskere...3 Folkekirkemedlemskab blandt udlændinge...31 Folkekirkemedlemskab blandt børn -15 år...32 Udvikling i folkekirkemedlemskabet i aldersgrupperne...33 Folkekirkemedlemskab i sognene...34 Ind- og udmeldelser Kirkelige handlinger Dåb sammenholdt med fødte og indmeldte årige...36 Øvrige kirkelige handlinger...38 Kirketællinger... 4 Aktivitetsfordeling...4 Møder mellem kirke og folk...41 Aktiviteter for børn og unge...42 Konfirmationer...44 Til slut Side 3

4 Indledning Når I som provstiudvalg, menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at I ved så meget som muligt om de mennesker, som bor i jeres sogn/provsti. Provstiprofilen fra Kirkefondet bygger på sognedemografiske og sognestatistiske tal fra Danmarks Statistik, der omsættes til en overskuelig form, som I kan bruge til at blive klogere på indbyggerne i provstiet og dets sogne. I provstiprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, der gør det enkelt og klart, hvordan provstiets befolkning er sammensat pr Tallene for 214 vil blive omtalt som nutid, og er de nyeste tilgængelige sognedemografiske data fra Danmarks Statistik. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er inddraget de nyeste tal herfor (pr ) fra Danmarks Statistik. Provstiprofilen indeholder også talsæt for årene 1996, 2, 24, 28 og 211, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som provstiet har gennemgået i løbet af 1 år. I den forbindelse bemærkes det, at der i alle talsæt før 28 ikke er en tabel 2 og før 211 ikke en tabel 7. Der vedlægges også nøgletal for Danmark, stift, provsti og sognene i provstiet for 28, 211 og 214. Nøgletallene finder I bag næstsidste faneblad. Relevante demografiske tal fra 214 for provstiets sogne vedlægges i skemaform bagerst i talmaterialet tillige med sogneoversigter vedrørende folkekirkemedlemsskab 214, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger (skema 1-7). Det bemærkes, at antallet af fødte i skema 7 dækker de aktuelle år, mens antallet af fødte i tabel 2 angiver antallet af fødte i året før. Nøgletallene og skemaerne 1-7 er essentielle værktøjer, når I skal se på detaljer, forskelle og ligheder mellem provstiets sogne. Vi håber, I får glæde af provstiprofilen! Side 4

5 Kort om X-strup Provsti X-strup Provsti ligger i Aalborg Stift og har et indbyggertal pr på personer. Folkekirkemedlemsskabet er på 8,4 % Provstiet omfatter i dag følgende 16 sogne: Sogn 1 Sogn 2 Sogn 3 Sogn 4 Sogn 5 Sogn 6 Sogn 7 Sogn 8 Sogn 9 Sogn 1 Sogn 11 Sogn 12 Sogn 13 Sogn 14 Sogn 15 Sogn 16 Sognene er inddelt i 9 pastorater og bestyres af 15 menighedsråd. Der er 18 sognepræster ansat i X-strup Provsti, og der ligger i alt 2 kirker i provstiet. Befolkningstallet i provstiets sogne varierer meget. Der er 5 sogne, som har under 7 indbyggere, herunder bl.a. Sogn 4 med blot 149 indbyggere og Sogn 11 med 319 indbyggere. Der er 3 sogne med mellem indbyggere, mens 6 sogne har mellem indbyggere, et enkelt sogn med 6.7 indbyggere og endelig to store sogne med mellem indbyggere. Der er således tale om stor forskel på indbyggertallet i provstiets sogne, og det kan sammen med andre befolkningsmæssige forhold give forskel i muligheder og udfordringer for kirkelivet. Vi kigger i analysen nærmere på nogle af disse forhold i sognene, og henviser i øvrigt til de omfattende oplysninger på sogneplan i talmaterialets Skema 1-7 og Nøgletal. Side 5

6 Befolkningssammensætning Oplysningerne om befolkning i det følgende hviler på de statistiske oplysninger i tabel 1 i det vedlagte tabelmateriale. Det er opgjort pr. 1. januar i de udvalgte år, fordelt på alder og køn. Der refereres i dette afsnit til 214-tallene som nutid. Tabellen er delt op i 16 aldersgrupper, og for hver gruppe er angivet det samlede indbyggertal og fordeling på personer af dansk herkomst, indvandrere og efterkommere af indvandrere. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i sognet arbejdes der desuden med følgende gruppering af indbyggerne: -19 år: Børn 2-29 år: Unge voksne 3-49 år: Voksne 5-64 år: Midaldrende år: Ældre Befolkningsprofil Pr bor der personer i X-strup Provsti, der fordeler sig i de fem befolkningsgrupper, som det ses af diagrammet nedenfor. Børnegruppen udgør 26 % af sognets befolkning, de unge voksne 13 %, de voksne 26 %, midaldrende 19 % og endelig udgør ældregruppen 16 % af sognets befolkning. Denne fordeling ligger meget tæt på fordelingen på landsplan. X-strup Provsti 214 Danmark 214 Ældre år 16% Børn - 19 år 26% Ældre år 18% Børn -19 år 24% Midaldrende 5-64 år 19% Voksne 3-49 år 26% Unge voksne 2-29 år 13% Midaldrende 5-64 år 19% Voksne 3-49 år 27% Unge voksne 2-29 år 12% I tabellen nedenfor ses en oversigt over de forskellige befolkningsgrupper i X-strup Provsti hhv. i antal og andel af befolkningen. Befolkningsgruppe Antal personer Andel af befolkningen Børn -19 år % Unge voksne 2-29 år % Voksne 3-49 år % Midaldrende 5-64 år % Ældre år % Side 6

7 Personer I diagrammet nedenfor kigger vi lidt nærmere på aldersfordelingen i provstiet. Her ses befolkningsprofilen pr i X-strup Provsti i absolutte tal fordelt på de 16 aldersgrupper med 5 årgange i hver. Befolkningsprofil - X-strup Provsti Det fremgår, at provstiets børnegruppe er aldersmæssigt relativt jævnt fordelt med mellem børn i hver af aldersgrupperne mellem -19 år. De unge voksne fordeler sig med personer mellem 2-24 år og 2.96 personer mellem år. I voksengruppen fra 3-49 år er der lidt større aldersspredning. Der er med personer færrest 3-34 årige, mens der er hhv personer og personer i aldersgrupperne år og 4-44 år, og endelig der personer mellem år. Provstiets midaldrende mellem 5-64 år fordeler sig med personer mellem 5-54 år, personer mellem år og 3.15 personer mellem 6-64 år. I ældregruppen fra 65 år og opefter finder vi provstiets absolut mindste aldersgruppe, de 7-74 årige, med personer, mens aldersgruppen år udgøres af 3.37 personer og antallet af 75+ årige er personer. Det bemærkes, at aldersgruppen 75+ år dækker over samtlige årgange over 75 år, mens de øvrige aldersgrupper dækker 5 årgange hver. Samlet set giver dette et billede af X-strup Provsti som et område med en stor og aldersmæssigt jævnt fordelt børnegruppe, en del unge voksne og især mange 2-24 årige, en stor voksengruppe, relativt mange midaldrende og en lidt lille ældregruppe. Side 7

8 Procent Diagrammet nedenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i X-strup Provsti sammenlignet med landsgennemsnittet og bekræfter opsummeringen af befolkningsgrupperingen. 8 Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 214 X-strup Provsti Danmark Det fremgår af diagrammet, at provstiets børnegruppe er en del større end gennemsnitligt, og det skyldes især store andele af -9 årige. Gruppen af unge voksne er lidt større end på landsplan, og det skyldes en noget større andel af 2-24 årige, mens andelen af årige er lidt mindre end gennemsnitligt. Voksengruppen 3-49 år er nogenlunde på niveau med landstallene, og det gælder også for de midaldrende 5-64 årige. Ældregruppen er noget mindre end gennemsnitligt, og det er især grundet en væsentlig mindre andel af 75+ årige end på landsplan. Der er meget stor forskel på fordelingen af de unge voksne i provstiet, og enkelte sogne har således meget lave andele af 2-29 årige, mens andre især de sogne, som ligger tættest på Aalborg midtby har meget store andele af unge voksne også set i forhold til landsgennemsnittet på 18,1 %. De laveste andele af unge voksne findes i Sogn 4 hvor blot 7,4 % af indbyggerne er mellem 2-29 år, og i Sogn 1 er andelen på 9,5 %. 1 sogne har mellem 1-15 % unge voksne, og to sogne har ca. 18 % unge voksne blandt indbyggerne. I Sogn 8 og Sogn 16, som begge ligger meget tæt på Aalborg midtby, og dermed også tæt på uddannelsesinstitutioner, et bredt udbud af arbejdspladser og kulturtilbud, er andelene af unge voksne på hhv. 26,2 % og 23,6 %, og højeste andel af unge voksne finder man i det lille meget centralt placerede Sogn 11, hvor 27,6 % af i alt 319 indbyggere er mellem 2-24 år. Side 8

9 Antal indbyggere Befolkningsudvikling Diagrammet nedenfor viser befolkningsudviklingen i X-strup Provsti i perioden fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 årgange. Det fremgår heraf, at der samlet set har været fremgang i 8 aldersgrupper, herunder i alle aldersgrupper over 6 år, og fald i øvrige 8 aldersgrupper i løbet af perioden. Udviklingen i antallet af indbyggere I 24 boede der personer i X-strup Provsti, og i perioden frem til 214 er befolkningen steget til personer, hvilket er en fremgang på indbyggere sv.t. en stigning på 7 %. Der har således været en fremgang i indbyggertallet i perioden siden 24, og i teksten nedenfor, skal vi se nærmere på, hvordan det har påvirket alderssammensætningen i provstiet. I børnegruppen -19 år har der været en ganske lille fremgang på 49 personer sv.t. en stigning på,4 %. Tallet dækker over en lille stigning i antallet af -4 årige, mindre fald i antallet af 5-14 årige og større fremgang i antallet af årige. Børnegruppen udgør i dag samlet set 26 % af befolkningen, og i 24 var det 27 %. Dermed er provstiets børnegruppe vokset en smule i antal og udgør i dag en lidt mindre andel af den samlede befolkning. Tallene dækker over et meget stabilt antal -4 årige, mindre fald i antallet af 5-14 årige og stor fremgang i antallet af årige (+2 %). Antallet af unge voksne 2-29 årige er steget med personer eller 24 % i perioden siden 24. Der er især tale om en meget stor fremgang i antallet af 2-24 årige (+49 %). I 24 udgjorde de unge voksne 11 % af den samlede befolkning, og i 214 udgør de 13 %. Dermed er der blevet væsentligt flere unge voksne i X-strup Provsti gennem de sidste 1 år, og de udgør i dag lidt større andel af befolkningen end i Voksengruppen af 3-49 årige er reduceret med 867 personer siden 24 sv.t. et fald på 6 %. Der er tale om store fald i antallet af 3-44 årige og en lille fremgang i antallet af årige. I 24 udgjorde voksengruppen 3 % af provstiets befolkning, og i 214 udgør de 26 % af befolkningen. Der har således sket en reduktion af voksengruppen siden 1996 både antalsmæssigt og andelsmæssigt. Gruppen af midaldrende 5-64 årige i provstiet er vokset med 318 personer siden 24 sv.t. en fremgang på 3 %. Der er tale om fremgang i antallet af 5-54 årige og 6-64 årige, Side 9

10 og mindre fald i antallet af årige. I dag udgør de midaldrende 19 % af befolkningen, og det er et lille fald siden 24, hvor de udgjorde 2 % af befolkningen. Provstiets ældregruppe fra år er vokset markant siden Der er samlet set tale om en fremgang på personer sv.t. 48 %. Således er ældregruppen i X-strup Provsti næsten fordoblet i løbet af de seneste 1 år, og der er tale om store stigninger i alle aldersgrupperne. I 24 udgjorde ældregruppen 12 % af den samlede befolkning i provstiet og i dag udgør de 16 %. Der er altså tale om markant fremgang i antal og en større fremgang i den andel, ældregruppen udgør af den samlede befolkning. Nedenstående skema giver et overblik over udviklingen i befolkningsgrupperne i X-strup Provsti i perioden : Befolkningsgruppe Provstiet 24 Provstiet 214 Samlet befolkning pers pers Børn (-19 år) Unge voksne (2-29 år) Voksne (3-49 år) Midaldrende (5-64 år) Ældre (65+ år) 27 % pers 11 % pers 3 % pers 2 % pers 12 % pers. 26 % pers 13 % 6.88 pers 26 % pers 19 % 1.91 pers 16 % 8.86 pers. Danmark % 12 % 27 % 19 % 18 % Sammenfattende giver ovenstående et billede af X-strup Provsti, hvor de vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen i perioden er: Fremgang i befolkningstallet (+7 % sv.t personer) Lille fremgang i antallet af børn op til 19 år (+,4 % sv.t. 49 personer), udgjort af lille stigning i antallet af -4 årige, mindre fald i antallet af 5-14 årige og større fremgang i antallet af årige Stor stigning i antallet af unge voksne ml år (+24 % sv.t personer), især udgjort af markant stigning i antallet af 2-24 årige (+49 %) Fald i antallet af voksne 3-49 årige (-6 % sv.t. 867 personer) udgjort af fald i antallet af 3-44 årige og lille fremgang i antallet af årige Mindre fremgang i antallet af midaldrende 5-64 årige (+3 % sv.t. 318 personer), udgjort af fremgang af 5-54 årige og 6-64 årige, og fald i antallet af årige Markant stigning i antallet af ældre år (+48 % sv.t personer) udgjort af store stigninger i samtlige aldersgrupper. Det bemærkes, at ældregruppen antalsmæssigt næsten er fordoblet Side 1

11 Indbyggere Udlændinge i provstiet Begrebet udlændinge dækker over hhv. indvandrere og efterkommere af indvandrere. Definitionen på indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere. Der tages i det statistiske materiale ikke hensyn til, om en indvandrer/efterkommer kommer fra vestligt eller ikke-vestligt land, men Danmarks Statistik oplyser pr , at ca. 36 % af alle udlændinge i Danmark har en vestlig baggrund. I 214 er der 8,4 % indvandrere og 2,7 % efterkommere i den danske befolkning eller samlet set 11,1 % med udenlandsk herkomst. Det er en stigning fra 1996, hvor 4,2 % af den danske befolkning var udlændinge. Diagrammet nedenfor viser andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper i X-strup Provsti. I tabellen under diagrammet ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal aflæses således, at ca. 89 % af alle -4 årige er af dansk herkomst, ca. 1 % er indvandrere og ca. 1 % er efterkommere af indvandrere. Indbyggernes herkomst 214 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % -4 år 5-9 år 1-14 år år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år år år år + Efterkommere Indvandrere Danskere I X-strup Provsti er 8,1 % af befolkningen indvandrere og 2,5 % er efterkommere af indvandrere. Provstiets andel af indbyggere med udenlandsk herkomst er således samlet set på 1,6 %, og er dermed en smule mindre end på landsplan. I absolutte tal er der udlændinge i provstiets befolkning. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der provstier med helt ned til 3 % udlændinge i befolkningen, mens enkelte provstier har op til 3 % udlændinge blandt indbyggerne. I 24 var der indbyggere af udenlandsk oprindelse i X-strup Provsti sv.t. 7,7 % af befolkningen. Dermed har der været en fremgang på 1.92 udenlandske indbyggere i provstiets sogne i løbet af de seneste 1 år. Provstiets udlændinge fordeler sig i alle aldersgrupper med en klar overvægt af indvandrere i aldersgrupperne fra år, mens der er flest efterkommere i aldersgrupperne -24 år. Det vedlagte nøgletalsark for 214 i bilagsmaterialet giver et overblik over sognenes befolkningssammensætning, herunder andelen af udlændinge i sognenes befolkning. Det fremgår af nøgletallene, der er omsat i diagrammet nedenfor, at langt de fleste sogne i Side 11

12 Pct provstiet har væsentlig lavere andele af udlændinge i befolkningen end de 11,1 % på landsplan med andele på mellem 2-5,3 %. I Søndre Tranders Sogn har 9,5 % af indbyggerne har udenlandsk herkomst, i Sogn 13 er andelen 14,8 %, og i Sogn 8, der er decideret udlændingetungt, er der 22,1 % udlændinge i befolkningen. Andel udlændinge i sognene Et detaljeret overblik over befolkningens alders- og herkomstsammensætning på sogneplan findes i provstioversigternes Skema 1. Det er ikke i sognestatistikken muligt at få oplysning om udlændingenes nationaliteter, men Danmarks Statistik oplyser som nævnt, at 36 % af alle udlændinge i Danmark har baggrund i en vestlig og dermed overvejende kristen kultur. Det er muligt, at fordelingen er anderledes i X-strup Provsti. Side 12

13 Personer Børn -15 år Talmaterialets tabel 3 fortæller om børnegruppens sammensætning pr. 1. januar 24, 28, 211 og 214 fordelt på køn. Der refereres i dette afsnit til 214-tallene som nutid. Tabellen omfatter 16 årgange, de -15-årige, og der angives både absolutte tal og den procentvise fordeling samt for så vidt angår årene også folkekirkemedlemskabet i hver årgang i absolutte tal og den procentvise fordeling. Børneårgangene Der er i alt børn under 16 år i X-strup Provsti, og samlet set udgør de 2 % af provstiets befolkning. På landsplan udgør børn mellem -15 år i alt 19 % af den samlede befolkning, og andelen af børn i X-strup Provsti er således lidt større end på landsplan. I Aalborg Stift udgør børn mellem -15 år gennemsnitligt på 18 % befolkningen. Ser man på kønsfordelingen blandt børnene i provstiet, finder man piger og 5.61 drenge, sv.t. hhv. 52 % piger og 48 % drenge. På landsplan er 49 % piger og 51 % drenge, og provstiet adskiller sig således fra landsgennemsnittet ved at have en overvægt af piger i børnegruppen. Diagrammet nedenfor viser antallet af børn årgang for årgang i absolutte tal, og der ses at være en relativt jævn aldersfordeling i provstiets børnegruppe. Børneårgangene -15 år år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Side 13

14 Antal børn Børnegruppen i pct Diagrammet nedenfor viser, hvordan børnene i X-strup Provsti andelsmæssigt fordeler sig på de enkelte årgange i forhold til landsgennemsnittet. Provstiet har et lille andelsmæssigt overskud af børn på -5 år i forhold til landsgennemsnittet, mens alle aldersgrupper over 1 år er lidt mindre end gennemsnitligt. Af de børn i provstiet er de børn sv.t. 5,5 % mellem -7 år, mens børn sv.t. 49,5 % er mellem 8-15 år. Børneårgangene i % X-strup Provsti Danmark år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Et kig på nøgletalsarket for 214 afslører, at Romdrup Sogn med 27,6 % har provstiets andelsmæssigt største børnegruppe tæt fulgt af Sogn 14 og Sogn 12 begge med andele på 25,3 %. Sogn 11 har med 12,5 % provstiets mindste børnegruppe, og også Sogn 6 med 15,9 % og Sogn 4 med 16,8 % har relativt lave andele af børn i befolkningen. Men generelt set har provstiet som nævnt en noget større børnegruppe end gennemsnitligt, og det gælder da også for hele 12 af de 16 sogne, at andelen af børn er større end gennemsnitligt. Udviklingen i børnetallet Nedenfor ses udviklingen i antallet af børn årgang for årgang i X-strup Provsti i perioden i absolutte tal. Udviklingen i børnetallet år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Side 14

15 Der er som nævnt i dag i alt børn under 16 år i X-strup Provsti. I 24 var der til sammenligning børn, og dermed er børnetallet reduceret med 3.68 børn sv.t. et fald på 22 %. I 24 udgjorde børn mellem -15 år i alt 28 % af den samlede befolkning, og i dag udgør de 19 % af befolkningen. Diagrammet på forrige side viser, at der tidligere var et lille overskud af større børn over 8 år i provstiet, men da det især er i årgangene 8-13 år, vi ser større fald, har det betydet en mindre aldersforskydning af børnegruppen, som i dag altså er meget jævnt aldersmæssigt fordelt. Side 15

16 Husstande Tabel 4 fortæller om husstandstypefordelingen, bruttoindkomster, medianindkomster, boligtyper og bilejere pr. 1. januar 24, 28, 211 og 214. Der refereres i dette afsnit til 214-tallene som nutid. Tabellen er delt på to sider den ene med de absolutte tal og den anden med de procentvise beregninger. Med en Husstand forstås stort set det samme som en postadresse. Husstandene er delt op i 7 husstandstyper: Enlige (-49) u. børn, Par (-49) u. børn, Enlige (+5) u. børn, Par (+5) u. børn, Enlige med børn, Par med børn og Øvrige husstande, som refererer til husstande, hvor der bor flere end to personer over 18 år. Det kan være bofællesskaber, kollegier, kollektiver og plejehjem el. lign., men det kan også være familier med hjemmeboende børn, der har nået myndighedsalderen. Par over 5 år betyder, at den ældste i husstanden har rundet denne alder. Husstandstyper Nedenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og X-strup Provsti. De lyseblå felter illustrerer parhusstande (husstande med mindst 2 myndige personer på samme postadresse) og de mørkeblå felter illustrerer singlehusstandene (enlige). I X-strup Provsti er der i alt husstande, hvoraf de 58 % er parhusstande og 42 % er singlehusstande. I absolutte tal er det hhv parhusstande og 3.19 singlehusstande. På landsplan udgøres 55 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande) og 45 % er singlehusstande. 7 % af provstiets husstande er beliggende i enfamiliesboliger (villaer, rækkehuse, parcelhuse), og 3 % er beliggende i flerfamilieboliger (boligblokke o.l.). Det bemærkes, at boligmassen har en naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i et givent område. Husstandstyper i provstiet 214 Husstandstyper i Danmark 214 Øvrige husstande 6% Enlige (-49) uden børn 15% Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 24% Enlige (+5) uden børn 2% Par med børn 21% Enlige (+5) uden børn 24% Par (+5) uden børn 22% Par (-49) uden børn 6% Enlige med børn 7% Par (+5) uden børn 21% Par (-49) uden børn 6% Enlige med børn 6% Kigger man nærmere på singlehusstandene, har X-strup Provsti 15 % Enlige (-49) uden børn (DK 15 %), 2 % Enlige (+5) u børn (DK 24 %) og 7 % Enlige med børn (DK 6 %). Side 16

17 For så vidt angår parhusstandene, er der 24 % Par med børn (DK 21 %), 22 % Par (+5) uden børn (DK 21 %) og 6 % Par (-49) uden børn (DK 6 %). Andelen af Øvrige husstande er på 6 % (DK 7 %). Børnefamilierne udgør 31 % af provstiets husstande (DK 27 %), andelen af husstande med personer under 49 år er på 21 % (DK 21 %) og 42 % af alle husstande i provstiet bebos af personer over 5 år (DK 45 %). Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i provstiet er på 2,23 personer (DK 2,15 personer). I absolutte tal er der tale om i alt børnefamilier, husstande med personer under 49 år, husstande med personer over 5 år og øvrige husstande. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i provstiet er på 2,2 personer, og det tal dækker over et spænd i sognene på mellem 2,-2,6 personer. Fordelingen af husstandstyper i provstiets sogne varierer, og nærmere oplysning om husstandstypefordeling på sogneplan kan findes i provstioversigternes Skema 2 og i nøgletalsarket. Side 17

18 Husstandsindkomster Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper med 2 % husstande i hver indkomstgruppe. Der er tale om indkomsten før fradrag, og i 214 anvendes følgende indkomstgrænser: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Husstandsindkomster i provstiet 214 Høj indkomst 2% Lav indkomst 23% Husstandsindkomster i Danmark 214 Høj indkomst 2% Lav indkomst 2% Høj ml.indkomst 21% Lav ml.indkomst 18% Høj ml.indkomst 2% Lav ml.indkomst 2% Mellemindkomst 18% Mellemindkomst 2% Sammenligner man fordelingen af husstandsindkomster i X-strup Provsti med landsinddelingen på 2 % i hver indkomstgruppe, ses det, at provstiet har en noget større andel af husstande med Lav indkomst, men lavere andele af husstande i med Lav mellemindkomst og Mellemindkomst. Andelene af husstande med Høj mellemindkomst og Høj indkomst ligger tæt på landsgennemsnittet. Når man kigger på fordelingen af husstandsindkomster i provstiet, skal man huske at tage højde for fordelingen af husstandstyper. En stor andel parhusstande giver forventeligt flere husstande i de højere indkomstgrupper, da der i parhusstandene ofte vil være to indkomster, hvorimod en stor andel singlehusstande vil veje tungt i de lavere indkomstgrupper. En høj andel af unge indbyggere eller en stor ældregruppe vil ofte give flere husstande med lav indkomst, da indkomsten typisk udgøres af SU, lavere lønniveau for nyuddannede eller pension af en eller anden slags. I X-strup Provsti er der dog ingen tydelig forklaring at hente i hustandstypefordelingen eller i befolkningssammensætningen på den høje andel af lavindkomst-husstande og de lave andele af husstande med lav ml.indkomst og mellemindkomst. Det tyder på, at indtægtsniveauet blandt de typer af husstande, der på landsplan normalt ligger i kategorierne lav mellemindkomst og mellemindkomst, i X-strup Provsti har noget lavere indtægter end gennemsnitligt og derfor ligger i kategorien lav indkomst. I bilagsmaterialets tabel 4 ses en detaljeret inddeling af indkomsterne i de forskellige husstandstyper, og her fremgår det blandt andet, at X-strup Provsti har 578 børnefamilier, hvor indtægten er på højest kr årligt før skat, hvilket også gælder for husstande med beboere over 5 år. Disse husstande kan have økonomiske udfordringer med at få dagligdagen til at hænge sammen, og det kan derfor være aktuelt med en diakonal indsats fra kirkens side i forhold til disse indbyggere. Skema 3 i provstioversigterne giver overblik over husstandsindkomster på sogneplan. Side 18

19 Bruttomedianindkomsten (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele området) i X- strup Provsti er på kr Det er en smule lavere end landsniveauet på kr I alt har 5 af provstiets sogne bruttomedianindkomster, som ligger under landsgennemsnittet. Den laveste bruttomedianindkomst finder man i Sogn 8 med kr , mens de øvrige 4 sogne med lave bruttomedianindkomster ligger på mellem kr Alle øvrige sogne har højere bruttomedianindkomster end gennemsnitligt, og heraf har 9 sogne bruttomedianindkomster på over kr. 5.. Provstiets absolut højeste bruttomedianindkomst finder man i Klarup Sogn med kr (Romdrup kr ) fulgt af Sogn 1 med kr Dermed er der tale om et provsti med relativt stor økonomisk ulighed mellem rigeste og fattigste sogn og dermed mellem indbyggerne i disse sogne. Det bemærkes, at de sogne med laveste bruttomedianindkomst er samtidig de sogne med de laveste andele af par med børn og største andele af udlændinge og 2-34 årige. Lav bruttomedianindkomst ses ofte i sammenhæng med høje andele af udlændinge, mange unge voksne eller mange pensionister i befolkningen, mens en høj bruttomedianindkomst ofte ses i sammenhæng med et højt uddannelsesniveau og mange par med børn. Side 19

20 Antal personer Mobilitet Tabelmaterialets tabel 2 fortæller om befolkningsbevægelser ved opgørelserne i 24, 28, 211 og 214. Tabellen angiver både de absolutte tal og desuden procentvise beregninger på baggrund af folketallet pr. 1. januar i opgørelsesåret, men dækker befolkningsbevægelser i det forudgående år. Befolkningsbevægelser Diagrammet i dette nedenfor dækker perioden januar-december 213 (kaldet 214-tal) og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i provstiet Fraflyttede: Personer, som flytter fra provstiet til en adresse andetsteds i Danmark Indvandrede: Personer, som flytter til provstiet fra udlandet Udvandrede: Personer, som flytter fra provstiet til udlandet Nettotilgang: = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Befolkningsbevægelser Hvert år sker der til- og fraflytning til provstiet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. I X-strup Provsti er flyttehyppigheden på 9,1 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 11 år. Unge mennesker flytter ofte mere end andre, og i X-strup Provsti er indbyggerne under 3 år da også mere mobile end resten af befolkningen med en flyttehyppighed på 15,7 %. Dermed udskiftes den yngre del af befolkningen statistisk set ca. hvert 6½ år. I X-strup Provsti blev der født 623 børn i løbet af 213, mens 427 af provstiets indbyggere døde. Der flyttede personer til provstiet i løbet af året, og heraf var de 3.75 personer under 3 år. Nogle flyttede også fra provstiet i årets løb og det gjaldt 5.3 indbyggere, heraf var de personer under 3 år. Nogle nye indbyggere i provstiet i løbet af 213 indvandrede fra andre lande, og det drejede sig om 863 personer, mens 531 udvandrede og dermed ikke blot forlod provstiet, men Danmark. Samlet set betød disse Side 2

21 befolkningsbevægelser, at X-strup Provsti i 213 havde en befolkningstilvækst på i alt 278 personer. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye indbyggere provstiet har fået i årets løb, og som derfor er uden kendskab til provstiets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har X-strup Provsti i 213 fået nye indbyggere sv.t. 12 % af befolkningen. Side 21

22 Antal personer Pendling og beskæftigelse Tabel 7 i tabelmaterialet viser antallet af beskæftigede personer over 15 år pr. 1. januar i hhv. 211 og 214 fordelt på 1 erhvervsgrupper samt uoplyst aktivitet. Grundet forskellige opgørelsesmetoder, vil det kun være tallene for 214, der gennemgås i analysen. Der opereres i denne tabel med grundkategorierne Dagbefolkning og Natbefolkning. Natbefolkning er alle erhvervsmæssigt beskæftigede personer over 15 år, der har bopæl i sognet. Dagbefolkning er alle erhvervsmæssigt beskæftigede personer over 15 år, der opholder sig i sognet i dagtimerne, uanset om de bor der eller ej. Pendling I X-strup Provsti er der i alt personer i natbefolkningen, altså erhvervsmæssigt beskæftigede personer over 15 år bosat i provstiet. Af disse pendler personer eller 63 % hver dag ud af provstiet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i provstiet for at arbejde. Det drejer sig om personer, og det betyder, at provstiet har en dagbefolkning på personer, hvoraf de personer eller 31 % har bopæl i provstiet. Det vil med andre ord sige, at provstiet i alle hverdage har en dagbefolkning (de beskæftigede), hvoraf ca. 1 ud af 3 personer kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i provstiet via deres bopæl. I tillæg hertil kommer provstiets studerende indbyggere, men da man har ikke eksakte oplysninger om deres færden i dagtimerne, medtages de derfor ikke i pendlingsdataene. De studerende kan for så vidt godt opholde sig i provstiet i dagtimerne, men kan altså også studere udenfor provstiets grænser. I diagrammet nedenfor er den relativt store forskel på natbefolkningens og dagbefolkningens størrelse og forskellen mellem ind- og udpendling illustreret. 3. Pendlingen til og fra provstiet Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning Et kig på nøgletalsskemaet for 214 viser, at 5 sogne i provstiet har dagbefolkninger på over 1 % af natbefolkningen, hvilket vil sige, at sognet har flere arbejdspladser end erhvervsaktive indbyggere over 15 år, og der vil med sikkerhed være en del indpendling til disse sogne. I det befolkningsmæssigt lille Sogn 11 (319 indbyggere) er dagbefolkningen på 633 %, og det betyder, at der er en enorm indpendling til sognet i dagtimerne. Øvrige Side 22

23 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvind. og forsyningsvirk Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshand el og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid o.a. service Uoplyst aktivitet Beskæftigede over 15 år i pct sogne med andelsmæssigt store dagbefolkninger er Sogn 13 med en dagbefolkning på 272 %, Nr. Tanders Sogn med 2 %, Sogn 4 med 136 % og Sogn 16 med 114 %. Alle øvrige sogne i provstiet har et underskud arbejdspladser i forhold til antallet af erhvervsaktive indbyggere, og det ses ved, at de har dagbefolkninger på under 1 %. De absolut mindste dagbefolkninger findes i Sogn 5 og Klarup Sogn begge med dagbefolkninger på 13 % (Romdrup Sogn 72 %) og Sogn 9 med 23 % samt Sogn 2 med 26 %. De øvrige sogne svinger mellem %. Beskæftigelsesområder Det næste diagram viser indenfor hvilke erhvervsgrupper hhv. dag- og natbefolkningen er beskæftiget. Beskæftigelsesområder 214 Dagbefolkning Natbefolkning Dagbefolkningens største beskæftigelsesområde er Handel og transport mv med 26 % af provstiets arbejdspladser. Herefter følger Offentlig adm., undervisning og sundhed med 23 % af provstiets arbejdspladser, Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 18 %, Bygge og anlæg med 9 % samt Erhvervsservice også med 9 %. Andelene af arbejdspladser i provstiet udenfor disse områder er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde Offentlig adm., undervisning og sundhed med 36 % af de beskæftigede. Herefter følger Handel og transport mv med 23 %, Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 13 % og Erhvervsservice med 8 %. Andelene af beskæftigede indbyggere udenfor disse områder er begrænsede. Den store pendlerkultur, som kendetegner langt de fleste områder i Danmark, gør sig også gældende i X-strup Provsti. Fx pendler dagligt 5.61 indbyggere hver dag til jobs i erhvervsgruppen Offentlig adm., undervisning og sundhed, der ligger udenfor provstiets grænser, mens personer pendler ind i provstiet for at bestride jobs netop inden for denne erhvervsgruppe. Side 23

24 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Bef over 15 år i pct Tilknytning til arbejdsmarkedet Tabel 5 i talmaterialet fortæller om arbejdsstillinger, arbejdsløshed, pension/efterløn og uddannelsessøgende, og forholder sig til befolkningen over 15 år, fordelt på køn, med tal pr. 1. januar i optællingsåret. Der refereres i dette afsnit til 214-tallene som nutid. Undervejs i sognestatistikkernes historie er der sket ændringer i opgørelsesformen hos Danmarks Statistik, så tallene fra før 24 kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallene fra 24 og fremefter. Forskellen består først og fremmest i, at Danmarks Statistik har valgt at ændre klassifikationerne og at tælle efterlønsmodtagere til gruppen af pensionister, ligesom betegnelserne for de forskellige grupper blev ændret til de betegnelser man opererer med i dag: Lønmodtagere på højeste niveau og mellemniveau samt øvrige lønmodtagere. I Kirkefondets analyse benyttes kun de nyeste tal fra 214, men de tidligere års data kan findes i analysens talmateriale. Til diagrammet nedenfor skal knyttes flg. forklaringer om lønmodtagerkategorierne: Højeste niveau: Mellemste niveau: Øvrige lønmodtagere: Færdighedsniveau sv.t. en afsluttet universitetsuddannelse. Færdighedsniveau sv.t. afsluttet kort eller mellemlang uddannelse påbegyndt efter det 17. eller 18. leveår. Færdighedsniveau sv.t. en treårig uddannelse, påbegyndt i en alder af 14 eller 15 år. Tilknytning til arbejdsmarkedet Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet X-strup Provsti Danmark I X-strup Provsti tilhører 57 % af befolkningen over 15 år arbejdsstyrken, og som det ses af søjlen i diagrammets midte, er det lidt lavere end landsgennemsnittet på 6 %. Dertil Side 24

25 kommer 1 % indbyggere, som er under uddannelse (DK 7 %), og dermed også er beskæftigede i dagtimerne. Arbejdsstyrken udgøres af selvstændige, lønmodtagere og arbejdsløse, altså alle de søjler, der ligger til venstre for Arbejdsstyrke i alt. Sammenligner man fordelingen i X-strup Provsti med landstallene, ses nogenlunde gennemsnitlige andele af såvel selvstændige, lønmodtagere på højeste og mellemste niveau samt øvrige lønmodtagere. Også andelen af arbejdsløse på 3 % er på niveau med landsgennemsnittet. Til højre for søjlen Arbejdsstyrke i alt finder man alle de personer, som står udenfor arbejdsstyrken enten midlertidigt eller permanent eller fordi de er under uddannelse. Begrebet Pensionister dækker her alle efterlønnere, alderspensionister, førtidspensionister, invalidepensionister o.l. I X-strup Provsti er der 25 % pensionister (DK 26 %), og samlet set er der 29 %, som står permanent udenfor arbejdsmarkedet (DK 3 %). Der er desuden 4 % af provstiets indbyggere (DK 3 %), som midlertidigt står udenfor arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at de er på midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælp, barselsdagpenge, sygedagpenge, integrationsydelse el.lign.). Der er ret stor forskel i arbejdsstyrkens størrelse i provstiets sogne. Således er arbejdsstyrken i 7 af provstiets sogne på mellem %, mens 3 sogne har en arbejdsstyrke på mellem %. De øvrige sogne placerer sig et sted der imellem. Der er også ret stor forskel i andelen af pensionister i sognene. I Sogn 4 og Sogn 5, hvor arbejdsstyrken er meget høj, er der kun hhv. 15 % og 16 % pensionister, mens pensionisterne i Sogn 6, Sogn 15 og Sogn 1 udgør mellem 3-33 % af befolkningerne. Flere oplysninger om fordelingen på sogneplan ses i Skema 4. Side 25

26 Bef over 15 år i pct Uddannelse Tabel 6 fortæller om den uddannelsesmæssige baggrund hos befolkningen over 15 år, fordelt på køn, pr. 1. januar 214. Tallene omtales som nutid. Der findes også tal på sognets uddannelsesprofil fra 24, 28 og 211 i analysens talmateriale. Tabellen angiver både absolutte tal og den procentvise fordeling. Opgørelsesmetoden fra og med 28-tallene er ændret i forhold til tidligere, hvorfor tallene ikke er umiddelbart sammenlignelige til tidligere år. I afsnittet her begrænser vi det til at omhandle de nyeste tal for 214. Eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Kort videregående: Handel & kontor, sekretær (advokat-, læge-), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Korrespondent, ejendomsmægler; akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Ml.lang videregående: Folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader: læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog m.fl. Højeste fuldførte uddannelse Dette afsnit er baseret på oplysninger om alle indbyggere over 15 år. I X-strup Provsti er der i alt indbyggere over 15 år. Diagrammet om uddannelsesniveau viser højeste fuldførte uddannelse. Således tæller de uddannelsessøgende, som er i gang med erhvervsmæssige eller videregående uddannelser ikke med i de pågældende kolonner, men i enten Grundskole eller Gymnasial uddannelse. Man tæller altså først med en uddannelseskategori i det øjeblik, den pågældende uddannelse er fuldført. Højeste fuldførte uddannelse 214 X-strup Provsti Danmark Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Side 26

27 I Danmark har 32 % af alle indbyggere over 15 år en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, og i X-strup Provsti er andelen på 33 %. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse på 7 % ligger på niveau med landsgennemsnittet også på 7 %, og andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 31 % er også på niveau med landsgennemsnittets 31 %. I forhold til de videregående uddannelser har X-strup Provsti i alt 24 % indbyggere med en videregående uddannelse. På landsplan er andelen også 24 %, og dermed er der altså samme niveau af videreuddannede i provstiet som gennemsnitligt. De videreuddannede indbyggere fordeler sig ligesom på landsplan med 4 % med en kort videregående uddannelse, 12 % med en mellemlang videregående uddannelse og 8 % med en lang videregående uddannelse. Dermed er uddannelsesniveauet i X-strup Provsti fuldstændig tilsvarende landstallene. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 årige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse Blandt provstiets sogne er ret stort udsving i uddannelsesniveauet, hvilket ses af på andelen af indbyggere med videregående uddannelser i nøgletalsarket for 214. Den højeste andel af indbyggere med en videregående uddannelse finder vi i Sogn 1, hvor hele 37 % af alle indbyggere over 15 år har en eller anden form for videregående uddannelse, mens det gælder 3 % i Sogn 16 og Sogn 3, og 29 % i Sogn 9. I alt er andelen af indbyggere med en videregående uddannelse er højere end landsgennemsnittet i seks sogne, men lavere i de resterende sogne. De laveste andele af indbyggere med en videregående uddannelse findes i Sogn 4 og Sogn 5 med hhv. 15 % og 16 %, hvilket er væsentlig lavere end landsgennemsnittet. Flere oplysninger om uddannelsesniveauet i provstiets sogne findes i nøgletalsoversigterne. Side 27

28 Bef. i pct Folkekirkemedlemskab i Danmark Folkekirkemedlemskabet i Danmark pr er på 76,9 %. Det absolutte medlemstal er p.t. på personer ud af et samlet befolkningstal på indbyggere. I 199 var 89,3 % af befolkningen medlem af folkekirken sv.t. i alt personer. Det vil altså sige, at medlemsprocenten er faldet 12,4 % på 26 år, og at folkekirken i dag skal betjene folkekirkemedlemmer færre end i Medlemsprocent i folkekirken - Stift for stift Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Danmark Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i folkekirkemedlemskabet i samtlige danske stifter siden 199, og nogle steder i landet falder medlemstallet hurtigere end andre. I perioden er folkekirkemedlemsprocenten på landsplan gennemsnitligt faldet med ca.,5 % årligt, men i perioden svinger nedgangen mellem,6 % -,9 %. Dette er der flere forklaringer på, herunder en stadig større andel af befolkningen med anden herkomst en dansk, og en stigende forskel mellem frafald ved død og tilvækst ved dåb samt egentlige udmeldelser. Københavns Stift har den laveste og hastigst dalende medlemsprocent af alle med et årligt gennemsnitsfald på,8 % i de seneste 26 år, og pr er folkekirkemedlemskabet helt nede på 59,3 % af den samlede på befolkning. Fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af stiftets befolkning i løbet af bare 12 år stå uden for folkekirken. Andre steder i landet går udviklingen betydeligt langsommere. I Viborg Stift har man p.t. har landets højeste medlemsandel med 86 % og har gennem de seneste 26 år oplevet et fald i folkekirkemedlemskabet med,3 % årligt. I perioden Fra 212 til 216 er andelen dog faldet med,6 % årligt. Aalborg Stift har en medlemsprocent på 84,6 % pr Det er et fald siden 199 på 8,9 %, hvor medlemsprocenten var på 93,5 %. Det svarer til, at stiftet som helhed har oplevet et gennemsnitligt årligt fald i folkekirkemedlemskabet på,34 % i perioden. Fra er medlemsprocenten i stiftet dog faldet årligt med gennemsnitligt,52 %. Side 28

29 Procentandel af befolkningen Folkekirkemedlemskab i X-strup Provsti Oplysningerne om befolkning i det følgende hviler på de statistiske oplysninger i tabel 1 i det vedlagte tabelmateriale. Det er opgjort pr. 1. januar i år 24, 211 og 214, fordelt på alder og køn. Der refereres i dette afsnit til 214-tallene som nutid. Tabellen er delt op i 16 aldersgrupper, og for hver gruppe er angivet det samlede indbyggertal og fordeling på personer af dansk herkomst og indvandrere/efterkommere af indvandrere og oplysning om folkekirkemedlemskab for alle disse. Der er desuden indhentet de nyeste tal på medlemsprocenten i provstiet fra statistikbanken.dk. Vedrørende folkekirkemedlemskab blandt børn fra -15 år hviler dette på oplysningerne i tabel 3 i det vedlagte tabelmateriale. Folkekirkemedlemskab i den samlede befolkning Ifølge de nyeste oplysninger fra Danmarks Statistik bor der pr i alt personer i X-strup Provsti, hvoraf de er medlem af folkekirken. Det giver en medlemsprocent på 8,4 %. Danmarks Statistik opgør kun detaljerede oplysninger om befolkning og folkekirkemedlemskab i sogne og provstier i udvalgte år, og derfor hviler de kommende afsnit på oplysninger fra 1. januar i hhv. 214, 211, Pr. 1. januar 214 er folkekirkemedlemsprocenten i X-strup Provsti på 8,9 % dækkende over i alt folkekirkemedlemmer. I 24 lå medlemsandelen i provstiet på 86,2 %, og der var i alt medlemmer af folkekirken. Det vil med andre ord sige, at i løbet af de seneste 1 år er medlemsprocenten faldet med 5,3 % sv.t. et gennemsnitligt årligt fald på,53 %, hvilket nogenlunde svarer til de ca.,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert år på landsplan. Faldet i medlemsprocenten dækker over, at kirkerne i X-strup Provsti i dag skal betjene 382 flere folkekirkemedlemmer end i 24. Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 214 X-strup Provsti Danmark Sammenligner man, som i diagrammet ovenfor, provstiets andel af folkekirkemedlemmer i aldersgrupperne med tallene på landsplan i 214, fremgår det, at medlemskabet i provstiet ligger på niveau med eller lidt over landsgennemsnittet. Medlemsandelen er især højere blandt -9 årige, 3-39 år og 6-69 år. Side 29

30 Bef m dansk herkomst i pct Den høje medlemsprocent blandt børn mellem -19 år fortæller os, at det fortsat i høj grad hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i X-strup Provsti. Medlemsprocenten blandt -4 årige i provstiet ligger på 69,3 % og er en del højere end landsgennemsnittet på 63,8 %. Detaljerede oplysninger om folkekirkemedlemskab i aldersgrupperne på sogneplan ses i Skema 5. Folkekirkemedlemskab blandt danskere Medlemskab af folkekirken afhænger naturligvis også af, hvilken baggrund, man kommer fra. Derfor kigger vi i det følgende på medlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst og blandt indbyggere af udenlandsk herkomst. Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af dansk herkomst X-strup Provsti Danmark Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor stor en andel af indbyggerene af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i X-strup Provsti sammenholdt med landstallene. Det fremgår heraf, at medlemsniveauet generelt ligger på niveau med eller over landsgennemsnittet, og der ses især et meget højt medlemskab blandt de -14 årige danske børn. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i X-strup Provsti i 214 på 89,3 %, og på landsplan er medlemsprocenten blandt danske indbyggere på 87,1 %. Medlemsniveauet blandt de -4 årige skiller sig ud ved at ligge lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i X-strup Provsti og i Danmark som helhed. I provstiet ligger medlemsprocenten blandt de -4 årige danske børn på 77,1 % (DK 71,3 %), og det vil altså sige, at næsten 8 ud af 1 danske forældre til -4 årige børn i X-strup Provsti vælger folkekirken til på deres børns vegne ved dåben. Det bemærkes, at hvis to efterkommere får et barn og blot en af forældrene har dansk statsborgerskab, vil deres barn tælle i statistikken som et barn af dansk herkomst. Dermed kan der altså i diagrammet ovenfor skjule sig børn, som trods den registrerede danske herkomst, reelt har baggrund i anden kultur end dansk. Side 3

31 Bef m udenlandsk herkomst i pct Folkekirkemedlemskab blandt udlændinge Diagrammet nedenfor viser, hvor stor en andel provstiets udlændinge, der er medlemmer af folkekirken i 214. Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at provstiet i forhold til landsgennemsnittet har en større andel af udlændinge, som kommer fra kulturer, der gør medlemskab af den danske folkekirke til et naturligt valg, og dette gælder især i aldersgrupperne over 6 år. Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af udenlandsk herkomst 214 X-strup Provsti Danmark I X-strup Provsti er 1,1 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, og på landsplan er tallet 9,6 %. I absolutte tal bor der 571 personer af udenlandsk herkomst i provstiet, som er medlem af folkekirken. Det bemærkes, at indvandrere fra Sverige og Norge, der var medlem af folkekirken i deres hjemland, automatisk registreres som medlem af den danske folkekirke. Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i provstiet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. Danmarks Statistik oplyser, at 36 % af alle udlændinge i Danmark pr kommer fra vestlige lande, og dermed forventeligt er opvokset i en kristen kultur. Side 31