Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl AOF Nord Daghøjskolen, Tinghusgade 3, 9400 Nørresundby

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Sundheds- og Kulturudvalget Mødet den kl AOF Nord Daghøjskolen, Tinghusgade 3, 9400 Nørresundby

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Besigtigelse af daghøjskoler i Aalborg Kommune 2 3 Drøftelse af overordnede målsætninger for ny samarbejdsaftale med KUNSTEN Godkendelse af vedtægter for KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg 7 5 Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo Godkendelse af årsberetning for Sundheds- og Kulturforvaltningen - Højdepunkter Drøftelse af mulige scenarier for justering af bogbusbetjening 19 8 Drøftelse af bibliotekstilbud i Løvvang 21 9 Orientering om Aalborg - en mere røgfri kommune Orientering om årsrapport fra 2016 på tilgængelighedsområdet Orientering Eventuelt Godkendelse af referat 33

3 Tid Onsdag 8. marts 2017, kl Sted Afbud Til stede Øvrige deltagere AOF Nord Daghøjskolen, Tinghusgade 3, 9400 Nørresundby Mads Duedahl Johansen Cæcilie Andersen, Daniel Nyboe Andersen, Anna Kirsten Olesen, Lars Peter Frisk, Mads Sølver Pedersen, Nuuradiin S. Hussein Bente Graversen, Erik Kristensen, Lis Rom Andersen, Mikkel Grimmeshave (ref.), Gitte Ørskou (pkt. 4), Thomas Engel Dejgaard (pkt. 5), Torben Krogh Kjeldgaard (pkt. 5), Kirsten Boelt (pkt. 7-8), Kristina Thitgaard Poulsen (pkt. 9), Kit Bos (pkt. 10) Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Mads Duedahl var fraværende. kl Side 1 af 133

5 Punkt 2. Besigtigelse af daghøjskoler i Aalborg Kommune Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget tager orientering om og besigtigelse af dagshøjskoler i Aalborg Kommune til efterretning. Sagsbeskrivelse: Der er arrangeret besigtigelse af følgende daghøjskoler: AOF Nord Daghøjskolen, Tinghusgade 3, 9400 Nørresundby (kl. 9.00) FOKUS Folkeoplysning Daghøjskolen, Dannebrogsgade 43, 9000 Aalborg (kl ) Sind Daghøjskole, Bispensgade 5, 9000 Aalborg (kl ) Beslutning: Til orientering. Mads Duedahl var fraværende. kl Side 12 af 133

6 Punkt 3. Drøftelse af overordnede målsætninger for ny samarbejdsaftale med KUNSTEN Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget drøfter overordnede målsætninger for ny samarbejdsaftale med KUNSTEN Beslutning: Drøftedes. Mads Duedahl var fraværende. kl Side 13 af 433

7 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune indgår flerårige aftaler med kulturinstitutioner. Aftalerne fungerer som et dialog- og styringsværktøj i samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Institutionen samt internt for hhv. kommune og kulturaktør. Aftalerne indgår i kommunens almindelige tilsyn. Når Aalborg Kommune yder tilskud til institutionen, har kommunen pligt til at føre tilsyn med, at tilskuddet anvendes til de formål, hvortil det er udbetalt. Aftalerne tager afsæt i Aalborg Kommunes Kulturpolitik for og i Institutionernes formål og opgaver, jf. institutionernes vedtægter. Aftalerne skal være med til at fremme og udvikle kulturlivet i Aalborg Kommune og understøtte institutionens tillbud. Aftalerne giver således Aalborg Kommune samt ledelse og bestyrelse i institutionen et fælles afsæt for strategisk planlægning, langsigtede beslutninger og målrettede indsatser på de områder, aftalerne omfatter. Sundheds- og Kulturforvaltningen har modtaget Virksomhedsplan og bilaget Vision, mission og strategiske spor, Kunsten som grundlag for udarbejdelse af aftale for perioden I henhold til procedure for indgåelse af samarbejdsaftaler med kulturinstitutioner har Sundheds- og Kulturforvaltningen inviteret institutionslederen til at fremlægge den kommende samarbejdsaftales overordnede målsætninger for Sundheds- og Kulturudvalget. Formålet hermed er at få en pejling på, om de overordnede målsætninger i den kommende aftale harmonerer med de tanker og ønsker, udvalget har gjort sig i forhold til, hvilken retning KUNSTEN skal bevæge sig i. Når udvalget har givet feedback, fortsætter processen med at konkretisere udviklingsmålenem således at samarbejdsaftalen kan færdigformuleres til endelig godkendelse i byrådet efter anbefaling fra Sundheds- og Kulturudvalget. KUNSTEN (Oplæg) 2.3. Strategiske målsætninger for aftalen Aftalen mellem Aalborg Kommune og institutionen tager afsæt i Aalborg Kommunes politiske mål og i Institutionens formål, og på denne baggrund bygger aftale på følgende fælles strategiske mål: 1. Kunsten vil fremstå med appel til alle. 2. Kunsten vil bringe verden til Aalborg og samarbejde internationalt. 3. Kunsten vil være en væsentlig drivkraft for Aalborgs og Nordjyllands udvikling. 4. Kunsten vil drives som en bæredygtig virksomhed med fokus på service og udvikling. Kunsten hylder den menneskelige skaberkraft og arbejder med sit felt på en måde, der er engagerende, nærværende, handlekraftig og modig. Kunsten vil være en åben og inviterende institution, der gør kunsten relevant for den enkelte i sin samtid. Kunstens strategiske mål for nærværende aftale er derfor flg.: Ad 1. At styrke bevidstheden om billedkunstens kraft hos byens og regionens borgere via nytænkende og inviterende formidlingstilbud, der bryder grænser, indgår overraskende samarbejder og engagerer de mange. Ad 2. At udvikle museet som institution, så museet er relevant i sin samtid og i en verden, der er global via præsentation af kunst af højeste internationale kvalitet i arkitektonisk unikke rammer. Ad 3. At arbejde målrettet med samarbejder på tværs af institutioner lokalt og regionalt. Ad 4. At øge indtjeningen på kommercielle aktiviteter og øge serviceniveuaet. I forhold til Utzon Center bygger aftalen vedr. Utzon Centers udstillinger og formidling på følgende fælles strategiske mål: 1. Oplevelsen står i centrum. På Utzon Center går leg og læring går hånd i hånd. Utzon Center er et skabende og formidlende hus. Et overbevisende oplevelsestilbud, der foruden ældre generationer i særlig grad er målrettet de yngre generationer i skolen og fritiden. kl Side 24 af 433

8 2. Arven fra Utzon skal engagere og inspirere til en erkendelse af, hvilken betydning, den ypperligste arkitektur og design har for det liv, vi lever, fra turisten til aalborgenseren. 3. Den faglige ballast skal Utzon Center bruge til at bringe det bedste fra den globale arkitektur- og designscene til Aalborg og vise verden, at Aalborg med Utzon Center er en attraktiv arkitektonisk destination Aftalens individuelle udviklingsmål Aftalens fælles strategiske mål er omsat i følgende udviklingsmål for aftaleperioden : 1. Kunsten har som mål, at minimum gæster skal besøge museet på et kalenderår i aftaleperioden. 2. Kunsten vil i løbet af aftaleperioden vise 1-2 internationale udstillinger om året 3. Kunsten vil styrke og udvikle sine formidlingstilbud til børn og unge ved at tilbyde workshops, forløb og materiale til begge målgrupper over hele året med udgangspunkt i de skiftende udstillinger og med hensyntagen til skoleåret (minimum 4 nye projekter årligt). 4. Kunsten vil fastholde brugertilfredsheden fra den nationale brugerundersøgelse og udføre supplerende brugerundersøgelser af events og formidlingstilbud. For Utzon Center af udviklingsmålene følgende: 1. Utzon Center har som mål, at andelen af gæster under 18 år fastholdes på niveau med 2016, dvs. 25 % af alle besøgende svarende til personer i 2016-tal. 2. Utzon Center vil skabe en udstilling med fokus på Jørn Utzon, der generer national og international omtale. Det gælder 10 centrale danske medier samt 10 internationale medier herunder centrale australske nationale medier. 3. Utzon Center vil i aftaleperioden vise mindst én årlig international udstilling. kl Side 35 af 433

9 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Virksomhedsplan Kunsten Vision, mission og strategiske spor, Kunsten Udkast til ny samarbejdsaftale KUNSTEN kl Side 46 af 433

10 Punkt 4. Godkendelse af vedtægter for KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at byrådet godkender nye vedtægter for KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg. Beslutning: Anbefales. Mads Duedahl var fraværende. kl Side 17 af 33

11 Sagsbeskrivelse KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg har fremsendt nye vedtægter for museet til Aalborg Kommunes godkendelse. Vedtægtsændringerne er begrundet i: at der i januar 2013 blev vedtaget en ny museumslov. I kølvandet på denne formulerede Slots- og Kulturstyrelsen en række standardvedtægter, som Kunsten i det store og hele har fulgt for via disse i højere grad at leve op til den nye museumslov. at Kunsten har tiltrådt en management- og samarbejdsaftale med Utzon Center, som de nye vedtægter tager højde for - også i tilfælde af samarbejdets ophør. at museets bestyrelse ønsker en slankere og mere agil bestyrelse. De eksterne foreninger tilknyttet Kunsten - Kunstens Venner og Kunstens Erhvervsklub - er blevet nedlagt og erstattet af klubber direkte tilknyttet Kunsten, og disse optager på nuværende tidspunkt fire pladser i bestyrelsen. Samtidig er der skelet til bestyrelsessammensætningen på ARoS, Moesgaard Museum, Louisiana og Musikkens Hus for at se, hvordan man kan styrke bestyrelsens rolle. Sundheds- og Kulturforvaltningens bemærkninger: Vedtægtsændringerne består i en opdatering af beskrivelsen af formål og ansvarsområde samt en ændring af bestyrelsessammensætningen: 9. Museets bestyrelse, sammensætning, udpegning m.v Museets bestyrelse består af 5-8 medlemmer, der leder institutionen og er ansvarlige for, at institutionens drift til enhver tid er i overensstemmelse med gældende lovgivning og til enhver tid gældende administrative forskrifter De 5 medlemmer udpeges efter nedenstående principper: 2 medlemmer udpeges af Aalborg Byråd 1 medlem udpeges af Erhverv Norddanmark 1 medlem udpeges af Utzon Fonden 1 medlem udpeges af Kunstens personale Ovennævnte medlemmer af bestyrelsen vælges for 4 år ad gangen, og valgperioden er sammenfaldende med den kommunale valgperiode. Utzon Fondens plads i bestyrelsen er betinget af samarbejdsaftalen med Utzon Center A/S Bestyrelsen skal udpege 1-3 yderligere medlemmer til bestyrelsen med supplerende kompetencer for en 2 årig periode. Det tilstræbes, at bestyrelsen til sammen repræsenterer kunstfaglig, ledelsesmæssig, økonomisk og juridisk indsigt samt viden inden for forskning, markedsføring og bruger/oplevelsesbaseret innovation. Med slankningen af bestyrelsen reduceres antallet af medlemmer udpeget af Aalborg Kommune fra 4 til 2, og de kommunalt udpegede medlemmer kan udgøre en forskellig andel af den samlede bestyrelse. Det afhænger af, hvor stor bestyrelsen ender med at være, idet den jf. vedtægterne kan være på mellem 5 og 8 medlemmer. De nye vedtægter tænkes at skulle træde i kraft , således at udpegning kan finde sted i forbindelse med konstituering af det nye byråd kl Side 28 af 33

12 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Udkast til nye vedtægter for KUNSTEN Sammenstilling af nugældende vedtægter og forslag til nye vedtægter for KUNSTEN kl Side 39 af 33

13 Punkt 5. Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik , ultimo Beslutning: Anbefales. Mads Duedahl var fraværende. kl Side 10 af af 633

14 Sagsbeskrivelse Med vedtagelsen af Sundhedspolitikken for , blev det besluttet at byrådet hver andet år skal have status for sundhedspolitikken. Hermed følger status for de første to år af arbejdet med sundhedspolitikken. Aalborg Kommunes Sundhedspolitik blev vedtaget af byrådet den 16. januar 2015 og bygger videre på et stærkt fundament lagt af de to tidligere sundhedspolitikker. Sundhedspolitikken går et skridt videre og hæver ambitionerne for at imødegå de kommende års udfordringer på sundhedsområdet. Det kommer blandt andet til udtryk ved Byrådets beslutning om, at kommunen skal implementere anbefalingerne på grundniveau fra fem af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Dette er et vidtgående og ambitiøst mål, som illustreres ved, at der er 72 anbefalinger på grundniveau i de fem forebyggelsespakker, som i forvaltningerne bliver til 169 sundhedsindsatser. Derudover er der fire pejlemærker i sundhedspolitikken, som sætter skarpt fokus på kommunens handlemuligheder. Under hvert pejlemærke er der formuleret en række indsatser, som forvaltningerne i særlig grad fokuserer på i politikperioden ud over forebyggelsespakkernes anbefalinger. De fire pejlemærker i sundhedspolitik og de fem forebyggelsespakker er: Pejlemærker Sunde rammer Lighed i sundhed Mental Sundhed Sundhed i fællesskab Forebyggelsespakker Alkohol Tobak Fysisk aktivitet Mad og måltider Mental sundhed Arbejdet med de konkrete indsatser under de fire pejlemærker og implementeringen af forebyggelsespakkerne foregår i de enkelte forvaltninger. Derfor tager denne status for politikperiodens første 2 år, fra 2015 til og med 2016, udgangspunkt i forvaltningernes egen vurdering af implementeringsarbejdet. Hver forvaltning har vurderet, om de har en konkret indsats under pejlemærkerne, samt i hvilken grad forvaltningerne har implementeret indsatser på baggrund af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Det skaber et overblik over, hvilke dele af pejlemærkerne, der har haft størst fokus, og hvilke der i højere grad kan prioriteres i den resterende del af politikperioden. Det giver ligeledes et billede af, hvor langt Aalborg Kommune samlet set er med at implementere indsatser på baggrund af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne, og hvor langt implementeringen er kommet i den gældende politikperiode. Der er derfor fokus på indsatserne under de fire pejlemærker, samt øvrige aktiviteter, der er igangsat under den nuværende politikperiode fra 2015 og frem til nu. Udover dette har forvaltningerne en lang række øvrige aktiviteter, som også kan relateres til de fire pejlemærker og sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Der er stor sammenhæng mellem de foregående sundhedspolitikker, de fire pejlemærker i Sundhedspolitikken og anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Det er et resultat af, at Aalborg Kommune i de sidste ti år har arbejdet målrettet med at fremme borgernes sundhed. Nogle af anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne var således allerede implementeret i en eller flere forvaltninger ved politikkens vedtagelse. Dog har der ikke tidligere været samme grad af systematik i forhold til at få anbefalingerne fuldt implementeret i hele forvaltningen eller i alle relevante forvaltninger. Her har forebyggelsespakkerne bidraget som et særdeles vigtigt værktøj. Der er i politikken opstillet en række konkrete målsætninger for politikperioden. Det er mål indenfor fysisk aktivitet, rygning, BMI, alkohol, selvvurderet helbred og mental sundhed. Politikperiodens længde er tilpasset således, at det er muligt at vurdere disse mål ved politikperiodens udløb, idet data for målene indsamles hvert fjerde år i Sundhedsprofilundersøgelserne. Sundhedsprofilundersøgelsen 2017, som netop er i gangsat, vil således være grundlag for vurderingen målopfyldelsen af de konkrete målsætninger. Nedenfor vil den samlede status for kommunens implementeringsarbejde indenfor pejlemærkerne og forebyggelsespakkerne blive beskrevet. I det tilhørende bilag er det muligt at få et mere detaljeret indblik i, hvor langt arbejdet med at omsætte politikken er kommet. Status sundhedspolitikken Arbejdet med sundhedspolitikken hviler på det store arbejde, som forvaltninger allerede har lavet i tidligere politikperioder. Således står politikken på et stærkt fundament, idet der allerede er taget stort ejerskab til sundhedsopgaven. Forvaltningerne har fortsat det store arbejde på sundhedsområdet, ved i stor udstræk- kl Side 211 af af 633

15 ning, at udmønte sundhedspolitikkens målsætninger og integrere sundhedsopgaverne i forvaltningernes kerneopgave. Det betyder, at sundhedsindsatsen når en stadig bredere del af Aalborg Kommunes borgere. Sundheds- og Kulturforvaltningen vurderer, at arbejdet med udmøntning af sundhedspolitikken forløber tilfredsstillende, og at udmøntningen hovedsageligt sker gennem inddragelse af anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne i løsningen af kerneopgaven, samtidig med at der er rettet fokus på de vedtagne indsatser under pejlemærkerne. Således er det overordnede resultat, at 95% af indsatser afledt af forebyggelsespakkerne er igangsat eller er fuldt implementeret. Dertil kommer, at alle forvaltninger arbejder med de relevante pejlemærker i sundhedspolitikken. Det er Sundheds- og Kulturforvaltningen vurdering, at arbejdet med de konkrete indsatser under de fire pejlemærker er rigtig godt i gang i alle forvaltninger. Forvaltningerne vurderer i det indsamlede materiale, at der arbejdes med konkrete initiativer under samtlige 32 indsatser under pejlemærkerne. Forvaltningernes har dog stadig en række områder, hvor der er potentiale for at styrke og arbejde videre med indsatsen. I forhold til forebyggelsespakkerne er det Sundheds- og Kulturforvaltningens vurdering, at arbejdet med implementeringen af forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau er rigtig godt i gang i kommunen. Det hører dog med til billedet, at forebyggelsespakken Mad og Måltider ikke har haft samme grad af fokus som de andre fire pakker. Der er også stor forskel på, hvor mange anbefalinger, der er relevante for de enkelte forvaltninger (se figur), og på hvor langt den enkelte forvaltning er nået både i forhold til planlægning og implementering af de enkelte anbefalede indsatser (se bilag). Det, at både indsatserne under pejlemærkerne og implementeringen af forebyggelsespakkerne er så godt i gang på tværs i kommunen, vidner om, at Aalborg Kommune med succes har formået at integrere sundhedsområdet i alle forvaltningsområder. Antal indsatser fra forebyggelsespakkerne FB; 46 SK; 38 ÆH; 26 BL; 14 SUN; 45 Status på Pejlemærker fra Sundhedspolitikken Sunde rammer: Sunde rammer handler om indretning af - og tilgængelighed til - det fysiske rum samt om at beskytte børn og unge i forhold til eksempelvis røg og alkohol. Ud af ni indsatser under pejlemærket Sunde rammer vurderer de relevante forvaltninger i høj grad at have konkrete indsatser til beskyttelse af børn og unge mod røg og alkohol. Derudover vurderes det, at der har været et stærkt fokus på at skabe sunde fysiske rammer. Det er muligt i den resterende politikperiode yderligere at styrke indsatser inden for sund mad i kommunale institutioner og idræts- og kulturtilbud, samt at øge informationen om sundhed målrettet børn og unge i foreninger. Lighed i sundhed: Uligheden i sundhed er en af de største sundhedsudfordringer. Der er fortsat et stort behov for, at vi prioriterer, så alle kommunens borgere har mulighed for at leve et sundt liv. Lighed i sundhed er det pejlemærke, som forvaltningerne vurderer, man er kommet længst med i første halvdel af politikperioden. Fire ud af syv af indsatserne vurderes i høj grad at være igangsat. Som eksempel kan nævnes de fremskudte sundhedsindsatser i udsatte boligområder og en særlig indsats i tandplejen i forhold til tidlig opsporing. I den resterende del af politikperioden er det muligt yderligere at fokusere på sunde vaner for de borgere, kommunen har i deres varetægt døgnet rundt, eksempelvis på botilbud. Derudover vil der i den resterende politikperiode blive et øget fokus på lighed i sundhed, idet forvaltningerne, i regi af Styregruppen Det Nære Sundhedsvæsen, har udvalgt en række nye indsatser, som skal medvirke til at skabe mere lighed i sundhed. kl Side 312 af af 633

16 Mental sundhed Mental sundhed er et klart mål i sig selv og kan også være et middel til bedre fysisk helbred. Derfor er god trivsel et vigtigt mål, også selvom det allerede er et indsatsområde i andre politikker og strategier i Aalborg Kommune. Mental sundhed har været meget i fokus i forvaltningernes arbejde med sundhed i politikperiodens første to år. Dette afspejler sig i vurderingen af de konkrete indsatser formuleret under pejlemærket. Således vurderer de relevante forvaltninger, at der for tre ud af ni af indsatserne i høj grad er igangsat konkrete initiativer. Resultatet vurderes at hænge sammen med, at forvaltninger har arbejdet meget med implementeringen af forebyggelsespakken mental sundhed, som kun delvist overlapper med formulerede indsatser under pejlemærket. Der er eksempelvis i høj grad etableret indsatser, der sikrer trivsel for skolebørn gennem trivselsfora og for nybagte forældre og deres børn gennem forældrekurser. Det er i den tilbageværende del af politikperioden muligt yderligere at styrke indsatser i forhold til for eksempel at øge borgernes kompetencer gennem eksisterende kommunale indsatser og afhjælpe trivselsproblemer hos flygtninge. Sundhed i fællesskab: Kommunen kan ikke løfte sundhedsopgaven alene. Gennem nye partnerskaber kan vi nå flere målgrupper, som vi ellers ikke har mulighed for at komme i kontakt med. Tilsammen vurderer de relevante forvaltninger, at tre ud af syv indsatser i høj grad er igangsat inden for pejlemærket Sundhed i fællesskab. Det er eksempelvis indsatser, der involverer det omgivende samfund mere i skolerne og partnerskabsprojekter om mere røgfri kommune. Flere af indsatserne under pejlemærket er kendetegnet ved, at indsatsen altid kan styrkes og derfor kan det være svært at nå helt i mål. En styrkelse af pejlemærket vil eksempelvis kunne ske ved at prioritere de foreninger, der gør en særlig indsats for at fremme sundhed hos særligt udsatte grupper. Status Forebyggelsespakker Forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau sætter en standard for, hvad der bør arbejdes med inden for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne, og derfor er der et stort sammenfald med de indsatser som Aalborg Kommune har igangsat siden opgaveoverdragelse i Således var der ved politikperiodens begyndelse implementeret 70 indsatser, der levede op til anbefalinger i forebyggelsespakkerne. Det svarer til, at 41% af indsatserne allerede var fuldt implementeret og i drift i kommunen ved politikperiodens begyndelse. Det vidner om, at forvaltningerne før inddragelsen af forebyggelsespakkerne i sundhedspolitikken, var kommet godt i gang med at implementerer anbefalingerne. I de første to år af politikperioden er implementeringsgraden steget til 53%, og der arbejdes som minimum med konkrete planer for implementering af 95% af indsatserne (se bilag). Status for graden af implementering af alle indsatser afledt af forebyggelsespakkerne og status for implementering før og efter politikperiodens begyndelse i 2015.* Alkohol Tobak Mad og måltider Mental sundhed Fysisk aktivitet I alt Før 2015 Efter 2015 Fuldt implementeret Implementering igangsat Implementering i mindre omfang Indsatser under forberedelse Ingen plan for implementering Antal relevante indsatser *Opgørelsen af status før og efter politikperiodens begyndelse tælles kun indsatser med hvor forvaltningerne har planlagt aktivitet. Tabellen viser graden af implementering for hver forebyggelsespakke og er udtryk for at forvaltningerne, i indeværende politikperiode, yderligere har styrket arbejdet med forebyggelsespakkerne, i og med at der pt. arbejdes med 90 indsatser, som ikke var implementeret ved politikperiodens begyndelse. Status for den enkelte forebyggelsespakke, gennemgås kort nedenfor og kan læses i mere deltaljeret form i bilaget, hvor der også er konkrete eksempler på de tiltag som forvaltningerne har arbejdet med i politikperioden. kl Side 413 af af 633

17 Mental sundhed: Mental sundhed er den forebyggelsespakke, der er arbejdet mest med i politikperioden, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det også er et pejlemærke i Sundhedspolitikken Det skal også ses i lyset af, at der ikke var implementeret mange indsatser inden for mental sundhed inden politikperioden. Mad og Måltider: Forebyggelsespakken Mad og Måltider er den forebyggelsespakke, hvor der udestår størst andel af indsatser for at blive fuldt implementeret. Tobak: Forebyggelsespakken Tobak er den eneste, hvor alle indsatser er planlagte og er samtidig den forebyggelsespakke, der har den største andel af indsatser, som er fuldt implementeret. Alkohol: På nær en én har forvaltningerne planlagt indsatser inden for alle anbefalinger i Forebyggelsespakken Alkohol. Fysisk aktivitet: Forebyggelsespakken Fysisk Aktivitet er der arbejdet meget med, idet der er igangsat implementering af mange indsatser. Der udestår dog stadig cirka halvdelen af indsatserne i at blive fuldt implementeret. kl Side 514 af af 633

18 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Bilag: Status på Sundhedspolitik kl Side 615 af af 633

19 Punkt 6. Godkendelse af årsberetning for Sundheds- og Kulturforvaltningen - Højdepunkter Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender årsberetning for Sundheds- og Kulturforvaltningen - Højdepunkter Beslutning: Udsat. Mads Duedahl og Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 16 af af 333

20 Sagsbeskrivelse I 2015 begyndte Sundheds- og Kulturforvaltningen at udgive publikationen Højdepunkter 2015, og i år følger vi op med Højdepunkter Formålet med publikationen er at brande de særlige indsatser, som forvaltningen er lykkedes med i årets løb i højere grad end at levere en detaljeret beretning af alle forvaltningens opgaver og indsatser. Derfor titlen Højdepunkter i 2016, der signalerer, at det kun er særligt udvalgte begivenheder og indsatser, der omtales. Målgruppen for Højdepunkter 2016 er byrådspolitikere, eksterne såvel som interne samarbejdspartnere, råd, nævn og udvalg samt medarbejdere. kl Side 217 af af 333

21 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Sundheds- og Kulturforvaltningens Højdepunkter 2016 kl Side 318 af af 333

22 Punkt 7. Drøftelse af mulige scenarier for justering af bogbusbetjening Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget drøfter udviklingsspor for biblioteksbetjening med bogbusser. Beslutning: Drøftedes. Mads Duedahl var fraværende. kl Side 19 af af 233

23 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Mulige scenarier for justering af bogbusbetjening kl Side 20 af af 233

24 Punkt 8. Drøftelse af bibliotekstilbud i Løvvang Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget drøfter overordnede perspektiver og udviklingsmuligheder for biblioteksbetjeningen i Løvvangen. Beslutning: Drøftedes. Mads Duedahl og Lars Peter Frisk var fraværende. kl Side 121 af af 233

25 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Biblioteksbetjening i Løvvangsområdet kl Side 22 af af 233

26 Punkt 9. Orientering om Aalborg - en mere røgfri kommune Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget tager orienteringen om 'Aalborg - en mere røgfri kommune' til efterretning. Beslutning: Til orientering. Mads Duedahl, Lars Peter Frisk og Nuuradiin S. Hussein var fraværende. kl Side 123 af af 433

27 Sagsbeskrivelse Den 23. april 2014 godkendte Udvalget indsats omkring røgfri storby. Indsatsen Aalborg en mere røgfri kommune udspringer oprindeligt af et samarbejde mellem Københavns Kommune og de af 6-byerne, som også tilslutter sig netværket om at dele viden, erfaringer om røgfrihed og inspirere hinanden samt evt. beslutte fælles aktiviteter på tværs. Aalborg Kommunes indsats kører i dag uafhængigt af det oprindelige netværk, men er stadig en del af samarbejdet mellem 6-byerne for så vidt angår erfaringsudveksling, ideudveksling og eventuelle fælles aktiviteter. Den 24. september 2014 godkendte udvalget handleplan for Aalborg en mere røgfri kommune samt charteret for partnerskabet, som sikre et fælles grundlag i arbejdet for en mere røgfri kommune. I Aalborg Kommune er der ifølge Sundhedsprofilen %, der ryger dagligt. I 2010 lå andelen af dagligrygere på 20 %. Andelen er højest i gruppen af borgere uden for arbejdsmarkedet, borgere med psykiske lidelser og borgere med KOL. Det går således den rigtige vej, men rygning er fortsat en samfundsudfordring med nedsat levetid og nedsat kvalitets leveår til følge. Ifølge Sundhedsprofilen 2013 angiver hele 71 % af borgere, som ryger i Aalborg Kommune, at de ønsker at stoppe med at ryge. Ambitionen i Aalborg Kommunes sundhedspolitik og i Aalborg en mere røgfri kommune er, at antallet af dagligrygere reduceres fra de nuværende 15 % til 12 % i 2018, hvor næste sundhedsprofil udkommer. Hvad er Aalborg en mere røgfri kommune? Aalborg Kommune indgår med partnerskabet Aalborg en mere røgfri kommune i et fællesskab med kommunens borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, organisationer og foreninger om at gøre Aalborg Kommune til en mere røgfri kommune. Hovedessensen i indsatsen er indgåelse af partnerskaber ud fra en forståelse af, at rygning er en samfundsudfordring, som kommunen ikke kan løfte alene. Aalborg en mere røgfri kommune handler ikke om forbud. Tværtimod. Partnerskabet bygger på frivillighed frem for forbud og er baseret på venlige opfordringer og en positiv vinkling. Det handler om røgen og ikke om rygeren. I arbejdet tilstræbes det således at være hensynsfuld, inkluderende, respektfuld i kommunikationen og yde god hjælp og støtte til alle kommunens rygestoppere. Partnerskabets arbejde bygger på: - At beskyttelse af børn og unge mod rygestart og passiv rygning - Respekt for både rygere og ikke-rygere - Støtte til de, der ønsker at stoppe med at ryge - Mangfoldighed og lokalt ejerskab, så vi i fællesskab kan få en mere røgfri kommune. Partnere i Aalborg en mere røgfri kommune får adgang til viden om rygestop og inspiration til mere røgfrihed samt tilbudt rygestopkurser på arbejdspladsen. Yderligere bliver partnernes indsats for at skabe mere røgfrihed synliggjort gennem markedsføringen af Aalborg en mere røgfri kommune. Vi hjælper således partnerne til at profilere sig på røgfrihed. Alle partnere får således: - Viden om partnernes og andres erfaringer med røgfrihed - Let tilgængelige rygestopkurser for alle ansatte og involverede - Rådgivning fra kommunen om røgfrie initiativer - Synlighed af partnernes arbejde for røgfrihed Derudover assisterer Aalborg en mere røgfri kommune kontinuerlig partnerne i deres arbejde for mere røgfrihed, samt forestå udbredelsen og formidlingen af partnernes indsatser udadtil til læring og inspiration. Økonomi kl Side 24 af af 433

28 Der er afsat 4,8 mio. kr. i perioden 1. august juli 2018 til indsatsen. Bevillingen finansieres af Sundhedspuljen. Udvalget drøfter efter den 4-årige periode en evt. forlængelse Aktiviteter, kampagner, informationsmateriale Nikotinsubstitution til borgere der følger et kommunalt rygestopkursus Koordinering af indsatsen I alt Partnere De 27 nuværende partnere i Aalborg en mere røgfri kommune er: - Jomfru Ane Gade - Tech College Aalborg - Aalborg Studenterkursus - Keolis - Danmarks Lungeforening - Kræftens Bekæmpelse - VUC & HF Nordjylland - SOSU Nord - Viva Bolig - Aalborg Garden - Weltklasse - UCN - Aalborghus Gymnasium - BUS: Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd i Aalborg Kommune - Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien i Region Nordjylland - SIFA - Markman - Himmerland Boligforening - Aalborg Zoo - Sundby-Hvorup Boligselskab - Plus Bolig - Alabu Bolig - Aalborg Handelsskole - Aalborg Lufthavn - Carsoe - Menu Status på handleplan Nedenstående punkter er indfriet i handleplanen for Aalborg en mere røgfri kommune: - udarbejdelse af handleplan for Aalborg en mere røgfri kommune - udarbejdelse af charter - etablering af Advisory Board for Aalborg en mere røgfri kommune - etablering af subsite kl Side 325 af af 433

29 - indgåelse af partnerskaber med mindst en af følgende: o uddannelsesinstitution o kulturinstitution o privat virksomhed o boligforening o frivillig forening o detailhandlen - udarbejdelse og implementering af strategi vedr. gratis nikotinsubstitution som deltager på et kommunalt rygestopkursus. - røgfrie legepladser - røgfrit friluftsbad i samarbejde med Park og Natur - intensiv markedsføring af røgfri dag d. 31. maj - fælles aktiviteter med 6-byerne - opsøgende rygestopaktiviteter og rygestoptilbud på Tech College i samarbejde med Sund Ung - indsatser omkring brug af vandpiber Derudover er nedenstående punkter endnu ikke indfriet i Aalborg en mere røgfri kommune: - røgfrie idrætsanlæg - flere røgfrie udendørsarrangementer i samarbejde med kulturafdelingen - implementering af forebyggelsespakken på tobak: o rygestop til gravide og småbørnsforældre o systematisk uddannelse af frontmedarbejderne i den korte rygesamtale i samarbejde med fagforvaltningerne - øget fokus på tilbud om røgfrihed for kommunens ansatte Ovenstående punkter, der endnu ikke er indfriet, vil være i fokus i det kommende, ligesom løbende indgåelse af nye partnerskaber også er et særligt fokusområde. kl Side 426 af af 433

30 Punkt 10. Orientering om årsrapport fra 2016 på tilgængelighedsområdet Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering Årsrapport fra 2016 på tilgængelighedsområdet. Beslutning: Til orientering. Mads Duedahl, Lars Peter Frisk og Nuuradiin S. Hussein var fraværende. kl Side 127 af af 333

31 Sagsbeskrivelse Der er i lighed med tidligere år udformet en årsrapport for 2016 om arbejdet på tilgængelighedsområdet. Tilgængelighedsauditør Kit Bos orienterer på udvalgsmødet uddybende om årsrapporten. kl Side 28 af af 333

32 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Tilgængelighedsrådgivning 2016 kl Side 329 af af 333

33 Punkt 11. Orientering Erik Kristensen orienterede om status vedr. Løvvangen samt landdistriktskonference den 5. april. Beslutning: Til orientering. Mads Duedahl, Lars Peter Frisk og Nuuradiin S. Hussein var fraværende. kl Side 130 af af 233

34 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Oversigt over Sundheds- og Kulturudvalgets aktiviteter kl Side 231 af af 233

35 Punkt 12. Eventuelt Beslutning: Intet. Mads Duedahl, Lars Peter Frisk og Nuuradiin S. Hussein var fraværende. kl Side 132 af af 133

36 Punkt 13. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Mads Duedahl, Lars Peter Frisk og Nuuradiin S. Hussein var fraværende. kl Side 133 af af 133