Forord.3. Viden om overgange. 4. Fælles sprog. 7. Forældresamarbejde. 8. Overgangsobjekter. 9. Overleveringssamtale og samtalepapir..

Transkript

1 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.3 Viden om overgange. 4 Fælles sprog. 7 Forældresamarbejde. 8 Overgangsobjekter. 9 Overleveringssamtale og samtalepapir..9 Årshjul og evaluering 10 Organisering.10 Bilag 1: Den gode overgang fra hjem til institution 12 Bilag 2: Den gode overgang mellem institutioner/skoler 14 Bilag 3: Årshjul for overgange og sammenhænge i distriktet 16 2

3 Forord Arbejdet med at gøre Helsingør Kommune klar til at inkludere flere børn og unge i betydningsfulde fælleskaber har været en proces, der har inddraget alle interessenter, som skal være med til at løfte den fælles opgave, vi står overfor. Det drejer sig om forældre, medarbejdere, ledere og politikkere. Arbejdet med overgange i børns liv har taget sit udgangspunkt i det værdisæt der er blevet udarbejdet for inklusion i Helsingør Kommune Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i. 2. Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende. Vi tager udgangspunkt i de kompetencer, det enkelte barn og den unge har. 3. De inkluderende fællesskaber er børn og unges øveplads for deres videre liv i det inkluderende samfund. De første erfaringer børn og forældre gør sig med overgange kan have betydning for, hvordan kommende overgange mødes og håndteres og evidens viser, at kvaliteten i de professionelles samarbejde omkring overgangene har indflydelse på børnenes videre forløb i skole og voksenliv. Desuden er samarbejdet mellem professionelle og forældre ligeledes vigtigt for at sikre gode overgange. Derfor er der i Helsingør kommune, som en del af den samlede inklusionsindsats, sat fokus på arbejdet med overgange i børns liv. Der er udarbejdet en overgangspædagogik som understøtter værdierne i Inklusion 2016 og som alle medarbejdere og ledere i institutioner og skoler er forpligtet på at indarbejde i deres praksis. Ved at sætte fokus på dette område kan medarbejderne være medvirkende til at opfylde Helsingør Kommunes vision 2020 om at sikre institutioner og skoler af høj kvalitet samt at gøre Helsingør Kommune til den mest attraktive bosætningskommune for familier. I denne skrivelse tilføres indblik og viden omkring arbejdet med overgange i børns liv i Helsingør Kommune fra 0 år til fritidsklub. 1 Læs mere i Helsingør Kommunes strategi Inklusion 2016 på 3

4 Viden om overgange En overgang eller et skift fra en kontekst til en anden, kan være en presset situation i et barns liv og kan få en negativ virkning på barnets udvikling, hvis ikke den håndteres succesfuldt. Undersøgelser peger på, at den måde den første institutionsovergang forløber på, danner en slags psykologisk arbejdsmodel for senere arbejdsgange. Forløber den første institutionelle overgang roligt og trygt, vil det give barnet og forældrene gode forudsætninger for også den næste overgang vil forløbe positivt. 2 Opmærksomhed på tryghedsskabende faktorer fra de fagprofessionelle og forældre kan lette overgangen og kan være medvirkende til at den forløber succesfuldt for barnet. 3 Transkontekstuelle relationer 4 styrker forbindelsen mellem to eller flere udviklingskontekster (hjem, sundhedsplejen, daginstitution, SFO, skole og fritidsklub) og øger barnets mulighed for at overføre viden og erfaringer mellem kontekster og kan have en afgørende betydning for oplevelsen af succes. Desuden kan det, at barnet modtager hjælp i svære situationer, deltager i positive børnefællesskaber, oplever nær tilknytning til trygge voksne i svære situationer og oplever nære venskabsrelationer være medvirkende til, at barnet oplever succes i overgangen fra en kontekst til en ny. Relationer på tværs af udviklingskonteksterne skal ligeledes dannes blandt de professionelle. Det er af stor betydning for kvaliteten af overgangen, at de professionelle får indblik og kendskab til hinandens praksis. Kun på den måde kan der opstå et samarbejde der har den fornødne værdi for barnet i overgangen. Og personalet vil have mulighed for at skabe kvalitet i såvel det forberedende arbejde som i det arbejde der er med til at integrere barnet i den nye kontekst. De involverede professioner skal spejle hinandens praksis. Ikke som identiske, men som kvalitativt forskellige praksisser, der på hver sin side inddrager og bygger på læringsbærende elementer fra hinanden. På den måde tilgodeses barnets behov for at koble sig på noget kendt og barnets bevægelse imellem forskellige udviklingsmuligheder bliver mere sikkert og trygt 5. I overgange er det betydningsfuldt at have fokus på barnets udvikling og særligt på zone for nærmeste udvikling 6. Derved kan de voksne, der omgiver barnet sikre, at 2 Kienig, Anna (2002): The importance of social adjustment for future success. 3 Inge Schoug Larsen (2014): Samarbejde om det skolestartende barn s Dvs. relationer der går på tværs af udviklingskontekster og muligheder for at dele oplevelser med en betydningsfuld anden. 5 Inge Schoug Larsen (2014): Samarbejde om det skolestartende barn s Vygotskys teori: Forskellen mellem det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved hjælp af vejledning fra voksne og det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved egen hånd, er barnets nærmeste udvikling. 4

5 læringen tager udgangspunkt i det barnet i forvejen mestrer og er på vej til at mestre. Derved vil barnet opleve succes og ikke, såfremt der stilles for høje krav, opleve nederlag. I forhold til børn i vanskeligheder vil det være af særlig stor betydning, at der, netop i forbindelse med læring, tages udgangspunkt i barnets zone for nærmeste udvikling. Særligt for børns opstart i institution: For at hjælpe det lille barn til en god og tryg overgang fra hjemmet til daginstitution, er det vigtigt at være opmærksom på barnets behov for samhørighed og tilknytning til sine forældre eller andre omsorgsgivere og hvad der sker når barnet adskilles fra disse. Tilknytning i hverdagssprog betyder, at barnet og forældrene fra fødslen (graviditeten) udvikler en kærlig samhørighed, som er basis for følelsen af samhørighed gennem hele livet. I forskningssammenhænge defineres begrebet også som: barnets tendens til at søge tryghed, omsorg og beskyttelse hos voksne omsorgsgivere. Når det ikke lykkes, af flere forskellige årsager, at skabe denne nærhed, reagerer barnet ved at: søge efter sin mor, få sorgreaktioner, eller blive passivt og indadvendt etc. Hvis barnet adskilles fysisk fra sin omsorgsgiver eller der er trussel herom, aktiveres tilknytningssystemet. Det er meget energikrævende og kan tage alle barnets ressourcer. I dag passes de fleste børn uden for hjemmet fra de er ca. 1 år gamle, hvilket stiller krav til at barnet på dette tidspunkt, skal lære den første adskillelse. Det stiller krav til forældre og personale om at hjælpe og lære barnet, at kunne håndtere denne adskillelse uden at tilknytningssystemet aktiveres for meget, så barnet bliver alt for angst og chokeret. Dette arbejde skal foregå i et tæt samarbejde mellem professionelle og forældre. Som nævnt tidligere kan de første erfaringer med overgange skabe et mønster, der reaktiveres ved efterfølgende overgange. Derfor er der en særlig vigtig opgave for de professionelle, der modtager børn fra hjemmet, i forhold til at sikre, at den første overgang i et barns liv skaber positive erfaringer for barn og forældre. Sundhedsplejen skal være en naturlig samarbejdspartner for daginstitution og forældre i overgangene fra hjem til daginstitution i de tilfælde hvor sundhedsplejerske og familie sammen vurderer det for nødvendigt. Særligt for overgang fra daginstitution til SFO/skole: Overgangen fra daginstitution til skole er en overgang som medfører en væsentlig ændring for barnet. Der sker en ændring i tilgangen til barnet hos de professionelle som bevæger sig fra leg til læring. Legen er barnets dominerende virksomhed i 5

6 daginstitutionen, hvor aktiviteterne ofte er ustrukturerede og tager udgangspunkt i barnets initiativ, lyst og behov. Og dialogen imellem de professionelle og barnet er meget central. I skolen bliver barnet mødt med en anden pædagogisk kultur, hvor aktiviteterne i høj grad er voksenstyrede, med faste rammer og forventninger til barnet. I overgangen fra daginstitution til skole/sfo er det afgørende for et godt samarbejde, at daginstitution og skole har samme forståelse af barnets skoleparathed og skolens børneparathed. Ellers er der risiko for, at daginstitutionerne forbereder barnet på noget, som er mindre relevant for skolestarten, og at skolen forventer ting af barnet, som det ikke er blevet forberedt på af hjem og daginstitution. Fakta om overgange og tryghedsskabende faktorer For at kunne skabe tryghed for barnet i overgangene er der faktorer som særligt påvirker børns oplevelse af overgangen positivt. Nært og positivt samarbejde mellem forældre og professionelle. At barnet lærer regler og normer for adfærd i det nye miljø at kende. At barnet har en storeven. Et ældre barn der kan hjælpe i det første stykke tid. At der skabes indholdsmæssige koblingspunkter mellem ny og tidligere udviklingskontekst der bygger bro mellem gammelt og nyt og får barnet til at føle sig kompetent. At der skabes tryghed der hvor der ikke er voksenopsyn (legeplads, frikvarter). Træning i at begå sig i det voksenfri rum. Sociale faktorer har afgørende betydning for barnets oplevelse af at være kompetent i den ny kontekst. Altså er pædagogiske aktiviteter i det sociale fællesskab med det formål at hjælpe barnet til at begå sig i det nye, afgørende vigtigt. Samarbejdet omkring overgange kan ikke isoleres til et par måneder omkring selve overgangen. Det er en proces, der varer fra forberedende aktiviteter i én kontekst (og hjemmet) til barnet bliver fuldt integreret i den nye kontekst. Især i overgang fra børnehave til skole, har de forberedende aktiviteter og de erfaringer barnet tilegner sig uden for skolen, afgørende betydning for barnet i skolen. 6

7 Fælles sprog Helsingør Kommune har valgt LØFT, som en fælles metode for de professionelle på hele børne- og ungeområdet 7. LØFT den løsningsfokuserede tilgang - er et systemisk tankesæt, en måde at tænke og arbejde med forandringer og problemløsninger på. LØFT skal være med til at sikre, at der ikke opstår misforståelser blandt de professionelle omkring overgangen i barnets liv og skal ligge som fundament for det Transkontekstuelle samarbejde. De professionelle skal skabe et fælles billede af barnets zone for nærmeste udvikling. Hvad barnet kan (barnets ståsted og selvbillede); det barnet vil og er på vej til at kunne (barnets mål, motivation, ideal). Vi skal finde frem til de handlinger, der fungerer for barnet, fremhæve barnets styrker og kvaliteter, og vi skal finde frem til, hvordan vi understøtter disse handlinger ved at sætte vores ønskemål og ønskelige fremtid for barnet. Vi skal skabe positive fortællinger om de handlinger der understøtter barnets udvikling, så barnet får positive erfaringer og oplever små sikre sejre. Der skal skabes fortællinger om de handlinger, der er med til at flytte barnets ståsted (det jeg er og kan) mod barnets mål (det jeg vil). Handlinger, som er med til at styrke barnets selvværd. Der skal være opmærksomhed på de hindringer, barnet vil komme til at møde og dermed de problemer, der kan opstår, men det er ikke dem vi skal fokusere på. En overgang kan være en hindring i et barns liv. Ved at fokusere på samarbejdet omkring overgangene kan professionelle og forældre være med til at hjælpe barnet til at håndtere hindringen på en succesfuld måde. Se figur 1: Illustration af en overgang. Der skal være bevidsthed om, at barnets zone for nærmeste udvikling rækker ind i begge systemer (det system barnet kommer fra og det nye system barnet skal være en del af) og derfor er det vigtigt, at både professionelle og forældre knytter barnets nye praksis til den praksis barnet kender i forvejen. 7 Læs mere om på LØFT på Kilden. 7

8 Figur 1. Illustration af en overgang. Forældresamarbejde LØFT har i høj grad fokus på forældreinddragelse. Forældrene er en vigtig samarbejdspartner og skal være en aktiv medspiller i at danne et fælles billede af barnets zone for nærmeste udvikling. Forældrenes erfaringer med eventuelle tidligere overgange skal bringes i spil. Ifølge Bronfenbrenner 8 er det vigtigt at skabe en vi -følelse om den fælles opgave, som barnets overgang er, og den kan kun skabes gennem kontakt og ikke gennem overgangsskemaer. Forældrene og de professionelle omkring barnet i overgangen skal være ligeværdige partnere, der har lige vigtige roller i skabelsen af barnets historie i overgangen. LØFT kan være med til at strukturere indholdet af dialogen med forældrene (både overgangs- og bekymringssamtaler), samt tydeliggøre hvilken fortælling barnet skal bære videre i det nye. Den afgivende institution er forpligtet til at afholde et møde med forældrene før barnets overgang, hvor forældrene får mulighed for at bidrage til den fortælling som skal bæres videre i barnets overgang. Herunder mulighed for input omkring zone for nærmeste udvikling. Den modtagende institution er forpligtet til at gøre brug af den viden som den afgivende institution og forældre i samarbejde har beskrevet og i det omfang det er påkrævet skal forældrene involveres for at sikre gode overgange for det enkelte barn. 8 Inge Schoug Larsen (2014): Samarbejde om det skolestartende barn s. 92 8

9 Overgangsobjekter Overgangsobjekter er fysiske fortællinger, der bæres med barnet gennem overgangen. Overgangsobjekter er spor og minder, der skal hjælpe det enkelte barn med at skabe sammenhæng mellem det kendte og det nye. Overgangsobjekterne kan f.eks. være udformet som A3 plancher eller et USB stik med foto og lydoptagelser. Det vigtige er, at overgangsobjektet understøtter fortællingen om barnet. Den afgivende institution skal bruge arbejdet med overgangsobjekterne til, at skabe rum for dialog med barnet, om det forestående skifte og hvad dette indebærer. På den måde er arbejdet med overgangsobjekter en del af det forberedende arbejde. Den modtagende institution skal skabe mulighed for, at børnene kan fortælle om deres overgangsobjekt til sine nye kammerater for på den måde at skabe sammenhæng og relationer ind i det nye. Dette er med til at trække barnets spor med over i det nye. Overleveringssamtale og samtalepapir I enhver overgang skal der afvikles en overleveringssamtale mellem afgivende og modtagende institution. Dette er også gældende i de horisontale overgange. F.eks. fra SFO til SFO. Desuden skal der være fokus på de interne overgange i de integrerede institutioner. I de situationer hvor sundhedsplejerske og familie i samarbejde har besluttet, at sundhedsplejersken ikke skal deltage i opstartssamtalen med institutionen, skal institutionen være opmærksom på at spørge forældrene om overgangspapirerne som er blevet udfyldt. Er barnet i vanskeligheder kræver det en særlig overlevering i forbindelse med overgangen fra hjem til daginstitution og fra daginstitution til skole. Involverede fagpersoner fra BUR og SUND vil bidrage i en grundigere overlevering til daginstitution og skole, med henblik på at institution og skole forberedes således, at barnet i vanskeligheder kan støttes bedst muligt i overgangen. I overleveringen skal der være fokus på barnets deltagelsesmuligheder, deltagelsesvanskeligheder, zone for nærmeste udvikling og hvordan barnet støttes til læring, leg og trivsel. I det forberedende arbejde til overleveringssamtalen skal forældrene inddrages. 9 Formålet med samtalen er, at bringe barnets historie videre og samtalen skal tage udgangspunkt i barnets styrker og udviklingsmuligheder. 10 9

10 Ved samtalen skal der beskrives hvordan der er arbejdet med sprogvurderingen og hvilke indsatser der eventuelt skal bæres med i det nye. Som forberedelse til samtalen (og i selve samtalen) er det obligatorisk at gøre brug af samtaleskemaet Den gode overgang mellem institutioner/skoler hvis det er en overgang mellem daginstitutioner, daginstutioner/skole/sfo eller SFO/klub. Det er ligeledes dette dokument der skal bruges i de horisontale overgange. Det er obligatorisk at gøre brug af samtaleskemaet Den gode overgang fra hjem til institution 11 i forberedelsen til barnets opstart i institution. Årshjul og evaluering Årshjulet skal bruges som en støtte til at fastholde og koordinere de opgaver og aktiviteter som skal indgå i samarbejdet omkring overgangene. I årshjulet skal det tydeliggøres hvem der er ansvarlige, hvornår ting skal ske og hvem der skal involveres. Årshjulet vil på denne måde være med til at skabe overblik for de mange forskellige aktører og faggrupper der er involveret i samarbejdet omkring overgangen. Det skal fremgå af årshjulet hvornår samarbejdet omkring overgangene evalueres og hvem der deltager i denne evaluering. I bilag 3 ses et eksempel på hvordan et årshjul kan se ud. Organisering Arbejdet med overgange planlægges og udføres i de eksisterende distrikter og skal foregå i et samarbejde mellem daginstitutioner og skoler. Hvert distrikt har ansvaret for at udfylde et årshjul. Årshjulet skal ses som en bindende kontrakt for samarbejdet i distriktet. Årshjulet skal være udarbejdet senest ved udgangen af september måned. I årshjulet skal der laves aftaler om: Årshjul. Oversigt over året. Herunder ansvarlige for diverse tiltag. 9 Se afsnittet Forældresamarbejde s Se afsnittet Fælles sprog s Se bilag 1 og 2. 10

11 Beskrivelse af samarbejdet. Dette punkt skal indeholde beskrivelse af det arbejde der i praksis skal sikre, at barnet oplever sammenhæng i overgangen. Herunder en beskrivelse af hvordan der skabes transkontekstuelle relationer 12. Overgangsobjekter. Hvordan skal overgangsobjekterne tage sig ud i vores distrikt? Hvornår skal de gives videre til modtagende institution/skole/sfo? Skolegrupper. Hvis daginstitutionen arbejder med skolegrupper/storegrupper i tiden op til skolestart, hvordan støtter skolen op om dette? Særlige aftaler som laves i distriktet. Hvornår og hvordan laver vi evaluering i vores distrikt? Og hvem deltager? 12 Se afsnittet Viden om overgange 11

12 Bilag 1: Den gode overgang fra hjem til institution. I Helsingør kommune samarbejder vi om at give børn gode og sammenhængende overgange fra hjem til institution og mellem daginstitution, skole, SFO og fritidsklub. Dette overgangspapir udfyldes i samarbejde mellem forældre og sundhedsplejerske og videregives til den modtagende institution af forældrene. Barnets navn: Fødselsdag: Forældrenes navne: Forældremyndighed: Fælles: Far: Mor: Barnet bor hos: Modtagende daginstitution: Hvilke tanker gør I jer i forbindelse med at jeres barn skal passes af andre? Hvilke vigtige informationer vurderer I, har betydning for barnets start og modtagelse det nye sted? (F.eks. graviditet- og fødselsforløb, spisning, sovevaner, udvikling indtil nu, pludre sprog, sygdomme, familiesituation eller andet?) Hvilke styrker og særlige kendetegn har jeres barn? 12

13 Hvilke eventuelle udfordringer har jeres barn? Har der været eller er der kontakt til andre fagpersoner? (familierådgiver, tale-hørepædagog, psykolog, støttepædagog, fysioterapeut, andre). Skriv hvem. Er der brug for en særlig overlevering fra andre fagpersoner i forbindelse med overgangen? (Herunder overvejes om der er brug for at sundhedsplejersken deltager) Ja nej Hvis ja. Hvilke fagpersoner skal deltage/bidrage i overleveringen? Skemaet medbringes af forældrene til første møde med daginstitutionen. Forældreunderskrift Dato sundhedsplejerskeunderskrift Dato 13

14 Bilag 2: Den gode overgang mellem institutioner/skoler. I Helsingør kommune samarbejder vi om at give børn gode og sammenhængende overgange fra hjem til institution og mellem daginstitution, skole, SFO og fritidsklub. Dette overgangspapir udfyldes i samarbejde mellem forældre og medarbejdere og videregives til den modtagende institution. Barnets navn: Fødselsdag: Forældrenes navne: Forældremyndighed: Fælles: Far: Mor: Barnet bor hos: Nuværende daginstitution: Modtagende daginstitution, skole, klub: Udfyldes af forældrene før mødet. Institutionen supplerer på mødet med deres tanker og beskrivelser. Hvilke vigtige informationer vurderer I, har betydning for barnets start og modtagelse det nye sted? Herunder opmærksomhed på leg, læring og trivsel. Hvilke styrker og særlige kendetegn har jeres barn? Hvilke eventuelle udfordringer har jeres barn? 14

15 Udfyldes sammen på mødet: Følges barnet med kammerater i overgangen? Hvis ja, hvem? Hvordan er tidligere overgange forløbet? Barnets sprogvurdering: Har der været eller er der kontakt til andre fagpersoner? (familierådgiver, tale-hørepædagog, psykolog, støttepædagog, fysioterapeut, andre). Skriv hvem. Er der brug for en særlig overlevering fra andre fagpersoner i forbindelse med overgangen? Ja nej Hvis ja. Hvilke fagpersoner skal deltage/bidrage i overleveringen? Forældreunderskrift Dato Medarbejderunderskrift Dato 15

16 Bilag 3: Årshjul for overgange og sammenhænge i distriktet. Skriv her hvad I aftaler, der skal ske og hvem der er ansvarlig Skriv her hvad I aftaler, der skal ske og hvem der er ansvarlig Sommersemester Efterårssemester og skolestart Forårssemester Vintersemester Skriv her hvad I aftaler, der skal skeog hvem der er ansvarlig. Skriv her hvad I aftaler,der skal ske og hvem der er ansvarlig 16