Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan

Transkript

1 Byrådet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Næstved Kommune Teatergade Næstved Dato Sagsnr K Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan Indledende bemærkninger Indledningsvis vil kommunen gerne kvittere for processen for tilvejebringelse af vandområdeplanerne for planperioden Det er kommunens opfattelse, at vandrådet, dialogen med interessenterne og kommunens eget lokale kendskab til vandområderne har kvalificeret indsatsprogrammet for vandløb. Kommunen har med tilfredshed noteret sig, at det indmeldte forslag til indsatsprogram kan genkendes i nærværende forslag til vandområdeplan. Man kunne med fordel også have udvidet medindflydelsen på andre områder, f.eks. spildevand. Næstved Kommune vil i dette høringssvar foreslå en mere omkostningseffektiv måde at sikre vandområdernes målopfyldelse på, ved brug af andre virkemidler end spildevandsrensning se afsnit om spildevand. Bemærkninger til udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Den fysiske udbredelse af de enkelte vandområder stemmer ikke overens med de vandløbsstrækninger, hvor der ifølge indsatsprogrammet vil ske en vandløbsindsats. Derfor gør kommunen opmærksom på, at målopfyldelse på baggrund af initiativer foretaget med baggrund i bekendtgørelsen kun med sikkerhed kan forventes på de dele af vandområdet, hvor kommunen faktisk foretager en indsats. Det kan således ikke forventes at evt. resterende dele af et vandområde bringes til målopfyldelse som følge af indsatser i andre dele af vandområdet. Kommunen undres over, at to omløbsstryg i Susåen ikke opfattes som spærringer i udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Det drejer sig om omløbsstryget ved Maglemølle papirfabrik og omløbsstryget ved Holløse Mølle. Begge steder er der ganske rigtigt tidligere etableret omløbsstryg, men det er kommunens klare vurdering, at disse er etableret alt for stejlt til at sikre passage for andet end de bedst svømmende fisk. Side 1 af 6

2 Bemærkninger til udkast til Bekendtgørelse om miljømål Kommunen har en række vandløb, hvor tidsfristen for målopfyldelse er udskudt. Dermed har disse vandløb på nuværende tidspunkt ikke noget miljømål. Kommunen finder dette uheldigt, da afgørelser og tilladelser på vandløbsområdet i høj grad bygger på forholdet til vandløbets miljømålsætning og dets faktiske tilstand. Kommunens administration vil derfor få en uforholdsmæssig stor opgave med at vurdere baggrunden for udledningstilladelser mv. i de pågældende vandløb. Kommunen vil foreslå, at MiljøGIS tilføjes metadata for vandområderne der angiver de anvendte målestationer, de anvendte observationer, og hvilke beregninger der er foretaget for at vurdere vandområdets tilstand. Dette vil være ressourcebesparende i arbejdet med at vurdere mulige indsatser i forhold til hinanden, ved meddelelse af tilladelser mv. Kommunen vil gerne kvittere for, at målsætningen af vandløbene er blevet harmoniseret, således at tidligere administrative grænser ikke længere kan genfindes i vandløbsmålsætningerne. Overvejelsen fra kommunens side er blot, at det ville have været ønskeligt om dette ikke havde medført det store fald i antallet af målsatte vandløb. Dette er en forringelse i forhold til de tidligere regionplaner og den nuværende vandplan, hvor langt flere km vandløb er målsatte. Vandplan og de tidligere regionplaner indeholdt en række retningslinjer for vandløb og søer. Disse retningslinjer er bortfaldet med udkast til Vandområdeplanerne for Kommunen betragter dette som et udvidet kommunalt rum for faglige skøn i administrationen af vandområderne. Kommunen vil gerne kvittere herfor, men imødeser yderlige tidsforbrug i behandlingen af vandløbssager, hvor der tidligere blot kunne henvises retningslinjerne. Som minimum forventer kommunen, at ændringen vil medføre et kommunalt behov for at udvide kommuneplanens bestemmelser for vandløb i kommunen. Overvågning Vandområdernes manglende målopfyldelse kan have mange årsager, f.eks. de fysiske forhold som dårligt fald, reguleringer og spærringer, vandløbsvedligeholdelse, spildevandsudledninger, renseanlæg, regnbetingede udløb, vandindvinding, landbrugets bidrag mv. I vandplan 1 og i vandområdeplanen er der angivet en række indsatser overfor de enkelte påvirkninger, men mange steder er det ikke tilstrækkeligt undersøgt hvad der er den egentlige årsag til en manglende målopfyldelse, samt hvad der vil være det rette virkemiddel. Her burde der gøres brug af undersøgelsesmålinger. Det er ikke godt nok at Naturstyrelsen "løbende overvejer behovet for undersøgelsesovervågning" som der står i vandområdeplanen. Baggrunden for statens vurdering af et vandområdes tilstand er efter kommunens opfattelse alt for svært gennemskuelig. Dette gælder særligt vandområder der ikke opfylder sin målsætning.

3 Næstved Kommune mener, at den operationelle overvågning bør udvides for derved at give et bedre billede af effekten af den indsats og de specifikke foranstaltninger der iværksættes, dvs. er den tilstrækkelig til at sikre målopfyldelse eller skal der gøres noget andet/mere. Kommunen har ved tidligere høringer af de statslige vandplaner udtrykt betænkelighed ved omfanget af den statslige overvågning i medfør af NOVANA programmet. Det er fortsat kommunens opfattelse, at stationsnettet i NOVANA programmet er for spredt og at stationerne besøges for sjældent til at programmet er anvendeligt i den kommunale myndighedsudøvelse. Til brug for nærværende høringssvar har kommunens Forsyningsselskab eksempelvis fået gennemgået to af de største vandsystemer i kommunen, for at indhente nye tilstandsdata. Undersøgelsen viste forbedret tilstand i forhold til den statslige overvågning. Spildevand Næstved Kommune har i tidligere høringssvar til Vandplan gjort rede for, at kommunen vil have meget svært ved at nå minimumskravet for rensning af spildevand fra ejendomme i den spredte bebyggelse. Kommunen foreslog i forbindelse med vandplan 1 at nedlæggelse af Tappernøje Renseanlæg kunne ses som alternativ til forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme i oplandene til Herredsbækken og Krobækken m.fl. forhold til forbedringen af Præstø Fjord. Dette forslag genfremsættes i forbindelse med høringssvaret til vandområdeplan Belastningen af Præstø Fjord er med igangværende nedlæggelse af Tappernøje Renseanlæg, og den gennemførte kloakering i oplandet til Hulebækken reduceret med ca. 2 tons TOTN/år, stigende til 2,4 tons TOTN/år ved byudvikling jf. kommune- og spildevandsplanen. Dette svarer til ca. 73 % af baseline indsatsen bare fra Næstved Kommunes opland til fjorden. Planlagte tiltag i Vordingborg og Faxe kommuner er ikke medtaget i disse tal. Næstved Kommunes opland til fjorden udgør ca. 50 km2, dvs. ca. 35 % af det samlede opland. Forslaget vil betyde en besparelse på planlagte anlægsudgifter for NK- Spildevand på ca. 3,1 mio. kr. (incl. anlægsudgift af spildevandsledning fra Tappernøje til Mogenstrup i forbindelse med nedlæggelse af Tappernøje Renseanlæg på ca. 32 mio. kr.). Dertil kommer en årlig driftsbesparelse på ca. 1 mio. kr. For de 223 ejendomme i oplandet til Herredsbækken og Krobækken m.fl. vil forslaget også betyde en besparelse. Den fordeler sig med ca. 9,2 mio. kr. for de 162 ejendomme der kan undgå en kloakering og 3,4 mio. kr. for de 71 ejendomme der ikke skal have påbud om egen renseløsning. Samlet set vil forslaget give en samfundsøkonomisk besparelse på ca. 15,6 mio. kr. Kommunen vil endvidere i dette høringssvar foreslå en, efter vores mening, mere omkostningseffektiv metode, hvor vandområderne Fladså og

4 Suså/Torpe Kanal sikres målopfyldelse ved andre virkemidler end spildevandsrensning. Det er kommunes forventning, at ejendomme beliggende i oplandet til de pågældende vandområder dermed kan undgå et rensekrav. De konkrete vandområder og tilhørende oplande beskrives i det nedenstående. Næstved Kommune og NK Spildevand ønsker at arbejde omkostningseffektivt med rensekrav fra den spredte bebyggelse. Derfor foreslår kommunen og forsyningsselskabet, at der etableres et nyt omløb fra Torpe Kanal direkte til Nedre Suså. Derved friholdes Bavelse Sø for spildevandsbelastningen fra 191 ejendomme i oplandet til Torpe Kanal. Projektet indebærer en nedlæggelse af opstemningen ved Holløse Mølle. Nedlæggelsen af opstemningen fjerner en stuvningspåvirket strækning af Susåen på ca. 5 km. Dette vil medvirke til at sikre den allerede nuværende målopfyldelse i Susåen. Kommunen vurderer at projektet kan udføres for ca. 6 mio. kr. Forsyningsselskabet har i Efteråret 2014 og foråret 2015 udført DVFIprøver 10 stationer i Nedr Fladså. Alle datasæt er indlagt i WinBIO. Af undersøgelsen fremgår det, at Fladsåen på denne nedre del, generelt opfylder sin målsætning. På en kortere delstrækning med dårligt fald er tilstanden én faunaklasse ringere i foråret end efterårsundersøgelsen, men opfylder målsætningen. Kommune og forsyningsselskabet foreslår at vandløbsrestaurere den pågældende strækning ved genslyngning og forbedring af de fysiske forhold i vandløbet. En restaurering af vandløbet til målopfyldelse vil koste 4 mio. kr. For de to vandområder vil den nuværende målopfyldelse sikres yderligere ved en udgift på samlet 10 mio. kr. Overfor for denne investering står de anslåede udgifter til kloakering og forbedret rensning af ejendomme i det åbne land, som kan opgøres som i det følgende. Udgifter til kloakering og forbedret rensning af spildevand i Nedre Fladså og Torpe Kanal og Nedre Suså: Anlægsudgift NK-Spildevand: Nedre Suså 169 ejendomme Torpe Kanal 191 ejendomme Fladså, nedre 54 ejendomme ejendomme Udgifter for grundejere: Tilslutningsbidrag 414 x Arbejder egen grund 414 x (lavt sat) Borgerudgift ved påbud 319 ejendomme Etablering eget anlæg 319 x (lavt sat) Samlet samfundsøkonomisk udgift i Kr.:

5 Der kan altså opnås en samlet samfundsøkonomisk gevinst på over 100 mio. kr ( kr kr.) ved at vælge det kommunale løsningsforslag til målopfyldelse i Bavelse Sø, Nedre Suså og Nedre Fladså. Herfra skal trækkes et beløb på 2,5 mio. kr. til yderligere rensning af spildevandet på central renseanlægget i Næstved til kompensation af Karrebæk fjord for de kg N/år og 703 kg P/år som ellers ville være blevet ved de ovenstående kloakeringer og forbedret rensning af spildevand i den spredte bebyggelse. Grundvand Vandbalance Vurderingen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand er ændret fra en udnyttelsesgrad på 35 % i vandplan 1 til nu 30 % af grundvandsdannelsen. Dette er en skærpelse. Det er problematisk at anvende en generel procentsats for hele landet uden at der er taget stilling geologien og indtaget for indvindingen - om det er en meget dyb eller en terrænnære indvinding. Hvilket vi vurderer har stor betydning for vandløbet påvirkning. Kemisk trend Vi vil anbefale at 75 % grænsen for vending af kemisk trend fastsættes ud fra de aktuelle geologiske og hydrologiske forhold, da der er store regionale forskelle. I vores kommune hvor grundvandsdannelsen går meget langsomt vil reaktionstidspunktet sandsynligvis komme for sent ved 75 % grænsen. Retningslinier Retningslinje 38 til 45, der omhandlede grundvand i vandplan (1) er ikke overført til denne vandområdeplan Vi mener derfor, at der mangler et administrationsgrundlag til opfyldelse af vandområdeplanen. Fejl i GIS-temaerne Næstved Kommune vil anbefale at Naturstyrelsen retter i Gistemaet vandindvinding under Vp2 - Påvirkning og arealanvendelse, da vi har konstateret, at mange sløjfede boringer er registreret som aktuel vandindvinding. Fejlen er meget generel og vi har derfor ikke meldt fejl på den enkelte boring. Der er i Gistemaet under Vp2- Vandområdernes tilstand, Kemisk trend et opadgående trend for pesticider ved Borup/Rettestrup. Vi er ikke bekendt med at der skulle være fund af pesticider i dette område. Kravværdier Der er en uoverensstemmelse mellem det der står i teksten nederst på side 45 og start 46 under Nuværende kemiske tilstand og det som

6 fremgår af Tabel Pågældende stoffer, som udgøres af: nitrat, pesticider, sulfat, cadmium, bly, kviksølv, klorerede opløsningsmidler og BTEX. Af tabellen fremgår endvidere Arsen, Chlorid og Sultat. Hvilke kravværdier skal anvendes for de 3 parametre? Venlig hilsen Carsten Rasmussen Borgmester