UCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Teknologi
|
|
- Helge Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UCN Dimittendundersøgelse 2015 Områderapport for Teknologi Efterår 2015
2 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og metoden bag Side 6 Population og svarprocenter Side 6 Usikkerhed ved mindre populationer Side 7 Behandling af åbne spørgsmål Side 7 Indekstal Side 7 Anvendelse af resultaterne Side 7 Analyse Side 8 Analysetilgang Side 8 Særligt for denne områderapport Side 8 Lidt om dimittenderne Side 8 Kønsfordeling Side 8 Aldersfordeling Side 9 Nuværende beskæftigelsessituation Side 9 I arbejde Side 11 Selvstændige/ Iværksættere Side 15 Under uddannelse Side 15 Ledig Side 17 Tilegnede og spurgte kompetencer Side 19 Sammenligning af tilegnede og spurgte kompetencer Side 24 Rustet til at varetage job Side 27 Koblingen mellem uddannelsen og arbejdsmarkedet Side 29 Studierelevant job Side 29 Projektsamarbejde Side 31 Jobsøgningsmønstre Side 33 Kanaler anvendt til jobsøgning Side 33 Geografisk mobilitet Side 36 Faglig mobilitet Side 37 Efterår 2015 Side 2 af 37
3 Indledning Som uddannelsesinstitution har vi et vedvarende fokus på at sikre og udvikle kvalitet og relevans i UCN s uddannelser. I den sammenhæng er det helt centralt, at vi har et indgående indblik i det arbejdsmarked, som vi uddanner til. Vi må spørge os selv: Hvorvidt vore studerende opnår den viden og de kompetencer, der er spurgt på arbejdsmarkedet. Hvorvidt vore dimittender følgende formår at sætte deres viden og faglighed i spil og skabe værdi i samfundet og på arbejdsmarkedet. UCN s dimittender er som nyuddannede fra UCN s uddannelser centrale kilder til belysning af netop disse spørgsmål. Derfor vægter vi på UCN en løbende og systematisk kontakt til vores dimittender, hvilket er konkretiseret i en UCN procedure for dimittendkontakt. Proceduren fastlægger, at: UCN hvert 2. år med start fra 2015 gennemfører en dimittendundersøgelse for alle UCN s ordinære uddannelser. Undersøgelsen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse med fælles spørgeramme samt mulighed for uddannelsesspecifikke spørgsmål. En sådan fælles spørgeramme åbner op for muligheden for intern benchmarking UCN s uddannelser imellem, hvor det giver mening. Uddannelserne på baggrund af den fælles UCN dimittendundersøgelse enkeltvist skal vurdere, hvorvidt undersøgelsens resultater peger på behov for uddybning. Hvis det er tilfældet skal den enkelte uddannelse gennemføre supplerende aktivitet, hvor dimittendernes viden udfoldes. Med dette afsæt er der således i året 2015 gennemført en UCN Dimittendundersøgelse. Afrapporteringen for undersøgelsen er opdelt i tre rapportniveauer, som følger: 1. En institutionsrapport, som tydeliggør undersøgelsens resultater ud fra et UCN perspektiv. 2. Områderapporter, der anskueliggør undersøgelsens resultater med fokus på UCN s uddannelsesområder: Teknologi, Business, Pædagog, Lærer, Sundhed og Sygeplejerske. 3. Et uddannelsesniveau, der deskriptivt belyser resultaterne for den enkelte uddannelse. Nærværende er en områderapport for UCN dimittendundersøgelse 2015 for: Teknologi Endelig skal der lyde en stor tak til alle dimittender, som har taget sig tid til at deltage i denne undersøgelse! Efterår 2015 Side 3 af 37
4 Udvalgte resultater Det overordnede formål med nærværende undersøgelse er som nævnt indledningsvist at få et indblik i, hvordan vores dimittender klarer sig på arbejdsmarkedet - og i den sammenhæng hvorvidt uddannelsernes kvalitet og relevans inden for pågældende uddannelsesområde er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Derfor har vi i følgende valgt at fremhæve et udsnit af rapportens resultater, der er centrale for belysningen af netop dette. Først vises respondenternes nuværende beskæftigelsessituation i diagrammet til højre - og dette for det samlede uddannelsesområde. Nuværende beskæftigelsessituation 13,1 Med afsæt i respondenternes aktuelle beskæftigelsessituation er det bl.a interessant at se nærmere på, hvorvidt respondenterne: 25,5 2,1 4,8 54,4 føler at de er rustet til at varetage et job, der er faglig relevant for den UCN uddannelse, de har taget. som er i arbejde, også betragter det som faglig relevant for den UCN uddannelse, de har taget. synes at være fagligt mobile, det vil sige, hvor villige de er til at søge job I arbejde (herunder job med løntilskud, deltidsansættelser el. lign) Iværksætter/selvstændig (herunder freelance) Under uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse) Under videregående uddannelse (f.eks. top-up, kandidatuddannelse, ph.d/erhvervs ph.d) Ledig uden for eget fagområde - og dette med et særligt blik for de ledige respondenter. Se her nedenstående diagram til venstre. 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Centrale områder for (Indekseret) 70,3 63,2 78,9 69,5 Rustet til job 82,8 83,4 88,5 80,1 Nuværende job er fagligt relevant 51,6 50,0 41,5 53,7 Lediges faglig mobilitet EA PB Top Up Teknologi EA PB Top Up Teknologi Lediges geografisk mobilitet (gennemsn. antal søgte regioner/udland) 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 1,7 2,0 2,5 3,4 Videre fremhæves respondenternes villighed til geografisk mobilitet. Her som et udtryk for, hvorvidt ledige respondenter er villige til at flytte et job. Se ovenstående diagram til højre. Efterår 2015 Side 4 af 37
5 Konkret er der i undersøgelsen spurgt ind til 23 forskellige generiske kompetencer, og hvorvidt respondenterne oplever at have tilegnet sig disse kompetencer gennem studiet samt oplevet dem spurgt på arbejdsmarkedet. Nedenstående diagram viser, hvorledes dimittendernes oplevelse af "tilegnelse" og "spørgsel" matcher hinanden - og dette samlet for uddannelsesområdet. Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Tilegnede kompetencer gennem studie At indgå i relationer Evnen til at samarbejde Evnen til at tilegne mig ny viden 90,0 80,0 Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at analysere Generel organisations- /virksomhedsforst åelse 70,0 60,0 Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Generel forretningsforståel se 50,0 40,0 Relevant praktisk viden inden for mit fagområde 30,0 Evnen til at reflektere over egen praksis 20,0 10,0 Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at håndtere ny teknologi 0,0 Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde struktureret og overholde At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at arbejde problemorienteret Generel kulturforståelse Relevante metodiske/praktis ke færdigheder inden for mit Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at se nye løsninger Evnen til at håndtere komplekse situationer De eksakte indekstal for hvert kompetenceområde fremgår af søjlediagram i rapportens afsnit "Tilegnede og spurgte kompetencer". Efterår 2015 Side 5 af 37
6 Undersøgelsen og metoden bag UCN Dimittendundersøgelse er gennemført for første gang i året 2015 og afrapporteret primo I undersøgelsen deltager UCN's ordinære uddannelser med undtagelse af Administrationsbachelor, Fysioterapeut- samt Laborantuddannelsen. Disse uddannelser har medio 2015 deltaget i pilotundersøgelsen for nærværende dimittendundersøgelse og vil fremadrettet indgå i den fælles undersøgelse på lige fod med de andre uddannelser. For at få et samlet overblik over alle UCN's ordinære uddannelser se her. Population og svarprocenter Populationen for undersøgelsen udgør dimittender, der er dimitteret sommeren 2013, vinter 2014, sommer 2014 samt vinter Det betyder, at dimittenderne er kontaktet et halvt år til godt 2 år, at de er dimitteret fra UCN, hvor de stadig har uddannelsen i relativ frisk erindring samtidig med, at de har haft mulighed for at møde arbejdsmarkedet med UCN uddannelsen i bagagen. Følgende tabeller viser svarprocenter fordelt for hhv. uddannelser inden for området, det pågældende uddannelsesområde og UCN: Automationsteknolog Byggetekniker Bygningskonstruktør Datamatiker Designteknolog E-konceptudvikling Energiteknolog Installatør EL Installatør VVS IT-teknolog Multimediedesigner Produktionsteknolog Produktudvikling og teknisk integration Softwareudvikling Webudvikling Teknologi UCN samlet 37,5 Procent 40,0 Procent 39,3 Procent 46,0 Procent 39,7 Procent 40,3 Procent 53,1 Procent 34,1 Procent 57,9 Procent 44,1 Procent 33,3 Procent 50,8 Procent 37,5 Procent 43,8 Procent 34,3 Procent 41,4 Procent 42,2 Procent Efterår 2015 Side 6 af 37
7 Usikkerhed ved mindre populationer Antallet af respondenter varierer fra uddannelse til uddannelse afhængigt af, hvor mange dimittender den enkelte uddannelse har uddannet i pågældende periode. På de uddannelser, hvor populationerne er små kan en enkelt besvarelse ændre på resultatet, hvorfor resultater angivet i procenter skal vurderes med den svaghed for øje. For de uddannelser, hvor populationen er 10 eller derunder, er der ikke udarbejdet en særskilt afrapportering for uddannelsen. Resultater for disse uddannelser indgår i stedet i områderapporten for det pågældende uddannelsesområde. For uddannelsesområdet Teknologi gælder det, at der ikke er udarbejdet særskilt uddannelsesrapport for Automationsteknolog, Byggeteknikker samt Produktudvikling og Teknisk Integration. Resultater fra disse uddannelser indgår i nærværende områderapport for Teknologi på et akkumuleret niveau. Behandling af åbne spørgsmål I undersøgelsen er der visse steder mulighed for at besvare i form af åbne spørgsmål, hvilket betyder, at besvarelsen er skrevet tekst. De åbne svar er samlet og vil fremgå af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Indekstal For at gøre visse resultater mere målbare er flere besvarelser omregnet til et indekstal, som ligger mellem Indekset beregnes således, at det laveste trin på 4-punktsskalaen tildeles værdien 0, her 33,3 og 66,6, hvor det højeste trin tildeles værdien 100. Der beregnes her et gennemsnit af besvarelsen på det enkelte spørgsmål. Der er bias forbundet med en sådan værdiladning af en ellers ordinal skala. I den forbindelse skal det pointeres, at der er lagt en fortolkning ned i resultaterne, når der f.eks. er fastlagt 33 point mellem "I nogen grad" og "I høj grad". Indekstallene har imidlertid sin force i, at de udgør numeriske værdier, som kan gør en ønsket udvikling mere målbar, hvorfor denne fremgangsmåde er anvendt i visse sammenhænge. Anvendelse af resultaterne UCN Dimittendundersøgelse giver som nævnt indledningsvist UCN en central viden i forhold til relevansen af vores uddannelser. Vi anvender således undersøgelsens resultater i det løbende arbejde med at sikre og udvikle kvalitet og relevans i uddannelserne. UCN og herunder vores uddannelsesområder samt uddannelser udarbejder årligt kvalitetsrapporter samt tilhørende udviklingsplaner, der giver status og retning for udvikling af UCN's uddannelser. I dette arbejde vurderes en række relevant data/viden, og herunder indgår også dimittendundersøgelsens resultater. Resultater indhentet ved denne dimittendundersøgelse gennemført i året 2015 vil indgå i kvalitetsudviklingsplaner udarbejdet i marts Uddannelsernes kvalitetsudviklingsplaner er grundlaget for uddannelsesområdernes kvalitetsudviklingsplaner, som godkendes af rektoratet i 2. kvartal det pågældende år. Efterår 2015 Side 7 af 37
8 Analyse Analysetilgang UCN Dimittendundersøgelse har gennemgående for alle uddannelser undersøgt følgende temaer: Nuværende beskæftigelsessituation (i arbejde, iværksætter/ selvstændig under anden erhvervsrettet eller videregående uddannelse, ledig) Tilegnede og spurgte kompetencer Kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked Jobsøgningsmønstre Analysen er struktureret disse temaer. Hvert tema belyses deskriptivt i en standardrapport, der er overvejende ens for alle uddannelsesområder og som kan genfindes i uddannelsesrapporterne. Det er hensigten at uddannelsesområderne og herunder uddannelserne selv skal analysere hhv. områderapport og uddannelsesrapporter med henblik på at igangsætte indsatser for kvalitetssikring og udvikling af området og dets uddannelser. Særligt for denne områderapport Uddannelsesområdet Teknologi rummer forskellige typer af videregående uddannelser, herunder erhvervsakademi-, professionsbachelor- samt top-up uddannelser (overbygning fra erhvervsakademi- til professionsbachelorniveau). Disse typer af uddannelser er forskellige set i forhold til, hvilke krav den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser stiller til niveau af viden, færdigheder og kompetencer, som de studerende skal opnå gennem uddannelsen. Denne og andre forskelligheder så som uddannelseslængde, kulturelle forskelle m.m. giver andledning til, at vi flere steder igennem analysen anvender følgende opdeling som analytisk ramme; Erhvervsakademi (EA), Professionsbachelor (PB), Top-up samt området samlet. Lidt om dimittenderne For at få et kendskab til de respondenter, som har besvaret undersøgelsen, ses der i det følgende nærmere på, hvordan disse fordeler sig på parametre som køn, alder og beskæftigelsessituation. Dette for at kunne analysere, hvorvidt der er overensstemmelse mellem den del af populationen for uddannelsesområdet, som har besvaret undersøgelsen set i forhold til den samlede population for uddannelsesområdet. Dette gøres ved at se på forholdet mellem de to grupper ud fra de to centrale baggrundsvariable alder og køn. Kønsfordeling Kønsfordeling for alle adspurgte dimittender Kønsfordeling for respondenter i undersøgelsen Kvinder; 224 Kvinder; 88 Mænd; 676 Mænd; 285 Ovenstående diagram til venstre viser kønsfordelingen på alle uddannelsesområdets dimittender i perioden 1. juni maj Diagrammet til højre viser kønsfordelingen på de dimittender fra uddannelsesområdet, som har besvaret spørgeskemaet til denne undersøgelse. Efterår 2015 Side 8 af 37
9 Aldersfordeling Af nedenstående fremgår det af diagram til venstre, hvordan aldersfordelingen er for alle uddannelsesområdets dimittender. Diagrammet til højre viser aldersfordelingen for de dimittender fra uddannelsesområdet, som har besvaret spørgeskemaet. 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Aldersfordeling for alle adspurgte Aldersfordeling på respondenterne dimittender (opgjort i procent) 50,0 45,6 47,2 40,0 32,2 30,3 30,0 11,1 20,0 11,5 4,6 2,3 2,6 10,0 6,4 3,8 2,4 0,0-24 år år år år år 45 år år år år år år 45 år - Nuværende beskæftigelsessituation For at få et indblik i respondenternes nuværende beskæftigelsessituation er respondenterne blevet spurgt til, hvorvidt de er "I arbejde" (herunder job med løntilskud, deltidsansættelse eller lign.), "Iværksætter/ selvstændig" (herunder freelance), "Under uddannelse" (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse), "Under videregående uddannelse" eller "ledig." Nedenstående diagram viser i faktiske tal fordelingen i nuværende beskæftigelsessituation blandt de fra uddannelsesområdet, der har besvaret undersøgelsen. 203 Nuværende beskæftigelse blandt respodenter fra uddannelsesområdet (opgjort i antal) I arbejde (herunder job med Iværksætter/selvstændig (herunder løntilskud, deltidsansættelser el. freelance) lign) Under uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse) Under videregående uddannelse (f.eks. top-up, kandidatuddannelse, ph.d/erhvervs ph.d) Ledig Efterår 2015 Side 9 af 37
10 Neden for ses respondenternes beskæftigelsessituation opdelt for områdets uddannelser og uddannelsesområdet samlet. Nuværende beskæftigelsessituation for hhv. uddannelser og område (opgjort i procent) I arbejde (herunder job med løntilskud, deltidsansættelser el. lign) Iværksætter/selvstændig (herunder freelance) Under uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse) Under videregående uddannelse (f.eks. top-up, kandidatuddannelse, ph.d/erhvervs ph.d) Ledig Automationsteknolog 100,0 Byggetekniker 100,0 Bygningskonstruktør 74,3 1, ,1 7,1 Datamatiker 49,1 1, ,5 28,1 17,5 Designteknolog 29,2 2, ,3 43,8 18,8 E-konceptudvikling 35,5 16,1 25,8 22,6 Energiteknolog 50,0 7,7 19,2 23,1 Installatør EL 93,3 6,7 Installatør VVS 90,9 9,1 IT-teknolog 60,0 26,7 13,3 Multimediedesigner 18,2 9,112, ,5 12,1 Produktionsteknolog 66,7 3,3 26,7 3,3 Produktudvikling og teknisk integration 50,0 33,3 16,7 Softwareudvikling 64,3 7, ,3 14,3 Webudvikling 75,0 16,7 8,3 Total 54,4 2, ,8 25,5 13,1 OBS: Det er vigtigt her at understrege, at den ledighed, som denne undersøgelse viser, ikke kan sammenlignes med eller stå i stedet for de ledighedstal som offentliggøres via Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dette fordi ministeriets tal er opgjort på baggrund af registerdata, hvilket betyder, at deres data tegner et mere fyldestgørende billede. Tallene fra ministeriet har en forholdsvis lang opgørelsesperiode, som betyder at sidste nye tal er fra tidligere år. I den sammenhæng kan tallene fra denne undersøgelse benyttes som indikatorer for, hvordan ledigheden ser ud til at udvikle sig. Efterår 2015 Side 10 af 37
11 Udd. navn I arbejde Dette afsnit omhandler de respondenter, som har angivet, at de er i arbejde. Først er respondenterne i arbejde blevet spurgt til, hvilket ansættelsesforhold de har i nuværende job - dette fremgår neden for opgjort i procent og opdelt for hhv. områdets uddannelser og uddannelsesområdet samlet. Ansættelsesforhold i nuværende arbejde (opgjort i procent) Fastansat Tidsbegrænset ansat/vikariat Timelønsansat Ansat med løntilskud Andet, angiv venligst hvad? Automationsteknolog 100,0 Byggetekniker 100,0 Bygningskonstruktør 90,4 5, , Datamatiker 88,9 3, , Designteknolog 42,9 35, , , E-konceptudvikling 72,7 9, , Energiteknolog 92,3 7, Installatør EL 92,9 7, Installatør VVS 100,0 IT-teknolog 88,9 11, Multimediedesigner 83,3 16, Produktionsteknolog 90,0 5 5 Produktudvikling og teknisk integration 66,7 33, Softwareudvikling 88,9 11, Webudvikling 100,0 Total 86,6 2, , , , Efterår 2015 Side 11 af 37
12 Udd. navn Besvarelser fra respondenter, der eventuelt har anført en uddybende kommentar under kategorien "Andet" ovenfor, fremgår af bilag 1 til den pågældende uddannelsesrapport. Endvidere er respondenterne i arbejde spurgt til, hvilken sektor nuværende arbejdsplads hører under - dette fremgår neden for opgjort i procent og opdelt for hhv. områdets uddannelser og uddannelsesområdet samlet. Sektor - nuværende arbejde (opgjort i procent) Privat Stat Region Kommune Interesse-, udviklings- eller nødhjælpsorganisation Automationsteknolog 66,7 33, Byggetekniker 100,0 Bygningskonstruktør 90,4 3, , Datamatiker 96,3 3, Designteknolog 92,3 7, E-konceptudvikling 90,9 9, Energiteknolog 76,9 15, , Installatør EL 100,0 Installatør VVS 77,8 11, , IT-teknolog 66,7 22, , Multimediedesigner 100,0 Produktionsteknolog 100,0 Produktudvikling og teknisk integration 100,0 Softwareudvikling 100,0 Webudvikling 77,8 11, , Total 90,5 0,5 5,5 3,5 Efterår 2015 Side 12 af 37
13 Regional fordeling af respondenternes arbejdspladser På landkortet til venstre er den regionale fordelingen af 157 respondenternes arbejdsplads illustreret (opgivet i antal). Herudover er der tre kategorier uden for Danmark, og fordelingen fremgår af diagram herunder Norden (ekskl. DK/inkl. Færøerne og Grønland): Europa (ikke norden): Norden (ekskl. DK/inkl. Øvrige udland: Færøerne og Grønland): Europa (ikke norden): 2 Øvrige udland: 1 100,0 Beskæftigelsesudvikling hos dimittender i arbejde (tid dimission - kumuleret frekvens) 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Før dimission 0 mdr. 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. +12 mdr. EA PB Top Up Teknologi Ovenstående kurvediagram viser udviklingen i beskæftigelse over tid hos respondenterne i arbejde - målt som kumuleret frekvens. Kurverne viser udviklingen for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og topup uddannelser. Efterår 2015 Side 13 af 37
14 Faglig relevant arbejde Respondenternes besvarelse til, hvorvidt deres nuværende job er fagligt relevant i forhold til den UCN uddannelse, de har taget, er neden for omregnet til indekstal. Indekstallet for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser fremgår af nedenstående diagram. Nuværende job er fagligt relevant (indekseret) 50,0 55,0 60,0 65,0 70,0 75,0 80,0 85,0 90,0 95,0 100,0 EA 80,1 PB 88,5 Top Up 83,4 Teknologi 82,8 Årsager til at være i job Nedenstående diagram viser, hvad uddannelsesområdets respondenter mener har været afgørende for, at de er i arbejde. Diagrammet viser, hvor stor en procentdel af de, der er i arbejde, der har angivet den enkelte kategori som afgørende. Afgørende betydning for at være i job (opgjort i procent) 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Jeg har de rette faglige kompetencer Jeg har de rette personlige kompetencer Jeg har de rette erfaringer Jeg har de rette kontakter Jeg lavede en god ansøgning/samtale Jeg fik job, hvor jeg har været i praktik Jeg fik job, hvor jeg har haft studiejob Jeg fik job i en virksomhed/organisation, som jeg har haft Det område jeg skrev min afsluttende opgave indenfor førte til job Jeg fik job, hvor jeg har haft klinisk undervisning Andet, angiv venligst hvad 0,0 6,9 10,8 9,9 7,9 39,9 29,6 36,0 32,0 69,5 75,9 Besvarelser fra respondenter, der eventuelt har anført en uddybende kommentar under kategorien: "Andet", fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Efterår 2015 Side 14 af 37
15 Selvstændige/ Iværksættere I tidligere diagram, der viser, hvilken nuværende beskæftigelsessituation respondenterne har angivet, fremgår det, at der samlet for uddannelsesområdet Teknologi er 18 selvstændige/ iværksættere.grundet dette antal, er der ikke udarbejdet et særskilt afsnit omkring selvstændige/ iværksættere i denne rapport. I stedet er besvarelserne fra denne gruppe belyst samlet i institutionsrapporten for UCN. Dimittendernes beskæftigelsessituation benyttes dog som en baggrundsvariabel på flere af temaerne i rapporten, hvorfor selvstændige/ iværksættere indgår som en kategori. Her betegnes kategorien blot som "selvstændige". Under uddannelse Dette afsnit omhandler de respondenter, som angiver, at deres nuværende beskæftigelsessituation er "i uddannelse". I denne undersøgelse er "i uddannelse" opdelt i to kategorier: o Videregående uddannelse (f.eks. top-up, kandidatuddannelse, ph.d./erhvervs ph.d.) o Uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse) Respondenternes svar viser, at langt de fleste i uddannelse tager en videregående uddannelse. Dette afsnit omhandler derfor kun de respondenter, som har angivet, at de er i videregående uddannelse. I den samlede institutionsrapport for UCN fremgår de samlede resultater for de 8 respondenter, der angiver at tage anden form for uddannelse (eks. erhvervsuddannelse). Aktuelle videregående uddannelser Respondenterne har anført, hvilken videregående uddannelse de har taget. Dette fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Årsager til videreuddannelse Nedenstående diagram viser årsager til, at respondenterne har valgt at påbegynde en videreuddannelse. Årsager til videreuddannelse (opgjort i procent) 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 Udbygning af kompetencer Personlig udvikling Udbygge kendskab til metodiske og/eller teoretiske værktøjer Manglende kendskab til specifikke områder Mulighed for at varetage flere jobfunktioner Ønske fra arbejdsgiver Overbygning på min erhvervsakademiuddannelse Overbygning på min professionsbacheloruddannelse Manglende jobmuligheder Andet, angiv venligst hvad 2,1 16,8 15,8 28,4 28,4 34,7 49,5 47,4 60,0 70,5 Besvarelser fra respondenter, der har anført en uddybende kommentar under kategorien: "Andet", fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Efterår 2015 Side 15 af 37
16 Tid fra endt dimission til påbegyndt videreuddannelse Nedenstående kurvediagram viser, hvornår respondenterne er påbegyndt videregående uddannelse i forhold til dimissionstidspunkt - målt som kumuleret frekvens. Kurverne viser udviklingen for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser. Tid fra end dimission til påbegyndt videreuddannelse (kumuleret frekvens) 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 0 mdr. 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. +12 mdr. EA PB Top Up Teknologi Efterår 2015 Side 16 af 37
17 Ledig Som tidligere beskrevet er det vigtigt her at understrege, at den ledighed, som denne undersøgelse viser, ikke kan sammenlignes med eller stå i stedet for de ledighedstal som offentliggøres via Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dette fordi ministeriets tal er opgjort på baggrund af registerdata, hvilket betyder, at deres data tegner et mere fyldestgørende billede. Tallene fra ministeriet har en forholdsvis lang opgørelsesperiode, som betyder at sidste nye tal er fra tidligere år. I den sammenhæng kan tallene fra denne undersøgelse benyttes som indikatorer for, hvordan ledigheden ser ud til at udvikle sig. Nuværende ledighedsperiode Nedenstående diagram viser respondenternes nuværende ledighedsperiode for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser. Nuværende ledighedsperiode er defineret som den tid, der er gået siden respondenten sidst har været beskæftiget i form af enten uddannelse eller arbejde. 100% Nuværende ledighedsperiode fordelt på hhv. uddannelseskategori og område 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 20,0 38,7 27,3 34,0 22,6 60,0 54,5 34,0 38,7 31,9 20,0 18,2 EA PB Top Up Teknologi 1 år måneder 1-5 måneder Efterår 2015 Side 17 af 37
18 25,0 18,2 27,3 36,1 38,9 54,5 Tidligere relevant fagligt job Cirkeldiagrammet til højre viser andelen af de nuværende ledige respondenter, der har været i job inden for fagområdet endt uddannelse. Har været i job inden for relevant fagområde endt uddannelse Nej 77% Ja 23% Neden for fremgår sammenhængen mellem nuværende ledighedsperiode og hvorvidt respondenterne har været i fagligt relevant arbejde endt uddannelse eller ej. 100,0 Nuværende ledighedsperiode fordelt i forhold til, om respondenterne har haft tidligere relevant fagligt arbejde endt studie (i procent) 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 1-5 måneder 6-11 måneder 1 år - Har haft fagligt relevant arbejde endt studie Har ikke haft fagligt relevant arbejde endt studie Hvad er den primære årsag til, at du ikke længere er i job? (opgjort i procent) Mit job var et vikariat/tidsbegrænset ansættelse Jeg sagde op, da jobbet ikke levede op til mine forventninger Jeg havde ikke de relevante kompetencer til at fortsætte i stillingen Andet 0,0 27,3 36,4 36,4 Respondenter, som tidligere har været i fagligt relevant arbejde endt studie, har angivet årsager til, at de ikke længere er i arbejde. Disse fremgår af diagrammet til venstre. Besvarelser fra respondenter, der har anført en uddybende kommentar under kategorien: "Andet", fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Efterår 2015 Side 18 af 37
19 Årsager til ledighed Respondenternes vurdering af årsagen til ledighed fremgår af nedenstående diagram. Diagrammet viser, hvor stor en procentdel af de, der er ledige, som har angivet den enkelte kategori som afgørende. Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden beskæftigelse? (i procent) Der er for få jobs og for stor konkurrence om de jobs, der er Jeg har ikke haft interesse for de jobs, som har været ledige Jeg mangler faglige kompetencer Jeg mangler erhvervserfaring Jeg ønsker ikke at flytte et job Jeg er gravid/på barsel Jeg er syg/har en sygdom Jeg mangler kompetencer i at skrive ansøgninger Jeg mangler kompetencer i at deltage i ansættelsessamtaler Andet, angiv venligst hvad 4,1 6,1 2,0 8,2 10,2 10,2 24,5 36,7 46,9 53,1 Besvarelser fra respondenter, der har anført en uddybende kommentar under kategorien: "Andet", fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Tilegnede og spurgte kompetencer Dimittenderne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere en række generiske kompetencer på en skala ("Slet ikke", "i mindre grad", "i nogen grad" og "i høj grad") i forhold til om de: 1) har tilegnet sig kompetencerne (alle dimittender har fået spørgsmål herunder). 2) oplever at arbejdsmarkedet spørger kompetencerne (dimittender under uddannelse er ikke blevet stillet spørgsmål herunder, da de ikke nødvendigvis har oplevet spørgslen på arbejdsmarkedet). Resultaterne af besvarelserne er omregnet til indekstal (læs eventuelt mere herom i indledende afsnit "Undersøgelsen og metoden bag"). Tilegnede kompetencer På næste side vises respondenternes vurdering af forskellige kompetencer i forhold til, hvorvidt de har tilegnet sig dem på studiet. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser. Efterår 2015 Side 19 af 37
20 Tilegnet kompetencer på studiet (indekseret) 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at analysere Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde problemorienteret Evnen til at håndtere komplekse situationer Evnen til at se nye løsninger Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at arbejde selvstændigt Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Generel kulturforståelse At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at håndtere ny teknologi Evnen til at reflektere over egen praksis Generel forretningsforståelse Generel organisations-/virksomhedsforståelse At indgå i relationer Evnen til at samarbejde EA PB Top Up Teknologi 71,2 80,1 72,9 73,2 57,3 61,4 53,9 57,5 64,6 72,7 63,5 66,0 67,7 75,5 62,3 68,3 64,1 61,8 64,5 63,7 64,6 76,1 63,5 66,6 73,5 83,7 77,9 76,2 67,5 73,2 67,3 68,6 67,4 72,8 67,3 68,4 57,0 68,3 58,9 59,5 66,5 71,3 64,5 67,1 60,4 63,3 61,2 61,1 63,5 71,8 63,9 65,1 62,2 63,8 65,6 63,1 45,3 48,8 37,7 44,7 58,4 62,3 62,8 59,9 55,6 65,8 61,2 58,5 59,1 72,2 51,7 60,3 60,6 69,8 61,7 62,6 56,1 50,3 51,7 54,3 58,1 55,8 54,4 57,0 57,5 59,8 57,3 57,9 71,2 75,3 75,1 72,6 Efterår 2015 Side 20 af 37
21 I nedenstående diagram sammenlignes de respondenter, som på nuværende tidspunkt er aktive på arbejdsmarkedet (denne gruppe er lagt sammen til kategorien "i arbejde/selvstændige"), med de ledige respondenterder i forhold til deres vurdering af, i hvor høj grad de har tilegnet sig kompetencerne på studiet. Tilegnet kompetencer på studiet (indekseret) 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at analysere Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde problemorienteret Evnen til at håndtere komplekse situationer Evnen til at se nye løsninger Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at arbejde selvstændigt Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Generel kulturforståelse At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at håndtere ny teknologi Evnen til at reflektere over egen praksis Generel forretningsforståelse Generel organisations-/virksomhedsforståelse At indgå i relationer Evnen til at samarbejde 40,6 72,8 67,4 54,2 61,1 64,4 70,4 69,3 68,8 62,0 61,7 67,6 63,2 75,4 71,8 67,7 64,6 67,6 66,8 60,4 53,7 64,9 69,0 58,2 61,7 64,8 60,9 62,3 61,6 50,0 57,0 63,8 59,3 53,7 61,8 53,0 62,5 58,1 55,3 49,9 58,5 52,8 55,8 53,7 70,4 74,8 I arbejde/selvstændig Ledig Efterår 2015 Side 21 af 37
22 Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Herunder vises respondenternes vurdering af forskellige kompetencer i forhold til, hvorvidt de oplever kompetencerne spurgt på arbejdsmarkedet. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og topup uddannelser. Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet (indekseret) Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at analysere Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde problemorienteret Evnen til at håndtere komplekse situationer Evnen til at se nye løsninger Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at arbejde selvstændigt Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Generel kulturforståelse At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at håndtere ny teknologi Evnen til at reflektere over egen praksis Generel forretningsforståelse Generel organisations-/virksomhedsforståelse At indgå i relationer Evnen til at samarbejde 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 72,1 69,1 72,0 71,4 62,0 79,2 70,7 67,2 66,8 66,2 65,4 66,4 66,8 83,2 65,5 70,0 75,7 81,5 85,5 78,7 69,0 78,6 66,8 70,6 71,1 83,2 82,1 75,7 81,9 86,0 88,8 84,0 74,9 73,6 75,5 74,7 75,7 82,6 74,1 76,9 73,6 67,3 76,1 72,7 71,0 79,8 75,5 73,7 76,7 85,4 88,1 80,7 66,8 73,6 70,8 69,0 46,1 49,2 47,4 47,0 61,1 52,6 70,8 61,1 65,8 79,7 66,1 68,8 73,5 76,4 76,8 74,7 57,8 61,1 56,1 58,2 57,1 60,5 66,1 59,5 56,5 61,6 63,4 58,9 63,0 70,7 70,2 65,9 81,3 88,8 85,5 83,7 EA PB Top up Teknologi Efterår 2015 Side 22 af 37
23 I diagrammet her sammenlignes de respondenter, der har angivet, at de er ledige med de i arbejde/selvstændige set i forhold til deres vurdering af, hvorvidt kompetencerne er spurgte på arbejdsmarkedet. Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet (indekseret) 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at analysere Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde problemorienteret Evnen til at håndtere komplekse situationer Evnen til at se nye løsninger Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at arbejde selvstændigt Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Generel kulturforståelse At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at håndtere ny teknologi Evnen til at reflektere over egen praksis Generel forretningsforståelse Generel organisations-/virksomhedsforståelse At indgå i relationer Evnen til at samarbejde 39,8 75,3 57,9 68,5 67,5 66,8 66,1 73,1 64,6 78,2 84,1 71,6 71,1 76,3 76,2 84,2 87,0 74,7 79,8 78,2 71,8 73,4 71,1 73,2 77,6 82,5 78,3 68,9 73,3 48,7 60,0 66,0 70,6 61,6 74,7 78,3 59,0 56,7 59,0 59,4 58,8 58,0 66,0 66,0 84,4 84,9 I arbejde/selvstændig Ledig Efterår 2015 Side 23 af 37
24 Sammenligning af tilegnede og spurgte kompetencer Diagrammerne neden for viser indekstallene for, hvorvidt respondenterne vurderer at have tilegnet sig kompetencerne under studiet i forhold til, hvordan de vurderer kompetencerne spurgt på arbejdsmarkedet. Her vist for områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser. (Den samlede for uddannelsesområdet er afbilledet under afsnittet "Udvalgte resultater"). Tilegnet og spurgte kompetencer for EA (indekseret) Tilegnede kompetencer gennem studie Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Evnen til at håndtere ny teknologi Generel organisations- /virksomhedsforståelse Generel forretningsforståelse Evnen til at reflektere over egen praksis Evnen til at samarbejde At indgå i relationer Evnen til at tilegne mig ny viden 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Evnen til at kommunikere skriftligt Evnen til at analysere Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper At kunne arbejde kreativt og innovativt Generel kulturforståelse Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden Evnen for til at arbejde selvstændigt Evnen til at se nye løsninger Evnen til at kommunikere mundtligt Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde problemorienteret Evnen til at håndtere komplekse situationer Efterår 2015 Side 24 af 37
25 Tilegnet og spurgte kompetencer for PB (indekseret) Tilegnede kompetencer gennem studie Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Generel forretningsforståelse Evnen til at reflektere over egen praksis Evnen til at håndtere ny teknologi Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at samarbejde Evnen til at kommunikere skriftligt At indgå i relationer Generel organisations- /virksomhedsforståelse 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Evnen til at analysere Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines At kunne arbejde kreativt og innovativt Generel kulturforståelse Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at arbejde problemorienteret Evnen til at håndtere komplekse situationer Evnen til at se nye løsninger Evnen til at kommunikere mundtligt Efterår 2015 Side 25 af 37
26 Tilegnet og spurgte kompetencer for Top Up (indekseret) Tilegnede kompetencer gennem studie Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Generel forretningsforståelse Evnen til at reflektere over egen praksis Evnen til at håndtere ny teknologi Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at samarbejde Evnen til at kommunikere skriftligt At indgå i relationer Generel organisations- /virksomhedsforståelse 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Evnen til at analysere Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at koble teori og praksis Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines At kunne arbejde kreativt og innovativt Generel kulturforståelse Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at arbejde problemorienteret Evnen til at håndtere komplekse situationer Evnen til at se nye løsninger Evnen til at kommunikere mundtligt Efterår 2015 Side 26 af 37
27 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0 Rustet til at varetage job I nedenstående diagram fremgår respondenternes vurdering af, hvorvidt de føler sig rustet til at varetage et job, der er relevant for den UCN uddannelse, de har taget. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser. Spørgsmålet er stillet til alle respondenter. Rustet til job (indekseret) EA 69,5 PB 78,9 Top Up 63,2 Teknologi 70,3 I nedenstående fremgår indekstal for, hvorvidt respondenterne føler sig rustet til at varetage et job, der er relevant for den uddannelse, de har taget. Der vises en fordeling på hhv. alder og beskæftigelsessituation for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser. Efterår 2015 Side 27 af 37
28 95,0 85,0 75,0 65,0 55,0 45,0 35,0 25,0 68,6 80,8 69,2 62,0 78,7 71,7 "Rustet til job" set i forhold til alder (indekseret) 60,0 71,3 65,1 71,6 74,2 59,8 83,5 78,8 58,5 76,6 81,1 78,0 89,0 79,3-24 år år år år år 45 år - 71,6 33,0 66,8 67,0 EA PB Top Up Teknologi "Rustet til job" set i forhold til beskæftigelsessituation (indekseret) 100,0 95,0 91,8 85,0 75,0 65,0 74,8 78,8 73,2 75,6 70,1 71,4 70,6 72,9 66,9 65,7 62,5 61,7 EA PB 55,0 45,0 42,9 51,6 48,5 Top Up Teknologi 35,0 33,4 33,0 25,0 I arbejde Iværksætter Under udd. Under videreg. udd. Ledig Efterår 2015 Side 28 af 37
29 Kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked UCN uddanner til og i samarbejde med virkeligheden. Derfor er det interessant at se nærmere på, hvilket udbytte dimittenderne vurderer at have fået via deres kontakt til virkeligheden under uddannelsen. Derfor har vi spurgt dimittenderne om deres vurdering af udbytte fra hhv. studierelevant job samt forskellige projektsamarbejder - og ser på disse vurderinger i relation til respondenternes nuværende beskæftigelsessituation. Studierelevant job I diagrammet herunder ses andelen af respondenterne, der har haft studierelevant job under uddannelse. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser. Har du haft studierelevant job, imens du var under uddannelse? (opgjort i procent) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 61,1 70,3 77,0 73,1 38,9 29,7 23,0 26,9 EA PB Top Up Teknologi nej Ja I nedenstående diagram sammenlignes de to grupper (Ja/ Nej til studierelevant job under uddannelsen) med nuværende beskæftigelsessituation for uddannelsesområdets respondenter. Relevant studiejob og nuværende beskæftigelsessituation (opgjort i procent) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12,2 13,9 27,8 24,9 1,1 1,6 5,6 4,9 53,3 54,7 Har haft studierelevant job Har ikke haft studierelevant job Ledig Under videregående uddannelse Under uddannelse Iværksætter/selvstændig I arbejde Efterår 2015 Side 29 af 37
30 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 Rustet til job (indekseret) 76,1 Har haft studierelevant job 68,8 Har ikke haft studierelevant job De studerende opfordres ofte til at tage studierelevant job med henblik på at øge praksistilknytning og hermed også få en ballast i forhold til at skulle ud i praksis endt uddannelse. De i sidste afsnit benyttede indekstal - for hvorvidt respondenterne føler sig rustet til et fagligt relevant job - sammenlignes derfor i diagrammet til venstre med de to grupper (Ja/Nej til relevant studiejob). Respondenter, som har haft studierelevant job, har givet deres vurdering af en række udsagn vedr. erfaring og udbytte fra studiejobbet. Vurderingerne er her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og topup uddannelser. Har fået praktisk erfaring, som har forbedret din forståelse for teorektisk viden? Har fået et netværk, der fremmer dine muligheder for at få job? har fået praktisk erfaring, der fremmer dine muligheder for at få job? Har fået praktisk erfaring, som har været med til at forberede dig på arbejdsmarkedets krav? Har fået mulighed for at afprøve teoretisk viden i praksis? Har fået indsigt i, hvad du kan forvente dig af et fremtidigt job? Erfaringer og udbytte af studiejob (indekseret) 65,6 69,8 65,0 64,1 65,2 60,4 75,9 63,3 72,0 71,4 72,4 72,1 71,6 68,3 64,9 75,4 64,1 60,4 74,2 62,0 68,6 61,9 72,3 70,1 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Teknologi Top Up PB EA Efterår 2015 Side 30 af 37
31 Projektsamarbejde I diagrammet herunder ses andelen af respondenter, der har haft et projektsamarbejde med praksis under uddannelse. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser. Har du i løbet af din uddannelse lavet et projekt i samarbejde med praksis? (opgjort i procent) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 24,0 14,8 29,6 61,9 76,0 85,2 70,4 38,1 EA PB Top Up Teknologi nej Ja I nedenstående diagram sammenlignes de to grupper (Ja/ Nej til projektsamarbejde med praksis under uddannelse) med nuværende beskæftigelsessituation for uddannelsesområdets respondenter. Projektsamarbejde og nuværende beskæftigelsessituation (opgjort i procent) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12,3 16,2 28,1 20,2 1,0 1,7 4,0 5,5 52,3 58,6 Har haft projektsamarbejde Har ikke haft projektsamarbejde Ledig Under videregående uddannelse Under uddannelse Iværksætter/selvstændig I arbejde Efterår 2015 Side 31 af 37
32 100,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 Rustet til job (indekseret) 71,6 Har haft projektsamarbejde 68,5 Har ikke haft projektsamarbejde De studerende opfordres ofte til at lave projektsamarbejder med praksis bl.a. med henblik på at øge praksistilknytning og hermed også få en ballast i forhold til at skulle ud i praksis endt uddannelse. De i sidste afsnit benyttede indekstal - for hvorvidt respondenterne føler sig rustet til et fagligt relevant job - sammenlignes derfor i diagrammet til venstre med de to grupper (Ja/ Nej til projektsamarbejde med praksis). Respondenter, som har haft projektsamarbejde, har givet deres vurdering af en række udsagn vedr. erfaring og udbytte fra projektsamarbejde. Vurderingerne er her indekseret og vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser. Erfaringer og udbytte af projektsamarbejde (indekseret) Har fået praktisk erfaring, som har forbedret din forståelse for teorektisk viden? Har fået et netværk, der fremmer dine muligheder for at få job? Har fået praktisk erfaring, der fremmer dine muligheder for at få job? Har fået praktisk erfaring, som har været med til at forberede dig på arbejdsmarkedets krav? Har fået mulighed for at afprøve teoretisk viden i praksis? Har fået indsigt i, hvad du kan forvente dig af et fremtidigt job? 52,3 48,3 51,0 52,4 63,5 56,7 62,6 65,5 62,8 68,1 64,9 61,6 54,6 58,4 64,1 69,0 61,7 68,2 71,2 61,8 58,2 65,3 62,3 69,5 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Teknologi Top Up PB EA Efterår 2015 Side 32 af 37
33 Jobsøgningsmønstre Respondenter, hvis nuværende beskæftigelsessituation er "i arbejde", "iværksættere/selvstændige" eller "ledige", er blevet spurgt til deres jobsøgningsmønstre. Respondenter, som er i uddannelse, er sorteret fra i dette afsnit, da de ikke nødvendigvis har været jobsøgende. Nedenstående diagram viser, hvornår respondenterne fra uddannelsesområdet startede jobsøgning set i forhold til deres nuværende beskæftigelsessituation. Hvornår begyndt du din jobsøgning? (opgjort i procent) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4,5 15,0 29,4 41,1 59,1 29,4 43,9 41,2 36,4 I arbejde Iværksætter/selvstændig Ledig Jeg har ikke søgt job Efter min afsluttende eksamen Før min afsluttende eksamen Kanaler anvendt til jobsøgning Nedenstående diagram viser, hvilke jobsøgningskanaler respondenterne har benyttet. Kanaler til jobsøgning (opgjort i procent) Studie-og karrierevejledere på UCN Netværk fra praktikforløb Jobarrangementer Studiekammerater Familie Venner uden for uddannelsen Netværk fra studiejob Samarbejdspartnere ifm. Afgangsprojekt Tidligere samarbejdspartnere ifm. Projektsamarbejde A-kasse eller fagforening CV-bank/jobsøgningsagent via internettet Jobcentret Linkdin Andre sociale medier (f.eks. facebook) fagblad Dagblad/Avis Uopfordret henvsendelse til arbejdsgiveren Netværk fra klinisk forløb Andet 0,0 2,9 7,2 10,1 10,1 14,5 8,2 6,8 19,3 21,3 32,4 32,9 38,2 44,9 43,5 53,6 53,6 55,6 59,4 Procentandelen ved de enkelte jobsøgnings-kanaler (i ovenstående diagram) er beregnet på baggrund af de respondenter, der har svaret, at de begyndte deres aktive jobsøgning; "Før min afsluttende eksamen" eller "Efter min afsluttende eksamen". Besvarelser fra respondenter, der har anført en uddybende kommentar under kategorien: "Andet", fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for områderapporterne. Efterår 2015 Side 33 af 37
34 Nedenstående diagram viser, hvilke jobsøgningskanaler respondenterne har anvendt - og dette ud fra en opdeling mellem de respondenter, der på nuværende tidspunkt er aktive på arbejdsmarkedet (i arbejde/selvstændige") i forhold til de, der er ledige. Kanaler til jobsøgning fordelt på "I arbejde/selvstændige" og "Ledige" (opgjort i procent) Studie-og karrierevejledere på UCN Netværk fra praktikforløb Jobarrangementer Studiekammerater Familie Venner uden for uddannelsen Netværk fra studiejob Samarbejdspartnere ifm. Afgangsprojekt Tidligere samarbejdspartnere ifm. Projektsamarbejde A-kasse eller fagforening CV-bank/jobsøgningsagent via internettet Jobcentret Linkdin Andre sociale medier (f.eks. facebook) fagblad Dagblad/Avis Uopfordret henvsendelse til arbejdsgiveren Netværk fra klinisk forløb Andet 12,1 2,4 15,2 9,1 14,3 14,5 14,3 6,7 14,3 14,5 1,8 7,1 5,5 14,3 0,0 0,0 7,9 2,4 46,1 40,5 35,7 29,7 42,9 29,1 47,6 30,9 36,4 53,9 44,8 50,9 47,6 49,7 66,7 64,3 71,4 81,0 78,6 88,1 I arbejde/selvstændige Ledige Efterår 2015 Side 34 af 37
35 Kort over respondenternes søgeflade (opgjort i procent) 89,4 Landkortet til venstre viser, hvor respondenterne har søgt job (opgjort i procent af alle respondenter, der har været jobsøgende). Herudover er der tre kategorier uden for Danmark, og fordelingen her fremgår af diagram herunder. 48,8 7,7 19,3 Norden (ekskl. DK/inkl. Færøerne og Grønland): Europa Norden (ikke (ekskl. norden): DK/inkl. Øvrige Færøerne udland: og Grønland): ,1 Europa (ikke norden): 8 Øvrige udland: 1 I diagrammerne herunder er respondenternes jobsøgningsflade fordelt på hhv. respondenter i arbejde/selvstændige og ledige (i Danmark). Dimittender i arbejde/selvstændiges søgeflade 89,7 Ledige dimittenders søgeflade 88,1 48,5 50,0 8,5 4,8 15,8 16,7 19,0 33,3 Efterår 2015 Side 35 af 37
36 Geografisk mobilitet Ud fra respondenternes besvarelser omkring, hvilke regioner de har søgt arbejde i, er der udarbejdet en opgørelse over, hvor mange geografiske områder den enkelte har søgt arbejde i. Dette er i nedenstående lavet om til en indikator for geografisk mobilitet. Der er i alt 8 områder (regioner samt udenlandske kategorier) dimittender kan have søgt arbejde i, og nedenstående diagram viser, hvor mange procent der har søgt i hhv. 1,2,3,...8 områder. Opgørelsen er fordelt på "i arbejde/selvstændig" og "ledige". I forhold til beskæftigelsessituationen er det særligt relevant at se på de lediges geografiske mobilitet. De ledige respondenters gennemsnitlige geografiske mobilitet (gennemsitet af antal områder respondenterne har søgt arbejde i) fremgår af diagrammet herunder. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser. Lediges geografisk mobilitet (gennemsnit) Teknologi 2,0 Top Up 2,5 PB 3,4 EA 1,7 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Efterår 2015 Side 36 af 37
37 Faglig mobilitet Respondenternes besvarelse til, hvorvidt de har søgt jobs, der umiddelbart ikke relaterer sig til deres fagområde, er omregnet til et indekstal (på samme vis som tidligere beregninger i rapporten). Indekstallet kan været et udtryk for faglig mobilitet. Indekstallet for ledige fra hhv. udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser fremgår af diagrammet til højre. Lediges faglig mobilitet (indekseret) Teknologi 51,6 Top Up 50,0 PB 41,5 EA 53,7 Lediges faglig mobilitet (indekseret) ,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Faglig mobilitet (indekseret) 51,6 27,2 I diagrammet til venstre fremgår uddannelsesområdets indekstal for faglig mobilitet fordelt på respondenter i arbejde/selvstændige og ledige. I arbejde/selvstændige Ledige Efterår 2015 Side 37 af 37
UCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Pædagoguddannelsen
UCN Dimittendundersøgelse 2015 Områderapport for Pædagoguddannelsen Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og metoden bag Side 6 Population og svarprocenter Side
Læs mereUCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Sundhed
UCN Dimittendundersøgelse 2015 Områderapport for Sundhed Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og metoden bag Side 6 Population og svarprocenter Side 6 Usikkerhed
Læs mereUCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Sygeplejerskeuddannelsen
UCN Dimittendundersøgelse 2015 Områderapport for Sygeplejerskeuddannelsen Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og metoden bag Side 6 Population og svarprocenter
Læs mereUCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Business
UCN Dimittendundersøgelse 2015 Områderapport for Business Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og metoden bag Side 6 Population og svarprocenter Side 6 Usikkerhed
Læs mereUCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Teknologiuddannelserne
UCN Dimittendundersøgelse 2017 Områderapport for Teknologiuddannelserne Efterår 2017 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og metoden bag Side 6 Population og svarprocenter
Læs mereUCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Pædagoguddannelsen
UCN Dimittendundersøgelse 2017 Områderapport for Pædagoguddannelsen Efterår 2017 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og metoden bag Side 6 Population og svarprocenter Side
Læs mereUCN Dimittendundersøgelse Områderapport for Sygeplejerskeuddannelsen
UCN Dimittendundersøgelse 2017 Områderapport for Sygeplejerskeuddannelsen Efterår 2017 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og metoden bag Side 6 Population og svarprocenter
Læs mereUCN Dimittendundersøgelse Installatør EL. Teknologiuddannelserne
UCN Dimittendundersøgelse 2017 Installatør EL som er en del af Teknologiuddannelserne Efterår 2017 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og metoden bag Side 6 Population og
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Akademiuddannelse innovation, produkt & produktion som er en del af Teknologi Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 216 Akademiuddannelse i Sundhedspraksis som er en del af Sundhed Efterår 215 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Pædagogiske Diplomuddannelser som er en del af Pædagogik Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 216 Akademiuddannelse i international handel og marked som er en del af Ledelse og Organisation Efterår 215 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater
Læs mereUCN Dimittendundersøgelse Institutionsrapport
UCN Dimittendundersøgelse 2017 Institutionsrapport Januar 2018 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og metoden bag Side 6 Population og svarprocenter Side 6 Usikkerhed ved
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015
Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring
Læs mereSammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015
School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing
1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I GEOGRAFI AALBORG UNIVERSITET AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I BYGGELEDELSE (CAND.SCIENT.TECHN) AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereDimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereOpsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab
School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Diplomingeniøruddannelsen i Kemiteknik
Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015
Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni 2014 Studenter Fokus August 2015 Beskæftigelsesundersøgelsen 2015 Metode... 3 Svarprocent... 4 Undersøgelsernes
Læs mereK A N D I D ATundersøgelsen
K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15
Læs mereVelkommen til Uddannelseszooms dimittendundersøgelse. Vi sætter stor pris på din besvarelse. {Starttekst indsættes}
Velkommen til Uddannelseszooms dimittendundersøgelse. Vi sætter stor pris på din besvarelse. {Starttekst indsættes} Beskæftigelsesstatus 1) Er du eller har du været i job, efter du fuldførte din videregående
Læs mereNyuddannede djøferes kompetencer
Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereAFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN. Friluftsvejleder
AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Friluftsvejleder Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Datagrundlag... 3 Er dimittendundersøgelsen repræsentativ for alle dimittender?... 4 Læsevejledning... 5 Akademiuddannelsen
Læs mere1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER
1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet siden endt uddannelse. Højere grad af målretning - mange ting
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016
Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG AALBORG UNIVERSITET AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereFysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Fysioterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereGlobal Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016
Global Nutrition and Health Dimittendundersøgelse 2016 August 2017 Kolofon Dato 23. august 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Respondenter er dimittender fra januar 2015 og juni 2015 August 2016 Beskæftigelsesundersøgelsen 2016 Metode... 3 Svarprocent... 4 Undersøgelsernes resultater... 4 Arbejdsmarkedet...
Læs mereDimittendundersøgelse 2018
Det Tekniske Fakultet Dimittendundersøgelse 2018 (dækkende årgangene 2015-2017) Civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi TEK Uddannelse Juli 2018 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, juli 2018.
Læs mereSådan fik de jobbet 2016
Ref. MBH/- 26.07.2016 Sådan fik de jobbet 2016 Indhold 1 Indledning...4 2 Metode...4 3 Hovedresultater...6 3.1 Hvilken baggrund kommer dimittenderne med? (Hvad er afgørende for at få første job hurtigt?)...6
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mere1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER
1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Som den første årgang på Idræt var der mange "huller". Der var meget der ikke var styr på og meget
Læs mereDET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I ØKONOMI (SAMFUNDSØKONOMI) AALBORG UNIVERSITET AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for kandidater Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for kandidatdimittender Februar 2017 For 2016 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.
Læs mereProfessionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016
Læs mere9. semester, Kommunikation, København Besvaret af: 22. Har du været i praktik i dette semester?
9. semester, Kommunikation, København Besvaret af: 22 Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Har du været i praktik i dette semester? Hvilke jobfunktioner varetog du på dit praktikophold? -
Læs merePædagoguddannelsen i Jellings relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Jellings relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I MASKINTEKNIK AAU ESBJERG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereLæreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Læreruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen Metropol
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Rapport for kandidatdimittender Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. AU
Læs mereDimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik
Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra
Læs mereDet vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 Velkommen til dimittendundersøgelsen for Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse, som jeg vil opfordre
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereKANDIDATUNDERSØGELSEN
Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2012 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet
Læs mereDimittendundersøgelse
Dimittendundersøgelse Dimission januar og juni 2016 STUDENTER FOKUS august 2016 MJAN Dimittendundersøgelsen 2016... 1 Metode... 1 Svarprocent... 2 Undersøgelsernes resultater i hovedtræk... 2 Læsevejledning...
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereDimittendundersøgelse
1. Hvornår dimitterede du fra KSA? År Måned Dimittendundersøgelse 2. Hvor lang tid gik der fra dimission fra Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde til du fik dit første job? Jeg fik job før jeg var færdig
Læs mereStudenterFokus. Frafaldet på uddannelserne i UC SYD for forårsoptagene i studieårene 2015/ /2018
StudenterFokus Frafaldet på uddannelserne i UC SYD for forårsoptagene i studieårene 2015/2016-2017/2018 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Frafald indenfor det første studieår (overordnet)... 2 Køn...
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi
Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0
Læs mereProfessionsbachelor i Laboratorieteknologi. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 22. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs merePædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation
Læs mereKANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB. Udarbejdet af
Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Folkesundhedsvidenskab 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 22. september 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution... 3 1.4 Population
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mere9. semester, Interaktive Digitale Medier, Aalborg Besvaret af: 18 Hvilke jobfunktioner varetog du på dit praktikophold? - Sæt gerne mere end ét x
Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Praktikevaluering Efterår 2015 9. semester, Interaktive Digitale Medier, Aalborg Besvaret af: 18 Hvilke jobfunktioner varetog du på dit praktikophold?
Læs mereSocialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereDimittendundersøgelse 2012/2013 Civilingeniøruddannelsen i Mekatronik Indledning
Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra
Læs mereErgoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Ergoterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereDet vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2017 Velkommen til dimittendundersøgelsen for akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse,
Læs mereBachelor/diplomingeniørundersøgelsen
Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse
Læs mereStudierelateret Ledelsesinformation Teknologi
År: 2016 Studierelateret Ledelsesinformation Teknologi Årlig status Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Oversigt over uddannelserne tilhørende Teknologi... 3 1.2 Teknologiuddannelserne... 4 2. Ansøgere pr.
Læs mereKANDIDATUNDERSØGELSEN 2014
Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet
Læs mereDimittendundersøgelse 2013
Dimittendundersøgelse 2013 Københavns Erhvervsakademi Rapport December 2013 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Formål og baggrund 3 1.2 Resume 4 1.3 Læsevejledning
Læs mere9. semester, Informationsvidenskab, Humanistisk Informatik, København
9. semester, Informationsvidenskab, Humanistisk Informatik, København Besvaret af: 3 Har du været i praktik i dette semester? Hvor var du i praktik? Københavns Kommune Avaleo Hvilke jobfunktioner varetog
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014, 2015 OG 2016 CAMPUSRAPPORT
Dimittendundersøgelserne 2014, 2015 og 2016 Rapport for Aalborg Universitet, Campus København DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014, 2015 OG 2016 CAMPUSRAPPORT Rapport for DE ORDINÆRE UDDANNELSER AALBORG UNIVERSITET
Læs mere