Test og træning af trafikale færdigheder til brug i sagsbehandlingen af mobilitetshjælpemidler

Transkript

1 Odense Kommune Ældre- og handikapforvaltningen Virksom Dialog - hjælpemidler Trafiktest Test og træning af trafikale færdigheder til brug i sagsbehandlingen af mobilitetshjælpemidler Af Karin Barbé, Anette Pilegaard, Heike Petersen, Birgitte Haar og Mette Andersen 2014

2 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Mål... 4 Generelle færdselsregler Forberedelse a. Påklædning b. Køre-/siddestilling c. Klargøring Trafikale færdigheder a. Observation og risikoforståelse b. Se-reglerne c. Køreprocessen d. Tegngivning e. Påvirkningsfaktorer Kørsel på fortov a. Færdselsregler b. Stabil retning og rigtig placering c. Forudsete forhindringer f.eks. hjørner Kørsel på gang og cykelsti a. Generelt b. Færdselsregler c. Observation og overhaling At krydse en vej a. Generelt b. Forberedelse c. Køreretninger/farezoner d. Observationsteknik Kørsel på vej/kørebane a. Færdselsregler for placering på kørebanen b. Parkerede biler Vejkryds a. Færdselsregler b. Observation, fart og tegn c. Vigepligt d. Placering

3 8. Rundkørsel a. Færdselsregler Kørsel på landevej a. Generelt b. Placering c. Vurdering af fart og afstand d. Personlig sikkerhed Kørsel i mørke a. Generelt b. Sigtbarhed og blænding c. Alder og Syn d. Gode råd for sikker færdsel i mørke Vinterforhold a. Generelt b. Glat underlag c. Løs sne Bykørsel med instruktør a. Generelt b. Lysregulerede kryds c. Kørelærer

4 Trafiktest Indledning Som et led i udviklingsprojektet Kør Godt, har hjælpemiddelafdelingen i Odense Kommune vurderet et behov for, at supplere Kør Godt-metoden med en trafiktest. Norske kolleger har i 1996 udgivet Opplæringsplan Elektriske rullestoler 1 og har givet tilladelse til, at både tekst og billeder i udgivelsen kan benyttes med henblik på at udarbejde en dansk version. Den danske version er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af de fem ergoterapeuter i Odense Kommune, som også deltog i Kør Godt projektet; Karin Barbé, Anette Pilegaard, Heike Petersen, Birgitte Haar og Mette Andersen. Arbejdsgruppen har valgt navnet Trafiktest. Trafiktest indeholder de afsnit fra den norske udgave, som er vurderet at supplere Kør Godt metoden og er tilpasset dansk færdselslov. Endvidere er der indarbejdet nye afsnit f.eks. at færdes i en rundkørsel. Trafiktest er dermed ikke en direkte oversættelse af den norske udgave. Kør Godt projektet havde primært fokus på elkørestole og elscootere, men det er arbejdsgruppens hensigt, at Trafiktest kan benyttes til flere typer af hjælpemidler afhængig af, hvad den enkelte borger har brug for at tilegne sig af trafikale færdigheder. Desuden anser gruppen Trafiktest som et dynamisk værktøj, hvor de elementer udvælges, som af borger og terapeut vurderes relevante, og ikke som en samlet test, hvor alle færdigheder skal testes og evt. trænes i hvert enkelt forløb. Trafiktest indledes med formål, mål og nogle generelle færdselsregler. Den resterende del består af en række kapitler, med hver deres mål, fokus for optræning samt regler knyttet hertil. I flere af kapitlerne er tegninger udvalgt som illustration og forklaring. Der kan være indholdsmæssige overlap i kapitlerne, f.eks. i forhold til færdselsregler, men dette er valgt i henhold til, at materialet ikke nødvendigvis anvendes i sin helhed. 1 Opplæringsplan var et samarbejdsprojekt mellem Hedmark Trafikksikkerhetsutvalg, Statens Vegvesen, Hedmark, Norges Handikapforbund, Hedmark, Hamar Politikammer og Hjelpemiddelcentralen i Hedmark. Statens vegvesen Hedmark, sekretariat for Hedmark traffiksikkerhetsutvalg Parkgaten 54, 2300 Hamar tlf:

5 Formål Formålet med Trafiktest er, at brugere af mobilitetshjælpemidler, gennem optræning af færdigheder, mindsker risici for at forvolde skade på sig selv, andre eller hjælpemidlet. Mål Brugeren skal gennem undervisning tilegne sig den nødvendige viden og færdigheder til at kunne færdes i forskellige omgivelser, undgå farlige situationer samt at komme til skade. Brugeren skal kunne færdes i overensstemmelse med færdselsreglerne. Generelle færdselsregler Ifølge Færdselsloven (FL) 3 gælder for alle trafikanter at: "De skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen." Stk. 2. Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af justitsministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen. 4

6 1. Forberedelse Mål: At brugeren er bedst muligt forberedt til køreturen. 1a. Påklædning Det er vigtigt at klæde sig på efter forholdene. Påklædningen skal være funktionel og passe til årstid og det aktuelle vejr, f.eks. regnslag, kørepose, handsker. En trafikant, der fryser, er en dårlig trafikant. 1b. Køre-/siddestilling Find en god siddestilling sammen med brugeren: Fødderne skal være rigtigt placeret på fodpladen/-støtten Lårene skal være godt understøttet Brugeren skal sidde stabilt, brug evt. puder, kropsstøtte, sele og lignende. Vær opmærksom på bevægelighed og mulighed for at se frem. 1c. Klargøring Evt. tilpasning og brug af sikkerhedssele Evt. indstilling af spejl med mulighed for justeringer, når siddestillingen ændres Gør brugeren opmærksom på, hvilket synsområde spejlene dækker 5

7 Tag udgangspunkt i betjeningsvejledningen og kontroller at: der er strøm nok (batterikapacitet) der er nok luft i dækkene lysene virker styrefunktionen er ok Indøv rutinerne for ladning af batteri og træn fri-/ tilkobling af motorerne. 6

8 2. Trafikale færdigheder Mål: Brugeren skal have grundlæggende viden om vigtige begreber vedrørende trafikale færdigheder. 2a. Observation og risikoforståelse Når vi færdes i trafikken, søger vi altid efter informationer fra vores omgivelser. Dette er en nødvendighed for at kunne færdes trygt. Jo mere information vi får, jo mere sikkert kan vi færdes. Vi ønsker først og fremmest at reducere risikoen for, at der opstår ulykker, men vi har også en pligt til at give andre den nødvendige opmærksomhed, sådan at vi kan bidrage til den bedst mulige afvikling af trafikken. Da vi har en begrænset kapacitet, kan der imidlertid blive for mange informationer at forholde sig til på samme tid. Her er det vigtigt, at vi som trafikanter er i stand til at opfatte de informationer, som vi har mest brug for og udelukke uvæsentlige informationer. Dette er svært og kræver både viden, erfaring og rigtig se- teknik. 2b. Se-reglerne Brugeren skal kunne mestre enkle se-regler. Se-reglerne er en metode til at opnå en vis systematik ved indhentning af information i trafikken: 1. Se langt frem (tidlig information) 2. Bevæg blikket (styre blikket) 3. Få overblik (sorter uvigtige ting fra) 4. Bliv set og forstået (tegn, placering, fart) 5. Se efter sideveje (vær opmærksom) Anvendelse af se-reglerne Fordi trafikken rundt omkring os og vi selv er i stadig bevægelse, må vi forsøge at følge med i, hvad der sker flere steder samtidig. Vi har to typer syn: sidesyn og skarpsyn. Sidesynet dækker alt foran os i en bredde på 180 grader. Sidesynet registrerer imidlertid bedst store ting, og ting som bevæger sig. For at finde ud af, hvad vi ser i sidesynet, må vi flytte blikket. Til dette bruger vi skarpsynet. Vores syn anvendes derfor sådan, at vi til enhver tid har en fornemmelse af, hvad der sker i sidesynet. Vi retter derefter skarpsynet mod de ting, som vækker vores opmærksomhed. For at få mest mulig gavn af sidesynet, er det vigtigt, at vi er opmærksomme. Vores evne til at opfatte er meget afhængig af, om vi er indstillet på, at noget kan ske. 7

9 Eftersom det kan være vanskeligt for andre trafikanter at se brugeren, er det specielt vigtigt at lægge vægt på regel nummer 4 bliv set og forstået Motiver brugeren ved at drøfte behovet for observationer i forskellige situationer. 2c. Køreprocessen For at handle rigtigt i trafikken er brugeren afhængig af god observationsevne, at han/hun har opfattet situationen rigtigt og foretaget en korrekt afgørelse/handling. Handlingen kan f.eks. være ændring af farten, tegngivning, retningsændring eller en kombination af flere ting. Udgangspunktet for en rigtig afgørelse og en rigtig handling er, at observationen har fungeret. Det er derfor vigtigt at lægge vægt på denne del af oplæringen. 2d. Tegngivning Brugeren vurderer aktuel tegngivning efter at have skabt sig et overblik over situationen. Tegn skal være tydelige og gives i god tid. Vær opmærksom på, at mange eldrevne køretøjer er meget lydsvage og dermed svære at høre. Øv i trygge omgivelser efter nedenstående vejledning: Godt greb om styret/joystick Kig fremad og bagud Giv tegn Kontrolblik bagud Langsom start Jævn fart Langsom standsning 2e. Påvirkningsfaktorer Opmærksomhed og ydeevne reduceres, hvis brugeren er i psykisk ubalance, er træt, syg, eller har indtaget visse former for medikamenter. Dette kan påvirke de trafikale færdigheder. Vær specielt opmærksom på, hvordan brug af medicin/rus- og nydelsesmidler kan påvirke kørefærdighederne! Tag evt. en læge med på råd. 8

10 3. Kørsel på fortov Mål: Brugeren skal kunne færdes på fortov på en god og sikker måde. 3a. Færdselsregler Hvis der køres med en hastighed under 6 km/t, skal brugeren i henhold til færdselsloven benytte fortov, gangsti eller rabat, dog ikke midterrabat. Brugeren må kun køre på cykelsti og kørebane, hvis ikke der findes fortov, gangsti eller egnet rabat. 3b. Stabil retning og rigtig placering Det er afgørende, at brugeren har en god observationsteknik og kan holde en stabil retning. Begynd træningen på et sted, hvor der ikke er ret meget trafik. Brugeren skal være opmærksom på at vælge en hensigtsmæssig placering før et sving, og brugeren skal tidligt vælge sin placering af hensyn til andre fodgængere. Brugeren skal også lære at give plads til modkørende trafikanter. 3c. Forudsete forhindringer f.eks. hjørner Lær brugeren at være opmærksom på, at der kan dukke andre trafikanter/fodgængere op rundt om et hjørne, ud af en port og lignende. Farten må ikke være for høj, måske er der behov for at stoppe pludseligt. Det er vigtigt at give tegn før kursændring og væsentlig ændring af placering. 9

11 4. Kørsel på gang og cykelsti Mål: Brugeren skal kunne færdes på en god og sikker måde ved kørsel på gang-/cykelsti. 4a. Generelt En gang-/cykelsti er ofte godt skærmet og et trygt sted at færdes. Gør dog brugeren opmærksom på, at der kan være flere trafikantgrupper, som benytter gang-/cykelsti, og flere af dem kører med høj fart. 4b. Færdselsregler Når der køres med en hastighed over 6 km/t, skal brugeren forholde sig som cyklist. Færdselsloven angiver, at brugeren må køre på en cykelsti i højre side. Brugeren skal tilpasse hastigheden, så han/hun ikke er til fare eller ulempe for den øvrige færdsel på cykelstien. Hvis køretøjet pga. dets bredde er til gene for andre på cykelstien, må brugeren i stedet benytte vejen. Brugeren skal holde en stabil retning og se sig godt for, før han/hun skal krydse venstre side af cykelstien, f.eks. i forbindelse med et venstresving. 4c. Observation og overhaling Brugeren skal lære at orientere sig godt både fremad og bagud. Husk brugeren på, at både cyklister, fodgængere samt brugere af kørestole og elscootere er så godt som "lydløse". Ved at være godt orienteret kan brugeren undgå at blive bange, når trafikanter med en højere hastighed overhaler, og dermed undgå en evt. ukontrolleret manøvre og i værste fald sammenstød med en medtrafikant. Brugeren skal give god plads til andre og holde en stabil retning. 10

12 5. At krydse en vej Mål: Brugeren skal kunne krydse vejen på en god og sikker måde. 5a. Generelt At krydse en vej er en farlig og krævende manøvre. Se og bliv set! Øvelsen kræver et godt samarbejde med de andre trafikanter. 5b. Forberedelse Vælg et sikkert sted, helst hvor der findes en fodgængerovergang. Højre side af fodgængerfeltet skal benyttes. Det er vigtigt at have godt greb om joysticket/styret, og at være placeret så tæt på kørebanen, at udsynet er bedst muligt. Det er vigtigt at være opmærksom, selv om man i et fodgængerfelt og har forkørselsret. F.eks. skal brugeren sikre sig, at andre trafikanter standser, og selv undgå pludselig igangsætning, hvor andre trafikanter forventer at brugeren holder stille. 5c. Køreretninger/farezoner Hvorfra kommer de forskellige trafikanter? Lad brugeren øve sig i at vurdere, hvor lang tid en krydsning tager, og hvor langt en bil kan køre på samme tid. 5d. Observationsteknik Brugeren skal hurtigt kunne se til forskellige sider og få øjenkontakt med andre trafikanter. Husk at øv kontrolblik til begge sider ved start og gentage dette undervejs. Hurtig krydsning er vigtig. Øv, at køre hurtigt, bestemt og så vidt muligt i lige linje over vejen. 11

13 6. Kørsel på vej/kørebane Mål: Brugeren skal kunne færdes på vej/kørebane på en god og sikker måde. 6a. Færdselsregler for placering på kørebanen Gående max 6 km/t Brugeren er fodgænger, når de kører 6 km/t eller derunder. Gående skal benytte fortov, gangsti eller rabat, dog ikke midterrabat. Cykelsti eller kørebane må kun benyttes, når der ikke findes, fortov, gangsti eller egnet rabat. Gående som benytter kørebanen skal i disse tilfælde som hovedregel gå yderst i venstre side af vejen. Den gående kan dog gå i modsatte side, hvis pågældende ellers ville blive udsat for fare, eller hvis særlige omstændigheder tilsiger det (FL 10). Det kan være hensigtsmæssigt at benytte højre side, da det vil give en bilist bedre mulighed for at vælge et sted, hvor der kan overhales. Brugeren må da være specielt opmærksom på trafikken bagfra. Vurdér de aktuelle forhold! 'Cyklister' fart over 6 km/t Med en fart på over 6 km/t betragtes brugeren som cyklist, og skal holde så langt til højre som muligt, dvs. placere sig i den vognbane der er yderst til højre i færdselsretningen. Er der anlagt særlige baner for forskellige færdselsarter, f.eks. cykelsti skal denne benyttes (FL 14-15). Køretøjer med tre eller flere hjul må aldrig føres ved siden af lignende køretøj. Der må dog godt overhales. Brugeren skal være særlig opmærksom på at placere sig i sikker afstand fra vejkanten, som kan være en høj asfaltkant eller løst/glat underlag. Afstanden til andre trafikanter skal afpasses på en sådan måde, at der ikke er fare for påkørsel. 6b. Parkerede biler Parkerede biler vil ofte repræsentere en hindring. Ved passage af parkeret bil, skal brugeren tidligt forberede sig ved at: Benytte korrekt se-teknik Vælge rigtigt tidspunkt i forhold til øvrig trafik Gøre sig synlig på et tidligt tidspunkt Foretage en hurtig og præcis manøvre 12

14 7. Vejkryds Mål: Brugeren skal kunne køre ind mod og gennem vejkryds på en god og sikker måde. 7a. Færdselsregler Gående Gående, der krydser en kørebane, skal udvise forsigtighed og passagen skal ske lige over kørebanen uden unødigt ophold og fortrinsvis i tilslutning til vejkryds. Fodgængerfelt skal benyttes, hvis et sådan findes. Findes fodgængerbro eller tunnel, skal disse om muligt benyttes (FL 10). 'Cyklist' Før vejkryds, skal brugeren fortsat holde til højre på vejen, uanset hvilken retning denne skal efterfølgende. Er der vognbaner markeret til højresvingsbrug, er det tilladt at placere sig ved linjen til nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt højresvingende, hvis brugeren skal lige ud eller foretage venstresving. Korrekt venstresving foretages ved at fortsætte gennem krydset til dets modsatte side, stoppe op, og først foretage svingningen når det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel (FL 49). 7b. Observation, fart og tegn Trafikbilledet kan være svært og kompliceret, og det er derfor en god idé at nærme sig et kryds stille og roligt. Brugeren skal lære at udnytte sigtbarheden bedst muligt og indhente information så tidligt som muligt ved at bevæge blikket fra side til side samt orientere sig i evt. spejle. Farten nedsættes, så der ikke er 'tidspres' under observationen. Blikket bevæges også ved kørsel ind i selve krydset. Andre trafikanter henter deres information om brugeren ud fra, hvilken placering denne vælger, hvilken fart køretøjet har samt øjenkontakt med brugeren. Ved sving i krydset er det en god idé, at retning angives ved blinklys eller andet tegn (række arm ud) i god tid. 7c. Vigepligt Som gående har brugeren ingen formel vigepligt for nogen, men skal forvisse sig om, at krydsning kan ske uden fare. Brugeren skal være opmærksom på, at bilister fra højre kan fejlfortolke deres vigepligt, hvis de regner brugeren som 'cyklist' i stedet for gående. 7d. Placering Når brugeren nærmer sig et kryds, må denne vælge placering og fart jf. reglerne beskrevet under 7a., afhængig af hvordan trafiksituationen er. 13

15 Ved højresving placerer brugeren sig så godt som muligt til højre, og svinget gøres så lille som muligt. Tilsvarende ved venstresving fra venstre side af vejen. Ro og bevægelighed i blikket er vigtigt. Kryds med lysregulering og uden fortov må øves specielt, hvis det vurderes relevant for den enkelte bruger. 14

16 8. Rundkørsel Mål: Brugeren skal kunne køre ind, rundt og ud af en rundkørsel på en god og sikker måde. Rundkørsler er i de senere år, ifølge 'Rådet for Sikker Trafik', blevet mere almindelige som erstatning for kryds. Arbejdsgruppen vurderede derfor, at det er vigtigt at have færdsel i rundkørsel med i Trafiktest. Rundkørsler findes i mange udgaver og kan være helt uden afmærket cykelfelt eller have et cykelfelt med malede cyklistsymboler. Andre rundkørsler er forsynet med en egentlig cykelsti, der er afgrænset fra bilernes kørebane med en kantsten eller en bred rabat. 8a. Færdselsregler Færdselsloven oplyser ikke, hvordan cyklister og fodgængere bør færdes i rundkørsler. Uanset om brugeren er gående eller kørende i en rundkørsel anbefaler 'Rådet for Sikker Trafik', at få øjenkontakt med de andre trafikanter, når veje krydses i rundkørslen. De opdeler færdsel i rundkørsler for cyklister i tre faser, og dette vurderer vi, er de regler brugerne skal følge, når de kører over 6 km/t: På vej ind På vej rundt På vej ud På vej ind På vej ind i rundkørslen har man ubetinget vigepligt. Det vil sige, at cyklisten skal holde tilbage for trafikanter inde i rundkørslen og først cykle ind, når der er fri bane. På vej rundt Trafikanter, der skal ind i eller ud af rundkørslen, skal holde tilbage for kørende inde i rundkørslen. Men cyklister kan blive overset. Det sikreste er at få øjenkontakt med f.eks. bilisten før bilen passeres. På vej ud Man cykler ud af en rundkørsel på samme måde, som man foretager et højresving. Cyklisten skal se sig tilbage og række hånden ud til højre. 15

17 9. Kørsel på landevej Mål: Brugeren skal kende konsekvenserne af, og indrette sig i forhold til, at anden trafik bevæger sig med større hastighed. 9a. Generelt For enkelte brugere kan det være relevant, at en del af oplæringen foregår på landevej. Der tages udgangspunkt i principperne fra 6. kørsel på vej/kørebane og evt. fra 7. Vejkrydset samt 8. Rundkørsel. 9b. Placering Uanset, om brugeren vælger at placere sig i venstre eller højre side af vejen, er det vigtigt at være opmærksom på, at biler nærmer sig med stor hastighed. Forskellige hastigheder kan omregnes til m/sek., så brugeren kan tage sine forholdsregler og give plads til hurtige køretøjer. Ved kørsel i højre side, bør der lægges speciel vægt på brug af spejle og sikkerhedsmarginer på begge sider af køretøjet. 9c. Vurdering af fart og afstand Det kan være svært at vurdere andre trafikanters fart og afstand. Der kan opstå særlig farlige situationer, hvis modgående kørebane skal krydses ved svingning ind på sidevej. Ofte begår vi den fejl, at vi vurderer andre trafikanters fart mindre end den er og afstanden til andre trafikanter større end den er. 9d. Personlig sikkerhed Kørestolen eller scooterens rækkevidde kan være en begrænsning over større afstande. Det bør derfor sikres, at udstyret er tilpasset et evt. ufrivilligt stop, hvor det kan tage tid, inden hjælpen når frem. Evt. kan drøftes behov for hjelm, der kan være en øget tryghed. 16

18 10. Kørsel i mørke Mål: Brugeren skal kunne færdes i mørke på en god og sikker måde. 10a. Generelt Brugere af kørestole og scootere vil som fodgængere og cyklister være særlig udsat. Især biltrafikken kan være en stor udfordring. Afstande hvorfra føreren af en bil kan se brugere af kørestole og scootere: Lys Uden refleks/lys Med refleks/lys Fjernlys Ca. 100 m. Ca. 400 m. Nærlys Ca. 40 m. Ca. 150 m. Nærlys ved møde Ca. 25 m. Ca. 80 m. Brugeren må sørge for sin egen sikkerhed ved at bruge lys og refleksanordninger. 10b. Sigtbarhed og blænding Skarpsynet bliver stærkt reduceret i mørke og mange detaljer forsvinder. Dårligt lys gør at kontraster bliver sværere at skelne og mindre markerede. Reel blænding er den type blænding, man kan opleve, når man kører mod lav morgen- eller aftensol. Den er forskellig fra blænding af modkørende biler, der snarere er et irritationsmoment. Her er det vigtigt at brugeren lærer at se væk fra billygterne og frem mod højre vejkant (ved færdsel i højre side). 10c. Alder og Syn Vores syn er bedst i 20 års alderen. I 40 års alderen kræves ca. dobbelt så meget lys og i 60 års alderen 4-5 gange så meget lys. Det er derfor en god idé at tjekke synet, hvis der er tvivl om evne til at færdes i mørke. 10d. Gode råd for sikker færdsel i mørke Gode lygter og refleksanordninger både foran og bagpå køretøjet. Lys og reflekser skal være rengjorte og i orden Lyst tøj reflekterer lyset fra andre køretøjer godt. En god refleksvest gør det lettere for andre trafikanter at opdage brugeren Undgå at kør langt og med slidt batteri i mørke, med risiko for at løbe tør for strøm. Et køretøj i vejkanten uden lys er sværere at se og risiko for uheld øges. Planlæg turen/køreruten nøje og kør evt. en omvej hvis det giver mulighed for, at fortov eller gang/cykelsti kan benyttes Medbring evt. lommelygte 17

19 11. Vinterforhold Mål: Brugeren skal blive fortrolig med manøvrering under vinterforhold samt blive opmærksom på den nødvendige planlægning og passende påklædning. 11a. Generelt Planlæg turen efter at batteriet ikke har så stor kapacitet i koldt vejr. Vælg påklædning efter vejrforholdende. 11b. Glat underlag Træn bremsning med forskellige hastigheder, gerne med hurtige stop. Sammenlign bremselængder Gennemfør langsomme og hurtige styreøvelser i kombination med at farten øges, og der bremses. Diskuter erfaringerne sammen med brugeren 11c. Løs sne Det er vigtigt at være opmærksom på, at sneen kan skjule glatte områder. Vær opmærksom på temperaturens betydning for køreforholdene. 18

20 12. Bykørsel med instruktør Mål: Brugeren skal kunne færdes trygt under krævende trafikforhold i samspil med instruktøren 12a. Generelt Brugeren må lære pludselige forandringer i trafikbilledet. Køretøjet vil kunne blive opfattet som langsomt og ufarligt. Øv f.eks. besøg i butikker i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Træn til selvhjælp men med bevidstgørelse om evt. behov for hjælp fra andre. 12b. Lysregulerede kryds Brugeren skal sættes godt ind i, hvordan lyssignaler fungerer, og hvilke regler der er. 12c. Kørelærer Ved tvivl, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at teste brugerens kørefærdigheder i trafikken eller ved mere kompleks køretræning, kan en kørelærer inddrages. 19