Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne"

Transkript

1 Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på professionsbacheloruddannelser?

2

3 INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne 1 Resultater og perspektivering Svag sammenhæng mellem karakterer og frafaldsrisiko Høje karakterer hænger sammen med lav ledighed Frafaldet er mindst i kvote 2 det kan blandt andet skyldes forskellig selektion ind i kvote 1 og kvote Studerende, der ikke er optaget på deres 1. prioritet, har større frafaldsrisiko særligt dem med høje karakterer Sammenhængen mellem gymnasiale karakterer og frafald er ikke ens for forskellige gymnasiale uddannelser Den gennemsnitlige sammenhæng dækker over store forskelle mellem uddannelser Perspektivering 7 2 Indledning 9 3 Gymnasiale karakterers betydning på professionsbacheloruddannelser Studerende med lave og høje karakterer har større frafaldsrisiko end studerende med middelkarakterer Høje karakterer hænger sammen med lav ledighed Studerende, der ikke er optaget på deres 1. prioritet, har større sandsynlighed for at falde fra Sammenhængen mellem gymnasiale karakterer og frafald er ikke ens for forskellige gymnasiale uddannelser Karakterer hænger sammen med frafald på forskellige måder på forskellige uddannelser Frafaldet er mindre i kvote 2 men der er betydelige forskelle mellem uddannelser 17 Appendiks A Litteraturliste 18 Danmarks Evalueringsinstitut 3

4 Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne 1 Resultater og perspektivering I dette notat undersøges sammenhængen mellem gymnasiale karakterer og studerendes frafald samt efterfølgende ledighed for professionsbacheloruddannelser. Formålet med analyserne er at belyse, i hvilken grad det gymnasiale karaktergennemsnit udgør et relevant optagelseskriterium på professionsbacheloruddannelser. Tilsvarende notater er udarbejdet for erhvervsakademiuddannelser og universitetsuddannelser (EVA, 2018a, 2018b). Optagelsessystemet fordeler hvert år mange tusinde studiepladser blandt et endnu større antal håbefulde unge, der søger ind på de videregående uddannelser. Karaktergennemsnittet udgør det afgørende kriterium for at blive optaget gennem kvote 1 på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser. Anvendelsen af karaktergennemsnittet møder dog jævnligt kritik fra flere sider. Eksempelvis foreslog Kvalitetsudvalget 1, at man helt skulle se bort fra karakterer over 7 og i stedet optage studerende på baggrund af et bredere grundlag som fx motiverede ansøgninger, optagelsessamtaler eller prøver - blandt andet ud fra en betragtning om, at en sådan omlægning ville nedbringe frafaldet. Såfremt det gymnasiale karaktergennemsnit er et godt redskab til at forudsige frafald, risikerer man dog at opnå det modsatte, hvis man ser bort fra karaktererne. Det er derfor relevant at undersøge, om der kan påvises en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet og de studerendes frafaldsrisiko. Andre argumenterer for, at man i stedet bør øge andelen, der optages via kvote 2, inden for rammerne af det eksisterende optagelsessystem. Som input til denne debat sammenligner notatet ligeledes frafaldet i henholdsvis kvote 1 og kvote 2. Frafald udgør ikke det eneste relevante succeskriterium for optagelsessystemet. Som supplement til frafaldsanalyserne undersøges sammenhængen mellem karaktergennemsnit og de studerendes ledighed, året efter at de bliver færdige, derfor også. Datagrundlaget udgøres af alle påbegyndte uddannelsesforløb på professionsbacheloruddannelser på danske professionshøjskoler i 2016 for ansøgere, der har søgt gennem Den Koordinerede Tilmelding. Datagrundlaget for analyserne af ledighed er baseret på uddannelsesforløb, som er afsluttet i Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser ( Danmarks Evalueringsinstitut 4

5 Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for frafald Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Resultater og perspektivering 1.1 Svag sammenhæng mellem karakterer og frafaldsrisiko Analyserne viser, at der ikke kan påvises en stærk sammenhæng mellem det gymnasiale karaktergennemsnit og frafald på professionsbacheloruddannelserne, jf. figur 1 nedenfor. Mens der kan påvises en svag negativ sammenhæng for studerende med karaktergennemsnit under 7, er der en svag positiv sammenhæng for studerende med højere karaktergennemsnit. Dette dækker dog over betydelige forskelle mellem de specifikke uddannelser, jf. nedenfor. FIGUR 1.1 Sammenhæng mellem gymnasialt karaktergennemsnit og førsteårsfrafald på professionsbacheloruddannelser på professionshøjskolerne 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på baggrund af Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Note: Estimeret på baggrund af studieforløb, der er påbegyndt i Der er kontrolleret for uddannelsesspecifikke forhold samt optagelseskvote. 1.2 Høje karakterer hænger sammen med lav ledighed Analysen viser, at studerende med høje gymnasiale karaktergennemsnit gennemsnitligt set har mindre sandsynlighed for at blive ledige efter endt uddannelse. For studerende med et karaktergennemsnit på 4 er sandsynligheden for ledighed i gennemsnit 5,5 %, mens den for studerende med et karaktergennemsnit på 10 gennemsnitligt set er 2,8 %. Forskellen på knap 3 procentpoint svarer til, at studerende med karaktergennemsnit på 4 har knap dobbelt så høj ledighed som studerende med karaktergennemsnit på Frafaldet er mindst i kvote 2 det kan blandt andet skyldes forskellig selektion ind i kvote 1 og kvote 2 Når vi sammenligner frafaldet i kvote 1 og kvote 2, tegner der sig dog et sammensat billede. Overordnet set er frafaldet 6 procentpoint mindre i kvote 2 end kvote 1. Når vi ser på de otte største professionsbacheloruddannelser hver for sig, viser det sig, at der er stor forskel mellem uddannelserne. Mens frafaldet er mindre i kvote 2 end i kvote 1 på fem af de otte uddannelser (ernæring og sundhed, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut og pædagog), er der også på to uddannelser tendens til, at frafaldet er større i kvote 2 end i kvote 1 (offentlig administration og bioanalytiker). Danmarks Evalueringsinstitut 5

6 Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Resultater og perspektivering Når frafaldet generelt er mindre i kvote 2 end i kvote 1, kan det imidlertid ikke betragtes som en effekt af kvote 2-optag. Studerende, der optages via kvote 2, kan nemlig ikke som helhed betragtes som sammenlignelige med studerende, der optages via kvote 1. Det er fx oplagt, at studerende der er afklarede med deres studievalg, er mere tilbøjelige til at søge via kvote 2, mens studerende der er uafklarede, vil være mere tilbøjelige til at udskyde beslutningen. Forskellen mellem kvote 1 og kvote 2 kan altså skyldes, at man selekterer en bestemt gruppe, som også ville have mindre frafaldsrisiko, hvis de i stedet havde søgt via kvote 1. Og hvis det er tilfældet, kan forskellene udelukkende være udtryk for selektion. En effektanalyse ville derfor kræve et mere nuanceret og solidt undersøgelsesdesign. Forskellene mellem uddannelserne viser dog, at det kan have stor betydning, hvordan man tilrettelægger optaget i kvote Studerende, der ikke er optaget på deres 1. prioritet, har større frafaldsrisiko særligt dem med høje karakterer For studerende, der er blevet optaget på deres førsteprioritet, er der, i tråd med det generelle billede, ikke en stærk sammenhæng mellem det gymnasiale karaktergennemsnit og den estimerede frafaldssandsynlighed inden for det første år. Det er ikke overraskende, da langt hovedparten (omkring otte ud af ti) optages på den uddannelse, de havde som førsteprioritet. Analyserne viser derudover, at studerende på professionsbacheloruddannelser, der ikke er blevet optaget på deres 1. prioritet, generelt falder mere fra. Det gælder særligt for studerende med høje karakterer, som er blevet optaget på deres 2. prioritet eller en lavere prioritet. 1.5 Sammenhængen mellem gymnasiale karakterer og frafald er ikke ens for forskellige gymnasiale uddannelser Sammenhængen mellem gymnasialt karaktergennemsnit og frafaldsrisiko varierer alt efter de studerendes gymnasiale baggrund. For stx ligner sammenhængen meget det generelle billede, hvor der kan påvises en svag sammenhæng, som er negativ for studerende med karaktergennemsnit under 7 og positiv for studerende med højere karaktergennemsnit. For studerende med hf-baggrund kan der ikke påvises en sammenhæng, mens sammenhængen for studerende med hhx-baggrund er negativ. 1.6 Den gennemsnitlige sammenhæng dækker over store forskelle mellem uddannelser Der er markante forskelle mellem uddannelserne, hvad angår sammenhængen mellem karaktergennemsnit og frafaldssandsynlighed. For de seks uddannelser, som indgår i analysen, er der tre, hvor sammenhængen er positiv, to, hvor der ikke er nogen sammenhæng, og én, hvor sammenhængen er negativ. På nogle uddannelser hænger høje karaktergennemsnit altså sammen med en 2 En forklaring kan også være, at uddannelserne bruger flere kriterier i kvote 2, modsat kvote 1, hvor karaktergennemsnittet er det eneste kriterium. Fx anvender man flere steder karakterer som ét af flere kriterier i kvote 2. I så fald er det altså ikke et spørgsmål om, at man bruger andre kriterier i kvote 2, som er bedre end karakterer, men nærmere, at man ud over karakterer også vurderer ansøgerne på en række andre kriterier, der også han have relevans for de studerendes frafaldssandsynlighed. Danmarks Evalueringsinstitut 6

7 Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Resultater og perspektivering stor frafaldssandsynlighed, mens det er omvendt på andre uddannelser. Det understreger vigtigheden af at interessere sig for sammenhængen på den specifikke uddannelse, hvis man overvejer at ændre på optaget. 1.7 Perspektivering Optag på baggrund af karakterer kan ikke påvises at mindske frafaldet Resultaterne viser, at der ikke kan påvises en stærk sammenhæng mellem gymnasiale karakterer og frafaldssandsynlighed. Selvom sammenhængen kan se anderledes ud på specifikke uddannelser, har resultaterne alligevel relevans for den overordnede indretning af optagelsessystemet: På baggrund af analyserne kan optaget af en stor andel af studerende på baggrund af karaktergennemsnit ikke påvises at bidrage til at mindske frafaldet. Der kan dog være andre grunde til at opretholde denne form for optagelsespraksis. Andre grunde til at optage studerende på baggrund af karakterer Selvom frafald udgør en væsentlig udfordring for danske professionshøjskoler, bør optagelsessystemet ikke udelukkende vurderes på dets bidrag til at nedbringe frafaldet på uddannelserne. For det første må studerende med høje gymnasiale karakterer formodes at kunne bidrage til at styrke det faglige niveau. Selvom man har svært ved at fastholde studerende med høje karakterer, kan det at optage på baggrund af karaktergennemsnit altså alligevel være attraktivt for uddannelserne fagligt set. For det andet viser analyserne også, at studerende med høje karakterer er efterspurgte på arbejdsmarkedet, når de er blevet færdige med uddannelsen (på tværs af de tre sektorer). Set fra et aftagerperspektiv kan det således være attraktivt, at der optages studerende med høje karakterer. Dertil kommer en række mere generelle overvejelser om fordele og ulemper ved karakteroptag, fx ressourceforbruget forbundet med forskellige optageformer, den sociale profil i optaget osv. (se fx EVA, 2015b, 2018c). Sammenhængen mellem karakterer og frafald er mindre stærk på professionsbacheloruddannelser sammenlignet med andre sektorer Sammenlignet med de andre to store uddannelsessektorer er sammenhængen mellem karakterer og frafald mindre stærk på professionsbacheloruddannelser. På universiteterne er der en stærk sammenhæng mellem karaktergennemsnit og frafald, mens den tredje store sektor, erhvervsakademiuddannelserne, ligger mellem de to øvrige sektorer med en moderat negativ sammenhæng mellem karaktergennemsnit og frafald. Dermed vil man i mindre grad opnå et mindre frafald på professionsbacheloruddannelserne, når man optager på baggrund af karaktergennemsnittet, sammenlignet med de øvrige to sektorer. Det kan tale for, at man orienterer sig mod alternative optageformer, som kan skræddersyes til de kompetencer, som er relevante for den specifikke professionsbacheloruddannelse, hvilket man også gør flere steder, fx på læreruddannelsen. Igen bør man dog huske på, at karaktererne faktisk ser ud til at være relevante fra et aftagerperspektiv, jf. ovenfor. Fordeling mellem kvote 1 og kvote 2 bør overvejes Uanset at der kan være flere grunde til at holde fast i at optage studerende på baggrund af karaktergennemsnit, giver resultaterne anledning til at overveje, om balancen mellem kvote 1 og kvote 2 er den rigtige ude på de enkelte uddannelser. Blandt de studerende, som søgte en professionsbacheloruddannelse gennem Den Koordinerede Tilmelding i 2016, blev 44 % optaget gennem kvote 2. Dermed optages en langt større andel via kvote 2 på professionsbacheloruddannelser, hvilket er Danmarks Evalueringsinstitut 7

8 Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Resultater og perspektivering en stor andel sammenlignet med universitetsbacheloruddannelser, hvor det kun er 12 %. 3 Resultaterne kan siges at bakke op om denne forskel, eftersom karaktergennemsnittet ikke i samme grad kan påvises at udgøre et relevant optagelseskriterium på professionsbacheloruddannelserne. Når man overvejer fordelingen mellem kvote 1 og kvote 2, bør man have med i betragtning, at et ændret kvote 2-optag kan ændre den samlede studenterpopulation, hvilket kan forventes at have betydning for alle studerende. På de uddannelser, hvor høje karakterer er forbundet med større frafaldsrisiko, kan man således godt forestille sig, at et ændret kvote 2-optag kan udgøre et vigtigt bidrag med hensyn til en bedre fastholdelse af studerende med høje karakterer. Introduktionen af optagelsessamtaler på læreruddannelsen er et eksempel på dette. Før indførelsen af optagelsessamtaler havde studerende med høje karakterer stor frafaldsrisiko, mens de efterfølgende er den gruppe med mindst frafaldsrisiko sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit (EVA, 2017). Skærpede krav på uddannelser uden karakterkrav Indførelsen af optagelsessamtaler på læreruddannelsen er et eksempel på, at man er lykkedes med at stille større krav til ansøgere, selvom man mange steder på uddannelsen ikke tidligere har haft karakterkrav, da der ikke var nok ansøgere til studiepladserne. Det er på mange måder en lovende tilgang for uddannelser, hvor der i dag ikke er noget karakterkrav eller kvote 2-optag, og hvor man oplever udfordringer med det faglige niveau eller motivationen blandt de studerende. På læreruddannelsen har indførelsen af optagelsessamtaler bidraget til at mindske frafaldet i løbet af det første år. I begyndelsen medførte det et dyk i antallet af ansøgere samlet set, men antallet er dog kommet tilbage på niveau siden. Samtidig har man fået flere ansøgere med karaktergennemsnit over karakterkvotienten på 7, hvilket også kan være attraktivt fagligt set (ibid.). Ikke en one-size-fits-all-løsning til indretningen af optagelsessystemet I forlængelse af ovenstående analyser bør man huske på, at der næppe findes én generel løsning på, hvordan optagelsessystemet indrettes bedst i de forskellige sektorer. Uddannelsesinstitutionerne har i vid udstrækning frihed til selv at afgøre forholdet mellem optaget i kvote 1 og kvote 2, ligesom der er flere forskellige mulige kriterier, der kan anvendes som optagelseskriterier i kvote 2. Konkrete udfordringer og viden om sammenhængen mellem karakterer og frafald på den specifikke uddannelse bør spille en vigtig rolle for, hvordan de forskellige muligheder, som institutionerne har inden for det eksisterende optagelsessystem, forvaltes bedst muligt. 3 En del af forskellen kan forklares med, at der optages markant flere, som ikke har et karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, på professionsbacheloruddannelserne. Denne gruppe udgør 30 % af optaget gennem kvote 2 i opgørelsen. Det er ligeledes langt størstedelen af professionsbacheloruddannelserne (ni ud af ti), som har kvote 2-optag. Danmarks Evalueringsinstitut 8

9 Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne 2 Indledning Optagelsessystemet fordeler hvert år mange tusinde studiepladser til et endnu større antal håbefulde unge, der søger ind på de videregående uddannelser. Karaktergennemsnittet udgør det afgørende kriterium for at blive optaget gennem kvote 1 på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser. Anvendelsen af karaktergennemsnittet møder dog jævnligt kritik fra flere sider. Eksempelvis foreslog Kvalitetsudvalget 4, at man helt skulle se bort fra karakterer over 7 og i stedet optage studerende på baggrund af et bredere grundlag som fx motiverede ansøgninger eller optagelsessamtaler eller -prøver. Dette var blandt andet ud fra en betragtning om, at en sådan omlægning ville nedbringe frafaldet betragteligt. Udvalgets anbefalinger var dog ikke underbygget af dækkende empiriske analyser. Det er siden blevet vist, at karaktergennemsnittet fra gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige markante forskelle med hensyn til førsteårsfrafald, ph.d.-optag og dimittendledighed på universiteterne (EVA, 2015a). Dermed ville man risikere at øge frafaldet, hvis man så bort fra gymnasiale karakterer i optagelsessystemet til universitetsuddannelser. Det er dog endnu ikke blevet undersøgt, om dette også gælder for professionsbacheloruddannelser. Formålet med dette notat er således at undersøge det gymnasiale karaktergennemsnits relevans som optagelseskriterium på professionsbacheloruddannelser. Notatet skriver sig dermed ind i en række af tidligere publikationer fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som ser nærmere på forskellige aspekter af optagelsessystemet på de videregående uddannelser. Omkring hver fjerde studerende, der starter på en professionsbacheloruddannelse, ender med at være faldet fra fem år senere, og frafaldet er størst i løbet af det første år, hvor omkring 14 % falder fra (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2017). Optagelsessystemet udgør på mange måder et attraktivt redskab med hensyn til frafaldsproblematikken: Hvis man kan mindske frafaldet ved at sikre et godt match mellem studerende og uddannelse, er det til fordel for både samfundet, uddannelsesinstitutionerne og de studerende. Sammenhængen mellem karaktergennemsnit, frafald og ledighed Notatet undersøger sammenhængen mellem karaktergennemsnit og to outcome-mål: førsteårsfrafald og ledighed året efter færdiggørelse af uddannelsen. Indretningen af optagelsessystemet kan dog primært formodes at påvirke frafaldet, mens ledigheden efter endt uddannelse i høj grad er bestemt af andre strukturelle forhold i samfundet. Derfor fokuserer notatet primært på frafald, mens analyserne af ledighed gennemføres på et overordnet niveau. Med hensyn til frafald kan optagelsessystemet dog spille en vigtig rolle. Notatet undersøger derfor også betydningen af andre forhold omkring optagelsessystemet, herunder fx ansøgningsprioritet og optagelseskvote (kvote 1 og kvote 2), ligesom karaktergennemsnittet fra forskellige gymnasiale uddannelser sammenlignes. 4 Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser ( Danmarks Evalueringsinstitut 9

10 Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Indledning Det ville være interessant også at have en indikator for faglig succes på professionsbacheloruddannelserne for at få et mere dækkende billede af de studerendes succes. Det har dog ikke været muligt at skaffe karakterdata eller lignende til brug i dette notat. Hvad måler det gymnasiale karaktergennemsnit? Et aspekt af debatten omhandler, hvad de gymnasiale karakterer er udtryk for. Her er det i en dansk sammenhæng blevet vist, at karakterer fra stx først og fremmest (men ikke udelukkende) måler en generel studiekompetence (EVA, 2016). Gymnasieelever, der får høje karakterer i ét fag, er ofte tilbøjelige til også at få høje karakterer i andre fag, fordi karakteren i høj grad afspejler en generel kompetence. En af de ting, der ofte betragtes som attraktivt ved karaktergennemsnittet, er derudover, at gymnasiale karakterer ikke blot er et mål for intelligens, men afspejler andre karaktertræk/kompetencer, som ellers kan være vanskelige at måle med diverse test, motiverede ansøgninger eller optagelsessamtaler i en high stakes-situation, hvor meget er på spil for ansøgerne. Det er kvaliteter som motivation, personlig disciplin og vedholdenhed, som karaktergennemsnit kan indfange, fordi det er målt over mange år (Geiser & Santelices, 2007). Det er dog endnu ikke belyst, i hvilken grad karakterer fra forskellige typer af gymnasiale uddannelser måler det samme. Notatet tager hul på dette spørgsmål ved at undersøge sammenhængen mellem karaktergennemsnit og frafald for studerende med forskellige gymnasiale baggrunde. Analysemetode Notatet bygger videre på tidligere EVA-rapporter og notater, som på forskellig vis belyser betydningen af at optage på baggrund af gymnasiale karakterer. Den primære analysemetode i dette notat er logistisk regression, hvor der inddrages dummyvariable for hvert uddannelsesudbud. Dermed kontrolleres der for uddannelsesspecifikke forhold, som kan tænkes at påvirke frafaldssandsynligheden. I analyserne af sammenhængen mellem karaktergennemsnit og frafaldssandsynlighed kontrolleres endvidere for optagelseskvote. For en mere udførlig beskrivelse af metodiske overvejelser henvises til metodeappendikset til rapporten Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser (EVA, 2015a). Betydning af at anvende karakterer som optagelseskriterium Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt brug af gymnasiale karakterer som optagelseskriterium bidrager til at mindske frafald, og om det har relevans for den efterfølgende ledighed. Dette gøres ved at undersøge, om elevernes gymnasiale karakterer forudsiger deres succes på de undersøgte uddannelser. Analysen har altså ikke til formål at undersøge effekten af karakterer på succes (og dermed at isolere betydningen af karakterer fra bagvedliggende variable som fx IQ og motivation), men alene karakterernes forudsigelseskraft. Da man ikke kontrollerer for bagvedliggende faktorer, når man anvender karakterer som kriterium for optagelse, ville kontrol for bagvedliggende variable mindske relevansen af undersøgelsen for debatten om optagelsessystemet. Præmissen for analyserne er således, at hvis karaktergennemsnittet kan forudsige markante forskelle i studerendes frafaldsrisiko, så vil det at anvende karaktergennemsnittet som optagelseskriterium også bidrage til at mindske frafaldet sammenlignet med, hvis man ser bort fra karaktergennemsnittet. Og hvis karaktergennemsnittet kan forudsige ledighed, kan det fortolkes på den måde, at karaktergennemsnittet er relevant, set fra et aftagerperspektiv. Danmarks Evalueringsinstitut 10

11 Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Indledning Datagrundlag Datagrundlaget for analyserne af frafald udgøres af alle uddannelsesforløb på professionsbacheloruddannelser påbegyndt i 2016 på danske professionshøjskoler for ansøgere, der har søgt gennem Den Koordinerede Tilmelding. 5 Afgrænsningen til dette år skyldes, at det kun har været muligt at anvende data fra Den Koordinerede Tilmelding for dette år. Analyserne af ledighed er gennemført for studerende, som har afsluttet deres uddannelse i Karakteranalyserne inkluderer kun studerende, som har et karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse. Den del af de studerende på professionsbacheloruddannelserne, som er blevet optaget med en anden adgangsgivende baggrund (og som ikke har en gymnasial uddannelse), er af gode grunde ikke inkluderet i karakteranalyserne. Projektorganisering Undersøgelsen er gennemført af seniorkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf (projektleder), konsulent Andreas Pihl Kjærsgård og konsulent Mathias Tolstrup Wester. Herudover har professor Kim Mannemar Sønderskov fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet fungeret som ekstern kvalitetssikrer med hensyn til analysedesign og valg af metode. 5 Professionsbacheloruddannelser, der ikke udbydes på en professionshøjskole, indgår ikke i analysen, ligesom andre uddannelser som fx erhvervsakademiuddannelser, der udbydes på professionshøjskoler, heller ikke indgår i analyserne. Danmarks Evalueringsinstitut 11

12 Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for frafald Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne 3 Gymnasiale karakterers betydning på professionsbacheloruddannelser 3.1 Studerende med lave og høje karakterer har større frafaldsrisiko end studerende med middelkarakterer Figur 3.1 viser, at der på professionsbacheloruddannelserne samlet set er en svag negativ sammenhæng mellem de studerendes gymnasiale karaktergennemsnit og deres estimerede frafaldsrisiko, når det gælder de studerende med et karaktergennemsnit under middel. Figuren viser således, at studerende med et karaktergennemsnit på 2 i gennemsnit har en frafaldsrisiko på 23 %, mens studerende med et karaktergennemsnit på mellem 6 og 9 i gennemsnit har en frafaldsrisiko på 15 %. Studerende med et højere gymnasialt karaktergennemsnit end 9 har samtidig en lidt højere frafaldsrisiko end studerende med middelkarakterer. Studerende med et karaktergennemsnit på 12 har således en frafaldsrisiko på 18 %. Figur 3.1 viser også, at der på professionsbacheloruddannelserne samlet set er et større frafald for studerende optaget gennem kvote 1 end for studerende optaget gennem kvote 2, uanset karaktergennemsnittet fra gymnasiet. Figuren viser dog kun frafald for studerende, som har et gymnasialt karaktergennemsnit. FIGUR 3.1 Sammenhæng mellem gymnasialt karaktergennemsnit og førsteårsfrafald på professionsbacheloruddannelser på professionshøjskolerne, opdelt på kvoter 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse Kontrolleret for kvote Kvote 1 Kvote 2 Kilde: EVA på baggrund af Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Note: Estimeret på baggrund af studieforløb, der er påbegyndt i Der er kontrolleret for uddannelsesspecifikke forhold samt optagelseskvote. Danmarks Evalueringsinstitut 12

13 Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for frafald Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Gymnasiale karakterers betydning på professionsbacheloruddannelser Sammenholdt med universitetsuddannelserne hænger karaktergennemsnittet altså ikke nær så tæt sammen med frafaldsrisikoen på professionsbacheloruddannelserne. Det er ikke på baggrund af denne analyse muligt at give en udtømmende forklaring på, hvorfor karakterer ikke hænger sammen med frafald på professionshøjskolerne. Det afgørende i denne sammenhæng er, at der kun kan påvises en svag sammenhæng, som ændrer sig fra negativ til positiv, afhængigt af om der er tale om henholdsvis et lavt eller et højt karakterniveau. Optag på baggrund af karakterer kan på den baggrund ikke entydigt påvises at bidrage til at nedbringe frafaldet på professionsbacheloruddannelserne. Det udelukker ikke, at der kan være positive effekter af karakteroptag på frafald på systemniveau. Det at have en stor andel med høje karakterer i studenterpopulationen kan således godt bidrage til at mindske det generelle frafaldsniveau, selvom der ikke kan påvises en sammenhæng mellem karaktergennemsnit og frafald på individniveau. 3.2 Høje karakterer hænger sammen med lav ledighed Figur 3.2 viser, at ledigheden er betydeligt lavere for studerende med høje karakterer end studerende med lave karakterer fra de gymnasiale uddannelser. For studerende med et karaktergennemsnit på 4 er sandsynligheden for ledighed i gennemsnit 5,5 %, mens den for studerende med et karaktergennemsnit på 10 er nede på 2,8 %. Der er altså 2,7 procentpoints forskel mellem studerende med karaktergennemsnit på henholdsvis 4 og 10, hvilket må betragtes som en stor forskel givet den lille andel af ledige på tværs af hele karakterskalaen. FIGUR 3.2 Sammenhæng mellem gymnasialt karaktergennemsnit og ledighed på professionsbacheloruddannelser på professionshøjskolerne 20 % 18 % 16 % 14 % 12 % 10 % 8 % 6 % 4 % 2 % 0 % Karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse Kilde: EVA på baggrund af Danmarks Statistik. Note: N = Studerende, som har afsluttet deres uddannelse i , indgår. Studerende, der efterfølgende er uden for arbejdsstyrken, indgår ikke i analysen. Det er således sandsynligheden for ledighed i november året efter sammenlignet med sandsynligheden for at være i beskæftigelse, der måles. Analysen viser dermed, at studerende med høje gymnasiale karaktergennemsnit er mere efterspurgte på arbejdsmarkedet efterfølgende sammenlignet med studerende, der har lavere karaktergennemsnit. Det er en indikation af, at karaktergennemsnittet udgør et relevant optagelseskriterium på professionsbacheloruddannelser set fra et aftagerperspektiv. Danmarks Evalueringsinstitut 13

14 Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for frafald Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Gymnasiale karakterers betydning på professionsbacheloruddannelser Det er dog oplagt, at den samlede ledighed i høj grad er bestemt af andre strukturelle forhold, end hvilke kriterier der anvendes i optagelsessystemet. I modsætning til frafaldsanalyserne er det derfor heller ikke lige så oplagt, at man ved at optage studerende på baggrund af karakterer kan bidrage til at mindske den samlede ledighed, på trods af at studerende med høje karakterer ser ud til at være mere efterspurgte. 3.3 Studerende, der ikke er optaget på deres 1. prioritet, har større sandsynlighed for at falde fra For studerende, der er blevet optaget på deres førsteprioritet, er der, i tråd med det generelle billede, ikke en stærk sammenhæng mellem det gymnasiale karaktergennemsnit og den estimerede frafaldsrisiko. Det er ikke overraskende, da langt hovedparten (omkring otte ud af ti) optages på den uddannelse, de havde som førsteprioritet. Analyserne viser derudover, at studerende, der ikke er blevet optaget på deres 1. prioritet, generelt har større frafaldsrisiko på professionsbacheloruddannelser. Det gælder særligt for studerende med karaktergennemsnit over middel, som er blevet optaget på deres 2. prioritet eller en lavere prioritet, jf. figur 3.3. Den mest oplagte forklaring er, at studerende, der ikke er kommet ind på det studie, de helst vil ind på, og som har andre muligheder, er mere tilbøjelige til at søge andre uddannelser sammenlignet med studerende med lavere karakterer, som generelt har vanskeligere ved at blive optaget på andre uddannelser. Samtidig kan studerende, der er optaget på deres 1. prioritet, generelt formodes at være anderledes end studerende, der ikke er optaget på deres 1. prioritet, på en række parametre, som ikke indgår i analysen. De to grupper er med andre ord ikke sammenlignelige, og forskellen kan derfor ikke fortolkes som en effekt. FIGUR 3.3 Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og førsteårsfrafald på professionsbacheloruddannelser på professionshøjskolerne, opdelt på ansøgningsprioritet 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse 1. prioritet 2.+ prioritet Kilde: EVA på baggrund af Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Note: 1. prioritet er estimeret ud fra data om studieforløb. 2+ prioritet estimeret ud fra data om 988 studieforløb. Da der ikke forekommer 2.+ prioritetsansøgere med et gymnasialt gennemsnit på mere end 10, indgår de ikke i analysen. Der er kontrolleret for uddannelsesspecifikke forhold samt optagelseskvote. Omfatter data fra Danmarks Evalueringsinstitut 14

15 Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for frafald Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Gymnasiale karakterers betydning på professionsbacheloruddannelser 3.4 Sammenhængen mellem gymnasiale karakterer og frafald er ikke ens for forskellige gymnasiale uddannelser Sammenhængen mellem gymnasialt karaktergennemsnit og sandsynligheden for at falde fra varierer alt efter de studerendes gymnasiale baggrund, jf. figur 3.4. Sammenhængen mellem karakterer og frafaldssandsynlighed for studerende fra stx følger i høj grad den generelle sammenhæng for professionsbacheloruddannelserne, hvor der kun er få procentpoints forskel mellem studerende med forskellige karaktergennemsnit. Studerende fra hf har generelt større frafaldsandsynlighed end stx-studerende, og der kan ikke påvises en sammenhæng mellem karaktergennemsnit og frafaldssandsynlighed. På hhx er der til gengæld en stærkere negativ sammenhæng, hvor studerende med høje karakterer har mindre frafaldssandsynlighed. FIGUR 3.4 Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og førsteårsfrafald på professionsbacheloruddannelser på professionshøjskolerne, opdelt på type af gymnasial uddannelse 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse Stx Hf Hhx Kilde: EVA på baggrund af Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Note: Stx er estimeret ud fra data om studieforløb. Hf er estimeret ud fra data om studieforløb. Hhx er estimeret ud fra data om 668 studieforløb. Der er kontrolleret for uddannelsesspecifikke forhold samt optagelseskvote. Omfatter data fra Htx indgår ikke pga. for få observationer. Det er vigtigt at tage forbehold for, at de identificerede forskelle ikke alene kan tilskrives forskelle med hensyn til, hvad karaktergennemsnit fra de forskellige typer af gymnasiale uddannelser måler. Studerende, der har gået på en bestemt gymnasial uddannelse, er formentlig tilbøjelige til at søge bestemte professionsbacheloruddannelser, og afvigelsen fra det generelle billede kan derfor også skyldes forhold, der gør sig gældende for en bestemt undergruppe af professionsbacheloruddannelser. Samtidig må man også forvente, at der kan være betydelige forskelle på, hvilke typer af studerende der har gået på de forskellige gymnasiale retninger, hvilket også kan være en del af forklaringen på forskellene. Danmarks Evalueringsinstitut 15

16 Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for frafald Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Gymnasiale karakterers betydning på professionsbacheloruddannelser 3.5 Karakterer hænger sammen med frafald på forskellige måder på forskellige uddannelser Uddannelsesinstitutionerne har i vid udstrækning frihed til selv at afgøre forholdet mellem optaget via kvote 1 og kvote 2, ligesom der ligeledes er flere forskellige mulige kriterier, der kan anvendes som optagelseskriterier i kvote 2. I forbindelse med tilrettelæggelse af optagelsesprocedurer på de enkelte uddannelser er det oplagt at interessere sig for, hvordan karaktergennemsnittet relaterer sig til frafald på de specifikke uddannelser. Nedenfor gennemgås sammenhængene mellem gymnasialt karaktergennemsnit og frafald på nogle udvalgte store professionsbacheloruddannelser. På tre af de udvalgte uddannelser (fysioterapeut, sygeplejerske og bioanalytiker) er der tendens til, at studerende med høje karakterer har større frafaldssandsynlighed end andre studerende. I modsætning til den generelle sammenhæng er der ikke tendens til, at studerende med lave karakterer falder mere fra end studerende med middelkarakterer på disse uddannelser. Når man anvender karaktergennemsnittet som optagelseskriterium på disse uddannelser, risikerer man dermed at øge det samlede frafald. På de fleste uddannelser må studerende med høje karakterer formodes at udgøre en ressourcestærk gruppe med hensyn til at opretholde et godt fagligt miljø på uddannelsen. I stedet for at optage færre fra denne gruppe er det derfor oplagt at overveje, hvad der er forklaringen på, at studerende med høje karakterer falder fra, og hvad man eventuelt kan gøre for i højere grad at fastholde studerende med høje karakterer. På offentlig administration ses omvendt en negativ sammenhæng, hvor studerende med høje karakterer har mindre frafaldssandsynlighed, mens de studerende med henholdsvis høje og lave karakterer substantielt set har nogenlunde samme frafaldssandsynlighed på socialrådgiveruddannelsen og pædagoguddannelsen. FIGUR 3.5 Sammenhæng mellem gymnasialt karaktergennemsnit og frafald på udvalgte professionsbacheloruddannelser på professionshøjskolerne 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse Bioanalytiker Fysioterapeut Off. Adm. Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Kilde: EVA på baggrund af Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Note: Bioanalytiker er estimeret ud fra data om 217 studieforløb. Fysioterapeut er estimeret ud fra data om 509 studieforløb. Offentlig administration er estimeret ud fra data om 288 studieforløb. Pædagog er estimeret ud fra data om studieforløb. Socialrådgiver er estimeret ud fra data om 669 studieforløb. Sygeplejerske er estimeret ud fra data om studieforløb. Der er kontrolleret for uddannelsesspecifikke forhold samt optagelseskvote. Omfatter data fra Danmarks Evalueringsinstitut 16

17 Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Gymnasiale karakterers betydning på professionsbacheloruddannelser 3.6 Frafaldet er mindre i kvote 2 men der er betydelige forskelle mellem uddannelser Når der gennemsnitligt set ikke kan påvises en stærk sammenhæng mellem karakterer og frafald på professionsbacheloruddannelser, bliver det mere relevant at overveje, om man i højere grad burde optage studerende via kvote 2. Når vi sammenligner frafaldet i kvote 1 og kvote 2, tegner der sig dog et sammensat billede. Overordnet set er frafaldet 6 procentpoint mindre i kvote 2. Når analyserne gennemføres på otte af de største professionsbacheloruddannelser hver for sig, viser det sig, at der er stor forskel mellem uddannelserne. Mens frafaldet er mindre i kvote 2 end i kvote 1 på fem af de otte uddannelser (ernæring og sundhed, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut og pædagog), kan der ikke påvises signifikante forskelle mellem de to kvoter på de resterende tre uddannelser. På offentlig administration og bioanalytikeruddannelsen er der dog tendens til et større frafald i kvote 2 end i kvote 1. Mens frafaldet generelt er større i kvote 1 end i kvote 2, kan det omvendte også være tilfældet. Disse forskelle kan dække over en række bagvedliggende forskelle mellem studerende, der optages i de to kvoter. Det mindre frafald i kvote 2 kan fx være udtryk for, at studerende, der søger om optag gennem kvote 2, er mere afklarede, og det kan være hovedforklaringen på, at de falder mindre fra. Sammenligningen mellem kvote 1 og kvote 2 kan altså ikke betragtes som en effektanalyse, da gruppen af studerende, der er optaget via kvote 2, generelt ikke kan antages at være sammenlignelig med gruppen af studerende, der er optaget via kvote 1. Samlet set tyder variationen mellem uddannelserne dog på, at det kan have betydning, hvilke kriterier man anvender i kvote 2. FIGUR 3.6 Frafald i løbet af det første år i kvote 1 og kvote 2 på professionsbacheloruddannelser på professionshøjskolerne, angivet i procent Samlet Offentlig Administration Bioanalytiker Ergoterapeut Pædagog Fysioterapeut Socialrådgiver Sygeplejerske Ernæring & Sundhed -9* -6* -3* -4-5* -7* * -10* -5* 0* 5* 10* 15* 20* 25* 30* Frafald i kvote 1 Frafald i kvote 2 Forskel i frafald Kilde: EVA på baggrund af Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Note: Data omfatter alle studerende, der er optaget gennem kvote 1 og kvote 2 i 2016, inklusive studerende, der ikke har et gymnasialt karaktergennemsnit, i alt uddannelsesforløb. Sammenligningerne af de enkelte uddannelser er baseret på mellem 233 og uddannelsesforløb per uddannelse. * angiver et signifikansniveau på 0,05. Danmarks Evalueringsinstitut 17

18 Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Appendiks A Litteraturliste EVA. (2015a). Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut. EVA. (2015b). Den sociale profil i optagesystemet. Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne. Danmarks Evalueringsinstitut. EVA. (2016). Måler gymnasiekarakterer det samme eller forskellige kompetencer? Danmarks Evalueringsinstitut. EVA. (2017). Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen. Danmarks Evalueringsinstitut. EVA. (2018a). Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademier. Danmarks Evalueringsinstitut. EVA. (2018b). Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteter. Danmarks Evalueringsinstitut. EVA. (2018c). Fakta om kvote 2 i optagesystemet til videregående uddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut. Geiser, S., & Santelices, M. V. (2007) Validity of high-school grades in predicting student success beyond the freshman year. Research & Occasional Paper Series: CSHE.6.07, Center for Studies in higher education. Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2017). Hver fjerde studerende på de videregående uddannelser falder fra. Danmarks Evalueringsinstitut 18

19 Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne 2017 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: Foto: Thure Andersen ISBN (www) ISBN

20 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT T E eva@eva.dk H

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på erhvervsakademiuddannelser?

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på erhvervsakademiuddannelser? Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på erhvervsakademiuddannelser? INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne

Læs mere

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på universiteterne?

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på universiteterne? Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på universiteterne? INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 140 Offentligt Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie

Læs mere

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,

Læs mere

Kan vi optage studerende smartere?

Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring om optagelse og uddannelsesmatch Jakob

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet

Den sociale profil i optagesystemet Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne 6 Den sociale

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

Det første år på læreruddannelsen. Analyse af årgang 2017

Det første år på læreruddannelsen. Analyse af årgang 2017 FORORD Læreruddannelsen er en af Danmarks største uddannelser med et årligt optag på ca. 3500 studerende. I august 2013 trådte en reform af læreruddannelsen i kraft. Reformen skulle sikre en fagligt stærkere

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social

Læs mere

Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen

Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen INDHOLD Effekten af optagelsessamtaler på læreruddannelsen 1 Resumé 5 1.1 Optagelsessamtaler bidrager til at mindske frafaldet på læreruddannelsen 6

Læs mere

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 1 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 2016 Status på den nye pædagoguddannelse 2016 Danmarks

Læs mere

Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser

Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser INDHOLD Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser 1 Resumé 4 2 Indledning 7 3 Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser 9 4 Udviklingen

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Alkohol i studiestarten

Alkohol i studiestarten Alkohol i 21. august 2019 Baggrund Alkohol fylder en del i på de videregående uddannelser, og det er der forskellige holdninger til. I debatten taler nogle om alkohol som en social isbryder, mens andre

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet

Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Hvad kan karakterer? Danmarks Evalueringsinstitut bedømmer gymnasiale karakterer. Eksamensår: 2016 Karakterer i gymnasiet Hvad kan gymnasiekarakterer måle?

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

61 % af dem, der har haft sabbatår, begrunder det med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet.

61 % af dem, der har haft sabbatår, begrunder det med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet. Studerendes sabbatår 28. maj 2019 Baggrund Sabbatår betegner perioden, fra gymnasiet er gennemført, til man påbegynder en videregående uddannelse. I denne minianalyse kortlægger Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Studievalg og frafald på de videregående uddannelser. Sammenhængene mellem de studerendes studievalgsproces og deres frafaldsrisiko

Studievalg og frafald på de videregående uddannelser. Sammenhængene mellem de studerendes studievalgsproces og deres frafaldsrisiko Studievalg og frafald på de videregående uddannelser Sammenhængene mellem de studerendes studievalgsproces og deres frafaldsrisiko INDHOLD Studievalg og frafald på de videregående uddannelser 1 Resumé

Læs mere

Analyse af frafald på VIA University College. VIA Sundhed

Analyse af frafald på VIA University College. VIA Sundhed Analyse af frafald på VIA University College VIA Sundhed Analyser af frafald i VIA University College VIA Sundhed 2016 Analyser af frafald i VIA University College - VIA Sundhed 2016 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Sammenhænge mellem unges begrundelser for studievalg og frafald på de videregående uddannelser

Sammenhænge mellem unges begrundelser for studievalg og frafald på de videregående uddannelser DE EL S ER NN 2019 DA DE 6 E FALD PÅ VI UNDE RS ØG R VA FR A E Sammenhænge mellem unges begrundelser for studievalg og frafald på de videregående uddannelser REGÅENDE U D INDHOLD Sammenhænge mellem unges

Læs mere

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 2013 7-trins-skalaen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Hver 3. nye studerende savner feedback fra underviserne

Hver 3. nye studerende savner feedback fra underviserne Hver 3. nye studerende savner fra underviserne 18. september 2018 Baggrund Feedback er en central metode til at styrke de studerendes læringsudbytte og derved sikre kvaliteten på de videregående uddannelser.

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser 12017 EVA UNDERSØGER FR AFALD PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDHOLD Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser 1

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det

Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det 2. september 2017 Baggrund Studievalget udgør et af de vigtige valg i mange unge menneskers liv. Som kommende studerende skal man

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1. Kort om sygeplejerskeuddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Udvikling i optag i og uden for de fire store byer 4. Sygeplejersker har lav ledighed og flere

Læs mere

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold Fakta om pædagoguddannelsen Indhold 1. Kort om pædagoguddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer 4. Pædagoguddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Optag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1

Optag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til

Læs mere

StudenterFokus. Frafaldet på uddannelserne i UC SYD for forårsoptagene i studieårene 2015/ /2018

StudenterFokus. Frafaldet på uddannelserne i UC SYD for forårsoptagene i studieårene 2015/ /2018 StudenterFokus Frafaldet på uddannelserne i UC SYD for forårsoptagene i studieårene 2015/2016-2017/2018 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Frafald indenfor det første studieår (overordnet)... 2 Køn...

Læs mere

Det første år på pædagoguddannelsen. Analyse af årgang 2016

Det første år på pædagoguddannelsen. Analyse af årgang 2016 Analyse af årgang 2016 FORORD Det første år på pædagoguddannelsen Analyse af årgang 2016 I dette notat præsenteres analyser af det første år på pædagoguddannelsen for de studerende, som startede i 2016.

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Fælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019

Fælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019 Fælles censorberetning 2018 for økonomi Censorformand Finn Lauritzen 1. Indledning Det landsdækkende Censorkorps for økonomi dækker økonomuddannelserne for Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser

Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser INDHOLD Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser Bilag 2 knytter sig til baggrundsrapporten til evalueringen af 7-trinsskalaen, som omhandler kortlægningen og analysen af karaktergivningen. Formålet med bilag

Læs mere

Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser

Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser FORORD Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser I denne rapport præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser EVA for Aarhus Universitet Bjarke T. Hartkopf 14. september 2017 Disposition 1. Aktuelle EVA-undersøgelser 2. EVAs projekt om frafald på videregående

Læs mere

Søgning Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper

Søgning Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper Søgning 2017 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli, 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2019]

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2019] Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner [marts 2019] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen

Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen Indhold 1. Professionshøjskolerne uddanner lærere til hele landet...2 2. Byer med læreruddannelsesudbud i 2008 og i 2017...3 2.1 Uddannelsesstationer...4

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er

Læs mere

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle 11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 17. marts 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Januar 2019 Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Generelt om uddannelsen Sygeplejersker uddannes på landets professionshøjskoler 1. Man kan uddanne sig til sygeplejerske 23 steder i Danmark fra Rønne til

Læs mere

Søgning Oversigt over søgningen pr. 5. juli. [juli 2019 revideret 5. juli]

Søgning Oversigt over søgningen pr. 5. juli. [juli 2019 revideret 5. juli] Oversigt over søgningen pr. 5. juli [juli 2019 revideret 5. juli] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og de mest søgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper 5 3. Søgningen

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Faglærte læser også videre

Faglærte læser også videre Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017 Søgning 2017 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 20. marts, 2017 2. udgave, revideret 23. marts 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%

Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2018]

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2018] Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner [marts 2018] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Følelsen af stress blandt studerende. En undersøgelse af forholdet mellem studerendes følelse af stress, motivation og frafald

Følelsen af stress blandt studerende. En undersøgelse af forholdet mellem studerendes følelse af stress, motivation og frafald En undersøgelse af forholdet mellem studerendes følelse af stress, motivation og frafald 72019 INDHOLD 1 Resumé 4 2 Kortlægning af følelsen af stress blandt studerende 8 2.1 Hver tredje nye studerende

Læs mere

Analyse af frafald på VIA University College. VIA Pædagogik og Samfund

Analyse af frafald på VIA University College. VIA Pædagogik og Samfund Analyse af frafald på VIA University College VIA Pædagogik og Samfund Analyser af frafald på VIA University College VIA Pædagogik & Samfund 2016 Analyser af frafald på VIA University College VIA Pædagogik

Læs mere

Optaget på de videregående uddannelser 2011

Optaget på de videregående uddannelser 2011 11-0731 Jørgen Pater - 10.08.2011 Kontakt: jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Optaget på de videregående uddannelser 2011 Optaget på de videregående uddannelser i 2011 viser en rekordstor stigning. Gennemsnitlig

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1.

Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1. Side 1 af 5 Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1. Resumé Karaktergennemsnittet på studenternes eksamensbevis var i 2017 i gennemsnit på 7,1 på tværs af de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Optagelsen Overblik. Nr. 1

Optagelsen Overblik. Nr. 1 Overblik Nr. 1 1. Den samlede optagelse i hovedtal Optagne: 65.714. 82 pct. er optaget på deres 1. prioritet. Standby: 4.034 Afviste kvalificerede ansøgere: 8.418 Ansøgere, der ikke lever op til adgangskrav

Læs mere

Fra ABC til ph.d. // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017

Fra ABC til ph.d. // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017 Fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017 // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er i det

Læs mere