Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler.

Transkript

1 Kulturminister Marianne Jelved Nybrogade 2 København K 18. marts 2013 Kære Marianne Jelved Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler. Vi har i den forbindelse haft en række drøftelser i foreningen og sender i forlængelse heraf en række ønsker til en sådan ny lov. Flere af ønskerne harmonerer meget fint med din tilkendegivelse om, at folkehøjskolerne skal have mandat til at bedrive oplysningsvirksomhed mv., idet vi ønsker mulighed for at kunne samarbejde med både andre skoler og med tredjepart, ligesom vi peger på, at vi ønsker mere frihed til at kunne lave aktiviteter uden for tilskudsgrundlaget. De mere præcise ønsker kan ses i bilag 1. En ny udfordring i form af lokal oplysningsvirksomhed mv. vil stille krav om omstilling og nytænkning. Vi skal i den forbindelse pege på, at tilskudsgrundlaget fra 2014 og frem reduceres med 2 pct. årligt, og at disse midler skal disponeres til omstilling og nyorientering. Vi foreslår derfor, at omstillingsmidlerne for 2014 afsættes til, at skolerne kan arbejde med dette nye mandat. Vi håber, at du vil se positivt på vore ønsker til både indholdet i en ny lov og allokeringen af omstillingsmidlerne. Vi ser frem til at drøfte en ny lov på Højskolemødet d. 8. april på Borups Højskole. Med venlige hilsner Helga Kolby Kristiansen formand Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus Nytorv 7 DK-1450 København K Tlf Fax kontor@ffd.dk

2 Bilag 1. FFD s ønsker og forslag vedrørende en ny, selvstændig højskolelov 1. Styrket mulighed for aktiviteter uden for tilskudsgrundlaget, og tydeliggørelse af rammerne herfor Siden Tvindbestemmelserne blev indført i loven i 1997, har UVM i højere og højere grad forfægtet det synspunkt med henvisning til lovens 6 om skolernes uafhængighed og anvendelsen af skolens midler - at højskoler alene kunne have aktiviteter uden for loven i form af udlejning af overskydende kapacitet som accessorisk virksomhed. Selv aktiviteter fx Askovs ønske om genetablering af forlag der lå indenfor eller i forlængelse af skolens sigte, måtte man ikke forpligte sig på og anvende midler til. 6. Frie kostskoler skal opfylde nedennævnte betingelser 2) Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Det er nærliggende at foreslå, at man vender tilbage til formuleringen før Tvindbestemmelserne blev skrevet ind, hvor det hed, at det var Skolens statstilskud der alene måtte. Men dette vil fortsat indebære en risiko for, at der inden for skoleformen kan opstå tilfælde, hvor endog store midler overføres til andet formål. Hvis man derimod ændrer ved formuleringen skolens skole- og undervisningsvirksomhed og tilføjer fx oplysningsvirksomhed, vil man ikke mindst i kraft af bemærkningerne til loven kunne fastsætte større frihed for skoleformen, så længe aktiviteten kan knyttes til hovedsigtet, uanset om den er tilskudsberettiget eller ej. Til en sådan oplysningsvirksomhed kan fx også høre det at være et lokalt kulturcenter og mødested for egnens borgere. Samtidig er der behov for en præcisering af højskolernes mulighed for både at udbyde kurser og undervisning udenfor loven og at udleje lokaler og faciliteter. Dette er for nuværende kun beskrevet i f. m. at der om det faste skoletilskud står, at det skal begrænses med 4 % af øvrige indtægter over 2 mio. kr. Afgrænsningen bør alene være de almene konkurrenceforhold, og det at skolen ikke, for den del der ikke kan knyttes til hovedsigtet, sætter penge til på aktiviteten. 2. Forbedret mulighed for samarbejde skolerne imellem og med tredje part Ikke mindst på dette område er der med Tvindbestemmelserne og UVM s håndhævelse heraf især med henvisning til kravet i 6 om uafhængighed kombineret med kravet til anvendelsen af skolens midler - sat kraftige grænser for skolernes muligheder for forpligtende samarbejder indbyrdes og til anden side. Ex har Idrætshøjskolen i Ikast fået at vide, at man ikke må indgå administrativt samarbejde med en lokal friskole. På trods af, at der ellers generelt opfordres til samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutionerne. I bemærkningerne til loven indskrives, at der kan indgås aftaler skoler imellem om fx 2

3 administrative, bygnings- og arealmæssige, undervisnings- og udviklingsmæssige opgaver. Og at dette også kan gælde 3. part, fx samarbejde med lokale foreninger. (Skal sammenholdes med forslaget om lempelse af kravet om ejerforhold pkt. 3) 3. Bedre mulighed for at leje bygninger/faciliteter og at kunne eje disse sammen med andre Flere skoler har i de senere år ønsket at indgå aftale om etablering af undervisningsfaciliteter sammen med andre. Fx hvor tredje part betaler for etablering af bygninger og faciliteter på skolens jord mod at få dispositionsret i en del af tiden. Ligeledes har skoler ønsket at kunne leje bygninger til undervisning uden for matriklen. At der i et vist omfang åbnes for mulighed for etablering af fælles faciliteter på skolens område, og at der gives mulighed for at skoler kan leje bygninger uden for matriklen, så længe skolen selv er ejer af kernefaciliteterne. Også dette punkt skal ses i forhold til lovens 6 stk. 2 samt 6 stk. 6: 6 stk. 6) Skoler, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre. 4. Forbedret mulighed for oprettelse af nye skoler, samt for eksisterende skoler til at renovere/forny bygningsmassen Med de eksisterende lånemuligheder har det vist sig yderst vanskeligt at etablere nye højskoler, hvis ikke man fik overdraget bygninger og areal til en symbolsk betaling af fx kommunen eller etableringen skete ud fra fondsstøtte. At man regulerer kravet til de maksimale årlige udgifter på bygninger og arealer og at man igen giver mulighed for at drive højskole i lejede bygninger (Jf. 6). Evt. i en begrænset periode. Inden for det kulturelle område er der eksempler på, at en etablering baseret på en midlertidig leje på fx 10 år hos en dertil etableret fond, har gjort det muligt i vid udstrækning at løfte momsen af etableringsudgifterne. Noget der bl.a. for velgørende fonde ofte er en forudsætning. Det er afgørende for FFD, at en sådan ordning også skal kunne omfatte eksisterende skoler, sådan der samtidig gives mulighed for, at de kan udbygge på samme vilkår. 5. Forenkling af lovens bestemmelser om tilskud Genopretningspakkens ændringer af takststrukturen med en stærkt forøget takst 3, har medført forøget risiko for tab for skolerne, hvis elever afbryder opholdet før den 12. uge. Samtidig har man siden 2000 loven i anden sammenhæng defineret lange kurser som kurser af mindst 4 ugers varighed. Der er imidlertid ikke mange kurser med en varighed mellem 4 og 12 uger. Efter at overgangsordningen for bygningstilskuddet ophørte i 2011, 3

4 forekommer det ulogisk at fastholde både et bygningsgrundtilskud og et skolegrundtilskud. Mange har også vanskeligt ved at forstå, at takst 1, 2 og 3 skal adderes, og at man ikke har et fast tilskud til den enkelte kursustype. Det skal foreslås, at takst 3 fremover udløses ved kurser af 6 ugers varighed og derover. Det vil endvidere hænge sammen med, at selvvalgt uddannelse for ledige ydes til kurser af 6 ugers varighed. Foreningen arbejder på, at højskoleforløb optages på positivlisten for sådanne kurser. Herudover foreslås, at bygnings- og skolegrundtilskud slås sammen. 6. Reglen om nedsættelse eller bortfald af grundtilskud 19. Staten yder til hver skole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til skoler, der begynder virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud. Grundtilskud nedsættes med en procentdel eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Procentdel og grænsebeløb fastsættes på de årlige finanslove a. Med de faste beløb og procentangivelser virker reglen uens i forhold til de meget forskellige skolestørrelser. Det foreslås, at reglen ændres, således at grænsebeløbet fastsættes i forhold til skolens samlede økonomi. Herudover skal der være opmærksomhed på, at en udvidelse af formålet med fx oplysningsvirksomhed vil have indvirkning på beregningsgrundlaget, sådan at en sådan virksomhed ikke fremover skal medregnes som virksomhed uden for loven. 7. At ungdomshøjskoler kan optage elever, der fyldt 16 ved kursets begyndelse Lovens nuværende formulering giver ungdomshøjskoler mulighed for at optage elever, der ved kursets start er fyldt 16 ½ år. De seneste års forsøg på baggrund af ministeriets dispensation har vist, at grænsen med fordel kan nedsættes til 16 år. 13. Eleverne skal for at kunne medregnes i årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets begyndelse: 1) Elever på folkehøjskoler skal være fyldt 17½ år. 2) Elever på ungdomshøjskoler skal være mindst 16½, men ikke 19 år. På kurser af indtil 4 ugers samlet varighed i skoleåret kan skolen dog medregne elever, der er fyldt 19 år ved kursets begyndelse. b. Det foreslås at man i lovens 13 stk. 1 pkt. 2 erstatter 16 ½ med 16. 4

5 8. Mulighed for ved et højt timetal at afvige reglen om, at undervisning af bred almen karakter skal udgøre mindst halvdelen af den enkelte elevs undervisning Med højskoleloven af 2000 blev kravet til det almene hævet. Mod 1/3 før, skulle undervisningen af bred almen karakter nu (med foreningens velsignelse) udgøre ½ af den enkelte elevs undervisningstid. I forbindelse med en række kurser, ikke mindst tematiske ugekurser inden for det kreative område, er dette krav imidlertid blevet oplevet som en begrænsning for at kunne tilbyde eleverne et stort antal værkstedsundervisningstimer. Samtidig er der enighed om vigtigheden af at fastholde det særlige ved højskoleundervisningen, at her går det almene og det fagspecifikke hånd i hånd. Et forslag kunne derfor være en formulering, hvor man fastholder halvdelen, men af det pligtige ugentlige timetal og dermed, at kravet er mindst 11 timers undervisning af bred almen karakter for den enkelte elev pr. uge. En tydeliggørelse af 15 vedr. forholdet mellem denne undervisning og ren færdighedsundervisning kan samtidig overvejes. 9. Tilføjelse vedr. det internationale aspekt til formålsparagraffen Folkehøjskolerne arbejder med det internationale og mellemfolkelige aspekt ved både at tage imod internationale elever og ved, at det globale aspekt er en del af aktiviteterne både i den daglige undervisning og ved studieture til udlandet. Vi lever i en global verden, hvor internationalt samarbejde og mellemfolkelig forståelse er afgørende på mange måder, og det er derfor naturligt, at et sådant aspekt også indgår i lov om folkehøjskoler, sådan som det gør i en række andre uddannelseslovgivninger. Det skal foreslås, at der i forbindelse med en ny lov i bemærkningerne til hovedsigtets demokratiske dannelse tilføjes, at kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes internationale forståelse, og at virksomheden kan tilrettelægges med henblik på, at internationale elever deltager i et højskoleophold. 10. Mulighed for i begrænset omfang at tilrettelægge kurser for særlige grupper Som det seneste højskoleudvalg fremførte, kan der være idé i at give højskoler mulighed for at tilrettelægge kurser for særlige grupper. Normalt skal kurser være åbne for alle, da det er imod selve højskoletanken at stille specifikke krav til deltagerne, og fordi en bred sammensætning er til fordel for undervisning af bred almen karakter. Men en række foreninger har i forvejen en bred sammensætning og nogle grupper kræver en så særlig tilrettelæggelse af kurset, at det vanskeligt kan være åbent for alle, hvis denne gruppe skal have mulighed for at benytte højskolen. Det forekommer dog nødvendigt, bl.a. for at undgå kommercielt misbrug, at begrænse og klart definere, hvilke grupper/foreninger, der kan være tale om. 5

6 15. Undervisningen i et fag eller en faggruppe på et kursus kan højst omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter. Ren færdighedstilegnelse kan højst udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid. Stk. 2. Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i 13, stk Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer. I 15 stk. 2 tilføjes, at skolerne i 2 uger om året, dog max 8 % af årseleverne kan udbyde kurser for ikke kommercielle foreninger, der har et alment og folkeligt sigte. Dette skal også ses i sammenhæng med forslaget i pkt. 1 om oplysningsvirksomhed. 11. Få indskrevet i loven, at kommuner yder tilskud til elever på ungdomshøjskole I den nuværende udgave er der tale om en ren forglemmelse, og Ungdomshøjskole skal indskrives i Få præciseret i 11, at det er ved en reduktion af egenbetalingen til under mindsteugeprisen, at der skal ske en individuel vurdering Der administreres ud fra, at det er ved en reduktion af egenbetalingen til under den fastsatte mindsteugepris, at det skal ske ud fra en individuel vurdering. Loven taler imidlertid om en individuel vurdering ved reduktion i egenbetalingen generelt. 11 Stk. 3. Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 4. For elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og for elever på efterskoler, der ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling, jf. stk. 2. At lovens tekst ændres i o m nuværende praksis. 6

7 Forslag, der alene kræver ændring af Tilskudsbekendtgørelsen 13. Fleksibilitet med hensyn til kravet om en ¼ skal læses af egne lærere c. Baggrund I lovens 17 fastsættes, at ¼ af undervisningen skal varetages af skolens forstander og egne lærere. Det er hidtil blevet udlagt som ¼ kursets løntimetal. Dette afstedkommer i nogle tilfælde problemer, hvor man gerne vil tilbyde intensiv undervisning med små hold ved at benytte mange eksterne lærere. 17. Mindst 1/4 af undervisningstimerne på det enkelte kursus skal varetages af skolens forstander, viceforstander, afdelingsledere, fastansatte lærere eller tidsbegrænset ansatte lærere. d. Forslag Det foreslås, at det i Tilskudsbekendtgørelsen fastlægges, at ¼ normalt skal forstås som ¼ af løntimetallet, men at der er mulighed for via beskrivelse i kursets indholdsplan, at lade det være ¼ af den enkelte elevs timetal. 14. Forslag om at gøre reglerne om 5 hele undervisningsdage mere fleksible især midt på ugen Forslaget skal dog ikke indebære, at der ændres ved længden af en undervisningsuge. 15. Gennemgang af standardvedtægten, der er bilag 1 til Tilskudsbekendtgørelsen, i forhold til det, der passer ind i højskoletraditionen Bl.a. udgik ved sidste revision muligheden for at ansatte, der samtidig var medlem af skolekredsen, kunne deltage i valget af bestyrelsesmedlemmer. 16. Gennemgang af det materiale, der skal danne grundlag for godkendelse af ny højskole Det forholdsvis omfattende materiale burde kunne forenkles. 7