Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Evt. navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.1: Storegruppen på tværs i huset 1.2:hver onsdag i januar og februar : Lena, Mejra og Rikke 1.4: Natur/naturfænomener ved bækken/skoven 1.5: 0-2 årige (storegruppen) 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslæringsprojektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.1: Målet er at: 2.2: Styrke relationerne imellem de største børn på tværs af stuerne. Lære at holde i hånd på tur, og skabe større bevidsthed om hvad det indebærer at være på tur. Få erfaringer, oplevelser og kendskab til naturen ved skov og bæk. Skærpe børnenes nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og udfordre sig selv i naturen Skabe rum for at dele turens oplevelser med hinanden Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Side 1 af 10

2 Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 2.3: Gruppen er sammensat med de største børn, ud fra den voksnes kendskab til barnet og dets formåen, for at tilgodese børnenes behov for større udfordringer. 3.1: Målformuleringen er indenfor læreplanstemaerne: Natur/naturfænomener Sociale kompetencer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse Alsidig personlig udvikling 3.2: Vi har valgt temaet Natur og naturfænomener fordi vi vil give børnene erfaringer og oplevelser med/ og i naturen, samt skærpe deres sanser og fortrolighed så de får lyst til at være ude i al slags vejr. Temaet sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre, at være i en relation og i et samspil hvor der knyttes venskaber, og hvor man får lyst til at dele sine oplevelser. Vi har fokus på alsidig personlig udvikling fordi børnene skal føle sig som værdifuld deltager i et fællesskab, og lære spillereglerne for at være på tur. At børnene bliver trygge ved oplevelsen og tør udfordre sig selv lidt mere for hver gang de er afsted, gør at de får oplevelsen af at mestre, hvilket styrker selvværd og selvfølelsen. 4.1: Børn i dag er omgivet af en digital verden hvor I-pad, mobiler og fjernsyn fylder meget, så vi oplever flere børn der ikke er så fortrolige med naturen. Vi lever i en tid hvor vi hele tiden er på vej, og dvæler ikke i nuet. Side 2 af 10

3 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. I hverdagen er børnene inddelt i aldersintegreret grupper i alderen 7 mdr. til knap 3 år, hvilket er en udfordring if. at give det enkelte barn nogle udfordringer med natur og udeliv der matcher niveau. 4.2: Vi arbejder med kontekstperspektivet ved at tilrettelægge storegruppen på tværs så vi kan tilbyde udfordringer if. børnenes alder og formåen. Vi har fokus på aktørperspektivet ved at følge det enkelte barnets initiativ og give os tid til at dvæle, og lade barnet undersøge/være nysgerrig i sit eget tempo, således at det oplever at turde, -at mestre. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene eventuelt 5.1: Det er den samme gruppe børn som deltager, for at styrke de sociale relationer børnene imellem. At vi er de samme deltagere voksne/børn over tid, gør at vi sammen får skabt en historie om vores tur til bækken Vi går den samme tur for at skabe genkendelighed, og skabe tryghed for børnene så de bliver fortrolige med miljøet ved bækken, og tør udforske lidt mere for hver gang. Side 3 af 10

4 inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældredeltagelse og synliggørelse af målet/målene for 5.2: Vi går hver onsdag kl. 9 med gruppen. Vi går den samme tur hver gang for at skabe genkendelighed. Vi øver os på at holde i hånd undervejs Der skal undervejs være tid til at stoppe op og tvæle ved det som barnet finder interessant. Vi taler om det vi ser på vej ned til bækken Vi går foran, bagved og ved siden af barnet. På turen til bækken går vi foran og tager positiv ledelse, der er målet dannelse, at børnene lære at der er nogle regler der skal følges, vi skal holde i hånd, vente på hinanden, og være opmærksom på trafikken. Nede ved bækken går vi bagved barnet, vi giver tid til at barnet kan undersøge og fordybe sig i eget tempo, tager udgangspunkt i hvad der rør sig i barnet, hvad det er optaget af. Vi går ved siden af barnet og støtter og guider til selvhjulpenhed og mestring. Vi skaber rum for at dele turens oplevelser med hinanden, og kobler børnene sammen ved, at vi efterfølgende spiser sammen i morgenmadsrummet. En sidegevinst er at børnene udvikler deres sproglige kompetencer. Side 4 af 10

5 børnene - jævnfør synlig læring? 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen? 6.1: Forældrene er på forhånd orienteret om forløbet. Vi taler hver gang med forældrene om turen ved afhentning af deres barn i vuggestuen. Der bliver lagt billeder på børneintra med beskrivelse så forældrene kan følge med. Vi taler om hvad deres barn lige nu øver sig på, og opfordre forældrene til at støtte barnet i det, og at dele oplevelsen med barnet ved at tale med barnet om turen. 6.2: Når vi efterfølgende mødes til spisning i gruppen og taler om dagens oplevelser, så øver vi på at vente på tur, -nu fortæller Victoria, bagefter vil vi gerne høre hvad du siger Isaac. Vi kæder børnene sammen ved at forstørre barnets fortælling, neeej hør lige hvad Alex fortæller, det er med til at styrke barnets selvværdsfølelse og følelsen af at være betydningsfuld i gruppen. Alle har en stemme i fællesskabet. 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1: Når børnene får mulighed for at dele oplevelsen efterfølgende med hinanden og en voksen der guider og oversætter for barnet, så vil barnet opleve sig hørt, set og forstået. De voksne reflektere sammen over turen, måske skal Vigga næste gang sidde i klapvognen så hun ikke har brugt alle sine kræfter på at gå. Det at vi arbejder med gentagelsen giver barnet mulighed for at øve sig indenfor nærmeste udviklingszone Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? Side 5 af 10

6 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Marte meo metodens principper Ole Henrik Hansen Mads Brodersen 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? 9.1: At børnene er fortrolige med at holde i hånd og er opmærksomme på trafikken At de taler om oplevelserne og bliver fortrolige med naturens elementer At de begynder at opsøge hinanden på tværs i huset At børnene får lyst til at være ude, også på en regnvejrsdag Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/dokumentere s tegnene på børns læring i 9.2: De voksne som er ansvarlige /deltagende i forløbet reflektere sammen hver gang de har været afsted, og deler deres erfaring med de respektive stuekollegaer, så alle følger op og støtter barnets udvikling. Side 6 af 10

7 aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.3: Vi bruger I-pad og børneintra, og laver plancher fra turen som vi hænger op og taler om 9.4: Hvordan inddrages børnene eventuelt i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 9.4: 10.1: Vi ser begyndende tegn på at børnene reagere positivt på at vi fortæller at idag skal vi igen til bækken/skoven I kraft af at børnene ved hvad de skal og glæder sig, bliver samarbejdet om at komme i tøjet, komme afsted, og gøre sig klar lettere. Øvelsen i at gå over til skoven og bla. holde i hånd eller ved klapvognen er langsomt hos nogle accepteret, andre øver og lærer fortsat. Vi ser børnene undersøge elementerne ved skov/bæk, både alene og i fællesskab. Børnene falder tydeligvis helt til ro når vi lader tiden gå i stå sammen. Liggende på maven på broen, siddende ved kanten ved bækken, eller rundt omkring den væltede træstamme. Vi ser værdien i at gentage forløbet med den samme børnegruppe og den samme tur, børnene vender tilbage til samme pind/leg/øvelse uge for uge. Børnene nævner elementer fra tidligere ture, og vi voksne kan også genkende /gentage fordi vi ved hvad de mener. 10.2: Side 7 af 10

8 10.3:Vi vil ligge større betydning i at: Dokumentere på børneintra. At turen derover tager mindre tid, -hurtigere ud af døren, så der bliver mere tid ved bækken/skoven til fordybelse, leg og nærvær. Større bevidsthed fra den voksne om at fællesspisningen handler om at koble børnene vha. fælles oplevelser fra turen. Sænk tempoet under spisningen, mere kontakt,- mindre opgave. Eventuel billeddokumentation Side 8 af 10

9 Side 9 af 10

10 Side 10 af 10