HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

Transkript

1 HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild Udarbejdet af: Kristian Buhl, Lene Møller Christensen, Louise Sjørslev Frandsen, Nicklas Hackenberg Andersen Tuba Subasi Dato: 19. December 2013 Anslag med mellemrum:

2 Titelblad Titel: Medicinforbrug og selvvurderet helbred Tema: Håndtering af risikofaktorer for sygdom Projektperiode: 27. September til 19. December 2013 Semester: 1. Semester projekt, Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Projektgruppe: 13gr755 Vejleder: Henrik Bøggild Dato: 19. December 2013 Anslag med mellemrum: Gruppens medlemmer: Kristian Buhl Lene Møller Christensen Louise Sjørslev Frandsen Nicklas Hackenberg Andersen Tuba Subasi

3 Abstract Background: In the last decade, there has been an increase in sale of non-prescription drugs in Denmark, which has helped create a tendency in which drugs have become an accepted part of the Danes daily life. By comparing figures from 2007 and 2010 in two health reports from North Jutland, there is also found an increase in the proportion of Danes who assess their health as good. Aim: The aim of this project is to investigate how drug consumption affects self-rated health, and how socioeconomic position is expressed in that regard. Method: By a structured literature search, there has been found and analysed scientific articles which are the basis of the project s subject area. From the cross-sectional study Sundhedsprofil Nordjylland 2010, there has been chosen variables that form the basis of this project s quantitative analyses. Results: The statistical analysis shows that there is a statistical significant unadjusted correlation between drug consumption and self-rated health as it shows that odds ratio of bad self-rated health is Adjusted for gender, age and occupation there is found a statistical significant difference in how self-rated health is assessed differently in age and occupation categories. Early retirees and unemployed/social assistance recipients have respectively and 4.96 bigger risk of having a bad self-rated health compared to employed individuals who have 1.67 bigger risk of having a bad self-rated health. Conclusion: Due to the limitations of the cross-sectional study, it is not possible to comment on the causal associations between drug consumption and self-rated health, as it is hard to distinct whether drug consumptions influence self-rated health or if self-rated health influences drug consumption. Keywords: Medicalization, social inequality, sense of coherence and socioeconomic position

4 Resumé Baggrund: I det seneste årti er der sket en stigning i salg af håndkøbsmedicin i Danmark, hvilket har været med til at skabe en tendens, hvor medicin er blevet en accepteret del af danskernes hverdag. Ved sammenligning af tal fra 2007 og 2010 i to sundhedsrapporter fra Nordjylland er der samtidig fundet en stigning i andelen af danskere, der vurderer deres helbred godt. Formål: Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan medicinforbrug influerer på selvvurderet helbred, og hvordan socioøkonomisk position i den forbindelse kommer til udtryk. Metode: Gennem en struktureret litteratursøgning er der fundet og analyseret videnskabelige artikler, som danner grundlag for projektets genstandsfelt. Fra tværsnitsundersøgelsen Sundhedsprofil Nordjylland 2010 er der udvalgt variable, som danner baggrund for dette projekts kvantitative analyser. Resultater: Den statistiske analyse viser en statistisk signifikant ujusteret sammenhæng mellem medicinforbrug og selvvurderet helbred, idet odds ratio for dårligt selvvurderet helbred er 7,65. Justeres der for køn, alder og erhvervsmæssig stilling, findes en statistisk signifikant forskel i, hvordan selvvurderet helbred vurderes forskelligt i alders og erhvervskategorierne. Førtidspensionister og arbejdsløse/kontanthjælpsmodtagere har henholdsvis 33,87 og 4,96 gange større risiko for at have dårligt selvvurderet helbred i forhold til beskæftigede, der har 1,67 gange større risiko for at have dårligt selvvurderet helbred. Konklusion: På grund af tværsnitsstudiets begrænsninger er det ikke muligt at udtale sig om kausale associationer mellem medicinindtag og SVH, idet der ikke kan skelnes, om medicinindtag influerer på SVH eller om SVH påvirker til et medicinindtag. Keywords: Medikalisering, social ulighed, oplevelse af sammenhæng og socioøkonomisk position

5 Indholdsfortegnelse- 1Initierendeproblem...1 2Problemanalyse Socialulighedimedicinforbrugogselvvurderethelbred Medicinforbrug Selvmedicineringogmedikalisering Socialulighedisundhed Køn,alderogsocioøkonomiskpositionsindflydelsepåmedicinforbrug Selvvurderethelbred Hvordanopfattessundhed? Opsamling Projektafgrænsning Problemformulering Teori Medikalisering Socialulighedisundhed Antonovskysteoriomsalutogenese Selvvurderethelbred Metode Litteratursøgning Studiedesign Statistiskdatabehandling Resultater Beskrivelseafstudiepopulation Krydstabellerogfrekvensdiagrammer SammenhængmellemmedicinforbrugogSVH Interaktionsanalyse Diskussion Diskussionafmetode Diskussionafresultater Teorikritik Kvalitetsvurdering Konklusion Referencer Bilag....75

6 1Initierende(problem IDanmarkerderdesenereårkommetfokuspådanskernesstigendeforbrugafhåndkøbsmedicin ogreceptpligtigmedicin.ifølgesundhedsprofil trivsel,.sundhed.og.sygdom.i.nordjylland. (SPN2010).oplyser14,80%afborgerneiNordjylland,atdeindenfordesenestetremåneder gennemsnitligthartagethåndkøbsmedicin15[31dageommåneden(pedersenetal.,2011). Desudenoptræderenforskelblandtmændogkvinder,hvoraftendensentilatindtage håndkøbsmedicinerstørsthoskvinder.alderenharligeledesenrelevansiforholdtil medicinindtagoghvordanborgerevurdererdereshelbred.omdeteralderenalene,derhar betydningfordetteellerdemuligefølgevirkningerafalderdomkanovervejes.endvidereer prævalensenlavblandtpersonerunderuddannelse,hvilketogsåkanforklaresmed,at størstedelenafpersonerunderuddannelseerunge,mensdenhøjesteforekomsteratfinde blandtpersonerudenerhvervsuddannelse.spn2010viser,atderersocialulighedisundhedmålt påerhvervsstatus,uddannelseogetnicitet.densocialeulighedkommerdesudentiludtrykved højeremedicinforbrugafhåndkøbsmedicinblandtikke[erhvervsaktive(38,30%)iforholdtil erhvervsaktive(9,40%).sideløbendemedatforbrugetafhåndkøbsmedicinogreceptpligtig medicinerstigendeidanmark(statensseruminstitut,2013),erdersketenstigningiandelen,der vurderersithelbredgodtfra71,40%i Sådan.står.det.til.med.sundheden.i.Nordjylland fra2007til 84,90%iSPN2010(Pedersenetal.,2011;Rasmussenetal.,2007).Detkanundres,omdet stigendemedicinforbrugeretreeltproblemforbådesamfundogdenenkelte,ogommulige konsekvenserherafpåvirkerdensocialeulighedisundhed. 1

7 2Problemanalyse Kapitletindeholderenanalyseafmedicinforbrugiforholdtilselvvurderethelbred(SVH).For belysningafdettepræsenteresbegreberogteorierindenforsocial.ulighed,.medikaliseringog SVH..Derudoverbeskrivesmedicinforbrugiforholdtilkøn,alderogsocioøkonomiskposition. Desudenvilforskelligedefinitionerafsundhedblivebeskrevet. SPN2010viser,atderersocialulighedisundhed,nårdermålespåerhvervsmæssigstilling, uddannelseogetniskbaggrund.uddannelsesniveauharenpåvirkningpåborgernes erhvervsmæssigestillingiforholdtildensocialeulighedisundhed.genereltleverborgere,der entenerarbejdsløse,kontanthjælpsmodtagereellerførtidspensionistermereusundtendborgere ibeskæftigelse.densocialeulighedisundhedkommertiludtryk,nårdersespåmedicinforbrugog SVH.Hererborgernessocioøkonomiskepositionenafgørendefaktorfor,hvormegetmedicin borgernebrugersamthvordandevurdererdereshelbred,idetsocioøkonomiskpositionermedtil atdefinereindividetsmulighederogbegrænsninger.(kjølleretal.,2007) Iafsnittetpræsenteresmedicinforbrugmeddatafraenregisterbaseretopgørelsesamtborgernes egneoplysningerispn Social-ulighed-i-medicinforbrug-og-selvvurderet-helbred Medicinforbrug- Danskernes-medicinforbrug- Somsåmegetandetreagererindividerforskelligtpåsygdommeogsygelighed.Vissereagererved ikkeatforetagesignoget,mensandrereagereraktivtvedfxatsøgehjælphosfamilieogvenner, kontaktefagpersoneriogudenforsundhedsvæsenetellervedattagemedicin.(m.nielsenetal., 2002)SidstnævntefaktorharmedførtenstigningimedicinforbrugetiDanmark.I2001blev adgangentilhåndkøbsmedicinliberaliseret,hvilketbetødatpræparaterkunnesælgesudenfor apotekerne.adgangentilhåndkøbsmedicinblevdermedletteretilgængeligforforbrugerne.siden liberaliseringeni2001erforbrugetiperioden2001[2012stegetmed54%(danmarks Apotekerforening,2012).Irapporten SundhedogsygelighediDanmark2005udviklingensiden 2

8 1987 fremgårdet,at61,30%afdenvoksnebefolkningharbrugtenellerflereformerfor receptpligtigog/ellerhåndkøbsmedicinindenforen14[dagesperiode.detteerenmarkant stigningiforholdtilår2000,hvor53,40%angavathavebrugtførnævntemedicin(ekholmetal., 2006,s.194).Dennestigningsynesdogkunatfortsætte,datalfrarapporten Sundhedog sygelighedidanmark2010udviklingensiden1987, viser,at67,90%afdenvoksnebefolkningi 2010angavathavebrugtreceptpligtigog/ellerhåndkøbsmedicinindenforsammeførnævnte periode.dettesvarertil,attremillionerdanskereiløbetafen14[dagesperiodeharindtageten ellerflereformerformedicin(christensenetal.,2012).ilitteraturensesenklartendenstilat danskerneindtagermeremedicin.detvurderesatdethøjeremedicinforbrugfornoglevil medførebivirkninger,somkanfåsundhedsmæssigekonsekvenser.desudenkandethøjere medicinforbrugindikere,atdanskernesholdningtilmedicinforbrugerændret,oghardermed skabtennormaliseringafdetattagemedicinisamfundet. Medicinforbrug-i-Nordjylland- SPN2010belyserforbrugetafhåndkøbsmedicinvedhjælpafborgernesegneoplysningerom,hvor megetmedicindererindtagetforspecifikkergenerindenfordesenestetremånederopgjortiet gennemsnitsforbrugpr.måned(pedersenetal.,2011).rapportenviser,somtidligerenævnt,at 14,80%afborgerneiNordjyllandindenfordesenestetremånederigennemsnitharindtaget håndkøbsmedicin15[31dageimåneden,hvilket,udfrastikprøven,svarertil68.000personerover 16år.Denstørsteandelharindtagethåndkøbsmedicinformigræneellerhovedpine,hvorimod derhyppigstindtageshåndkøbsmedicinforsmerterellerubehagiryg,lænd,øvrigemuskler, knoglerogled(ibid.). 2.3-Selvmedicinering-og-medikalisering- Idetfølgendevilbegreberneselvmedicineringogmedikaliseringblivebeskrevetiet samfundsperspektivsamthvordandisseharpåvirketmedicinkulturen. Selvmedicinering-i-samfundet- Selvmedicineringerifølgeflereforskeredefineretsomenpersonsbrugafmedicinudfraeget initiativellerfraanbefalingerfranærmiljøet(hughesetal.,2001).istedetforatsøgerådfraen sundhedsudbyder,somfxenlæge,formodesdetatindividetselvtageransvarforsinsundhed. 3

9 (Sherazietal.,2012;Yousefetal.,2008)Enulempevedselvmedicineringsesiformafrisikoenfor misbrugaflægemidler.idennehenseendebetegnesmisbrugsombrugistørredoserienlængere periodeendanbefalet.someksempelkannævnesattagefleresmertestillendepillermod hovedpineendanbefaletiforholdtilkurreringheraf.(ibid.) Ilitteraturensesdet,atselvmedicineringharenpositivindvirkningpåbådesundhedssystemerog detindividuellemenneske.iforholdtilsundhedssystemerkan jævntoverflødigekonsultationer, desåkaldtejok ere,delvistundgåsgennemeffektivselvmedicinering(yousefetal.,2008).detkan dermedantages,atsamfundetviaselvmedicineringkanreduceredeleafsundhedsudgifterne. Gennemselvmedicineringharhvertindividmulighedforattageansvarforegethelbredog sundhedforderigennematstyrkeempowerment.denneformforautonomikanmedvirketil,at individetopleverenvisfølelseaffrihediforholdtilselvbestemmelse,hvilkenkanbidragetil livskvalitet(holtugetal.,2009,s.33).litteraturenfindersamtidig,atselvmedicineringkanledetil etmisbrugafhåndkøbsmediciniformafoverforbrugog/ellerbrugaffleretypermedicinsamtidigt (Ibid.).Somettiltagietforsøgpåatbegrænsebrugenafhåndkøbsmedicinerderblevetindførten nylov,dergør,atderpåudvalgtepræparater,nukunmåvære20pillerienpakning. (Sundhedsstyrelsen,2013a) Flerestudierfinder,atkvinderoftereanvenderselvmedicineringogatbrugenstigermedalderen, hvilketuddybessenereiproblemanalysen(figueirasetal.,2000;furuetal.,1997).desudenses det,atindividermedhøjeresocioøkonomiskpositionharenhøjereprævalensafselvmedicinering. Dettekanskyldes,atdissebesidderenstørrevidenomdenanvendtehåndkøbsmedicin,har størreøkonomiskpowersamtenstørrefølelseafautonomigrundetenhøjereuddannelse (Holtugetal.,2009,kap.33). EnmuligforklaringpådetstigendeforbrugiDanmarkgennemdetsidsteårtikanvære,at danskerneerblevetmerebevidsteomkringselvmedicineringogtagerderforoftereselvinitiativtil behandlingiformafhåndkøbsmedicin,herundersmertestillendelægemidlervedoplevedegener, smerterellerubehag,fremforatkontakteensundhedsprofessionel.denøgedeselvmedicinering antagesatværeénblandtmangeårsagertilforklaringenafdetstigendemedicinforbrug.andre årsagerkanligeledesantagesathaveindflydelse,eksempelvisbrugenafegenlægesamt prævalensenafsygdomibefolkningen.stigningerneidanskernesbrugafhåndkøbsmedicinkan 4

10 yderligereikkeentydigtantagesathaveudelukkendepositiveellernegativekonsekvenserfor dissessundhed.detteantagesmedudgangspunkti,atpersonerfraforskelligesocioøkonomiske positionerikkehardensammevidenommedicinforbrug. Medikalisering-og-medicinkultur- Detkantydepå,atgradenafselvmedicineringhængersammenmed,atderiflereI[landesesen såkaldt medicin[kultur (Figueirasetal.,2000).IDanmarkerder,somførnævnt,langtflere mennesker,dertagermedicinregelmæssigt,enddettidligereharværettilfældet.samtidigsesen stigningidoseringenafmedicin.flereområderaflivetherunderreaktioneroglivsfaseropfattes somtilstande,derbørbehandlesmedicinsk,hvilketerendelafmedikaliseringen(pedersenetal., 2011,s.138).Desudenerderidagenøgetacceptafatanvendemedicinsomløsningpålivsstils oghverdagsproblemer,trodsdet,atdetfornogleindividerkanskabekonfliktmedegneværdier ogtroenherpå.detattagemedicinerofteforbundetmedenforestillingom,atmedicinenisig selvudgørløsningenpåetindividsproblem(laursenetal.,2010,s.34).samtidigerdetblevet legitimtattagemedicin,selvnårderikkeertaleomsygdomsrelateredeproblemer.dettesesfxi etamerikanskforsøg,hvorflerestuderendetagerritalinforatgøredereshverdagmerebekvem (Ibid.).LignendesesiDanmark,hvorungekvindertagersmertestillendelægemidlerforatklare skolen(hansenetal.,2007).denneformforselvmedicineringantagesatkunnebliveetproblem, nårhverdagsproblemernebunderidyberesundheds[oghelbredsproblemer,ogdetattageen pille,derforbliverbrugtsomenløsningafbådefysiskeogpsykiskelidelser. Medikaliseringharsåledesmedførtenkultur,hvordetattagemedicinmodhverdagens problemererblevetheltnaturligt.denneformfor medicin[kultur kanmuligvisværeen medvirkendefaktortil,atmedicinforbrugetblandtdanskeredesidstemangeårersteget Social-ulighed-i-sundhed- Afsnittetvilomhandlesocialulighedisundhed,daderindenformedicinforbrugogSVHoptræder socialulighed.derforvilfølgedefinitionerafogetsamfundsperspektivpåsocialulighedisundhed samtspørgsmåletomhvorfordenneinteresseforsocialulighedisundhedeksistereridanmark. Endeligtvildesundhedspolitisketiltagpåområdetblivebeskrevet. 5

11 Definitioner-af-social-ulighed-i-sundhed- Sundhedsstyrelsendefinerersocialulighedved,atsygdomogsundhedsrisiciersocialtskævt fordeltidetdanskesamfund(sundhedsstyrelsen,2013b).idetforebyggendesundhedsarbejde, sesdertoperspektiverpåsocialulighedisundhed.deteneperspektivomhandlerdensociale gradientisygelighedogdødelighed,deroptræderiforholdtilsocioøkonomiskposition(ibid.).det andetperspektivomhandlerdensocialeulighedblandtudsattegrupper,somleverunder belastedeforholdsåsomarbejdsløshedellerfattigdom.hvorforindividerbefindersigisocialt udsattegrupper,kanblandtandetforklaresmedlangvarigsygdom.detsesogså,atdissegrupper ermereudsatteforsundhedsrisiciogsygdomendandrebefolkningsgrupper.(diderichsen,2011) Enandendefinitionafsocialulighedisundhedlyder: Socialinequalitiesinhealthareanytypeof persistentandimportantdifferencesinaggregatedhealthbetweensocialpositionsinthesame socialstructure(s) (JonIverElstad,2000s.17).Detderliggertilgrundlagfordefinitionener,at socialulighedisundhedikkehandleromforskellemellemdeenkelteborgere,mennærmereom forskellemellemgrupperafmennesker.socialulighedisundhedopstår,nårdeindividuelle forskelleisundhedmellemindividerfraforskelligegrupperisamfundetsummeres,jf.afsnit6.2. Menneskershelbredstilstanderafhængigaffaktorersomgenetik,socialarv,opvækstvilkårog mulighedernedenenkeltehar.dissefaktorerharenindvirkningpåuddannelsesniveau,somhar betydningforøkonomi,sundhedsadfærd,arbejdem.m.,derendviderepåvirkerhelbredet.dette kanmedføresocialulighedisundhed,daalleikkehardesammemulighederogbetingelserilivet (Diderichsen,2011). Social-ulighed-i-et-samfundsperspektiv- IDanmarkharvelfærdsstatentilopgaveatfordelesociale,kulturelleogøkonomiskegoderligeligt. TiltrodsforvelfærdsstatensomaktøriDanmarksesforskellepå,hvordansygelighedogsundhed erfordeltibefolkningen.(k.larsen,2009) Deterenpolitiskudfordringforsundhedssektorenatmindskeulighedenisundhed,daflere socioøkonomiskefaktorerikkekunvaretagespolitisk.alligevelkansundhedssektorenaktivt bidragetilatmindskedensocialeulighedisundhed,grundetdetansvarsektorenhariforholdtil atsikreligetilgængelighedogbehandlingforalle(lindbergetal.,2011). 6

12 SocialulighedisundhedvilinærværendeprojektundersøgesiforholdtilmedicinforbrugogSVH. Ulighedsgradenvilkommetiludtrykiforskelligesocialgruppersmedicinforbrugsammenholdtmed dissessvh. Hvorfor-interesse-for-social-lighed-i-sundhed?--- Detkanundre,atviidetdanskesamfundoverhovedetinteressererosforogstræbereftersocial lighedisundhed.hvorforkanviikkeværeligegladeogladestræbeneftersundhedværeoptilden enkelte,nårhvertindivididagalligevelharansvarforegensundhed?iprincippetkunne samfundetsagtenshaveværetindrettetsåledes,mensocialansvarlighedoginteressenforat mindskedensocialeulighedidetdanskesamfunderenpolitiskinteresse,derbyggerpåenetisk holdningomatsocialulighedisundhederuretfærdigt.(diderichsen,2006)desudenbeskriver MichaelMarmot,hvordansamfundetidagharenmoralskforpligtigelsetilatmindskedensociale ulighed.vedathaveetsamfundmedmuligheder,børdetderfortilstræbes,atallefårligeadgang tildissesamtudnytterdembedstmuligt.(marmot,2004) Sundhedspolitiske-tiltag- Allelande,såvelhøj somlavindkomstlandeharoftestoreogstigendesocialeforskellei befolkningerneshelbredstilstand.detteførtetil,atwhoimaj2009vedtogenresolution,hvor allemedlemslandeskullegennemførenationaleanalyserafårsagertilogindsatsermodsocial ulighedisundhed.danmarkharligesomandrelandeformuleretsinesundhedspolitiskemålmed henblikpåatforbedrefolkesundheden,reduceredensocialeulighedisundhedsamtøge middellevealderen(diderichsenetal.,2011).i Folkesundhedsprogram1999[2008 opstilledesto overordnedemålomlængerelevetidmedhøjerelivskvalitetogomenreduktionafsocialulighedi sundhed(regeringen,1999).dissemålblevfulgtopi SundHeleLivet (Regeringen,2002).Endnu ensundhedsforanstaltningblevfremførti2009,hvor Sundhedspakke2009 fokuseredepåat forlængemiddellevetidenmedtreårfremmod2020(regeringen,2009).sundhedspakken fokusererpåatmindskesocialulighedisundhedmedtoforslag.førstogfremmestvedatstyrke denforebyggendeindsatsbådeiforholdtiludsattebørnogungesamtmindreressourcestærke grupper.dernæstvedatudsendevejledningsmaterialesamtmotiveredemindreressourcestærke gruppertillivsstilsændringer.enreduktionafsocialulighedisundhedvilmedføre,atenstørre andelafborgerneidanmarkkanindgåpåarbejdsmarkedetogdermedpåvirkesamfundetien 7

13 positivretning,idetudgiftertilsundheds[,beskæftigelses[ogsocialområdetkanfastholdeseller måskereduceres.enreduktionafsocialulighedisundhedvilgavnefolkesundhedenvedatstyrke befolkningenshelbredogdermedøgemiddellevetiden,someretpolitiskmål.sammenlignetmed andrelande,hardanmarkenlavøkonomiskulighed,mentilgengældhøjdødelighed,hvorimod detinternationaltses,atlandemedlavøkonomiskulighedharlavgennemsnitligdødelighed.at fremmefolkesundhedenerderforetvigtigtemneforsundhedsmyndighederog sundhedsvæsenet.(diderichsenetal.,2011) Dennepolitiskeopmærksomhedharresulteretiennationalaftaleomatudarbejdeen sundhedsprofilhvertfjerdeår,hvilketgøresisamarbejdemedregionerneforatstandardisere undersøgelsen.formåletmedsundhedsprofileneratbeskrivesundhedstilstandenbåde kommunaltogregionaltidanmarkogeretværktøj,somkanbidragetilplanlægningsarbejde indenforsundhedssektoren(pedersenetal.,2011) Køn,-alder-og-socioøkonomisk-positions-indflydelse-på- medicinforbrug- Idetteafsnitpræsenteresforskelleimedicinforbrugiforholdtilkøn,aldersamtsocioøkonomisk positionspåvirkningpåmedicinforbrug. Højere-forekomst-blandt-kvinder-- Tidligereundersøgelserharfundetvæsentligekønsforskelleisygdomogsundhed.(Furuetal., 1997;Kjølleretal.,2007)Dererenforskelikvinderogmændsrisiko[ogsundhedsadfærdblandt andetiforholdtilkost[ogmotionsmønstre,lægebesøgogstresshåndtering.desudenerder forskelpå,hvorhyppigtmændogkvinderoplevergenerogsymptomer,hvornårdefølersigsyge, oghvaddegørveddet(krusehelweg[larsen,2004).idetfølgendevilenforskelikønnenes forbrugafmedicinbliveuddybetnærmere. Iflereundersøgelsersesetstørreforbrugafmedicinblandtkvinderendhosmænd(Figueiraset al.,2000;furuetal.,1997).etnorskstudiefinderblandtandetatkvinder,uansetalder,oftere indtagerhåndkøbsmedicinendmænd(furuetal.,1997),idet55,70%afdedeltagendekvinder indenfor14dageharindtagetmedicinmod38,10%afmændene.endviderevisertalfra 8

14 Folkesundhedsrapporten2007,atkvindersforbrugaflægemidlerer35%størreendmænds (Kjølleretal.,2007).HvorforkvinderharetstørremedicinforbrugendmændskalifølgeDorte EffersøeGanniksessomendelafetreaktionsmønster,hvorkvinderforsøgerselvbehandling, mensmændtrækkersigtilbagefraaktiviteterudenatforsøgesigmedselvbehandling.kvinders handlingerkanifølgeganniksessometudtrykforderesforsøgpå,ihøjeregradendmændene,at indeholdesymptomerneihverdagen,ogdermedundgåafbrækogreduktioneridagligdagens aktiviteter(knudsenschmidtl,2011).detstørreforbrugblandtkvindersesendvideresomet kultureltelement,hvordettilskyndeskvinder,atdetagervarepådemselvogdesudenharen bedrevidenomfarmakologiskeprodukteriogmeddeofteregårtillægenellerapoteketend mænd(figueirasetal.,2000).smertestillendelægemidlererblandtandetetafde håndkøbslægemidler,kvinderoftereindtagerendmænd(hansenetal.,2007).iendansk undersøgelseforetagetafebbaholmehansenogdanaleehansenveddetfarmaceutiske Fakultetundersøgesdetnærmere,hvilkefaktorerog/ellerforhold,dergørsiggældendefor kvindernesforbrugafsmertestillendelægemidler.iundersøgelseninterviewes20ungekvinder, omderesforbrugafsmertestillendelægemidler.afundersøgelsenfremgårdet,atforholdi kvinderneshverdagerafgørendeforderesforbrugaflægemidler,herunderstressog bekymringer.flereafdeungekvinderindtagersåledessmertestillendemidlerhverdag,mensde færresteforsøgersigmedalternativestrategierogmegetsjældentindtagerlægemidler(ibid.).at forekomstenafindtagafhåndkøbsmedicinerstørreforkvinderendformændsesligeledesi SPN2010.Herfremgårdet,at17,90%afdenordjyskekvinderangiverathaveindtaget håndkøbsmedicingennemsnitligt15[31dagepermånedindenfordesenestetremånedermod 11,70%afmændene.(Pedersenetal.,2011) Alders-indflydelse-på-medicinforbrug- Studierfinderetstigendemedicinforbrugitaktmedstigendealder(Furuetal.,1997;Pedersenet al.,2011;stoehretal.,1997).etnorskstudieharvist,atandelen,derbenyttermedicinstiger statistisksignifikantmedalderenforbådemændogkvinderfrahenholdsvis31%ialderen20[29 årtil54%ialderen60[62årog52%ialderen20[29årtil62%ialderen60[62år(furuetal., 1997).Detstørreforbrugblandtældrekanblandtandetforklaresmedmeresygdomog dårligdom,sombehandlesmedmedicinskelægemidler(jylha,1994).etandetmønstersom tegnersigerpsykiskeogsocialefaktorer,somharenpåvirkningpåbrugenafmedicin.defaktorer 9

15 sommedvirkertiletstørremedicinforbrugeratlevealene,ensomhedogdepressivesymptomer (Ibid.).Detsesendvidere,atældremedtoellerflerekroniskesygdomme,ellersomleveralene haretstørreforbrugafmedicinendældreudenkronisksygdom,derikkeboralene(ibid.). Brugenafreceptpligtigmedicinanvendesihøjeregradafældre,menssammetendensersværat seibrugenafhåndkøbsmedicin(furuetal.,1997;m.w.nielsenetal.,2003).herfinderetstudie dog,atindividerialderen25[44[årofterebrugerhåndkøbsmedicinendandrealdersgrupper(m. W.Nielsenetal.,2003).Iforholdtilreceptpligtigmedicinfinderetamerikanskstudie,at75[92% afældre(65+)indtagermindstetlægemiddel(mitchelletal.,2001).ligeledesfinderetfinsk studie,athverfjerdeialdersgruppen70[89årindtagermindstfemreceptpligtigelægemidler samtidig(jylha,1994). Dersesendvidereenforskeli,hvilkeformerforlægemidlerdeforskelligealdretager.Detkan nævnes,atbrugenafsmertestillendemidlerfaldersignifikantmedstigendealder(furuetal., 1997;Stoehretal.,1997),ogermestanvendtblandtyngrekvinder.Dissetagerhovedsageligt smertestillendemedicinmodhverdagssymptomersomhovedpineogandregener(ungekvinder brugersmertestillendemidler).engrundhertilkanvære,atdetitaktmedmedikaliseringener blevetmereacceptabeltatbenyttesmertestillendemidlermoddiversehverdagssymptomer. Alder-indflydelse-på-medicinforbrug-i-SPN2010- ISPN tegnerdersigenklartendenstil,atmedicinforbrugeterstigendemedalderen. Udfraspørgsmåletomhvormange,derhartagethåndkøbsmedicingennemsnitligt15[31dage permånedindenfordesenestetremåneder,sesdethosmændeneialderen16[24,at5,50%har tagethåndkøbsmedicin,mensforekomstenialderen75+er20,90%.ligeledesforholderdetsig sådanhoskvinderisammealdersgrupper,hvorforekomstenliggerpåhenholdsvis7,50%og30,60 %.(Pedersenetal.,2011).Detformodes,atendelafdethøjeremedicinforbrugkanforklaresmed øgetsygeligheditaktmedstigendealder.. Socioøkonomisk-position-- Sundhedoghelbreder,somførnævnt,uligefordeltibefolkningen,hvilketdensocioøkonomiske positionmedvirkertil.densocioøkonomiskepositionmålestraditioneltudfratreforskellige markører;uddannelse,erhvervogindkomst.dissetremarkørererårsagsmæssigtknyttettil 10

16 hinanden,hvorfordissemåbetragtessomenhelhed.eksempelvisharuddannelsenenbetydning forerhvervet,derigenpåvirkerindkomsten.(diderichsenetal.,2011) Ensocialgradientisundhedkansessometudtrykforatsygelighedstigeritaktmedfaldende uddannelseogindkomst.højereuddannelseførertilhøjereindkomstogdermedenrelativt længeremiddellevetidogflereraskeleveåriforholdtilkortereuddannelseoglavereindtægt. (Hvassetal.,2011) OmderersocialeforskelleibrugenaflægemidleriDanmarkundersøgesafNielsenet.al.(M. Nielsenetal.,2002),somfinderensammenhængmellemregelmæssiganvendelseaflægemidler ogsocioøkonomiskposition,nårindkomstogerhvervanvendessommålfordenne(ibid.). Grupperudenforarbejdsmarkedetsamtfolkmeddelavesteindkomsteranvenderoftestmedicin regelmæssigtogbrugerofterereceptpligtigmedicinendandregrupperisamfundet.dettekan dogtildelsforklaresmedatførtidspensionisteroglangtidssygeoftesteratfindeidennegruppe, forhvemmedicinerennaturligdelafhverdagen(manssonetal.,2002).undersøgelsenfinder ikkenogettydeligtmønsteribrugenafhåndkøbsmedicin,dogsesentendenstilatselvstændige mindsthyppigtbrugerdenneformformedicin.dennetendenssesligeledesiendansk undersøgelse,hvorindividermedlavsocioøkonomiskpositionhar1,23(0,91;1,66)størrerisikofor atindtagehåndkøbsmedicin,detteresultaterdogikkesignifikant(koushedeetal.,2012). DesudenviserenanalyseforetagetafArbejderbevægelsensErhvervsråd,hvormedicinkøbopdeles eftersocioøkonomiskposition,enmarkantlavereandel,dertagermedicinblandtpersoneri beskæftigelse,endblandtpersonerudenforarbejdsmarkedet(baadsgaardmølgaard,2013). Social-ulighed-ud-fra-SPN2010- ISPN2010viserresultaterneligeledesenmindreforekomstibrugafhåndkøbsmedicinblandt personermedenlangogmellemlanguddannelseiforholdtilpersonerudenerhvervsuddannelse. Frarapportenfremgårdet,at23,30%afpersonerudenuddannelseharindtaget håndkøbsmedicingennemsnitligt15[31dagepermånedindenfordesenestetremånederi forholdtilhhv.8%medlanguddannelseog11%medmellemlanguddannelse(pedersenetal., 2011). 11

17 Antonovskys-teori-om-oplevelse-af-sammenhæng- Sombeskrevetharindividermedlavsocioøkonomiskpositionethøjeremedicinforbrug,hvilket stemmeroverensmeddetfaktum,atdisseoftestharfleresundhedsproblemerendindividermed enhøjeresocioøkonomiskposition(heritageetal.,2008;m.w.nielsenetal.,2003).denne sammenhængkanforsøgesforståetvedhjælpafaaronantonovskysteori,somsiger,atnogle menneskerharenstørreoplevelseafsammenhæng,hvilketgørdisseibedrestandtilathåndtere belastningerogstress.ifølgeantonovskybeståroplevelseafsammenhængaftreelementer: håndterbarhed,forståelighedogmeningsfuldhed.individer,deropleverlivetsomhåndterbart, forståeligtogmeningsfuldt,følerenhøjeregradafsammenhængitilværelsen,hvorfordebedre kanklarebelastningerogstress.dermedhardeenmindrerisikoforatblivesyge.samtidigerde bedretilatvælgeenpassendestrategitilathåndterevanskeligeudfordringeriforholdtilindivider medlavoplevelseafsammenhængilivet(antonovsky,2000). Enundersøgelseviser,atindividermedlavoplevelseafsammenhængitilværelsenilangthøjere gradtagersmertestillendehåndkøbsmedicin,nårdefølersigbelastedeog/ellerstressede,end individermedbådeenmiddelogenhøjoplevelseafsammenhæng(koushedehansen,2011). Individermedlavsammenhængsfølelsebrugeraltsåistørregradmedicin,nårdeerbelastede og/ellerstressede,ogsåselvomdeingensmerterhar.udfraantonovskysteorikandetteskyldes, atdisseindividerharsærligtsværtvedatfindeenmerepassendemådeathåndterebelastninger ogstresspå(antonovsky,2000).koushedeetal.harundersøgtomoplevelseafsammenhænghar indvirkningpåsammenhængenmellemsocioøkonomiskposition,stressogbrugenaf håndkøbsmedicin(koushedeetal.,2012).detsesathøjoplevelseafsammenhænghar beskyttendeeffektfor,hvorvidtdertagesmegetmedicin.endviderefinderundersøgelsen,athøj oplevelseafsammenhængerassocieretmedhøjsocioøkonomiskposition(antonovsky,2000; Dueetal.,1998;Geyer,1997). Ovenståendeviser,atindividerreagererforskelligtpåsymptomerpåsygdomudfrablandtandet deresopfattelserafsundhedogsygdomsamtsammenhængsfølelse.viformoderatlavoplevelse afsammenhængvilkunneassocieresmedlavsocioøkonomiskposition,hvorfordetkanantagesat individeridennegruppetagermeremedicin. 12

18 2.6-Selvvurderet-helbred- IfølgendeafsnitpræsenteresSVHiforholdtilsygelighed.SlutteligtvildatafraSPN2010iforhold tilsvhblivebeskrevet. Selvvurderet-helbred-og-sygelighed- Undersøgelserharvist,atvoksnemeddårligtSVHermindretilbøjeligetilforebyggendeadfærdi forholdtilegensundhed.individermeddårligtsvhhartendenstildårligerecompliance,idetdisse ermindretilbøjeligetilatfåforetagetscreeninger,tagemedicinforforhøjetblodtrykellerfølge rådomkringdiætogmotion.dennemanglendeforebyggendesundhedsadfærdkanføretil sygdomsforløbudviklersigogiværstefaldførertilentidligeredød.(idleretal.,1997)enanden undersøgelseafkristensenet.alharvist,atjodårligeresvh,jostørreersandsynlighedenfordød ogsygelighed.(kristensenetal.,1998)dettekanformodentligtskyldesensammenhængmellem dårligtsvhoglængerevarendesygdom.(sugisawaetal.,1994)enundersøgelseafsugisawaet.al. hardesudenvist,atsvhkanværeenindikatorforeksterneressourcersomkanbrugestilat håndterefremtidigesygdomsforløb.disseeksterneressourcererindkomst,uddannelse,boligog socialenetværk,ogharendirekteeffektpåsygelighedogdødelighed.(idleretal.,1997;sugisawa etal.,1994) Selvvurderet-helbred-ifølge-SPN2010- ISPN2010sesenforskelpå,hvordanindividervurderersithelbrediforholdtilalder.Forskellen mellemdenyngstealdersgruppe,16[24år,ogdenældstealdersgruppe,75+år,hvorderhos mænderetfaldiprocentdelen,dervurderersithelbredsomgodtpå21,10procentpoint,imens derhoskvindereretfaldpå33,10procentpoint.yderligeresesenforskelmellemkønnene,idet 87,10%afmændenevurdererdereshelbredsomgodtmod82,70%afkvinderne.Iforholdtil socialulighedkanderirapportensesenulighedindenforuddannelseogerhvervsmæssigstilling. Dettesesved,at90,50%medmellemlanguddannelseog92,50%medlanguddannelsevurderer sithelbredsomgodt,modsat71,60%udenerhvervsuddannelse.vederhvervsmæssigstilling, vurderer93,30%beskæftigedehelbredetsomgodtiforholdtil76,60%arbejdsløseog kontanthjælpsmodtagerne.endviderekandenmindsteandeldervurderersinhelbredgodtses blandtførtidspensionister(39,60%)(pedersenetal.,2011). 13

19 SVHkanværeenindikatorfor,hvilkeressourceretindividbesidder,ogderforantagesdet,at individermedlavsocioøkonomiskpositionharstørrerisikoforathaveetdårligtsvh.yderligere kanlængevarendesygdomogalderogsåresultereietdårligtsvh,dogskaldetsigesatdeter naturligtathelbredetvilvurderesdårligeremedalderen,hvisdetantagesatsygelighedenstiger medalderen.alligevelformodesdet,atældretagerderesalderibetragtningnårdissevurderer dereshelbred. Social-ulighed-i-selvvurderet-helbred- - EtdårligtSVHmedførerenøgetsygdomsrisikoogdødelighed.Yderligereviserundersøgelser,at individermeddårligtsvhermeretilbøjeligetilatbenyttesundhedsvæsenet,havearbejdsfravær, højtmedicinforbrugogforringetfunktionsevne,hvilketisidsteendekanføretilarbejdsløshed ellerførtidspension.(christensenaietal.,2009,kap.9;idleretal.,1997).dersesendvidere,ien norskundersøgelse,ensammenhængmellemarbejdsløshedogdårligtsvh,idet61,40%udenjob vurderedesithelbredsomdårligtsammenlignetmed38,60%ibeskæftigelse(geleharslof, 2010) Hvordan-opfattes-sundhed?- Sundhederetbredtbegreb,somdækkeroverfleretilstandeogaktiviteter,somharbetydningfor velvære.derfindesflereforskelligedefinitionerogforståelserafsundhed,hvilketogsåbetyder,at dererforskelligemåderatvurderehelbredpå.disseforståelserogdefinitionerskalbrugestilat giveengrundlæggendeforståelseafdeforskelligemåder,hvorpåbegrebetsundhedkanforstås, ogdermedogsågiveetindbliki,hvilkeelementer,derindgårienvurderingafhelbred.(otte, 2009) WHO s-definition-af-sundhed- WHOhardefineretsundhedtilatværeentilstandaffuldkommenfysisk,mentalogsocialvelvære ogikkeblotfraværafsygdom.(who,2013).dermedskabtewhoennyskabendedefinition,idet individetsvelværefikbetydningfordetatfølesigsund,dadenikkebetragtedesundhedudfraen medicinsksygdomsopfattelse.who sdefinitionkandogdiskuteres,idetdengørbrugafordet fuldkommen,hvilkethentydertilsundhedsomenidealtilstand,derkanvirkeuopnåelig.dette passerikkeindiendagligdagsbeskrivelseafsundhed,hvorenpersonsagtenskanfølesigsundpå 14

20 trodsafensygdomellerethandicap.(f.larsen,2003)setiforholdtilmedikalisering,hvor sundhedsættesienmedicinskforståelsesrammebliversundhedikkeefterstræbtudfraegenlyst, menudframålopsatafsundhedssektoren.såledesopfattessundhedsometmedicinskmålog bevægersigvækfratankenomathavedetgodtogfølesigtilpas.(thing,2009) Andre-sundhedsdefinitioner- DorteEffersøeGannikharenandendefinitionafsundhed,somlyder: Evnentilatreagerepåydre ogindrepåvirkninger,såledesatsygdomundgås,overvindesellerreguleres. (Gannik,1999). EndviderebeskrivessundhedafFinnBreinholtLarsensomværende enpersonligressource,der kanbrugestilattacklehverdagensbelastninger. (F.Larsen,2003).Definitionenlænersigmere opafantonovskysteoriomoplevelseafsammenhæng,hvoretindividibesiddelseafstor oplevelseafsammenhængeribedrestandtilathåndterestressorer,jf.teoriafsnit5.3.yderligere understøttesdennedefinitionafbegrebet Sundhedsbrøken,sombeskriversammenhængen mellembelastningerogressourcer(c.nielsenetal.,2000).sundhedsbrøkenstællerhenvisertil defysiske,personligeogsocialeressourceretindividbesidder,mensnævnerenhenvisertilde fysiske,personligeellersocialebelastningerenpersonbliverudsatfor.joflereressourceren personhar,jobedreerdennetilathåndteredeførnævntebelastninger.(f.larsen,2003)denne forståelseafsammenspilletmellempersonligeressourcerogbelastningergiveretindbliki, hvordanenpersonvurderersithelbred.teorienkandesudenforståsudfra,atmedicinopfattes somenressourcetilathåndteredebelastningerenpersonmøderisinhverdag,hvorforderkan stillesspørgsmålved,hvorvidtsundhederetmiddeltilmålet,ellerermåletisigselv?svarpået sådanspørgsmålkanværemegetforskellige,idetdererflereforståelserafsundhed,hvilketde ovennævntedefinitionerbærerprægaf.dennediversitetidefinitionerogforståelserafsundhed kanmedetbegrebkaldesforsundhedsrelativisme,hvilketbetyder,atsundhederetrelativt begreb(wackerhausen,1994),hvorfordeterforskelligt,hvordanindividerrelaterertilsundhed. Dervilinærværendeprojektikkearbejdesudfraenspecifiksundhedsdefinition,menfunktionen afdisseeristedetatvise,atderfindesutalligemåderatfortolkesundhedsbegrebetpå.denne forskellighedidefinitionerbetyderderfor,atdeterforskelligt,hvordanetindividvurderersit helbred,idetindividetsindividuelleforståelseafsundhedafgørdennevurdering. 15

21 2.8-Opsamling- Bådehåndkøbsmedicinogreceptpligtigmedicinharværetstigendeienårrække.Dennestigning harfundetstedsideløbendemedenstigningiandelen,dervurdererathaveetgodthelbred. Desudenhardetvistsig,atderoptræderensocialulighedmedhenblikpåbådemedicinforbrug ogsvh.herunderharindividetssocioøkonomiskepositionenbetydningfor,ihvilketomfangder indtagesmedicinsamtudfrahvilkefaktorerhelbredetvurderes. Håndkøbsmedicinbliverihøjeregradindividetsløsningpåensygdomellersygelighed,fremforat tagekontakttilenlægekyndig.denstørsteandelafdedeltagendeborgereispn2010hartaget håndkøbsmedicinformigræneellerhovedpine,hvorimodderhyppigstindtageshåndkøbsmedicin forsmerterellerubehagiryg,lænd,øvrigemuskler,knoglerogled.enmuligårsagtildette stigendeforbrugidanmarkkanvære,atdanskerneerblevetmerebevidsteomkring selvmedicineringogtagerderforoftereinitiativtilbehandlingiformafhåndkøbsmedicin.med udgangspunkti,atindividerfraforskelligesocioøkonomiskepositionerikkehardensammeviden ommedicinforbrug,antagesdetatderikkekunkansesudelukkendepositiveellernegative konsekvenservedselvmedicinering.selvmedicineringogmedikaliseringharmedførtenkultur, hvordetattagemedicinerblevetmerealmindeligt,hvilketkanværeenmedvirkendefaktortil,at medicinforbrugetblandtdanskereersteget. Socialulighedisundhedindtræffer,idetalleikkehardesammeressourcertilgængeligesamt sammebetingelserogmulighederilivet.reduktionafsocialulighedisundhederetpolitiskmåli Danmarkogforsøgesefterstræbtgennemdiversesundhedstiltag. Dersesenklartendenstil,atmedicinforbrugeterstigendemedalderen,hvilketformodesat kunneforklaresmedøgetsygeligheditaktmedstigendealder.samtidigerderetstørre medicinforbrughoskvinderendhosmændsamthospersonerudenerhvervsuddannelse. SidstnævntekanAntonovskysteoriomoplevelseafsammenhængværemedtilatforklare,idet gradenafsammenhængogmeningsfuldheditilværelsenkanværemedvirkendetilbedre håndteringafbelastningerogstress,hvilketvilmindskesygdomsrisiciogdermedsandsynligvis ogsåmedicinforbruget. 16

22 Nåretindividvurderersithelbrederdermangeelementer,derspillerindsåsomalder, socioøkonomiskstatus,sygdomogindividetstilgængeligeressourcer.ligesåvelopfattessundhed ogsåforskelligtogdennediversitetisundhedsopfattelsenermedvirkendetil,atindividerikke vurdererdereshelbredudfrasammeantagelserogværdier. 17

23 3Projektafgrænsning Iproblemanalysenerbeskrevet,hvordanderbådeharværetetøgetforbrugafhåndkøbsmedicin ogreceptpligtigmedicinindenfordetsidsteårti.nærværendeprojektbelyserkunbrugenaf håndkøbsmedicin,idetreceptpligtigmedicinblivergivetpåbaggrundafenlægekyndigvurdering, hvorfordetikkeeroptildenenkelte,hvorvidtdererbehovformedicinellerej.da sammenhængenmellemmedicinforbrugogsvhønskesundersøgt,erreceptpligtigmedicinblevet fravalgtsomendelafundersøgelsen,idetdeterdenperson,dervurderersithelbred,somogså vurderer,omdererbehovformedicinforbrug.deteraltsåofteudenvejledningfralægereller eksperterathåndkøbsmedicinenindtages,hvormedderblivertaleomselvmedicinering(yousefet al.,2008). Iforholdtildensocialeulighedisundhed,derblevbeskrevetiproblemanalysen,retter nærværendeprojektfokusmodindividetssocioøkonomiskeposition,ogafgrænsersigdermedfra andrefaktorer,derkunneoptrædeiforbindelsemedsocialulighed.irelationtilindividets socioøkonomiskeposition,vilvægtenliggespåkøn,alder,erhvervsstatusoguddannelse,dadisse faktorerharvistsigathaveenbetydningformedicinforbruget,jf.problemanalyse.derfor anvendesdissesomkovariateidevidereanalyser. 18

24 4Problemformulering Påbaggrundafproblemanalysenønskesnedenståendeproblemformuleringbesvaret. Hvordaninfluererforbrugafhåndkøbsmedicinpåselvvurderethelbredoghvordankommerden socioøkonomiskepositiontiludtrykidenneforbindelse? 19

25 5Teori Idettekapitelpræsenteresudvalgtteoriforatbelysemuligesammenhængemellem medicinforbrugogsvh.indledningsvisbeskrivesbegrebetmedikalisering,hvorefterdetsættesiet samfundsmæssigtperspektiv.derefterbelysesårsagsmekanismerforatforståsocialulighedi sundhed.yderligerepræsenteresaaronantonovskysteoriomsalutogenesesamtoplevelseaf sammenhæng.slutteligtbelysesbegrebetselvvurderethelbred. Medikaliseringeretsociologiskbegreb,derbetegnerdet,atstadigstørredeleafhverdagslivet adapterermedicinskeudtryk.begrebeterblevetdefineretafflere,herafirvingk.zola: Medicalizationis aprocesswherebymoreandmoreofeverydaylifehascomeundermedical dominion,influenceandsupervision (Conrad,1992).Ikke[medicinskeproblemerbliverdefineret ogbehandletsommedicinskeproblemerogsomregelmedtermersomsygdomoglidelse. Endvidereharmedicinensomvidenskabbidragettilkulturelleforestillingerom,hvadderer normaltogunormaltsamtsundtogsygt.samfundetsfokusrettesdermedblandtandetpårisiciog årsager,ogløsningenpårisicifindesidenmedicinskeforståelsesramme.deropstårenholdning til,atproblemerkanløsesmedmedicinogdetattageenpillebliverdermedenmidlertidigflugt vækfraproblemerne(conrad,1992;laursenetal.,2010). 5.1-Medikalisering- Niveauer-af-medikalisering- Medikaliseringbevægersigpåtreniveauer:et.begrebsmæssigt,et.institutioneltoget. interaktionelt.niveau(conrad,1992).veddet.begrebsmæssige.niveauforstås,atmedicinske udtrykogvendingerimplementeresihverdagssproget,hvormedicinsketermerogfagsprog erstatterudtryksomfxkonditionstræning,dererstattesafudtrykketcardiotræning.pådet. institutionelle.niveausesenmedicinsktilgangtilproblematikker,somikke[medicinske organisationerdagligtarbejdermed.herafkannævnestildelingenafpension.det.interaktionelle. niveaurefererertildendirektekontaktmellemenlægeogenpatient/borger.medikaliseringen optræder,nårlægendefinereretproblemsommedicinsk,herunderdiagnosticering,ellernåret socialtproblembliverbehandletmedmedicinskemidler..dissetreniveauerkanvære 20

26 medvirkendetil,athverdagslivskulturenlæggesienekspertramme,hvorpatienten/borgerenhar mindretillidtilegenkropsfornemmelseogopleverenafhængighedafinputfraeksperter. Omvendtkandenmanglendetillidtilegenkropsfornemmelsehosborgerenhaveskabtenkultur, hvorefterspørgslenpåinputogrådfraeksperterøges.derforskabesdetreovenståendeniveauer isamfundet,hvormedikaliseringenfårstørrebetydning.(conrad,1992)idesenesteårtierhar patienterdogogsåstilletkravtilatbliveansetsomeksperterideresegensygdom,hvormedde ogsåharfåetenstørremulighedformedinddragelseogselvbestemmelseibehandlingsforløb (MetzlHerzig,2007).Medikaliseringenkanformodesathaveeneffektpåborgerensmådeat adapteresundhedihverdagen,hvilketkanmedføreøgetfokuspårisicihosdenenkelte.medet ønskeomatlevelængereoghaveenstærkerekrop,glemmesdetofte,athverdagslivetskal kunnenydes.måletoverskyggermidlet,hvordet,atvileverlængere,ervigtigereend,atvilever godt.(timm,1997)dettesesligeledesihverdagslivet,hvoraktivitetersåsomatspiseeller bevægesigindskrivesienmedicinskforståelsesramme.aktiviteter,somtidligeregavmeningpået socialtniveauogvirkedeglædesfremkaldende,udgjordeetmålisigselv.istedeterdisse aktiviteterreducerettilmidlerudenselvstændigmeningogerblevetenslagsmedicinsk intervention(conrad,1992;timm,1997).herafkannævnes,atdetatløbeenturbliverenpligtog alenegøressomennødvendighedforatopnåsundhed,istedetforatgøredetforegenskyldog afegenlyst(timm,1997).motionkandaopfattesudelukkendesomenmådeatsikresundhed på.somendnueteksempelkannævnesbehandlings ogforebyggelsestiltaget Motionpå recept,hvormotionsidestillesmedetlægemiddel,derdoseresgennemvejledningaf motionseksperter(thing,2009). Medikalisering-og-sundhedsfremme- Medikaliseringerligeledesenproblematikiforbindelsemedsundhedsfremme.Hvis sundhedsfremmebidragertilatophævesundhedtilenideologi,kandetderforvære problematisk,hvissundhedsperspektivetfortrængerandremåderatselivetpå,someksemplet medløbeturenillustrerer.selvomdissesundhedsfremmendeindsatserikke,ligesom forebyggelsesindsatser,fokusererpåbestemterisici,kandeværeproblematiskeidenhenseende, atflereaspekteraflivetgørestiletsundhedsproblemellerfremstårsommidlertilatopnå sundhed.medikaliseringafsamfundetkandermedogsåsessometmeregenereltfænomen,hvor størredeleaflivetskalforståsudfraetsundhedsperspektivogunderlæggesensundhedslogik. 21

27 Medikaliseringisundhedsfremmendeindsatserkanogsåhaveengavnligeffekt,hviskampagnerfx kanfåflerefolktilatspisesundere,dyrkemotion,tagemindremedicinogdermedbidragetilen forbedretsundhed(holtugetal.,2009). Forbrug-af-medicin- Somtidligerenævnthardengenerelleholdningtilmedicinændretsiggennemdesenesteår, såledesathverdagsproblemerihøjeregradløsesmedfarmaceutiskepræparater.atanvende medicintilethvilketsomhelstformål,bliverdermedansetsombådefornuftigtogacceptabelt (Laursenetal.,2010). IfølgeFoxogWardfindesdertoaspekterafdenneudvikling(FoxWard,2008).Detførsteaspekt omhandler,atindividererblevetmereåbneomkringattagemedicinogserdetsomennormalog accepteretdelafhverdagen.detteskyldes,atflereformerformedicinikkekunbrugesi forbindelsemedsygdom,menogsåanvendestilatløsehverdagsproblemerellerproblemer knyttettilenbestemtlivsstil(ibid.).- Idetandetaspektopfattesmedicinsomen magiskkugle,derisigselvudgørenløsningpå brugerenslivsstils[ellerhverdagsproblem.pillertilskrivesmagt,ogdetattageenpille,erstatter individernesegenforståelseafselvatværehandlende,ogdermedbliverpillerneencentraldelaf borgernesliv.(foxward,2008) Detoaspektertyderpå,atindividetidagharentendenstilattilsidesættesigselvogegne værdier,hvorforindividetsautonomifungerersommålestokfordenlivsførelsederudføres.det vilsige,atjohøjeregradafautonomietindividbesidder,jobedreerdettetilattræffe selvstændigebeslutninger.samtidigviletindividmedenlaveregradafautonomiværelettere påvirkeligtafdesocialeomgivelserdetindgåri,hvorforderkansesetstørreindtagafmedicin (endnødvendigt).(foxward,2008) IfølgeIllichharmedikaliseringengjortalmindeligemenneskerinkompetenteiforholdtilattage omsorgforegensundhedogsamtidiggjortdemmereafhængigeafsundhedsydelser. Medikaliseringenermedtilatforbedresundheden,menudfradetdefineredeaf sundhedseksperter/sundhedssystemer.iforsøgetpåatopnåenbedresundhedvedblotatfølge anbefalinger,udnytterindividetikkedetsressourcerogmisterdermedendelafdetspersonlige evnetilatmestrehverdagen.(illich,1982) 22

28 Samtidigermangeoverbevisteom,ategensundhedvilforbedresitaktmedstigendeøkonomiske investeringerpåsundhedsydelserogmedicin[jofleremedicinskeinterventioner,jobedre(illich, 1982).Dennemedicinskeudviklingerdesudenogsåhjulpetgodtpåvejafdesummer,som medicinalindustrienbrugertilatmarkedsførederesprodukter.tidligeremarkedsførtes produkternekuntillægerogsundhedspersonale,hvorderidagogsåpromoveresdirektetil patientgrupperogenkelteborgere(laursenetal.,2010).dettebetyder,atlægersomledmellem borgereogmedicinalindustrienerfjernet(metzlherzig,2007). Medikalisering-i-forhold-til-medicinforbrug-i-SPN2010- Medikaliseringkan,udfraovenståendeteori,dermedhavehaftenindvirkningpådetstigende medicinforbruginordjylland.individetharselvetansvarforsinsundhedogtræfferbeslutningen ommedicinindtag(ellerej)udfravidenogerfaring,hvilketkanresultereientenetunødvendigt indtag,over ellerunderforbrug.ispn2010erdetikkemuligtatse,omde14,80%derindtager medicin15[31dageprmånedgørdet,fordideharetreeltognødvendigtbehov,omdeteren vaneellerfordideterennemløsning Social-ulighed-i-sundhed-- Ulighedisundhederkompleks,hvilketskyldesflerefaktorerssammenspilogderforfindesder flereforskelligeteorierogforklaringsrammertilforståelseafdette.(diderichsenetal.,2011) Årsager-til-ulighed-i-sundhed-- Debagvedliggendeårsagsmekanismertilulighedisundhedmedvirkertilforståelseafsocial ulighedisundhed(diderichsen,2011).modellen(figur1)eropdeltitodele:1)defirevæsentlige årsagsmekanismer,iformafpili[iv,somersocialstratificering,differentieleksponering, differentielsårbarhedogdifferentielsygdomskonsekvensog2)defireindsatsområder,somfindes iforholdtildenenkelteårsagsmekanisme(a[difigur1)(ibid.). 23

29 - Figur1Oversigtoverårsagsmekanismerindenforsocialulighedisundhed(Diderichsen,2011).- Social-stratificering-(pil-I)- Arv,køn,uddannelseogetnicitetharenbetydningforsocialstratificering,idetdeermedvirkende tilatdefinereetindividssocialeposition.samtidigtildelersamfundetdesocialepositionermagt, prestigeogressourcerforskelligt.individetsmulighederforatindtageensocialpositionafhænger blandtandetafdeterminanter,somerknyttettilsocialposition.forskelleihelbredsforhold,ide forskelligesocialepositioner,erdermedetresultatafetsamspilmellemførnævntevilkårogde egenskaberfraarvogmiljø,somindividernemedbringer.(diderichsen,2011) Differentiel-eksponering-(pil-II)- Afhængigtafindividetssocialepositionerderenvarierendegradaf,hvorudsattedeerforen rækkeafrisikofaktorerindenforarbejdsmiljø,økonomiskeforholdogboligforhold.disse risikofaktorerkanpåvirkehelbredetogerdermedendelafsygdomsårsager.risikofaktorernesesi forskelliggradmellemdeforskelligesocialepositioner,hvorfordeermedvirkendetilatskabe socialulighedisundhed.(diderichsen,2011) Differentiel-sårbarhed-(pil-III)- Sygdomsårsagerhareneffektpårisikoenfor,ometindividbliversyg,meneffektenafdenneer afhængigaftilstedeværelsenafrisikofaktorer.detses,atjoflererisikofaktorer,derpåvirker 24

30 sammesygdom,somertilstede,jostørreereffekteniudviklingafsygdommen.dalaveresociale positionererudsatforflererisikofaktorer,erdeoftemeresårbareoverforsygdom.samtidig handlerudviklingenafsygdommeom,hvorgodtetindividertilathåndtereogmestreeffektenaf disserisikofaktorer.disseelementerermedtilatskabeensocialulighedisundhed(diderichsen, 2011). Differentielle-sygdomskonsekvenser-(pil-IV)- Nåretindividfårensygdom,vildissekunnepåvirkeindividetslivskvalitet,overlevelse, funktionsevneogdeltagelseiarbejdsliv.dissesygdomskonsekvenserpåvirkesligeledesafet individssocialeposition,idetdersesenforskelmellemlaveresocialepositioneroghøjeresociale positionersmulighedforatvendetilbagetilarbejdsmarkedet.(diderichsen,2011) Forhverårsagsmekanismeudarbejdesderindsatsermedhenblikpåatreducereblandtandet risikofaktorerogsygdomskonsekvenser.indsatserderpåvirkerindividerssundhedsadfærdhar isærpotentialeforatmindskedensocialeulighedisundhed.(diderichsen,2011) Social-ulighed-og-medicinforbrug- Udfraovenståendemodelsesdet,atsocialpositionharenvæsentligrolleiforholdtilulighedi sundhed.detantages,atindividermedlaveresocialposition,herunderindividermedlav uddannelseogindividerudenbeskæftigelse,ermeresårbareogmindreressourcestærkeend individermedhøjeresocialposition.fordemeresårbareindividerkanetstørremedicinindtag medføreensygdomskonsekvensiformafenforringelseaflivskvaliteten,hvorfordet selvvurderedehelbredformodesatvurderesdårligereendblandtindividermedhøjeresocial position. Etiske-forhold-ved-social-ulighed-i-sundhed- Vedforebyggendeogsundhedsfremmendeinitiativererderenrækkeetiskeforholdforbundet medsocialulighedderspillerind.disseforholdhandlerfxomrimelighedenogretfærdigheden bagetinitiativ,iforholdtilatmindskeulighedensamt,hvadderfxerøkonomiskoptimalt.dette kankomplicereengennemførselafsundhedsfremmendeindsatser,idetdensocialeulighedi nogletilfældeøges,påtrodsafenfremmendeindsatsudelukkendemedpositivekonsekvenser. Derforerdetaltsåetspørgsmålom,hvorvidtdererulighedforbundetmedforebyggendeog sundhedsfremmendeindsatserfremfor,omindsatsenkanværeskadelig.et.initiativ,der udelukkendeergavnligtforborgerneisamfundet,kasseresafetiskeårsager,itilfældeaf,at 25