Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Transkript

1 Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget besluttede, at der skulle arbejdes hen mod en ny økonomi- og styringsmodel på specialundervisningsområdet, der i højere grad end i dag decentraliserer økonomi og visitationskompetence vedrørende Rebild Kommunes egne specialklassetilbud. Økonomi og visitationskompetence vedrørende Skibstedskolen og tilbud i andre kommuner ønskes bevaret centralt i forvaltningen. Målet med decentraliseringen er at give skolerne mulighed for at iværksætte en hurtig og relevant indsats på skolen i forhold til elever med særlige behov, og derved forebygge, at der opstår behov for visitation til specialklasserne i Rebild Kommune. Formålet er, at flere skolebørn fremover kan bevare deres tilknytning til lokalområdets skole. På baggrund af høringssvarene valgte Børne- og Ungdomsudvalget i august 2011 at udsætte behandlingen. Center for Børn og Unge fik udarbejdet en socioøkonomisk analyse af Epinoin, som udvalget blev orienteret om i november Den 7. december 2011 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at der skulle arbejdes videre med ideerne om udlægning af specialundervisningsmidlerne og at der skulle afholdes et temamøde for Byrådet den 1. marts 2012 vedr. Inklusion. Som opfølgning på temamødet anmodede Børne- og Ungdomsudvalget forvaltningen om at udarbejde et revideret forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne, hvor der bl.a. tages højde for den socioøkonomiske analyse, der blev udarbejdet af Epinion. Specialundervisning I medfør af folkeskolelovens 3, stk. 2 skal der gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen og støtte. Specialundervisningens ordning er nærmere beskrevet i folkeskolelovens 20: Jf. 20 stk.2 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn i grundskolen og 10. klasse der bor eller opholder sig i kommunen, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Jf. 20 stk.4 kan Regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der ligger i en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Jf. 20 stk.5 kan specialundervisning indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted

2 Beskrivelse af specialundervisningsområdet i Rebild Kommune: Budgettet til skoleafdelingens område udgør i 2012 godt 280 mio. kr. Heraf anvendes i alt godt 48,5 mio. kr. til specialundervisning og specialsfo. Fordelingen fremgår af tabellen herunder. Folkeskolelovens Specialundervisning mv. Antal elever (skoleår 12/13) Budget (kr.) 20 stk.2 20 stk.2 Almindelig forebyggende specialundervisning Enkeltintegration Vidtgående specialundervisning i Rebilds specialklasser (kun 20 stk.2 kommunes egne elever) 20 stk. 2 Støttetimer/omstillingspulje Vidtgående specialundervisning i specialskoler og i specialklasser i andre kommuner 20 stk.2 Vidtgående specialundervisning til anbragte børn (interne skoler 20 stk. på opholdssteder) SpecialSFO til elever i vidtgående specialundervisning i specialskoler og i specialklasser i andre 20 stk.2 kommuner I alt Udgiften til en elev i normalskolen er ca kr. Det vidtgående specialundervisningsområde er i dag i Rebild Kommune karakteriseret ved en central styrings- og økonomimodel. I dag har et centralt visitationsudvalg bemyndigelsen til at visitere til specialundervisning i specialklasser og specialskoler. Centerchefen for Børn og Unge er budgetansvarlig for den samlede specialundervisningsramme for vidtgående specialundervisning. Ressourcetildelingsmodellen for skolerne indeholder ressourcer til varetagelse af den almindelige undervisning, den forebyggende specialundervisning og enkeltintegration. I den nuværende model er de økonomiske konsekvenser ved at videresende en elev til specialtilbud begrænset til at skolen fremover ikke får tildelt ressourcer til denne elev til varetagelse af den almindelige undervisning. Dette skal sammenholdes med, at udgifter til alle former for specialundervisning er langt dyrere end udgifterne til den almindelige undervisning. Skolerne har således intet økonomisk incitament til at rumme de mere ressourcetunge elever

3 Figur: Nuværende styringsmodel Administrationen: Fordeler den økonomiske ramme til skolerne til almindelig undervisning, samt til almindelig forebyggende specialundervisning og til enkeltintegration jf. folkeskolelovens Fordeler den økonomiske ramme til central visitation til vidtgående specialundervisningstilbud jf. folkeskolelovens 20.2, 20.4 og Centralt visitationsudvalg: Visiterer til specialtilbud jf. folkeskolelovens 20.2, 20.4 og Specialklasser, specialskoler og institutioner: Sælger pladser til visitationsudvalget Skoler: Indstiller elever til specialtilbud. Økonomi: Beregning af den økonomisk ramme for en ny økonomi- og styringsmodel er beregnet med afsæt i normeringen for kommunens egen elever i egne specialklasser for skoleåret Samlet budget til egne specialklasser (kun kommunens egne elever) Takster Takster egne specialklasser 2012 S-klasserne (Sortebakkeskolen, Karensmindeskolen og Terndrup skole) AK-klassen (Skørping Skole) Taksterne blev konkret beregnet ifm. beslutning om harmonisering af specialklasser i april Taksterne er siden fremskrevet. I budgetteringen er der forlods taget højde for eventuelle udgifter til elever fra andre kommuner, der går i specialklassetilbud i Rebild Kommune. Indtægterne fra elever fra andre kommuner, der går i specialklassetilbud i Rebild Kommune vil tilfalde specialtilbuddene. Budgettet er derfor forlods reduceres tilsvarende. Budgettet for skoleåret er således på kr Udover ovenstående midler til kommunens egne specialklasser er der en pulje, der er givet ud til skolerne ift. konkrete elever, som har været indstillet til et specialtilbud, men hvor der i

4 stedet er blevet givet midler til at løse opgaven lokalt på distriktsskolen. For skoleåret er der fordelt ca. 1,5 mio. kr. fordelt på 15 elever. Elevopgørelsen for specialklasserne vedr. skoleåret pr. 1. maj danner baggrund for beregningen af de økonomiske konsekvenser for den enkelte skole ved en decentralisering af midlerne vedrørende Rebild Kommunes egne specialklasser. Henvisningsfrekvens for den enkelte skole Forvaltningen har i maj 2012 lavet en opgørelse over antallet af kommunens egne elever, der er visiteret til et specialtilbud i skoleåret 2012/13. Det fremgår af opgørelsen, at der skolerne imellem er store forskelle i andelen af elever i specialundervisningstilbud. I det kommende skoleår er der et spænd på henvisningsfrekvensen fra 0,65 procent til 5,02 procent. I gennemsnit er henvisningsfrekvensen på 2,01 procent til antal elever i kommunens egne specialklasser. Skole Antal elever i alt (0.-9. klassetrin) Antal elever i Rebilds specialklasser* Henvisningsfrekvens 12/13 til Rebild specialklasser (%)** Henvisningsfrekvens 11/12 til Rebild specialklasser (%) Bavnebakkeskolen ,92 1,66 Blenstrup/Bælum ,90 3,15 Haverslev /Ravnkilde ,31 1,27 Karensmindeskolen ,19 1,68 Skørping skole ,63 1,33 Sortebakkeskolen ,02 3,43 Suldrup skole ,85 0,74 Terndrup skole ,27 2,02 Øster Hornum , ,01 1,79 * De elever der er omfattet af forslaget til ny økonomi- og styringsmodel. Eleverne er fordelt på skolerne efter ovennævnte principper. ** Henvisningsfrekvens = antal elever i specialklasse/antal elever i alt på skolen x 100% ***Eleverne er opgjort efter deres bopæl. Elever fra 7.-9.klasse er opgjort pr. overbygningsskole. Der er ikke korrigeret for andre forhold. Elevopgørelsen danner baggrund for en beregning af de økonomiske konsekvenser for den enkelte skole ved en decentralisering af midlerne vedrørende Rebild Kommunes egne specialklasser. Det skal dog fremhæves, at der løbende sker ændringer i elevtallene på baggrund af bopælsflytninger internt i kommunen og på tværs af kommunegrænserne. Opgørelsen over fordeling af specialklasseeleverne pr. skole kan ændre sig væsentligt. Der er jf. ovenstående oversigt en markant forskel på henvisningsfrekvensen pr. skole men der er ligeledes en væsentlig forskel ift. type af specialtilbud (Ak-klassen eller en af s

5 S- klasse Ak- klasse I alt klasserne) jf. nedenstående skema, som er en oversigt over hvilket klassetrin og hvilket specialtilbud eleverne er visiteret til. Ud af de 71 elever er de 36 tilknyttet overbygningen, dvs. fra klassetrin. Elever henvist til kommunens egne specialklasser fordelt på elevtal Klassetrin I alt Bavnebakkeskolen Blenstrup/ Bælum Haverslev/ Ravnkilde Karensminde Skørping Sortebakken Suldrup Terndrup Øster Hornum I alt Forslag til ny model: I det oprindelig forslag fra 2010 skulle alle midler fordeles til skolerne på baggrund af elevtal. Men med så store forskelle i henvisningsfrekvensen vil en ren elevtalsmodel gøre det umuligt for nogle skoler at løse opgaven. Arbejdsgruppen har set på forskellige muligheder for at lave en model, der tager højde for de socioøkonomiske forhold. Der er som udgangspunkt valgt den socioøkonomiske model, hvor der tages udgangspunkt i at alle elever (inkl. førskolebørn) er tilordnet skolen i skoledistriktet/bopælsdistriktet, dog med en skelnen mellem fødeskoler og overbygningsskoler. Forslaget er en model, hvor halvdelen af midlerne fordeles på baggrund af elevtal og den anden halvdel af midlerne fordeles på baggrund af elevtal gange den socioøkonomiske faktor. Arbejdsgruppen foreslår udlægningen af midler fra. 1. januar 2013, således skolerne allerede fra foråret 2013 får mulighed for at træffe beslutninger ift. evt. visitation af elever til specialklasser. Der er indtænkt en overgangsordning, hvor halvdelen af udgiften for de elever, der p.t. er visiteret til et specialtilbud betales centralt fra og den anden halvdel betales af distriktsskolen. Det betyder, at skolerne i en årrække først fra det øjeblik de selv har visitationskompetencen ift. specialklasser også først får den fulde økonomiske konsekvens heraf. Overgangsordningen er tænkt fra 1. januar 2013 til og med skoleåret , således at alle midler fra skoleåret lægges ud til skolerne. (Fra skoleåret er de 36 elever fra overbygningen gået ud af skolen)

6 Skolernes betaling af udgifterne til elever i specialklasser: Principperne bygger på den grundholdning, at den skole, der har størst mulighed for i et samarbejde med forældrene at handle i forhold til elevens skolegang, er økonomisk ansvarlig for specialtilbuddet. 1. Når en elev, der er visiteret til et specialtilbud, flytter bopæl til et andet skoledistrikt, betaler den nye distriktsskole udgiften fremadrettet. 2. Når en elev, der er visiteret til et specialtilbud, skifter fra 6. til 7. klasse, overgår udgiften fra fødeskoledistriktet til overbygningsskoledistriktet. 3. Når en elev, der har valgt anden skole end distriktsskolen, visiteres til et specialtilbud betaler den skoler eleverne går på. Der kan i særlige tilfælde træffes anden aftale skolerne imellem. Såfremt der er uenighed skolerne imellem, kan sagen indbringes for Chefen for børn og unge, der træffer beslutning i sagen. Skolernes betaling til specialklasserne administreres af forvaltningen. Betalingen kunne eksempelvis opkræves 2 gange årligt pr. december og juli. Det er skolernes ansvar, at meddele evt. ændringer i betalingsforholdet til forvaltningen. Ny økonomi- og styringsmodel: Med den ny styrings- og økonomimodel overgår visitationskompetencen vedrørende Rebild Kommunes specialklasser fra det kommunale visitationsudvalg til den enkelte kontraktholder på skoleområdet. Skolerne afholder udgiften til specialundervisning af elever i Rebild Kommunes specialklasser. (I overgangsperioden kun den halve udgift for de elever der p.t. er visiteret men den fulde udgift, hvis skolen selv visiterer en af deres elever til kommunens specialtilbud). Skolerne vil med udgangspunkt i det nuværende budget til Rebild Kommunes specialklasser få tilført ressourcer til løsningen af den nye opgave. Udgiften til kørsel afholdes fortsat af forvaltningen. Målet med decentraliseringen er, at give skolerne mulighed for, at iværksætte en hurtig og relevant indsats på skolen i forhold til elever med særlige behov, og derved forebygge, at der opstår behov for visitation til specialklasser

7 Visitation og sagsbehandling: Figur 2. Ny decentral økonomi- og styringsmodel. Forvaltningen: Fordeler den økonomiske ramme til skolerne til almindelig undervisning, almindelig forebyggende specialundervisning, enkeltintegration og til vidtgående specialundervisning i Rebild Kommunes egne specialklasser. Fordeler den økonomiske ramme til central visitation til øvrige vidtgående specialundervisningstilbud Centralt visitationsudvalg: Visiterer til specialskoler, til specialklasser i andre kommuner og til dagbehandlingstilbud/ anbringelsessteder. Skolens visitationsudvalg: Visiterer til egne lokale specialtilbud/løsninger eller til Rebild Kommunes egne specialklasser Specialklasser, specialskoler og institutioner: Sælger pladser til visitationsudvalget Skoler: Indstiller elever til øvrige specialtilbud. Specialklasser i Rebild Kommune Med ændringen i kompetencefordelingen fra centralt visitationsudvalg til skolernes visitationsudvalg følger, at det fremover bliver skolerne, der skal sørge for at opfylde kravene ift. fremgangsmåden ved iværksættelse af specialpædagogisk bistand. (jf. bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og specialpædagogisk bistand). Forvaltningen vurderer, at kommunens kontraktholdere på tilfredsstillende vis vil kunne håndtere den ændrede sagsbehandling. Kontraktholderne har allerede i dag det fulde ansvar i forbindelse med afgørelser vedrørende enkeltintegration. Forvaltningen oplever, at kontraktholderne løfter denne opgave fuldt tilfredsstillende. Evaluering af specialklassestrukturen Decentralisering må forventeligt medføre, at elevtallet i kommunens specialklasser over tid vil være faldende. En decentralisering kan bl.a. få følgende konsekvenser:

8 Forringet mulighed for at sammensætte børnegrupperne i specialklasserne ud fra børnenes funktionsniveauer/relationer Medarbejdergruppen/det faglige miljø i specialklasserne bliver mindre Det er forvaltningens vurdering, at der i forlængelse af decentraliseringen bør foretages en evaluering og evt. justering af den nuværende specialklassestruktur i foråret Beregninger over konsekvenser for den enkelte skole: Se bilag vedr. konsekvenser for den enkelte skole