UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg

Transkript

1 UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September 2016 Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg

2 Indledning De lokale uddannelsesudvalg spiller en stor rolle i forhold til den lokale tilrettelæggelse af både grund- og efteruddannelser. De faglige udvalg for uddannelsen og evt. efteruddannelsesudvalget for uddannelsen eller uddannelsesområdet har derfor begge samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg som et vigtigt indsatsområde. Lokale uddannelsesudvalg De lokale uddannelsesudvalg bliver nedsat af uddannelsesinstitutionerne, som også indkalder til møderne, skriver referater mv. Organisationen udpeger medlemmer af udvalget. Det betyder, at de lokale uddannelsesudvalg er organisationernes talerør i forhold til skolerne. Derfor bør medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg være med til at præge de emner, der skal på udvalgenes dagsordener. Udvalgets medlemmer Medlemmer, der repræsenterer organisationerne med sæde i det lokale uddannelsesudvalg og efteruddannelsesudvalg, udpeges af disse efter indstilling fra organisationerne. Disse repræsentanter skal udgøre et flertal i det lokale uddannelsesudvalg og være paritetisk sammensat. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Det lokale uddannelsesudvalgs ansvarsområde er: a) Den eller de uddannelser som udvalget er udnævnt til b) De fælles kompetencebeskrivelser for efteruddannelsesudvalgets område der udbydes ved skolen Tilforordnede Skolens repræsentanter Skolens ledelse og skolens lærere vælger hver en repræsentant, der deltager i udvalgets møder som tilforordnet. Elevrepræsentant Eleverne inden for erhvervsuddannelsen vælger en repræsentant som tilforordnet. Særlige sagkyndige En repræsentant fra det kommunale jobcenter kan tilforordnes udvalget (AMU). En repræsentant for staten i jobcentret kan tilforordnes udvalget (EUD). Valgperiode Valgperioden for medlemmer og tilforordnede er 4 år og følger de kommunale valgperioder. Genudpegning kan finde sted. Udtrædelse sker ved afslutningen af valgperioden. University College Nordjylland 2/6

3 Valg af formand og næstformand Det lokale uddannelsesudvalg vælger en formand og en næstformand blandt medlemmerne. Formandskabet vælges med en repræsentant fra hver af arbejdsmarkedets to parter. Formandsposten varetages skiftevis af en arbejdstager- og en arbejdsgiverrepræsentant, idet valget finder sted hvert andet år. Sekretariatsbistand Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget. Dagsorden Skolen udarbejder dagsorden i samarbejde med formanden. Dagorden med bilag udsendes pr. mail til deltagerne senest en uge før mødet. Dagsorden skal som minimum indeholde følgende punkter: 1. Godkendelse af referat fra mødet og angivelse af deltagere/afbud /organisation 2. Samarbejde med og information til det lokale erhvervsliv 3. Rådgivning om spørgsmål inden for samtlige fælles kompetencebeskrivelser på efteruddannelsesudvalgets område 4. Drøftelse af behov for udvikling af: nye AMU-uddannelser, undervisningsmaterialer, nye FKB ere, faglærerkvalificering samt særlige udviklingstiltag som kræver anden finansiering: TUP mv. 5. Rådgivning om spørgsmål inden for de relevante uddannelser ved skolen 6. Behov for udvikling og revision af uddannelserne inden for udvalgets ansvarsområde 7. Evaluering og kvalitetssikring samt status over aktivitetsniveauet 8. Evt. meddelelser 9. Tid og sted for næste møde 10. Eventuelt Opgaver Udvalget skal rådgive skolen i spørgsmål, der vedrører den relevante uddannelse samt de fælles kompetencebeskrivelser, der udbydes af skolen. Eksempelvis inden for erhvervsuddannelsen: fastlægge undervisningens nærmere indhold (lokal uddannelsesplan) i samarbejde med skolen medvirke til at udbygge samarbejdet mellem skolen og det lokale erhvervsliv og give uddannelsen en lokal toning University College Nordjylland 3/6

4 initiere opsøgende arbejde i forhold til virksomheder og virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, der skønnes behov for samarbejde med skolen om evaluering og kvalitetssikring - herunder inddrages i skolens kvalitetsudvikling og tilfredshedsundersøgelser indstille valgfag af lokal betydning til skolen løbende følge behovet for fornyelse af undervisningsplan/uddannelsen og tage initiativ til revision og ændringer praktikuddannelsen, tilrettelæggelsen og opgaver Lokale uddannelsesbehov Udvalget skal: informere skolen og de centrale udvalg om aktuelle og kommende uddannelsesbehov bistå skolen ved udarbejdelse af forslag til etablering af aktiviteter, svarende til behov Kompetencebehovsafklaring mv. Hvis teknologiudvikling/arbejdsorganisatoriske metoder m.m. gør ændringer ønskelige eller nødvendige, gør udvalget de centrale udvalg opmærksom herpå. Godkendelse af uddannelsessteder på erhvervsuddannelsesområdet Godkendelse af uddannelsessteder sker gennem det faglige udvalg. Lokale uddannelsesudvalg skal underrette det faglige udvalg, når der modtages oplysninger, som medfører revurdering af en virksomheds uddannelsesmuligheder og om virksomhedens muligheder for at gennemføre en forsvarlig praktikuddannelse kan gennemføre virksomhedsundersøgelser på anmodning fra det faglige udvalg og afgive indstilling om uddannelsesmuligheder skal medvirke til at øge antallet af praktikpladser Udvalget skal medvirke til, at der er et godt samarbejde mellem det lokale arbejdsmarked og uddannelsesinstitutionen. En af de vigtigste opgaver for det lokale uddannelsesudvalg er samarbejdet med uddannelsesinstitutionen om den lokale undervisningsplan. Erhvervsuddannelsesloven og hovedbekendtgørelsen sætter rammerne for styring og gennemførslen af erhvervsuddannelsen. Medlemmernes møde- og rejseudgifter De respektive organisationer orienterer sine repræsentanter i det lokale uddannelsesudvalg om reglerne for godtgørelse af udgifterne i forbindelse med deltagelse i uddannelsesudvalgets møder. University College Nordjylland 4/6

5 Styring af erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne bliver styret gennem erhvervsuddannelsesloven, der angiver de overordnede rammer for uddannelsen. De mange detaljer i uddannelsen bliver styret gennem bekendtgørelserne, som Undervisningsministeriet udsender. Det er ikke nødvendigt at vide, hvor alle reglerne står, men det er en fordel, at man som medlem af det lokale uddannelsesudvalg kender til, hvem der har ret til at træffe beslutninger om de forskellige dele af uddannelsen. De følgende afsnit beskriver, hvordan erhvervsuddannelserne bliver styret og det lokale uddannelsesudvalgs funktion. Hvem bestemmer hvad i erhvervsuddannelsessystemet Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark bliver styret i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter og skolerne. Hvordan styres uddannelserne Uddannelserne bliver styret ved hjælp af love og bekendtgørelser. Lovene bliver vedtaget i folketinget, og bekendtgørelserne er ministerens udmøntning af, hvordan lovene skal fungere i praksis. Erhvervsuddannelserne er styret gennem erhvervsuddannelsesloven, der fastlægger de overordnede regler for uddannelsen fx oprettelsen af faglige udvalg mv. Hovedbekendtgørelsen uddyber en lang række regler for uddannelsen fx prøver og beviser. Erhvervsuddannelserne er opdelt i et antal indgange, hvor der i hver indgang er et antal uddannelser. Disse uddannelser er styret gennem en indgangsbekendtgørelse, hvor der er bestemmelser for grundforløbet, rammerne for hovedforløbet (varighed, antal skole- og praktikophold mv.) samt beskrivelser af, hvilke kompetencer eleverne skal opnå. Endelig er uddannelsernes forskellige fags indhold og varighed styret gennem en uddannelsesordning. Endelig skal uddannelsesinstitutionen fastsætte ordensregler, der omhandler registrering af fravær, regler for sygemelding, regler om uddannelsesinstitutionens underretning til praktikvirksomheden ved forsømmelser mv. Uddannelsesinstitutionen skal informere det lokale udvalg om ordensreglerne. Det lokale udvalg kan ikke bestemme reglerne, men har mulighed for at komme med kommentarer. Tilrettelæggelsen af uddannelsen på den lokale skole er fastlagt i den lokale undervisningsplan. Uddannelsesinstitutionen udarbejder lokale planer for både grundforløb og hovedforløb og forelægger det for udvalget, der også kan komme med forslag til planerne. Uddannelsesinstitutionen og udvalget er forpligtet til at forny og revidere undervisningsplanen. Skolens bestyrelse Det lokale uddannelsesudvalg er organisationernes talerør i forhold til uddannelsesinstitutionen i forhold til en eller flere uddannelser. Samtidig er organisationerne repræsenteret i skolens bestyrelse. Skolens bestyrelse er ansvarlig for skolens drift, økonomi mv. Det vil derfor være konstruktivt, hvis det lokale uddannelsesudvalg har en god kontakt til bestyrelsen. Den kan eventuelt etableres gennem medlemmernes organisationer. University College Nordjylland 5/6

6 Efteruddannelse Hvem bestemmer hvad i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet? Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i Danmark bliver styret i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter og skolerne. Som på erhvervsuddannelsesområdet, er der en lang tradition for, at det er parterne på arbejdsmarkedet, der bedst ved, hvilke kvalifikationer, der er brug for. Modellen hviler på, at arbejdsmarkedets parter lever op til forventningen om, at de uddannelser, som de er ansvarlige for, er tidssvarende og kan opfylde kvalifikationsbehovene på arbejdsmarkedet. Så længe det lykkes, holder modellen. Derfor har arbejdsmarkedets parter stor indflydelse på udviklingen af AMU-uddannelserne gennem efteruddannelsesudvalgene. Efteruddannelsesudvalget har kompetence til at beslutte en række forhold omkring uddannelsen oftest i forhandling med ministeriet. Skolerne opretter lokale efteruddannelsesudvalg. Det er de samme organisationer, som sidder i efteruddannelsesudvalget, der sædvanligvis også sidder i de lokale uddannelsesudvalg. Eksempelvis inden for arbejdsmarkedsuddannelsen: rådgive skolen om de fælles kompetencebeskrivelser, tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt uddannelsesmål drøfte behov for udvikling af: nye AMU-uddannelser, undervisningsmaterialer, nye FKB ere, faglærerkvalificering samt særlige udviklingstiltag, som kræver anden finansiering fx fra TUP koordinere samarbejdet mellem skolen og det lokale erhvervsliv opsøge og formidle viden om behovet for at revidere de eksisterende uddannelser eller udvikle nye samarbejde med skolen om at evaluere og kvalitetssikre uddannelserne Et godt lokalt samarbejde mellem det lokale udvalg og skolen om at udvikle og fremme anvendelsen af uddannelserne er en vigtig aktivitet for fremtiden. Forkortelser AMU (Arbejdsmarkedsuddannelse) EUD (Erhvervsuddannelse) FKB (Fælles kompetencebeskrivelse TUP (Tværgående udviklingsprojekt) University College Nordjylland 6/6