SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET"

Transkript

1 SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018

2 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn- og ungedirektører Undersøgelsen er gennemført i februar-marts kommuner har besvaret undersøgelsen Undersøgelsen bygger ovenpå tidligere forvaltningsundersøgelser på dagtilbudsog folkeskoleområdet. Denne forvaltningsundersøgelse sætter fokus på sammenhæng på børn- og ungeområdet og indeholder i den forbindelse også det specialiserede børneområde. Temaerne for undersøgelsen er: 1. Arbejdet med børn- og ungeområdet 2. Arbejdet med dagtilbud (ny lovgivning, herunder ny pædagogisk læreplan) 3. Arbejdet med folkeskolen (udvikling af en motiverende og varieret skoledag) 4. Arbejdet med det specialiserede børneområde

3 HOVEDRESULTATER

4 Arbejdet med børn- og ungeområdet Generelt Strukturen for en helhedsorienteret tilgang til børn- og ungeområdet er på plads. Der er behov for understøttelse af en tværsektoriel tilgang. Over 80 % af forvaltningerne oplever, at arbejdet i høj eller nogen grad kendetegnes ved kommunalpolitisk besluttede mål og kommunal strategi for sammenhæng. Arbejdet kendetegnes desuden ved at mere en 80 % i høj eller i nogen grad har ét politisk udvalg (67 % i høj grad) og én direktør for børn- og ungeområdet (86 % i høj grad). De mest fremtrædende barrierer for arbejdet er lovgivning, der trækker i forskellige retninger, adskilte budgetter trods fælles opgave og manglende strategier for tværgående arbejde med it og den digitale udvikling. Over halvdelen af forvaltningerne udtrykker behov for fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer og professioner, herunder en styrkelse af de fælles elementer i professionsuddannelserne, samt behov for tværsektoriel ressourcestyring.

5 Arbejdet med børn- og ungeområdet - Samarbejdet mellem forvaltninger og decentrale ledere Der er forståelse af, at opgaver kræver tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde. Der er behov for at understøtte det. Samarbejdet mellem forvaltninger og decentrale ledere kendetegnes ved, at det tager afsæt i kommunalpolitisk besluttede mål og bygger på en sammenhængende styringstænkning på tværs af forvaltning og decentrale enheder. 67 % af forvaltningerne svarer, at den tværgående styringstænkning i høj eller nogen grad udmøntes forskelligt. 38 % oplever, at det i høj eller nogen grad er en barriere for samarbejdet, at decentrale ledere står i et krydspres mellem egne bestyrelser og egen forvaltning. Over 75 % oplever i høj eller nogen grad behov for øgede kompetencer inden for styring og data, der understøtter det tværsektorielle samarbejde.

6 Arbejdet med børn- og ungeområdet - Mål, opfølgning og systematisk evaluering Kommunerne indsamler data, men der mangler kompetencer til anvendelse og fælles digitale systemer. Over 75 % af forvaltningerne svarer, at arbejdet med mål, opfølgning og systematisk evaluering i høj eller nogen grad kendetegnes af en positiv udvikling i opfyldelsen af tværgående mål om børn og unges læring, trivsel og udvikling. Digitale løsninger og retningslinjer for opsamling, anvendelse og behandling af data kendetegner i mindre grad arbejdet. Knap 60 % oplever det i høj eller nogen grad som en barriere for arbejdet, at der mangler fælles retningslinjer. Over 68 % angiver det i høj eller nogen grad som en barriere, at der er mangel på kompetencer til anvendelse af data til udvikling af praksis, mangel på digitale systemer og begrænsninger i dataflow. Over 75 % mener, at der i høj eller nogen grad er behov for flere data på tværs af tilbud og opgaver, og for udvikling af fælles systematikker til opfølgning og evaluering i forhold til mål.

7 Arbejdet med dagtilbud (ny lovgivning, herunder ny pædagogisk læreplan) Forvaltningerne samarbejder med de decentrale ledere om implementeringen af den nye pædagogiske læreplan, men der mangler it-didaktiske kompetencer og kompetencer til brug af data i kvalitetsudviklingen. Over 90 % af forvaltningerne mener, at arbejdet i høj eller nogen grad kendetegnes ved, at implementeringen af den nye læreplan understøttes og følges op af forvaltningen, som sammen med de decentrale ledere har tilrettelagt en proces og udviklet en strategi for kompetenceudvikling. 52 % oplever i høj eller i nogen grad manglende national tydelighed om, hvordan den nye læreplan oversættes til ændret praksis. 60 % giver udtryk for manglende anvendelse af data til opfølgning og udvikling af kvaliteten, og 67 % svarer, at manglende it-didaktiske kompetencer blandt det pædagogiske personale i høj eller nogen grad udgør en barriere. 77 % svarer, at der i høj eller nogen grad er behov for stærkere fokus på it og digitalisering på pædagoguddannelsen. Ifølge 76 % er der også i høj eller i nogen grad behov for styrkede kompetencer hos forvaltning/ledelse/medarbejdere i forhold til brugen af data og dokumentation til kvalitetsudvikling.

8 Arbejdet med folkeskolen (udvikling af en motiverende og varieret skoledag) Kommunerne arbejder med udviklingen af en motiverende og varieret skoledag, men der er fortsat udfordringer med implementeringen. Over 80 % af forvaltningerne svarer, at skoledagen og skoleåret i høj eller nogen grad organiseres på klassisk vis. 90 % arbejder i høj eller nogen grad med at udvikle organiseringen af skoledagen mod større fleksibilitet. 81 % svarer, at skolerne i høj eller nogen grad er generelt udfordrede på at udvikle en motiverende og varieret skoledag, og over 70 % mener, at der i høj eller nogen grad mangler ro til implementering fra nationalt niveau. 58 % giver udtryk for, at manglende viden om inkluderende læringsmiljøer i høj eller nogen grad er en barriere. Forvaltningerne udtrykker behov for stærkere fokus på nye teknologier og digitale redskaber i uddannelserne samt behov for kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling ift. Aula. 63 % mener, at der i høj eller nogen grad er behov for metoder til at arbejde praksis- og anvendelsesorienteret.

9 Arbejdet med det specialiserede børneområde Forebyggende indsats har stort fokus i kommunerne, men der opleves manglende sammenhæng med bl.a. almenområdet. I 89 % af kommunerne mener forvaltningerne, at der i høj eller nogen grad er politisk fokus på at fremme forebyggelse. Ligeledes kendetegnes arbejdet af en strategi i forvaltningen for tidlig indsats, og alle medarbejdere arbejder efter en fælles model for opsporing og forebyggelse. Kommunernes arbejde med udvikling af området bygger på evidensbaserede metoder og i mindre grad på data. Manglende sammenhæng til det almene børneområde og voksenområdet opleves som en barriere for arbejdet. Der opleves desuden hos 45 % i høj eller nogen grad manglende implementering af evidensbaserede metoder. Over halvdelen af kommunerne oplever behov for støtte til udvikling af fælles forståelse og begreber på tværs af det specialiserede område, sundhedspleje og almenområdet og 73 % oplever i høj eller nogen grad behov for at udvikle tilbudsviften på området.

10 FIGURER FRA UNDERSØGELSEN

11 Resultater fra spørgeskemaet På de følgende sider vises fordelingerne på alle spørgsmålene fra spørgeskemaet Fordelingerne viser, hvor mange procent af de forvaltninger, der har besvaret, som har valgt den pågældende svarkategori Underspørgsmålene er opstillet således, at de spørgsmål med højest andel af tilsammen i høj grad og i nogen grad står først.

12 FIGURER FRA UNDERSØGELSEN Arbejdet med børn- og ungeområdet

13 I hvilken grad kendetegner følgende kommunens arbejde med børn- og ungeområdet? Tværprofessionelt ledelsessamarbejde om indsatsen for børn og unge 58% 38% Tværprofessionelt samarbejde om praksis i arbejdet med børn og unge på tværs af almenområdet og det specialiserede børneområde 46% 5 Kommunalpolitisk besluttede mål, der gælder for hele børn- og ungeområdet 54% 38% 8% 0 Kommunal strategi for sammenhæng på børn- og ungeområdet 52% 4 8% Én direktør har ansvar for hele børn- og ungeområdet 86% 5% 5% Ét politisk udvalg har ansvar for hele børn- og ungeområdet 6 1 4% 15% Fælles og tværgående kommunal strategi for, hvordan digitalisering understøtter børn og unges læring, trivsel og udvikling, herunder fx digitale dannelse og teknologiforståelse 16% 4 2 5% 2% Distrikts- og/eller områdeorganisering på tværs af de kommunale tilbud og indsatser til børn og unge 2 22%

14 I hvilken grad oplever forvaltningen følgende barrierer i forhold til arbejdet med børn- og ungeområdet? Lovgivning, der trækker i forskellige retninger 5 35% 2% Adskilte budgetter trods fælles opgave 2 35% 36% 8% Manglende fælles retningslinjer/strategier for det tværgående arbejde med it og den digitale udvikling 5% 45% 36% 1 Manglende fælles retning og kultur 4 48% Manglende tværprofessionelt samarbejde om praksis i arbejdet med børn og unge på tværs af almen- og specialindsatser 36% 4 1 Utilstrækkelig inddragelse af borgerne i arbejdet med børn og unge 34% 55% Manglende tværsektorielt ledelsessamarbejde, der gør en positiv forskel for praksis % 2% Manglende tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde inden for almenområdet 2% 24% 5 15%

15 I hvilken grad oplever forvaltningen følgende behov i forhold til arbejdet med børn- og ungeområdet? Fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer og professioner 25% 55% 1 Flere fælles elementer i læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen 35% 44% Tværsektoriel ressourcestyring 14% 5 3 Understøttelse af arbejdet med tværprofessionel opgaveløsning 8% 42% 4 2% Understøttelse af arbejdet med tværsektoriel styring og ledelse 8% 4 4 Inspiration til fælles afsæt/fælles kultur mv. 8% 4 48% Tydelig kommunalpolitisk retning for arbejdet med it og den digitale udvikling på det samlede børn- og ungeområde 1 36% 35% 12% Afklaring af kommunalpolitisk retning for det samlede børn- og ungeområde %

16 I hvilken grad kendetegner følgende samarbejdet mellem forvaltning og decentrale ledere i kommunen? En rammesætning fra forvaltningen, der understøtter de fagprofessionelle og det lokale ledelsesrum 45% 48% En sammenhængende styringstænkning på tværs af forvaltning og decentrale enheder 38% 54% 8% Forvaltningens tilgang til samarbejdet med de decentrale enheder er den samme på dagtilbudsområdet som på skoleområdet 62% 3 8% Fælles forståelse af, at opgaver kræver tværprofessionelle og tværorganisatoriske løsninger 4 45% 12% Kommunalpolitisk besluttede mål, der gælder for hele området som det fælles afsæt for samarbejdet Forvaltningsledelsens og decentrale lederes ledelsesopgaver griber i stigende grad ind i hinanden 4 44% 1 Forskellig udmøntning af en tværgående styringstænkning i de forskellige tilbud til børn og unge 6 25% 5% 2% Forvaltningsledere og decentrale ledere træder ind og ud af hinandens ledelsesrum % 4%

17 I hvilken grad oplever forvaltningen følgende barrierer i samarbejdet mellem forvaltning og decentrale ledere? Decentrale ledere i krydspres mellem egne bestyrelser og egen forvaltning 4% 34% 5 1 Vanskeligt at finde den gode balance mellem den forvaltningsmæssige rammesætning og de decentrale lederes frihed til at lede udviklingen og opgaveløsningen lokalt 2% 26% 54% 16% Vanskeligt at skabe rum til åbne dialoger om udfordringer i at udvikle kerneopgaven 2% 2 48% 2 Uklar opgave- og kompetencefordeling mellem forvaltning og decentrale ledere 1 62% 2 Vanskeligt at finde den gode form for dialogen og samarbejdet 56% 34% Utilfredshed blandt decentrale ledere med samarbejdets karakter 58% 32%

18 I hvilken grad oplever forvaltningen følgende behov i samarbejdet mellem forvaltning og decentrale ledere? Kompetenceudvikling i forhold til ledelsesarbejdet med data 1 65% 1 2% Anvendelse af fælles data som afsæt for samarbejdet 2 56% 18% 4% Udvikling af økonomiske styringsmodeller, der understøtter det tværorganisatoriske samarbejde % Tiltag der understøtter, at forvaltningsledelse og decentrale ledere udvikler professionelle læringsfællesskaber 52% 32% Inspiration fra andre kommuner til ændret opgave- og kompetencefordeling mellem forvaltning og decentrale ledere 45% 45% 5% Understøttelse af udviklingen af gode dialog- og inddragelsesformer i samarbejdet mellem forvaltning og decentrale enheder 5% 4 48% 5%

19 I hvilken grad kendetegner følgende kommunens arbejde med mål, opfølgning og systematisk evaluering vedr. børn og unges læring, trivsel og udvikling? Positiv udvikling i opfyldelsen af tværgående mål om børn og unges læring, trivsel og udvikling % Kommunalpolitisk besluttede mål, der gælder for hele børn- og ungeområdets arbejde med mål, opfølgning og systematisk evaluering 3 44% 22% 0 Fælles tilgang til opfølgning og evaluering i forhold til resultater om børn og unges læring, trivsel og udvikling 14% 54% 3 2% Fælles kommunal strategi for hele børn- og ungeområdet for arbejdet med mål, opfølgning og systematisk evaluering 3 34% 3 2% Systematisk tværgående arbejde med opfølgning og evaluering 1 38% 4 Fælles data om børn og unge på tværs af kommunale tilbud og indsatser 1 35% 52% 2% Fælles retningslinjer for opsamling, anvendelse og behandling af data Fælles digitale løsninger til opsamling og behandling af data

20 I hvilken grad oplever forvaltningen følgende barrierer i forhold til arbejdet med mål, opfølgning og systematisk evaluering vedr. børn og unges læring, trivsel og udvikling? Begrænsninger for dataflow i forhold til den tværgående opgaveløsning 2 52% 2 4% Mangel på digitale systemer til at understøtte det tværgående dataflow 28% 4 1 6% Manglende retningslinjer for opsamling, anvendelse og behandling af data 1 58% 2 Manglende kompetencer til analyse og anvendelse af data som afsæt for udvikling af praksis % 4% Vanskeligt at følge hensigtsmæssigt op på vedvarende dårlige resultater 1 34% 4 4% Manglende målopfyldelse 42% 45% 6%

21 I hvilken grad oplever forvaltningen følgende behov i forhold til arbejdet med mål, opfølgning og systematisk evaluering om børn og unges læring, trivsel og udvikling? Understøttelse af fælles praksis for opsamling, anvendelse og behandling af data 25% 5 2 Understøttelse af udviklingen af fælles systematiske tilgange til opfølgning og evaluering ift. mål 14% 64% 2 Flere fælles data om børn og unges læring, trivsel og udvikling på tværs af kommunale tilbud og opgaver 32% 4 2 4% Styrket juridisk bistand i arbejdet med opsamling, anvendelse og behandling af data 22% 4 24% 4% 2% Data fra KL (uddyb gerne nedenfor) 16% 38% 1 25%

22 FIGURER FRA UNDERSØGELSEN Arbejdet med dagtilbud (ny lovgivning, herunder ny pædagogisk læreplan)

23 2.1. I hvilken grad kendetegner følgende kommunens og dagtilbuddenes arbejde med ny lovgivning og en ny pædagogisk læreplan? Forvaltningen understøtter og følger op på arbejdet med at udvikle motiverende og differentierede læringsmiljøer for alle børn 54% 36% Forvaltningen og decentrale ledere har tilrettelagt en proces for, hvordan den pædagogiske læreplan realiseres i dagtilbud 44% 45% 8% Realisering af ny lovgivning og pædagogisk læreplan understøttes af politiske beslutninger 32% 52% 2% 5% Fælles strategi for kompetenceudvikling af ledere og det pædagogiske personale 44% 38% 1 Fælles strategi for udvikling af en styrket evalueringskultur 36% 45% 15% Fælles strategi for udviklingen af samarbejdet med forældre med fokus på digitale redskaber og Aula % 8% Fælles strategi for arbejdet med børns digitale dannelse og teknologiforståelse 2 38% 3 4% Lokalsamfundet inddrages som en del af tilrettelæggelsen af pædagogiske læringsmiljøer 5% 34% 4 4%

24 2.2. I hvilken grad oplever forvaltningen følgende barrierer ift. arbejdet med ny lovgivning og en ny pædagogisk læreplan? Manglende it-didaktiske kompetencer blandt det pædagogiske personale 2 46% 24% 2% At eksisterende data ikke i tilstrækkelig grad bliver anvendt til at udvikle kvaliteten 54% 26% 4% Mangel på relevant data til systematisk opfølgning 18% 42% 2 Manglende national tydelighed om, hvordan den nye pædagogiske læreplan oversættes til ændret pædagogisk praksis 1 42% 36% 5% Manglende ledelsesmæssigt fokus på it og digitalisering 38% 3 12% Utilstrækkelig deltagelse fra børn og familier fra særligt udsatte boligområder 4% % Manglende tværprofessionelt samarbejde i overgange 3 56%

25 2.3. I hvilken grad oplever forvaltningen følgende behov ift. arbejdet med ny lovgivning og ny pædagogisk læreplan? Stærkere fokus på it og digitalisering på pædagoguddannelsen, herunder ift. efter- og videreuddannelse 3 4 8% 1 Styrkede kompetencer i forhold til brug af data og dokumentation til udvikling af kvaliteten i forvaltningen/ledelse/medarbejdere 18% 58% 1 2% Tydeligere fokus på arbejdet med it og digitalisering ift. udviklingen af kvalitet i dagtilbud 56% 3 Øget prioritering af at arbejde i professionelle læringsfællesskaber 12% 4 32% 2% 4% Styrkede kompetencer i forhold til faglig ledelse hos de decentrale ledere Modeller til ressourcefordeling og øget fleksibilitet (deltidspladser, kombinationstilbud, valg af dagtilbud mv.) 2 35% 2 5% Justering af det pædagogiske tilsyn 1 45% 25% 14% 4% Kompetencer i forvaltningen til at kvalitetsudvikle og lede dagtilbudsområdet i den nye kontekst 3 45% 12%

26 FIGURER FRA UNDERSØGELSEN Arbejdet med folkeskolen (udvikling af en motiverende og varieret skoledag)

27 3.1. I hvilken grad kendetegner følgende kommunens og skolernes arbejde med udvikling af en motiverende og varieret skoledag? Skolerne arbejder med at udvikle organiseringen af skoledagen og skoleåret, fx henimod mere fleksible skemaer, øget holddannelse og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger De nye elementer (understøttende undervisning, motion og bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, åben skole) er integreret i skoledagen 18% 68% 14% Skoledagen og skoleåret organiseres på klassisk vis med fx fast skema, overvægt af klasseundervisning, én lærer/én klasse/én lektion, adskillelse af fagtimer og understøttende undervisning 18% 6 1 Skolernes læringsmiljøer er i dette skoleår i højere grad præget af digitale redskaber og nye teknologier end sidste år 2 54% 1 Elevernes skoledag er i dette skoleår mere motiverende og varieret end sidste år 58% 1 1 Kommunal opfølgning på de faglige og trivselsmæssige effekter på skoler, hvor understøttende undervisning i nogle klasser er konverteret til fagundervisning med to voksne 24% 3 18% 1 1 Skolernes læringsmiljøer er i dette skoleår mere inkluderende end sidste år 8% 45% 34% 5% 8%

28 3.2. I hvilken grad oplever forvaltningen følgende barrierer i forhold til arbejdet med at udvikle en motiverende og varieret skoledag? Skolerne er generelt udfordrede på at udvikle en motiverende og varieret skoledag for alle børn 1 64% 1 Manglende ro til implementering fra nationalt niveau 36% 3 24% 2% Manglende viden om, hvordan man kan skabe inkluderende læringsmiljøer 4% 54% 38% Manglende it-didaktiske og teknologiske kompetencer hos det pædagogiske personale 8% 4 3 4% 2% Manglende viden om, hvordan man konkret kan skabe praksisændringer 6% 46% 4 2% Manglende motivation hos medarbejdere til praksisændringer 2% 4 4 6% 6% Manglende viden om, hvordan man konkret kan udvikle skoledagen 4 4 Utilstrækkelige kompetencer hos forvaltningen, skoleledere og medarbejdere 2% Manglende motivation hos skoleledere til praksisændringer 18%

29 3.3. I hvilken grad oplever forvaltningen følgende behov i forhold til arbejdet med en motiverende og varieret skoledag? Stærkere fokus på nye teknologier og digitale redskaber i grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelse 25% 54% 15% 2% Støtte til kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i forhold til implementering og anvendelse af Aula 2 45% 2 2% Metoder til at arbejde praksis- og anvendelsesorienteret 1 52% 35% Støtte til i en tværkommunal kontekst at arbejde med at etablere inkluderende læringsmiljøer 1 44% 38% 4% 2% Støtte til kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i forhold til implementering og anvendelse af læringsplatformen 45% 36% 8% 2% Støtte til i en tværkommunal kontekst at skabe praksisændringer på skolerne 8% 4 4 8% 2% Støtte til i en tværkommunal kontekst at arbejde med ny organisering af skoledagen 5% 4 4 5% 2% Støtte til at fremme et større politisk fokus på arbejdet med digitale platforme og redskaber, herunder nye teknologier 3 48% 12%

30 FIGURER FRA UNDERSØGELSEN Arbejdet med det specialiserede børneområde

31 4.1. I hvilken grad kendetegner følgende kommunens arbejde med det specialiserede børneområde? Der er politisk fokus på omlægning af indsatsen mod mere forebyggende og hjemmebaserede indsatser 5 3 8% Kommunen anvender evidensbaserede metoder i indsatsen for de udsatte børn og unge og deres familier 24% 5 1 2% Forvaltningen har besluttet en strategi for tidlig indsats for de udsatte børn og unge 54% 3 1 2% Den lovpligtige sammenhængende børnepolitik tydeliggør indsatsen for alle børn og unge 35% 44% 16% Alle medarbejdere på børn- og ungeområdet arbejder efter en fælles model for opsporing og forebyggelse 34% 4 22% 2% Forvaltningen har udarbejdet en strategi for kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere på det specialiserede børneområde 24% 48% 18% 5% 4% Kommunen anvender en fælles systematisk metode til opfølgning på indsatser for de udsatte børn og unge 25% 4 24% 2% 5% Kommunen anvender data til udvikling af indsatser til udsatte børn og unge 18% 4 25% Kommunen har en strategi for, hvordan den kan omsætte ny viden til praksis på det specialiserede børneområde 1 48% 26% 5% Kommunen har en strategi for, hvordan digitalisering anvendes til at udvikle det specialiserede børneområde 5% 32% 45% 1 8%

32 4.2. I hvilken grad oplever forvaltningen følgende barrierer i forhold til arbejdet med det specialiserede børneområde? Manglende fælles mål for indsatsen for udsatte børn og unge på tværs af det samlede børneområde (socialområdet, dagtilbud og skoleområdet, sundhedsplejen, tandplejen og PPR) 1 36% 38% 1 2% Manglende implementering af nye videns- og evidensbaserede metoder 5% % Manglende anvendelse af +16 handleplaner ved overgang fra børneområdet til voksenområdet i forhold til at understøtte de unges uddannelse og beskæftigelse 34% 35% 1 16% Manglende strategi for implementering af større lovændringer/reformer %

33 4.3. I hvilken grad oplever forvaltningen følgende behov i forhold til arbejdet med det specialiserede børneområde? Behov for udvikling af tilbudsviften på det specialiserede børneområde 18% 55% 18% Støtte til udvikling af fælles forståelse og begreber på tværs af det specialiserede børneområde, sundhedspleje og almenområdet 16% 46% 26% 2%

Angiv kontaktperson, som kan kontaktes, hvis behov for opfølgende spørgsmål

Angiv kontaktperson, som kan kontaktes, hvis behov for opfølgende spørgsmål XMUV-VGQK-48N XMUV-VGQK-48NA Angiv kontaktperson, som kan kontaktes, hvis behov for opfølgende spørgsmål Navn Peter Olrik Vælg jeres kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

ARBEJDSNOTAT JANUAR 2018 PERSPEKTIVER PÅ LEDELSE AF LÆRING OG TRIVSEL PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

ARBEJDSNOTAT JANUAR 2018 PERSPEKTIVER PÅ LEDELSE AF LÆRING OG TRIVSEL PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET ARBEJDSNOTAT JANUAR 2018 PERSPEKTIVER PÅ LEDELSE AF LÆRING OG TRIVSEL PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Perspektiver på Ledelse af Læring og Trivsel på Børn- og Ungeområdet Indhold Indledning 1. Ledelse af læring

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert

Læs mere

Overblik over forandringer til Budget 2016

Overblik over forandringer til Budget 2016 Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder

Læs mere

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Overblik over forandringer til Budget 2016

Overblik over forandringer til Budget 2016 Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Partnerskab om morgendagens dagtilbud og folkeskole med fokus på it

Partnerskab om morgendagens dagtilbud og folkeskole med fokus på it Partnerskab om morgendagens dagtilbud og folkeskole med fokus på it Baggrund I den netop indgåede økonomiaftale for 2018, er regeringen og KL enige om, at vi skal styrke kvaliteten i dagtilbuddene, og

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet UDVIKLINGSPLAN for Dagtilbudsområdet 2019-2022 Indledning Denne udviklingsplan gælder for årene 2019 til og med 2022. Den indstilles til godkendelse/er godkendt i Børne- og Skoleudvalget den 16. januar

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version ) Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn

Læs mere

Politik og strategi på udvalgets område. Chef for Børn, Unge og Læring Henrik Reumert

Politik og strategi på udvalgets område. Chef for Børn, Unge og Læring Henrik Reumert Politik og strategi på udvalgets område Chef for Børn, Unge og Læring Henrik Reumert Hvad kommer jeg omkring: Aktuelle politiske sager Større beslutninger fra sidste Byrådsperiode Strategier og politik

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

TA LEMANUSKRIPT. Velkomsttale Leon Sebbelin. Praktisk information

TA LEMANUSKRIPT. Velkomsttale Leon Sebbelin. Praktisk information TA LEMANUSKRIPT Velkomsttale Leon Sebbelin Praktisk information Tid: 1. februar 2018 Kl. 10.10 Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center Anledning: KL's Børn & Unge Topmøde Temaer: KL's velkomsttale 1750 deltagere

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet. Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a 1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Enhed Dagtilbud Sagsnr. Doknr. 473257 Dato 10-08-2017 Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Baggrund og formål Langt størstedelen af det pædagogiske personale, ledere og

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven

NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 306054 Brevid. 2822261 Ref. LHJ Dir. tlf. 46 31 40 08 lenehj@roskilde.dk NOTAT: Uddybende notat om ændring af dagtilbudsloven 17. maj 2018 I juni 2017 indgik regeringen

Læs mere

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014 Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september

KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september Til Børne- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom og Thomas Rasmussen Holmens Kanal 22 1060 København K KL s høringssvar på ny lovgivning på dagtilbudsområdet september 2017 KL har den 21. september

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Fælles Børn - Fælles Indsats

Fælles Børn - Fælles Indsats Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien

Læs mere

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse

Læs mere

Temaer i årsplan 2019

Temaer i årsplan 2019 Temaer i årsplan 2019 Tema/Politikområde Den sammenhængende børnepolitik Dato for behandling Den bedste start på livet Skolepoltik Ungdomspolitik Forebyggelses- og familiestrategi Inklusionsstrategi Digitaliserings-

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.

Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. 6. maj 2019 Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. I den nye lov L226 vedtaget 2.maj 2019 justeres rammerne for folkeskolen med 13 initiativer, som

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge

Læs mere

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud

Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud Pædagogisk tilsyn Kommunens forpligtelser Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige

Læs mere

Hjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område

Hjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område Hjørring Kommune Sag nr. 85.02.02-A26-1-17 03-01-2018 Side 1. Bilag 3 Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område 1. Overleveringsmateriale til det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere