INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD PRÆSENTATION AF SKOLEN

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i klasse 6.2. Trivsel i klasse 7. INKLUSION 8. KVALITETSOPLYSNINGER 8.1. Kompetencedækning 9. DEN VARIEREDE SKOLEDAG 9.1. Understøttende undervisning 9.2. Lektiehjælp og faglig fordybelse 9.3. Bevægelse i undervisningen 9.4. Social mobilitet 9.5. Entreprenørskab 9.6. Den åbne skole 10. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. PRÆSENTATION AF SKOLEN Bording Skole er er Folkeskole med 476 elever gående i 19 almenklasser, 6 specialklasser og 3 baser. Skolen blev bygget i 1954 som en centralskole i stedet for 8 små skoler i Bording Sogn. Skolen er blevet udbygget i flere omgange, og senest er skolen blev renoveret i perioden 2006 til 2013, så skolen fremstår som en moderne og velholdt skole. I forbindelse med rombygningen i 2006 blev skolen sammenbygget med fritidshjemmet, som fra 2007 blev til Bording Skoles SFO.

2 Eleverne i skolens normalklasser og baser kommer fra Bording Skoles distrikt, mens eleverne i skolens 6 specialklasser kommer fra hele kommunen. Til at varetage denne opgave er der ansat: 43 lærere 13 pædagoger 2 pædagogmedhjælpere 1 pædagogstuderende 4 TAP ere (teknisk og administrativt personale) 3 ledere fordelt på en skoleleder, en viceskole- og indskolingsleder samt en udskolingsleder. Desuden har vi på nuværende tidspunkt ansat 3 medarbejdere i seniorjob eller puljeordning. Vision og Værdigrundlag Skolebestyrelsen udarbejdede i 2007 i samarbejde med skolens ledelse og medarbejdere en vision og et værdigrundlag for Bording Skoles virke. Visionen og værdierne blev i 2016 revideret, så det blev mere overskueligt og håndterbart, så det nemmere drages ind i hverdagen for forældre, elever og medarbejdere. Bording Skole er kendt for at sætte den enkeltes udvikling og læring inden for fællesskabets rammer i centrum. Den enkelte udvikles i fællesskabet og fælleskabet udvikles af den enkelte. Bording Skole er i løbende pædagogisk udvikling. Bording Skole opleves som skolen og arbejdspladsen, hvor alle er glade for at være og føler sig respekteret, anerkendt og udfordret. På Bording Skole møder vi hinanden med dialog, ansvar og tillid. Bording Skole er respekteret og en vigtig del af lokalsamfundet. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nationale måltal Bording Skole klarer sig generelt pænt i de nationale test. Men der er svingninger fra år til år, som ikke bør tillægges undervisningens kvalitet, men elevgruppens sammensætning. De årgange, hvor vi har flere elever med ordblindhed eller generelle indlæringsvanskeligheder, kan det selvfølgelig ses på de nationale test. Hvad testen ikke fortæller er, at der på netop disse årgange sættes ind med timer med flere voksne, støtteforanstaltninger i form af tidlig indsats, læseløft, VAKS og digitale understøttende hjælpemidler. Man kan bl.a. se, at vores 8. årgang har præsteret flot igennem hele deres skoletid, mens vi på de øvrige årgange følger den kommunale tendens. Det fortælle ikke at der på disse årgange ikke bliver arbejdet kvalificeret, men at der flere udfordringer at forholde sig til.

3 Det er i øvrigt tankevækkende at se, at det år efter år gælder for såvel Bording Skole som kommunen generelt, at man lever op til de nationale krav på 2. årgang men ikke på 4. årgang. Det kan måske fortælle noget om selve testen, men vi bliver selvfølgelig også som skolevæsen nødt til at kigge på, hvad der kan være årsagen til dette skift mellem indskoling og mellemtrin. Et andet opmærksomheds punkt, vi skal have os for øje i forbindelse i forbindelse med de nationale test er, at vi tilsyneladende præsterer på et højere niveau i dansk end matematik. Læsning har været et fokusområde i mange år, og vi har understøttet læseudviklingen på de forskellige årgange med faglig støtte fra den lokale læsekonsulent med årlige læsekonferencer. Desuden har vi i de seneste 12 år hver år haft en længere periode med dagligt læsebånd, hvor der er arbejdet intensivt med læsningens mange aspekter. Endelig er der en tendens til, at vi har et systematisk støttesystem i form at faglig supplerende undervisning i forhold til læsning, som ikke rigtigt har et lignende modstykke inden for matematik. Vi har netop uddannet en matematikvejleder, som skal være med til at opbygge et lignende system inden for matematikken. Karaktergivning / Afgangsprøver Generelt set præsterer Bording Skole højt ved skolernes afgangsprøve i sammenligning med det kommunale gennemsnit og den socioøkonomiske reference, og resultaterne fra 2016/17 vil kun forstærke denne tendens. Dette er særdeles tilfredsstillende, da eleverne på Bording Skole har en familiemæssig tradition for at tage deres 9. skoleår på en efterskole, og at der er en tendens til, at det er de resursestærke familier og elever, der vælger denne løsning. Også på dette område oplever vi udsving fra år til år, men vi ser en markant tendens til, at pigerne klarer sig væsentligt bedre end drengene. Om vi kan ændre på dette vides ikke, men vi vil i hvert fald være nysgerrige på, om vi kan lave ændringer i undervisningen og strukturen, så vi bliver bedre til at understøtte drengenes faglige læring. Vi har 7 % af eleverne, der ikke opnår 02 i såvel dansk som matematik ved skolerne afgangsprøve. For at ændre på dette tal, vil vi årene fremover undersøge om, vi bl.a. via styrket indsats med forskellige understøttende digitale hjælpemidler kan fremme læringen hos denne gruppe. Samtidig med at vi har fokus på den gruppe, der har særlige udfordringer, skal vi hele tiden også være opmærksomme på, hvordan vi sikrer et læringsmiljø, der tilgodeser de elever med særlige evner, som kræver større faglige udfordringer. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Når vi kigger på andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder ligger vi på mellem 89 og 96 %, hvilket alle årene er over det kommunale gennemsnit. Hvis vi til gengæld kigger på tallene efter 3 måneder, ligger vi markant under det kommunale gennemsnit. Det hænger sammen med, at langt de fleste elever fra Bording vælger at tage deres 10. skoleår på IUC eller på en efterskole i stedet for at starte direkte på en ungdomsuddannelse.

4 Om det er en rigtig prioritering, kan være svært at vide. Men der en tendens til, at sandsynligheden for at de unge mennesker gennemfører deres ungdomsuddannelse er større, hvis de starter på det tidspunkt, hvor de er modne og afklarede til det. Trivselsmåling Generelt set er der blandt skolebørn på Bording Skole og i Ikast-Brande kommune en stor tilfredshed med deres skole, klasse, lærere og undervisning. Den eneste måling, der skiller sig ud, er i spørgsmålet om eleverne føler, at de er med til at bestemme, hvad der skal laves i timerne. Det kunne være interessant efterfølgende at stille eleverne spørgsmålene om, det er noget de ønsker sig, og om de mener, at undervisningen ville blive bedre af dette. På Bording Skolen arbejder vi meget med indre og ydre styring, og hvordan vi bevæger os fra det sidste til det første. Vi har konstant fokus på at eleverne skal være så medbestemmende de evner i forhold til skolens værdier om: Dialog, tillid og ansvar. Sprogvurdering Inklusionsprofil På Bording Skole arbejder vi ud fra en holdning om, at inklusion ikke er noget, der foregår i det enkelte klasseværelse men på hele skolen. Det vil sige, at vi har 476 elever på skolen, der alle skal tages hensyn til i forhold til deres forskellige resurser. Nogle elever lærer og trives godt i den almindelige ramme for undervisning, mens andre elever i en kortere eller længere periode har behov for en mindre og mere overskuelig ramme. Skolen har igennem de seneste 9 år arbejdet med LP-Modellen som et analyseværktøj til at blive skarpere på, hvordan vi som skole bliver bedre til at tilpasse vores struktur og undervisning til de elever, vi nu har. Tidligere arbejdede vi mere ud fra en holdning om, at eleverne skulle tilpasses vores struktur og undervisning. Vi har igennem en årrække beholdt flere elever på distriktsskolen end tidligere, og har derfor opbygget en struktur, der understøtter de større krav om fleksibilitet. For år tilbage havde vi 28 elever, der var eksternt visiteret, hvor vi i dag er nede på 9. Dette stiller dog helt andre krav til vores skoles struktur, for at imødegå de øgede krav. De børn vi tidligere sendte i eksterne tilbud har selvfølgelig fortsat de samme behov for mindre og tydeligere rammer, samt en pædagogik, der netop rammer deres behov. Vi har derfor over en årrække opbygget et basesystem på skolen, som i skoleåret 2017/18 er fuldt udbygget, så vi nu har et fuldtids basetilbud i såvel indskoling som mellemtrin og udskoling. De elever, der er knyttet til dette tilbud, er i basen i så stor del af skoledagen de magter. Nogen er der hele dagen, mens andre kun er der i ganske få timer. Det grundlæggende princip for dette er, at elever går i Basen og i det omfang de magter det, deltager i undervisningen på større hold. Tidligere havde vi mere et system, der fokuserede på elevernes

5 mangler, og så vi tog vi eleverne ud af den normale sammenhæng, når de ikke magtede denne ramme. Vi forsøger altså hele tiden at fokusere på eleverne resurser og styrker i stedet for deres mangler og udfordringer, og så forsøger vi at tilpasse undervisningen til elevernes forudsætninger. Vi er helt bevidste om, at vi ikke har rammer og viden til at tilgodese alle elevers behov, og at vi derfor fortsat vil visitere nogle af vores elever til eksterne tilbud i specialklasser eller specialskoler. Undervisningskompetencedækning Generelt set er vores kompetencedækning i forhold til lærernes linjefag i de fag de underviser i god. Der nogle af de mindre fag, hvor linjefagskompetencen er procentvis lavere. Det hænger sammen med: For det første vægter vi relationer mellem lærer og elev rigtigt højt, og derfor arbejder vi især på de yngre årgange med få voksne omkring en årgang. Af den grund har vi i et fag som idræt bl.a. pædagoger til at undervise i faget. For det andet har vi lærere, der har undervist i et fag igennem en årrække, fordi det er et af deres store interesseområder. På den måde har de opnået stor undervisningserfaring i at undervise i dette fag. For det tredje viser al forskning, at det ikke er afgørende for elevernes resultater ved afgangsprøverne om en lærer har linjefag i det fag de underviser i, men derimod om deres generelle didaktiske evner og interesse for faget er til stede. Vi skal hele tiden bestræbe os på at have fagligt dygtige lærere og pædagoger, og på det felt forsøger vi hele tiden at optimere vores personale. Man skal bare ikke forestille sig at et linjefag automatisk skaber god undervisning og læring. RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang

6 Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 Skolen Ja Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

7 Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

8 Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

9 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Nej Nej Ja Ja Kommunen Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

10 Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

11 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

12 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 3kl. 13/14 Skolen Nej Ja Nej Ja Kommunen Nej Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

13 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

14 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

15 Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 7,3 7,3 7,4 Skolen, 15/16 7,3 6,3 6,9 Skolen, 14/15 6,9 7,8 7,2 Kommunen, 16/17 6,6 6,9 6,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 6,2 8,9 7,0 7,6 6,7 8,4 Skolen, 15/16 6,9 7,7 7,8 4,8 7,1 6,6 Skolen, 14/15 6,3 8,6 7,7 8,3 6,8 8,3 Kommunen, 16/17 6,0 7,3 7,0 6,8 6,4 7,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som haraflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

16 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 15/16 6,9 6,5 Skolen, 14/15 7,2 6,6 Skolen, 13/14 6,5 6,2 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

17 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

18 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE (95 %-MÅLSÆTNINGEN) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

19 TRIVSEL Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det?

20 Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

21 Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?

22 Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

23 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel

24 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

25 Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

26 INKLUSION Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 16/ ,1% Skolen, 15/ ,0% Skolen, 14/ ,5% Kommunen, 16/ ,7% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

27 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

28 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

29 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

30 DEN VARIEREDE SKOLEDAG

31 Understøttende undervisning Hvordan afvikler I understøttende undervisning, som understøtter den faglige undervisning og/eller styrker eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel? Hvilke erfaringer har I med effekten af den understøttende undervisning? Hvad vil I fremadrettet fastholde, udvikle på, og holde op med at gøre? Beskriv arbejdet med understøttende undervisning med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål. Besvarelsen er på max 1 side. Skolens besvarelse: Den understøttende er primært et felt vi arbejder med i indskolingen og en lille smule på 8. og 9. årgang. På mellemtrinet bruges alle vores understøttende timer til bevægelsesbånd og lektiehjælp og faglig fordybelse. På 7. årgang er vi en del af det forsøg, hvor timer fra den understøttende undervisning veksles til tolærertimer i den periode, hvor de går til konfirmationsforberedelse. I indskolingen er alle lærere og pædagoger organiseret i ét team. Elevernes ugeplaner koordineres ved de ugentlige teammøder, så selv om det ikke er faglærerne men pædagogerne, der står for den understøttende undervisning, så fremtræder den understøttende undervisning, som en naturlig del undervisningen. Den understøtter de samme læringsmål, men der arbejdes på andre måder end i de faglige timer. I udskolingen har det indtil nu været årgangenes dansklærere, der har varetaget den understøttende undervisning. På den måde har klasselærere mulighed for at lave andre aktiviteter med klassen, som skal understøtte den faglige indlæring. Som tidligere omtalt skal vi til at have fokus på matematikken i fremtiden, og måske skal vi også her se på, om matematiklærerne også skal varetage en del af den understøttende undervisning i udskolingen. Det besværliggøres bare af, at vi matematik i udskolingen arbejder med holddeling på tværs af klassetrin, og matematiklæreren vil derfor kun arbejde med en del af klassens elever i den daglige matematikundervisning. Angiv hvorvidt skolen vurderer, at indholdselementet understøttende undervisning: X Er blevet en del af skolens varierede skoledag Er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag Skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Sæt X ved kun én af de tre muligheder

32 Lektiehjælp og faglig fordybelse Hvordan afvikler I lektiehjælp og faglig fordybelse, som løfter alle elevernes faglige niveau ved at tilbyde faglig træning, faglige udfordringer eller særlige, tilpassede turboforløb (beskriv herunder de differentierede læringsformer)? Hvilke erfaringer har I med effekten af lektiehjælp og faglig fordybelse? Hvad vil I fremadrettet fastholde, udvikle på, og holde op med at gøre? Beskriv arbejdet med lektiehjælp og faglig fordybelse med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål. Besvarelsen er på max 1 side. Skolens besvarelse: Lektiehjælp og den faglige fordybelse er blevet en ligestillet brik i skemalægningen og findes derfor ikke længere kun i ydertimerne, men kan forekomme på alle tider i løbet af dagen. Lektiehjælpen og den faglige fordybelse varetages fra 1. til 9. af årgangens lærere. Vi har i perioder forsøgt os med at sætte lærere fra andre årgange til at varetage lektielæsningen, men er gået fra det igen, da timerne ikke får den ønskede effekt, når det ikke bliver en naturlig forlængelse af lektionerne og ugeplanen. At det netop er årgangens lærere, der står for den faglige fordybelse bevirker også at timerne rent faktisk bliver brugt til at træne de områder, hvor man er særlig udfordret eller man har mulighed for at dykke ned i netop de områder, man har særlig interesse for. Angiv hvorvidt skolen vurderer, at indholdselementet lektiehjælp og faglig fordybelse: X Er blevet en del af skolens varierede skoledag Er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag Skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Sæt X ved kun én af de tre muligheder

33 Bevægelse i undervisningen Hvordan tilrettelægger I skoledagen og undervisningstiden, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen? Hvilke erfaringer har I med effekten af bevægelse i undervisningen? Hvad vil I fremadrettet fastholde, udvikle på, og holde op med at gøre? Beskriv arbejdet med bevægelse i undervisningen med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål. Besvarelsen er på max 1 side. Skolens besvarelse: Med overgangen til den nye reform indførte vi på Bording Skole et bevægelsesbånd for hele skolen hver dag. Det betyder at alle elever i forbindelse med middagspausen har et 20 minutters bevægelsesbånd hver dag. For ikke at skabe unødigt pres på skolens faciliteter har vi adskilt afholdelsen af bevægelsesbåndet for indskolingen og mellemtrin/udskoling. Indskolingen har deres bevægelsesbånd umiddelbart før spisepausen, så eleverne har mulighed for at fortsætte den igangsatte aktivitet ind i det store frikvarter. Bevægelsesbåndet varetages af den lærer/pædagog, som har haft lektionen umiddelbart inden. Mellemtrin/udskoling har deres bevægelsesbånd umiddelbart efter den store pause, og det varetages af afdelingens lærere. Af hensyn til de begrænsede økonomiske resurser har vi været nødt til at lade én lærer have ansvar for en hel årgang. Hvis på nogen mulig måde har mulighed for at lave dette om til næste skoleår, vil vi gøre det, da det har vist sig, at det trækker mange uløste konflikter ind i de efterfølgende lektioner. Elever er glade for båndet og det at alle elever har samlet pause på en time og 10 minutter (incl. spisepause på 20 min.) midt på dagen har en god effekt for aktivitetsniveauet resten af skoledagen. Angiv hvorvidt skolen vurderer, at indholdselementet bevægelse i undervisningen: X Er blevet en del af skolens varierede skoledag Er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag Skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Sæt X ved kun én af de tre muligheder

34 Social mobilitet Hvordan arbejder I med at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater? Hvilke erfaringer har I med effekten af arbejdet med social mobilitet? Hvad vil I fremadrettet fastholde, udvikle på, og holde op med at gøre? Beskriv arbejdet med social mobilitet med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål. Besvarelsen er på max 1 side. Skolens besvarelse: Den væsentligste faktor i dette arbejde er at tage udgangspunkt i det enkelte barns resurser. Når vi snakker om resurser er hjemmet en stor del af resursen. Det er vigtigt aldrig at forvente mere af barnet, end hvad det magter, men samtidig er det vigtigt, at der udtrykkes forventninger til barnet, og at man har en tiltro til, at det mestre de stillede krav. Det kræver derfor et tæt samarbejde mellem skole og hjem, hvor man sammen aftaler hvor meget man kan forvente af hinanden og af barnet. Dette er afgørende for barnets læring og ikke mindst trivsel i skolen. Det er ikke altid at man kan finde tilstrækkeligt med tid i den normale klasseundervisning til dette tætte samarbejde og det er bl.a. derfor vi har etableret basestrukturen, hvor der er tid til at snakke med barnet og dets forældre. Det er ikke altid vi lykkes med at ramme barnet, så vi fanger deres interesser eller får det til at føle at det mestrer de stillede krav. I de tilfælde arbejder vi med praktikordninger, hvor barnet sættes til opgaver, som giver mening og oplevelse af at mestre tingene. Det kan være i ekstern praktik (som heldigvis nu er blevet muligt allerede fra 6. klasse) eller i et samarbejde med skolens pedeller eller som hjælper i skolens mindste klasser. I det distrikt vi bor i er den sproglige barriere ikke den største, da vi ikke har mange tosprogede elever. Vi kan selvfølgelig møde elever, der ikke kommer fra sprogligt stimulerende hjem, og her sætter vi ind med hjælp via den tidlige indsats, men vi har ikke den sproglige udfordring, som vi ser andre steder i kommunen. Angiv hvorvidt skolen vurderer, at indholdselementet social mobilitet: Er blevet en del af skolens varierede skoledag X Er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag Skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Sæt X ved kun én af de tre muligheder

35 Entreprenørskab Hvordan indgår skolerne i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud, de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler samt erhvervslivet? Hvilke erfaringer har I med effekten af samarbejdet med det omgivende samfund? Hvad vil I fremadrettet fastholde, udvikle på, og holde op med at gøre? Beskriv arbejdet med entreprenørskab med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål. Besvarelsen er på max 1 side. Skolens besvarelse: Hvis vi deler arbejdet med entreprenørskab op i to, får vi to forskellige svar med hensyn hvor meget vi arbejder med det. Den første måde at anskue det på er vores arbejde med entreprenante emner eller projekter i kortere eller længere perioder. Her er vi rigtigt godt med ikke mindst i kraft af de fælleskommunale projekter, som sættes i gang. Alle årgange er i gang med mindst et projekt hvert år. Hvis man til gengæld kigger på det at lade den entreprenante tankegang gennemsyre det meste af undervisningen, har vi et stykke igen. Entreprenørskab er kommet i en periode, hvor mange andre nye tiltag ligeledes har taget tid og opmærksomhed. Der tænkes her på læringsmålsorienteret undervisning, inklusion, læseindsats, LP-model, de mange intelligenser osv. Entreprenørskab er spændende, men alle nye og gode initiativer kræver meget positiv opmærksomhed og støtte for blive en integreret del af dagligdagen, og den opmærksomhed har vi ikke været i stand til helt at leve op til endnu. Angiv hvorvidt skolen vurderer, at indholdselementet entreprenørskab: Er blevet en del af skolens varierede skoledag X Er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag X Skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Sæt X ved kun én af de tre muligheder

36 Den åbne skole Hvordan indgår skolerne i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud, de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler samt erhvervslivet? Hvilke erfaringer har I med effekten af samarbejdet med det omgivende samfund? Hvad vil I fremadrettet fastholde, udvikle på, og holde op med at gøre? Beskriv arbejdet med den åbne skole med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål. Besvarelsen er på max 1 side. Skolens besvarelse: Vi er godt på vej med den åbne skole, hvis vi kigger på de forskellige projekter, som skolen eller udvalgte årgange deltager i lokalt og kommunalt. Vi er lokalt i et godt samarbejde med bageren, plejehjemmet og den lokale kirke. Vi har også haft dage hvor idrætsforeningerne har stået for hele eller halve dage for nogle af skolens årgange. Ligesom vi kommunalt er i et godt samarbejde med kirker, ungdomsuddannelser, SKILLS mm. I forhold til det lokale foreningsliv har vi haft møder om, hvordan vi kan støtte og supplere hinanden i dagligdagen. Bl.a. har vi igennem en årrække haft en foreningernes dag, hvor alle de lokale foreninger har haft mulighed for at introducere deres aktiviteter på en årlig dag i juni. Der har været dalende tilslutning til denne dag, og måske er behovet der heller ikke, da skole og foreninger fungerer godt side om side i den længere skoledag. Angiv hvorvidt skolen vurderer, at indholdselementet "Den åbne skole": Er blevet en del af skolens varierede skoledag X Er godt på vej til at blive en del af skolens varierede skoledag Skal udvikles og have et særligt fokus på skolen, for at det bliver en del af skolens varierede skoledag Sæt X ved kun én af de tre muligheder

37 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen ved Bording Skole noterer sig med tilfredshed, at det fortsat går godt på skolen og i fritidsordningen. Det betyder dog ikke, at der ikke er områder, vi tænker, man skal arbejde med i de kommende skoleår. Vi noterer os, at der sker et markant fald i de gode læsere fra 2. til 4. klassetrin. Vi er opmærksomme på, at dette er et generelt problem i kommunen og på landsplan, men vi vil alligevel have opmærksomhed på, hvad årsagerne til faldet er. Hænger det sammen med, at overgangen fra indskolingsfasen til mellemtrinet er svær og medfører en stor udskiftning i personale og forventninger? Vi oplever ikke den samme tendens i matematik, men her laves testen også på 3. og 6. klassetrin, som begge udgør det sidste klassetrin inden et afdelingsskift. Vi tænker, at det vil være spændende i årene frem at være nysgerrige på ikke bare overgangen mellem indskoling og mellemtrin, men også på de andre overgange i løbet af et barns liv. Her tænker vi på overgangen mellem børnehave og skole, overgangen mellem 0. og 1. klasse, overgangen fra mellemtrin til udskoling og endelig overgangen til ungdomsuddannelserne. Et andet punkt vi vil følge i fremtiden er den markant store forskel, der er mellem drenge og pigers præstationer ved skolens afgangseksamen. Er det en naturlov og et tegn på, at drenge burde starte et til to år senere i skolen? Eller kan vi ved at ændre på vores aktiviteter i undervisningen være med til at løfte drengene til pigernes faglige niveau? Desuden konstaterer vi, at der er en stigende tendens til, at eleverne i klasse i stigende grad føler sig alene i skolen. Hænger det sammen med den længere skoledag og det faldende børnetal i SFO, så man ikke når at skabe de sociale relationer i fritiden, som hører med til et godt børneliv? Vi ved ikke, hvordan vi vil undersøge, men vi vil holde øje med udviklingen.