tørkestresset, også være opmærksom på sprøjtefristerne. Cerone og Terpal må bruges til og med st. 49 (første stak synlig).

Transkript

1 AfgrødeNyt NR juni 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Svampemidlernes anvendelse Hvad koster det at producere korn? Vigtige datoer Aktuelt i marken Tørkeindekset er ved at være højt på Fyn, og mange steder ser vi allerede tørkepletter i markerne. Hvis ikke vi får mm regn, så vil det langt de fleste steder være alt for tørt til eventuelt at vækstregulere vårbyggen. Det er kun i et fåtal af vårbygmarkerne, at vi overhovedet anbefaler en vækstregulering. Det gælder specielt, hvis der er udlæg, og vårbyggen er sået med dobbelt rækkeafstand. Behovet for at vækstregulere eller forebygge strå- og aksnedknækning er sortsafhængig, så se mere i Afgrødenyt nr. 11. Hvis du skal ud og vækstregulere vårbyggen, så skal du ud over, at du skal passe på, at vårbyggen ikke er tørkestresset, også være opmærksom på sprøjtefristerne. Cerone og Terpal må bruges til og med st. 49 (første stak synlig). I vårbyggen er vi begyndt at finde bladlus. Nogle steder nærmer det sig skadetærsklen, som er 40 % angrebne planter, hvis der ikke skal køres alligevel. Hvis der samtidig skal sprøjtes med svampemidler, så er skadetærsklen 25 %. Samme skadetærskler gælder i hvede, hvor vi endnu kun finder enkelte bladlus. Hvis du har en gulrustmodtagelig sort som f.eks. Substance eller Benchmark, så bør der maksimalt gå 14 dage mellem svampesprøjtninger, så hveden ikke står ubeskyttet. Gulrust bør bekæmpes ved konstateret angreb, frem til kernerne har nået halv størrelse. I vinterhveden ser vi en del steder bladspætninger, som sandsynligvis er forårsaget af solen. Der er mange gule nister på bladene. De gule pletter kan blive lidt større og blive brune, så de kommer til at ligne hvedebladplet (DTR) lidt. Ved DTR er der typisk langt færre pletter pr. blad. Vi ser også, at det meget varme vejr med høj sol, vi har haft, har givet svidninger af bladspidserne i vinterhveden. En svampesprøjtning på

2 en meget varm dag har forstærket svidningerne, og der er også forskel mellem de enkelte sorter. I vinterrugen skal du fortsat holde øje med brunrust, indtil kernerne er nået halv størrelse. Vi ser angreb af varierende styrke i en del rugmarker. I vinterrapsen kan der ses skulper, der er gule eller delvist gule. Hvis du åbner dem, er der typisk larver indeni. Hvis der er mange lemmeløse larver, så er det skulpegalmyggens larver. Er der kun en eller få larver med brunt hoved, så er det skulpesnudebillens larver. Hvis du er usikker på om der er kålbrok på de arealer, hvor du skal så vinterraps til efteråret, så er der en mulighed for at teste det. Dels kan der udtages jordprøver, som kan sendes til analyse. Men du kan også udså frø af radise nu i starten af juni på udvalgte steder i marken, hvor der er mistanke om kålbrok, så som fugtige lavninger. Radise er meget modtagelig for kålbrok, og hvis der findes smitte i jorden, så vil det vise sig som begyndende broksvulster på rødderne 3-4 uger efter fremspiring. Risikoen for opformering af kålbrok med korsblomstrede efterafgrøder diskuteres i år. Vi anbefaler, at du undlader at så korsblomstrede efterafgrøder, hvis du har raps i sædskiftet. I næste nummer af AfgrødeNyt vil vi skrive meget mere om valg af efterafgrøder. Her i juni er det oplagt at få noteret og artsbestemt overlevende græsukrudt. Vi kommer gerne på et før-høst besøg, og hjælper dig. Hvis du har FarmTracking, er der mulighed for at oprette et hotspot, hvor du har ukrudtsproblemer og tilknytte et foto. Fotoet kan støtte hukommelsen, når der skal udarbejdes en sprøjteplan, og vises til planteavlskonsulenten, hvis du er i tvivl om arten. Har du rajgræs i dine marker, som er svært at bekæmpe, selvom du har valgt en strategi, der burde bekæmpe det? Så er det måske fordi det er resistent. I år er der mulighed for at teste det uden analyseomkostninger. Du kan kontakte din planteavlskonsulent for at høre nærmere. Der er ansøgt om et tilstrækkeligt areal med de målrettede efterafgrøder, så der ikke skal lægges ekstra efterafgrøder ud i efteråret 2017 hos dem, der ikke har søgt. Før-høst besøg Juni er et godt tidspunkt til et før-høst besøg. Det er tid til at gøre status på vækstsæsonen, og se og notere sig, hvad der er lykkedes og hvad, der er lykkedes mindre godt. I juni er det nemt at se og artsbestemme græsukrudt, der ikke er bekæmpet. Det er også godt at få lagt en markplan for det kommende år og bl.a. få lagt en plan for opfyldelse af efterafgrødebehovene. Ring til din planteavlskonsulent og book en tid, hvis du ikke allerede har gjort det. Svampemidlernes anvendelse Her sidst på sæsonen for svampesprøjtninger er det vigtigt at være opmærksom på sprøjtefristerne af svampemidlerne, som du kan se i tabellen på side 6. Vær opmærksom på, at tabellen er blandet af dage og vækststadier, som du kan se ud for middelnavnet. Du skal endvidere være opmærksom på det maksimale antal gange et svampemiddel må anvendes pr. sæson, samt på triazolreglen, som du kan læse mere om i AfgrødeNyt nr. 4. Fortsættes på side 6 2

3 Aktuelle løsninger uge

4 4

5 5

6 Amistar / Mirador (dage) NB: 21 dage i korn til helsæd Vinterhvede Vinterbyg Rug Triticale Vårhvede Vår- byg Havre Aproach (dage) Armure (vækststadie) Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke Bell (dage) Bumper 25 EC (vækststadie) Ceando (dage) Comet / Comet Pro (dage) Flexity (dage) Folicur Xpert (vækststadie) Folpan 500 SC (vækststadie) Ikke Ikke Juventus 90 (dage) Ikke Opera (vækststadie) Orius 200 EW (vækststadie) Osiris Star (dage) Ikke Proline (dage) Proline Xpert (vækststadie) Prosaro (vækststadie) Rubric / Maredo (vækststadie) Stereo (dage) Viverda (vækststadie) Hvad koster det at producere korn? Fortsat fra side 2 Vi har tidligere haft emnet fremstillingspris på korn som emne til vores Planteforum. Nu har SEGES analyseret på fremstillingsprisen på korn for 2016 og har blandt andet set på forskellen mellem jordboniteter og spredningen inden for hver gruppe. Hvis du får lavet driftsgrensanalyse på salgsafgrøder, så kan fremstillingsprisen på din ejendom beregnes. Et af de vigtigste nøgletal for salgsafgrøderne er fremstillingsprisen på korn. Fremstillingsprisen viser, hvilken salgspris intern eller ekstern der alt andet lige ville give et nulresultat på driftsgrenen salgsafgrøder, inklusiv forrentning af egenkapital og honorering af ejers arbejde. Hvad enten korn er dyrket til brug i en foderration eller til salg, er det væsentligt at kende fremstillingsprisen på varen. Derfor er der lavet en beregning af fremstillingsprisen på korn. Der skelnes i denne sammenhæng ikke mellem de forskellige kornarter, og kategorien korn omfatter derfor alle kornarterne (byg, hvede, rug, havre og eventuelle andre arter). Det er ikke muligt at beregne den faktiske fremstillingspris for hver afgrøde, men derimod laves der en indirekte beregning, hvor man isolerer økonomien fra øvrige afgrøder fra økonomien i korn. Fremstillingsprisen på korn = Krav til kornindtægt Kornudbyttet på kornarealet 6

7 I faktaboksen på side 6 ses, hvordan fremstillingsprisen på korn beregnes. Kravet til kornindtægten beregnes som forskellen mellem omkostningerne ved produktionen af salgsafgrøder og indtægterne bestående af EU-støtten, salg af halm og salg af raps og frø. Kravet til kornindtægten viser derfor, hvad indtægten fra kornsalget skal være for at dække alle omkostningerne ved produktionen, som det ses af nedenstående figur. Principskitse for beregning af fremstillingsprisen for korn i Business Check for salgsafgrøder De to søjler til venstre viser indtægterne fra andet end korn og omkostningerne i alt for hele driftsgrenen. Kravet til kornindtægten var kr. Høstudbyttet i 2016 var hkg korn, hvilket gav en fremstillingspris på 134 kr. pr. hkg. Såfremt kornet blev afregnet til en pris større end 134 kr. pr. ha, ville resultatet af driftsgrenen være positivt. Bedriften anvendt i eksemplet havde et Resultat, driftsgren på kr. pr. ha som et udtryk for, at salgsprisen var under de 134 kr. pr. hkg, som det kostede at fremstille kornet. De to søjler til højre i figuren viser indtægterne og udgifterne pr. ha. Spredningen i fremstillingsprisen på korn I 2016 blev den gennemsnitlige fremstillingspris på korn for konventionelle bedrifter mellem 157 og 186 kr. pr. hkg afhængigt af bedriftstype og jordtype. Generelt er fremstillingsprisen steget fra 2015 til Det skyldes primært de lave opnåede udbytter i Bedrifter med overvejende plante- eller svineproduktion I figuren på side 8 vises spredningen i fremstillingspriserne på korn på planteavlsbedrifter med henholdsvis overvejende planteproduktion og overvejende svineproduktion. Bedrifterne er delt op på JB-type (jordbonitet-type). Figuren viser en stor spredning i både planteavlsbedrifters og svineproducenters fremstillingspriser. Den gennemsnitlige fremstillingspris i 2016 blev mellem kr. pr. hkg korn afhængigt af bedrift og jordbundstype. Det er en stigning i forhold til 2015 på mellem kr. pr. hkg, som primært skyldes de lave opnåede udbytter i 2016 som tidligere nævnt. Generelt ligger fremstillingspriserne på lerjorder lavere end fremstillingspriserne på sandjord for begge bedriftstyper, hvilket primært skyldes de lavere udbytter på sandjordene. Det gennemsnitlige kornudbytte er godt 10 hkg pr. ha lavere på sandjord end lerjord. Ifølge Farmtal Online var den gennemsnitlige kornpris (foderhvede og foderbyg) i kr. pr. hkg. Som det ses i figuren, var det under 10 % af de konventionelle bedrifter med planteavl, som opnåede fremstillingspriser under den gennemsnitlige kornpris. 7

8 Spredningen i fremstillingsprisen på korn afhængigt af bedriftstype og JB-type. Ifølge Farmtal Online var den gennemsnitlige kornpris (foderhvede og foderbyg) i kr. pr. hkg. VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: På arealer med tilsagn under ordningen Pleje af græs- og naturarealer er slåning forbudt på arealer med forpligtigelse til afgræsning og slæt. 1. maj 31. juli: Slåning af brak er forbudt. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter. 15. maj 25. juli: Det er afgrøden på arealet i denne periode, der tæller som afgrødekategori i forhold til de grønne krav. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. 1. juni- 15. september: Græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. 1. juni- 15. september: Arealer med permanent græs, der modtager grundbetaling, skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 15. september. 1. juni- 31. august: Pleje af græs- og naturarealer - hvis der er valgt kontrol efter fast græsningstryk, skal det fastsatte antal dyr gå på tilsagnsarealet i perioden. I den periode må arealet ikke samhegnes med andre arealer uden samme kontrolform eller med andre tilsagnshaveres marker. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 14. juni Med venlig hilsen Planteavlskontoret 8