Grøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet
|
|
- Caspar Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4 8 o k to b e r
2 2 Balancen mellem mængden af kvælstof i husdyrgødning og harmoniarealet viser på flere bedrifter et overskud, hvorved der opstår et behov for at eksportere kvælstof bort fra bedriften. I forbindelse med udvidelse af husdyrbruget kan der også opstå behov for eksport af fosfor. I mange tilfælde kan det aftales, at nabobedriften aftager den overskydende mængde næringsstoffer, men i visse områder er husdyrtætheden så høj, at dette ikke umiddelbart kan lade sig gøre. En mulig aftagerbedrift vil derfor ligge længere væk, hvilket øger omkostningerne til gødningsmæssig anvendelse af husdyrgødningen. Gylle, som er den mest udbredte form for husdyrgødning, består af 90-95% vand, hvilket gør transportomkostningerne uforholdsmæssigt høje. Ved gylleseparation fremkommer en fiberfraktion med omkring 30% tørstof og en flydende fraktion med 2-4% tørstof. Typisk findes en betydelig del af både det organiske kvælstof og fosforen i fiberfraktionen. Det lavere vandindhold i fiberfraktionen og opkoncentreringen af visse næringsstoffer øger potentialet for, at fiberfraktionen kan bære omkostningerne til transport over længere afstande. Anvendelse af fiberfraktionen til gødskningsformål er ikke uproblematisk, idet separationen sker løbende og dermed skal fiberfraktionen opbevares indtil udbringning. Under opbevaring og håndtering af den porøse fiberfraktion kan kvælstof tabes ved ammoniakfordampning, hvorved gødningsværdien af fiberfraktionen reduceres. I relation til bedriftens gødningsregnskab er dette uheldigt, idet den samlede vægtede udnyttelse af de to fraktioner ikke må være mindre end udnyttelsen af den useparerede gylle. Ved eksport af fiberfraktionen fra den producerende husdyrbedrift skal modtagerbedriften indregne gødningsværdien i sit gødningsregnskab, men ammoniaktabet under opbevaring giver usikkerhed om, hvilken gødningsværdi fiberfraktionen skal tillægges, samt åbner for forhandling om, hvorvidt det er leverandøren eller modtageren, der skal bære tabet i gødningsregnskabet. Bl.a. dette har betydet afsætningsvanskeligheder udenfor den husdyrproducerende bedrift, hvilket selvsagt ikke løser harmoniproblemet. Den manglende afsætning af fiberfraktionen betyder endvidere, at husdyrbruget ikke kan opnå den rabat på arealkravet, der tidligere har været incitamentet til gylleseparering (se tekstboks 1). I maj 2006 blev Gødskningsloven ændret således, at barriererne for afbrænding af husdyrgødning til energiformål blev fjernet. Kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der afbrændes, kan herved udgå af bedriftens gødningsredskab. Parallelt hermed blev Husdyrgødningsbekendtgørelsen justeret med krav om, at forbrænding af husdyrgødningen sker i godkendte anlæg, samt at der føres regnskab over den forbrændte mængde. Disse regelændringer betyder, at det ikke længere alene er arealkravet og den tilhørende rabat, der er incitamentet til gylleseparering. I forhold til afsætning af fiberfraktionen til gødskningsformål, må afsætning til afbrændingsanlæg betegnes som en mere stabil og sikker eksport af næringsstoffer fra husdyrbedrifter. Derfor fremstår muligheden for afbrænding nu som et væsentligt incitament til separering. Tekstboks 1 Separering af gylle har relation til flere regelsæt, bl.a.: Arealkravet angiver ejerandel for udbringningsarealet. I november 2006 blev arealkravet lempet og gælder nu på bedriftsniveau mod tidligere på ejendomsniveau. Hovedreglen for bedrifter under 120 dyreenheder er, at 25% af udbringningsarealet skal ejes af husdyrbrugsproducenten, mens kravet er 30% for de dyreenheder, der overstiger 120 dyreenheder. Ved gylleseparering kan der opnås rabat på arealkravet. Lempelsen i arealkravet betyder imidlertid et mindre incitament til at opnå rabatten. Reglerne findes i bekendtgørelse fra Direktoratet for FødevareErhverv om husdyrhold og arealkrav mv. Harmonikravet foreskriver harmoni mellem udbringningsarealet og mængden af husdyrgødning, der udbringes. Hovedreglen er, at der højst må udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 dyreenheder pr. ha. Reglerne findes i Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrgødning og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget kan der stilles krav til begrænsning i udbringningen af fosfor. Endvidere kan der stilles skærpede harmonikrav. Reglerne findes i Miljøministeriets bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.
3 32 Der foreligger således forskellige muligheder for afsætning af fiberfraktionen, hvilket blev undersøgt i et projekt vedrørende Livscyklusvurdering af fremtidens svineproduktionsog gyllebehandlingssystemer. Som en del af dette projekt, der fokuserede på systemer med separering af afgasset gylle, undersøgte vi dels separationseffektiviteten i praksis og dels tab af kulstof og kvælstof under oplagring af fiberfraktionen. Gennemførte undersøgelser Kravet til bedrifterne i undersøgelsen var en kontinuert og stabil separering af afgasset svinegylle, og kun to bedrifter kunne opfylde disse krav. I perioden juni 2004 til marts 2005 blev der udtaget husdyrgødningsprøver med 4-6 ugers interval. Ved tømning af lageret med fiberfraktion i foråret i forbindelse med udkørsel af stakken blev der udtaget prøver fra både stakkens centrale dele og fra stakkens overflade. Stakkene var ikke overdækkede, da der blev tilført frisk fiberfraktion til stakkene flere gange om ugen i opbygningsperioden. I dag kræves der overdækning af stakke med fiberfraktion, hvor der ikke sker daglig tilførsel. På grundlag af de indsamlede prøver dels før og efter separation af afgasset gylle, og dels før og efter lagring af fiberfraktionen, blev der beregnet separationseffektivitet for kvælstof (N) og fosfor (P), samt tab af N og kulstof (C) under lagring. Endvidere blev de indsamlede prøver benyttet i et inkubationsforsøg, hvor den forventede gødningsvirkning af kvælstof i fiberfraktionen blev estimeret (se tekstboks 2). Inkubationsforsøg Tekstboks 2 Inkubationsforsøget blev udført i laboratoriet med henblik på at estimere en forventet gødningsvirkning i jorden. Få gram fiberfraktion blev blandet med 60 g jord i en lille beholder. Prøven blev opbevaret i mørkt rum ved 10 C. Efter 12 uger blev jordens indhold af mineralsk kvælstof målt og sammenlignet med jord uden tilførsel af fiberfraktion. Mængden af mineralsk N, der frigives fra gødningen i jorden, giver et mål for, hvor meget kvælstof der potentielt er tilgængeligt for planterne i den første vækstsæson. Resultater Separationseffektivitet Separationseffektiviteten på de to bedrifter blev beregnet til 7-8% for total-n og 25-40% for total-p. Dette er meget lavere end målt i andre undersøgelser og væsentligt lavere end lovkravene på >20% for N og >60% for P for opnåelse af rabat på kravet om ejerandel. Forskellen kan ikke forklares ved beregningsmetoden, men er et udtryk for separationseffektiviteten under de givne praktiske forhold. Den opnåede separationseffektivitet skal også ses i lyset af målet med separeringen. Målet er ikke nødvendigvis, at bedriften opfylder de krav, der stilles i forbindelse med muligheden for rabat på kravet til ejerandel. Målet kan ligeså vel være at bortføre en mængde næringsstoffer fra bedriften, så andre lovgivningskrav kan opfyldes, f.eks. harmonikravet (se tekstboks 1). Om den opnåede separationseffektivitet er tilfredsstillende med henblik på opfyldelse af harmonikravene, må bero på en individuel vurdering. Tabel 1. Separationseffektivitet udtrykt som indholdet i frisk fiberfraktion i procent af indholdet i usepareret gylle. Bedrift 1 Bedrift 2 Tørstof Kulstof Total-N 6,9 7,9 Ammonium-N 3,2 2,9 Fosfor Masse 3,2 3,0 Tab under lagring Tabet af N og C var større fra overfladen af stakken end fra de indre dele af stakken med fiberfraktion. I forhold til den mængde, der blev lagt i stakken, var der et tab på 30-90% af ammonium-n, 10-45% af total-n og 35-45% af total-c (Tabel 2). Med udgangspunkt i den friske fiberfraktion er beregnet fordelingen mellem de tre poster: tab, plantetilgængeligt N og langsomt omsætteligt organisk N (se tekstboks 3 og Figur 1). Beregningerne blev foretaget med udgangspunkt i Bedrift 1. På denne bedrift blev stakken flyttet i forbindelse med levering til en modtagerbedrift efterfulgt af yderligere lagring. Det ses tydeligt, at flytning af stakken med fiberfraktion øgede N tabet yderligere, og andelen af plantetilgængeligt N og organisk N blev herved reduceret i forhold til den friske fiberfraktion. Mens det plantetilgængelige N alene har betydning for sæsonens afgrøde, har det langsomt omsættelige organiske N, der indgår i jordens pulje af organisk kvælstof, betydning for jordens langsigtede frugtbarhed.
4 Andel af frisk fiber i % Langsomt omsættelig organisk N i jord Plantetilgængelig N Tab under lagring Netto mineralisering af fiber-n Frisk I stak Overflade I stak Overflade Fiberfraktion udtaget direkte fra separator Fiberfraktion udtaget i primær stak (Januar) Fiberfraktion udtaget i stak hos modtager (April) C total :N organisk forhold i fiber Figur 1. Lagringens indflydelse på fordelingen af N i fiberfraktion på henholdsvis tab, plantetilgængeligt N og organisk N i jord efter den første vækstsæson, baseret på resultaterne fra inkubationsforsøget. Se tekst. Figur 2. Relationen mellem netto-mineraliseringen af fiberfraktion-n i jord og C:N forholdet i fiberfraktionen. Bedrift 1 ( ) og bedrift 2 ( ), hvor åbne og lukkede symboler er for henholdsvis lagret og frisk fiberfraktion. I praksis vil det ofte være lagret fiberfraktion, der skal udbringes til afgrøderne, og derfor er kendskab til gødningsværdien af lagret fiber relevant. I frisk fiberfraktion var 22-52% af total-n plantetilgængeligt, men under lagring blev denne andel reduceret til 15-38%. Dette skyldes primært en reduktion i andelen af ammonium-n i forhold til total-n under lagring. Den store variation skyldes endvidere stor forskel i plantetilgængeligt N i fiberfraktionen fra de to bedrifter. Udover ammonium-n bidrager mineraliseringen af det organiske N også til den samlede plantetilgængelige mængde N (jf. tekstboks 3). Mængden af organisk N, der blev mineraliseret i jorden (resultaterne fra inkubationsforsøget), var omvendt proortional med C:N forholdet i fiberfraktionen (Figur 2). Central del af stakken med fiberfraktion Overfladen af stakken med fiberfraktion Tab i % Tab i % Bedrift 1 Tørstof Total-C Total-N Ammonium-N Bedrift 2 Tørstof Tabel 2. Tab af tørstof, total-c, total-n and ammonium-n i procent af indholdet i frisk fiberfraktion. Stakkene blev tilført frisk fiberfraktion 2-3 gange om ugen i en periode på 6 måneder (bedrift 1) og 10 måneder (bedrift 2). Total-C Total-N Ammonium-N 70 89
5 5 Tekstboks 3 Principskitse over fordelingen af kvælstof (N) i husdyrgødning. Tiltag, der begrænser de direkte tab i forbindelse med anvendelse af husdyrgødning (primært ammoniakfordampning), vil øge mængden af plantetilgængeligt N og samtidig have en positiv miljøeffekt. Tiltag eller processer, der øger mineraliseringen af det organiske N, vil også øge mængden af plantetilgængeligt N, men vil ikke begrænse de direkte tab. Det bemærkes, at det organiske N mineraliseres både i gødningslageret og i jorden. Øverst: Fordelingen i frisk gødning. Nederst: Fordeling efter udbringning. Det betyder, at såfremt fiberfraktionen har en høj andel af halm og svinebørster, vil mineraliseringen i jorden kun bidrage lidt til den samlede mængde plantetilgængeligt N. Omvendt vil en større andel af mindre partikler, som typisk stammer fra fæces, give en større mineralisering. Afbrænding af fiberfraktionen Muligheden for afbrænding af husdyrgødning til energiformål sigter primært på at håndtere det overskud af husdyrgødning, der er i visse egne af landet og lokalt på enkelte bedrifter. Ved eksport til en anden bedrift skal fiberfraktionen fortsat anvendes til gødskningsformål, og der er derfor knyttet et udnyttelseskrav til kvælstof i fiberfraktionen. Ved eksport af fiberfraktionen til afbrænding bortfalder kravet om udnyttelse af kvælstof, idet kvælstoffet ved afbrændingen omdannes til ikke-plantetilgængelige gasser. Mængden af kvælstof, der eksporteres til afbrænding, bestemmes på leveringstidspunktet som det aktuelle N tab under lagring Mineralsk N (=Uorganisk N) N tab efter udbringning Mineralsk N udbragt indhold af kvælstof i den til afbrændingsanlægget leverede fiberfraktion. Herved får producenten af fiberfaktion et incitament til at begrænse de tab af N og C, der sker under oplagring af fiberfraktionen. Producenten af fiberfraktion bør i den forbindelse tilrettelægge håndteringen af fiberen sådan, at den leveres til afbrænding i samme takt som den produceres. Det er kun afbrænding af fiberfraktionen fra separation af afgasset gylle, der med lovændringer i 2006 er fritaget for den affaldsafgift, som i dag er på 330 kr. pr. ton. En afgift i denne størrelse betyder i praksis, at det kun vil være rentabelt at afbrænde afgiftsfritaget husdyrgødning. Omkring 4% af den samlede mængde husdyrgødning passerer i dag et biogasanlæg, hvilket svarer til ca. 1,4 mio. ton gylle. Ved separation af denne mængde vil der fremkomme en fiberfraktion med en masse på maksimalt ton, indeholdende omkring ton kvælstof og ton fosfor. Hvilket omfang afbrænding af fiberfraktion fra separation af afgasset gylle til energiformål vil få, kan kun fremtiden vise. Det må dog forudses, N mineraliseret på gødningslager Plantetilgængeligt N Organisk N N mineraliseret i jorden efter udbringning Langsomt omsætteligt N at mængden af råvare den afgassede gylle ikke vil øges på kort sigt, idet biogasproduktion er afhængig af tilsætning af energi-rigt affald, og mængden af denne affaldstype udgør i dag en begrænsning for rentabel biogasproduktion. Fremkommer der på længere sigt teknikker og rammebetingelser, hvorved gylle kan afgasses rentabelt enten uden tilsætning af energi-rigt affald eller ved tilsætning af anden energi-rig biomasse, f.eks. afgrøder dyrket med henblik på biogasproduktion, vil mængden af fiberfraktion fra separering af afgasset gylle kunne øges. Da der ikke haves kendskab til alle facetter ved afbrænding af husdyrgødningsfibre, bør hele håndteringskæden følges af målinger med henblik på at fremskaffe dokumentation. Kun derved kan det sikres, at løsning af eet forureningsproblem ikke skaber et nyt. Herunder bør tilgængeligheden af plantenæringsstoffer og tungmetaller i asken undersøges i den udstrækning, den tænkes tilbageført til landbrugsjord.
6 6 Resume Husdyrbrug med overskud af næringsstoffer har behov for eksport af husdyrgødning. Naboaftaler er ikke altid tilstrækkelige, og teknologiske løsninger vinder frem. Fiberfraktionen fra separeret gylle har som følge af oplagring et højt potentiale for miljøbelastende tab og en variabel gødningsværdi. Ved afbrænding af fiberfraktionen bør oplagring undgås, så de miljøbelastende tab begrænses mest muligt. Håndteringen af fiberfraktionen må derfor tilrettelægges på sådan en måde, at fiberfraktionen leveres til afbrænding i samme takt som den produceres. Denne Grøn Viden bygger primært på: Petersen, J. & Sørensen, P. (under trykning) Loss of nitrogen and carbon during storage of the fibrous fraction of separated pig slurry and influence on nitrogen availability. Journal of agricultural Science, Cambridge. Grøn Viden indeholder informationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2007: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Just Jensen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A /S ISSN Forfattere: J. Petersen & P. Sørensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Postboks Tjele Konklusion og perspektiv Fiberfraktionen af separeret gylle må på grundlag af resultaterne betegnes som en gødningstype med et højt tabspotentiale og en variabel gødningsværdi. Oplagring af fiberfraktionen reducerer den samlede gødningsmæssige udnyttelse af husdyrgødningen, idet tab af specielt ammonium-n under lagring ikke kommer afgrøderne til gavn, men derimod belaster de omkringliggende arealer. Ved optimering af biogasprocessen kan en større andel af det organiske N mineraliseres (jf. tekstboks 3). Det er dog ikke afklaret, hvilken indflydelse dette har på potentialet for ammoniakfordampning fra fiberfraktion fremkommet ved separering af den afgassede gylle. Lovkravet om overdækning af fiberstakken vil begrænse ammoniaktabet, men metoder til aktiv opsamling af den ammoniak, der fordamper fra fiberfraktionen, bør undersøges og udvikles med henblik på at fastholde kvælstoffet i jordbrugsproduktionen. Såfremt bedriften har et overskud af kvælstof i forhold til harmoniarealet eller et overskud af fosfor i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget, kan eksport af fiberfraktionen med henblik på afbrænding være et alternativ. I den forbindelse vil tab af C under lagring forringe fiberfraktionens værdi som brændsel. I denne situation må tab af såvel C og N begrænses mest muligt, f.eks. ved at levere fiberfraktionen til afbrænding i samme takt som den produceres.
Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereSeniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Fødevareministeriet Departementet Kort notat om konsekvenser for fosfor ved forbrænding af biomasse Sekretariat, DJF Susanne Elmholt Koordinator for DJF's myndighedsrådgivning Dato: 08.05.2009 Dir.: 89991858
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereStatusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereSeparation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning
Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter
Læs mereSønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereMiljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser
Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Landbrug Beregninger af landbrugets indflydelse på miljøet (Næringsstof og Samfundsøkonomi). Der er stor interesse for og tilslutning til
Læs mereProgram. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Læs mereFødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 11. november 2008 Vedrørende notat om Perspektiver for energiudnyttelse af husdyrgødning I mail af 7/11 har Departementet bedt Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereTeknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen
Teknisk notat Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi 14. december 2012 Projekt: 30.5403.47 Udarbejdet : Susanne Soelberg Carlsen Kontrolleret :
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereVedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereUdvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede
Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereDen nye fosfor-regulering og mulige løsninger
Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Helge Lund, KHL Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/21 2017/1 8 2018/19 2019/20 2020/21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug 30 30 30 30
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereBiogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereKL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Kopi sendt til Linda Bagge, bagge@mst.dk KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen KL har modtaget udkast til bekendtgørelse om anvendelse
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notatet Emissioner fra markstak af fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 31. august 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereOffentligt. Offentligt. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 29 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 171 Offentligt J.nr. Den 15. maj 2007 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereEKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR Frankrig - Evalor Dette anlæg blev etableret af en svineproducent (300 søer) for at afhjælpe en række problemer, bl.a. at erstatte propan til opvarmning af
Læs mereGrøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereKILDESEPARERING I SVINESTALDE
INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM
Læs mereVi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt En global fosformangel er på vej, og den vil udløse hungersnød og ændre magtbalancen i verden, lyder det fra en række forskere. Men
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereRegulering af affald til landbrugsjord
EnviNa Regulering af affald til landbrugsjord - Håndtering og regulering af affaldsprodukter Middelfart, torsdag d. 14. juni 2018 Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark 2 Håndtering og regulering
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Kvælstof i have- og parkaffald (HPA) Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 10. maj 2010 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereBIO t e c h n o l o g y a / s
BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning
Læs mereHans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup. Den 13. februar 2017
Hans Juel Nielsen Holstebrovej 440 7860 Spøttrup Den 13. februar 2017 Afgørelse om ikke-vvm-pligt ved udbringning af biofiber på arealer tilhørende Holstebrovej 440, 7860 Spøttrup Ansøgt projekt Skive
Læs mereErfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver
Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold
Læs mereEtablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES
Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg
Læs mereBygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305
Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mere- en god kombination. gylleseparering
- en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination
Læs mereFarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr
FarmTest Bygninger nr. 37 2007 FarmTest Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos Bånlev Biogas i samarbejde med Kemira A/S Gylleseparering af afgasset
Læs mereEr der økonomi i Biogas?
Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,
Læs mereSepareringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig
Læs mereFosfor er biogas en løsning eller en udfordring?
Fosfor er biogas en løsning eller en udfordring? Biogasanlæg kan være en del af problemet! Biogasanlæg ligger i husdyrtætte områder => meget fosfor! Biogasanlæggene tager affald og energiafgrøder ind =>
Læs mereSeparering af gylle med kemisk fældning
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TIL SLAGTEKALVEPRODUKTION PÅ BRARUPVEJ 16, 4840 NR. ALSLEV GULDBORGSUND KOMMUNE JULI 2013 SAGSNR.:13/28470 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resume, vurdering
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereErfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereAmmoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer
Husdyrbrug nr. September Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof, fosfor og kaliumbalancer Søren Pedersen, Afd. for Jordbrugsteknik & Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereAFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING. Indhold
AFTALE OM OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING Indhold Vejledning... 2 Aftale om opbevaring af husdyrgødning... 3 Basisoplysninger fra modtager og leverandør... 4 Aftalevilkår og standardskrivelser til kommunen...
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mere