Godkendt klinisk undervisningssted Helsingør kommune 5. semester

Transkript

1 Godkendt klinisk undervisningssted Helsingør kommune 5. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune Ledelsesmæssige ansvar: Navn: Margrethe Kusk Petersen Stilling: Centerchef adresse: Uddannelsesmæssige ansvar: Navn: Kirsten Toft Stilling: Teamkoordinator adresse: Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : De kliniske vejledere har en bred anciennitets- og erfaringsmæssig baggrund. På den ene side er der helt unge sygeplejersker, der med to års erfaring har valgt funktion som klinisk vejleder. På den anden side er der kliniske vejledere med mange års klinisk erfaring fra flere sektorer og fagområder. Uddannelsesmæssigt har alle 1/6 diplomuddannelse (vejledermodulet), enkelte har en fuld diplomuddannelse og en har voksenpædagogisk masteruddannelse. To fuldtidsansatte kliniske vejledere er ansat til dels at varetage den kliniske vejledning af de studerende og dels til at vejlede samt kompetenceudvikle de øvrige kliniske vejleder eks. gennem temadage, journal club mv. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: I Helsingør Kommune er der etableret vejlederteams bestående af SOSU praktikvejledere og kliniske vejledere mhp. at kvalificere vejledning og at imødekomme det tværprofessionelle samarbejde i den samlede plejegruppe. Det vil som oftest være personale fra disse vejlederteams, som elementer af den kliniske vejledning uddelegeres til. Dette sker ud fra begrundede overvejelser om at vejledningen foregår med den medarbejder, der har de rette kompetencer ift. den enkelte situation og sygeplejeintervention. I det tilfælde, hvor den kliniske vejleder ikke er til stede, vil der være lavet aftaler for, hvem den studerende følges med. Pædagogisk er personalet og særligt sygeplejerskegruppen rustet i forhold til oplæring og vejledning, idet det er en del af de daglige funktioner i arbejdet som sygeplejerske i primær sektor. Der vil altid være mulighed for faglig sparring med en sygeplejerske. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: De kliniske vejledere er organiserede på to forskellige måder: To kliniske vejleder er ansat på fuld tid til at varetage funktionen for op til 5-8 studerende. Her vil det gennemsnitlige ugentlige timetal pr. studerende være vanskeligt at estimere, da vejledningen både forgår individuelt og i grupper. 15 kliniske vejledere er sygeplejersker med klinisk vejlederfunktion og har 1-3 studerende af gangen. Her vil det gennemsnitlige timeantal pr. studerende være ca. 7 timer, hvoraf noget af tiden vil foregå som fælles undervisning og refleksion mellem de studerende. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Vore to kliniske vejledere på fuld tid deltager i et samarbejdsmøde pr. semester med underviseren fra UCC samt i de informations- og planlægningsmøder, som UCC afholder. Herudover deltager vore fuldtids kliniske vejledere i ad hoc møder samt i klinisk forberedende og klinisk bearbejdende undervisning og planlægning heraf. Estimeret timeantal er på 20 timer pr. semester. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: For at sikre kvalitet og sammenhæng for borgeren i det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune vægtes i særlig grad tværprofessionelt samarbejde. De nære samarbejdspartnere er: Social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, ernæringsassistenter, praktiserende læger, visitatorer, regionens hospitaler og ambulatorier, udekørende palliativ team, mobillab, distrikts- og socialpsykiatrien samt sundhedskonsulenter der arbejder med borger- og patientrettet forebyggelse. De enkelte praktiksteders vejlederteams har ligeledes en funktion i forhold til at styrke den studerendes forståelse for egen og andres faggruppers ansvar- og kompetence områder. Side 2 af 5

3 Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 5. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Den studerende vil typisk møde borgere, der qua sine sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge er i flere sideløbende forløb med mange kontakter på tværs af sektorer, specialer og faggrupper og på tværs internt i kommunen. Borgerne kan være i alle faser af sygdomsforløbene eksempelvis i akut forværring, hvor der i samarbejde med egen læge skal træffes beslutning om indlæggelse eller i den palliative fase med forskellige behov for lindring, støtte og pårørendeomsorg. Typiske borgersituationer vil være kortere og længere forløb med hovedsageligt ældre borgere, der har en eller flere kroniske og/eller akutte sygdomme som eksempelvis KOL, diabetes, hjerte-kar sygdomme, muskel og skeletsygdomme, cancer, demens, misbrugsproblematikker, psykisk sygdom mv. og som følge deraf nedsat funktionsniveau i varierende grad både på det fysiske, psykiske og sociale område. Sygeplejerskens rolle er i samarbejde med borger og dennes pårørende at træffe kliniske beslutninger og påtage sig klinisk lederskab. Det kliniske lederskab kan dels udføres ift. den enkelte sygeplejeindsats eksempelvis vurdering af tilstand og iværksættelse af øget observation og pleje hos en borger med akut forværring. Dels kan klinisk beslutningstagen komme i spil ift. et samlet borgerforløb eksempelvis hos en borger med fremskredet cancer, hvor tæt samarbejde med praktiserende læge omkring behandlingsniveau og medicinering, samarbejde med palliativt team, vågetjenesten, inddragelse af borger og pårørende samt afklaring af ønsker ift. afslutning af livet er eksempler på indsatser, der indgår. Den studerende vil således have mulighed for at arbejde både mono- og tværprofessionelt, på tværs af kommunens organisationer samt tværsektorielt. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Det er hovedsagelig medicinske forløb, der forekommer i Helsingør Kommune. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Den studerende vil gennem deltagelse i det daglige sygeplejearbejde have mulighed for at træne og kvalificere sin kliniske beslutning og sit kliniske lederskab. 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 3 af 5

4 Den studerende kan eksempelvis med udgangspunkt i en sygeplejefaglige vurdering opnå forståelse for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og reaktioner ift. akutte situationer og palliative forløb. Samtidig kan den studerende reflektere over borgers og pårørendes livssituation samt etiske aspekter og dilemmaer ift. udøvelse af sygepleje i disse situationer. Der er også her mulighed for at koble sygdomslære, anatomi og fysiologi med de symptomer, der observeres. I udførelse af akutte sygeplejeinterventioner forventes den studerende at inddrage og forholde sig til kommunens kliniske procedurer (på intranettet Kilden) fx procedure ved fald, katheteranlæggelse. Samtidigt vil kliniske metoder som ABCDE, triage, ISBAR mv. være en integreret del af det daglige arbejde. Den studerende vil kunne reflektere over og opnå viden om, hvilken betydning brug af systematik og kliniske metoder har for patientsikkerheden i akutte og kritiske situationer samt få indblik i, hvordan der i kommunen arbejdes med patientsikkerheden gennem eksempelvis UTH indberetning, journalaudit og I sikre hænder. Der er mulighed for at afprøve og forholde sig kritisk og refleksivt til egen kommunikation både i mødet med borger og andre tværprofessionelle samarbejdspartnere. Medicinering er en naturlig del at sygeplejerskens opgaver i akutte og kritiske situationer. Den studerende kan med stigende selvstændighed deltage i og udføre medicindispensering og medicinadministration efter ordination. Eksempelvis samarbejder sygeplejerske og praktiserende læge om tryghedskasse og anlæggelse af subkutan kanyle til palliative borgere. Informations- og kommunikationsteknologisk anvendes det elektroniske dokumentationssystem care, som i marts 2018 bliver udskiftet med Nexus og Fællessprog 3. Den studerende vil blive introduceret til at dokumentere i systemet og kan i den forbindelse reflektere over hvordan it systemet evt. påvirker relation, handlinger og samarbejde. Mobiltelefoner, PDA ere, kamera, GPS sendere mv. er ligeledes daglige arbejdsredskaber og kan gøres til genstand for refleksion ift. sygepleje. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): Kliniske vejleder introducerer til den forudsætningsgivende studieaktivitet med udgangspunkt i den enkelte studerende og dennes ønsker og studiemæssige behov jf. den individuelle studieplan. Ved udvælgelse af en konkret borgersituation er den kliniske vejleder behjælpelig og bidrager med før- og under vejledning. Da hverdagen i primær sektor er uforudsigelig kan studieaktiviteten ikke altid på forhånd planlægges og fokus kan da lægges på en potentielt kritisk situation. Eksempler på akutte situationer er nødkald i hjemmet, besøg med akutteamet på foranledning af praktiserende læge, en borger der er faldet, en borger med ændring i bevidsthedsniveau, feber, ændring i væske og ernæringsindtag, palliative og døende borgere mv. Fremlæggelse af studieaktiviteten vil foregå i mindre grupper og den studerende vil få individuel feed-back. Side 4 af 5

5 Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Formelle samtaler jf. semesterbeskrivelsen Introduktion til det enkelte klinisk uddannelsessted. Tilstedeværelse i praksis sammen Før-, under- og eftervejledning Refleksion individuelt, i mindre grupper og evt. på tværs af kommunen Skriftligt samarbejde omkring portfolio og vejledning i brug heraf Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den individuelle studieplan er styrende for planlægningen af opholdet og bliver bragt i spil minimum en gang ugentligt enten ved individuel samtale eller fælles refleksion, således at studieplanen kan tilpasses den enkelte studerendes behov og læringsstil. Dette er et fælles ansvar. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerede opfordres til at udfylde evaluering til UDEVA og resultater herfra tages op på klinisk vejledermøder. Derudover bliver de studerende bedt om skriftligt at evaluere klinikstedet. Disse evalueringer danner udgangspunkt for evt. tilpasning og justering således at der løbende arbejdes med lærings- og studiemiljøet i samarbejde med de enkelte kliniksteders personale og ledelse. Ved den afsluttende studiesamtale har den studerende mulighed for at evaluere sin samlede læring og sætte den i perspektiv ift. næste klinikperiode. Den samlede læring indebærer både faglige og personlige erfaringer, erfaringer med at lære i praksis, portfolioarbejde, litteratur samt læring i forbindelse med forudsætningsgivende aktiviteter. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse Vilja Stange Klinisk vejleder Vst01@helsingor.dk 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 5 af 5