1. Færdselsuheld med personskade 1998

Transkript

1 7 1. Færdselsuheld med personskade Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad og transportmidlets art har betydning for, om et uheld kommer til politiets kendskab. Praktisk taget alle uheld med dræbte indgår i statistikken, og uheld med alvorlig personskade indberettes hyppigere end uheld med lettere personskade. Desuden bliver uheld med biler hyppigere indberettet end uheld med cykler. For en nærmere uddybning henvises til afsnit 2, statistiksystemet, og afsnit 3, personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter. 1.2 Udviklingen i hovedtræk Stigning i antal trafikdræbte... færre uheld i ,5 pct. stigning i biltrafikken i 1998 Oversigtstabel 1. I 1998 omkom 499 trafikanter. I forhold til 1997 steg antallet af trafikdræbte med 2 pct., jf. oversigtstabel 1. Hermed er de sidste par års positive tendens til nedgang i antallet af dræbte foreløbig vendt. Der var alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i 1998, svarende til et samlet fald i antal tilskadekomne på 5 pct. i forhold til Definitioner af skadetyper findes i bilag 2, punkt 36. Politiet rapporterede i alt uheld med personskade i Det er et fald på 5 pct. i forhold til Det fortsatte fald i antal uheld og tilskadekomne er sket på trods af en stigning i biltrafikken. Trafikindekset fra Vejdirektoratet viser, at biltrafikken voksede med 2,5 pct. i 1998 i forhold til 1997, mens cykel/knallerttrafikken faldt med 3 pct. Antal uheld og personskader Accidents and casualties Antal uheld i alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Antal personskader Lettere tilskadekomne Antal indberettede materielskadeuheld i alt Færre uheld og personskader i forhold til 1984 I forhold til 1984 var antal færdselsuheld 34 pct. lavere i Således er antal uheld faldet fra i 1984 til i Antallet af personskader (tilskadekomne og dræbte) er faldet fra i 1984 til i 1998, en reduktion på 33 pct. siden Antal trafikdræbte lå i 1998 en fjerdedel lavere end i 1984.

2 8 Figur 1. Antal uheld og personskader Accidents and casualties Uheld Personskader Figur 1 viser udviklingen i antal uheld og personskader. Det ses, at der var et betydeligt fald i antal færdselsuheld i perioden fra 1985 til 1991, hvor der indtraf et fald på 24 pct. fra omkring til Ses der bort fra de mindre stigninger i 1992 og 1995 fortsætter den faldende tendens frem til Oversigtstabel 2. Gennemsnitligt antal uheld og personskader Accidents and casualties, average Antal Antal personskader uheld pr. dag Pr. dag Pr indbyggere Pr. uheld ,4 39,3 2,81 1, ,5 40,1 2,86 1, ,6 38,7 2,76 1, ,8 34,8 2,48 1, ,3 34,2 2,44 1, ,2 33,7 2,40 1, ,1 30,9 2,20 1, ,0 29,8 2,11 1, ,5 30,3 2,15 1, ,3 28,7 2,02 1, ,7 28,2 1,98 1, ,9 29,0 2,03 1, ,1 28,2 1,97 1, ,9 27,7 1,92 1, ,7 26,5 1,83 1,28 Oversigtstabel 2 viser bl.a. det gennemsnitlige antal uheld og personskader pr. dag fra Siden 1984 er det gennemsnitlige antal uheld pr. dag faldet fra 31,4 til 20,7 i 1998, og antal personskader er faldet fra 39,3 til 26,5 pr. dag. Der skete en svag stigning i antal personskader pr. uheld i 1998 i forhold til I 1984 blev antallet af personskader pr. uheld opgjort til 1,25 mod 1,28 i Færrest antal personskader pr. uheld blev noteret i 1990 og 1993 med 1,23. Fald i antal trafikdræbte siden 1985 Udviklingen i antal dræbte fra 1984 til 1998 er vist i figur 2. I 1984 lå det årlige antal dræbte på 665, men i 1985 steg antal dræbte til 772. Siden 1985 er antallet af trafikdræbte faldet hvert år, med undtagelse af årene 1988, 1995 og 1998.

3 9 Figur 2. Antal dræbte ved færdselsuheld Persons killed in road traffic accidents Færre personskader blandt lastbilkørere og cyklister Oversigtstabel 3 viser udviklingen i antal personskader fordelt efter elementart fra 1984 til I 1998 var der et markant fald i antallet af personskader blandt cyklister og lastbilkørere på henholdsvis 15 pct. og 16 pct. i forhold til 1997, mens der var et mindre fald blandt bilister, varebilister og fodgængere på henholdsvis 2 pct., 4 pct. og 4 pct. Der var en stigning på 8 pct. i antallet af tilskadekomne knallertkørere og en stigning på 3 pct. for motorcyklister. Siden 1984 er faldet i antallet af personskader størst blandt knallertkørere og lastbilkørere, men mindst blandt person- og varebilister. Således er antal personskader mere end halveret fra i 1984 til 757 i 1998, mens for lastbilkørere, motorcyklister, cyklister og fodgængere er faldet henholdvis 44 pct., 39 pct., 37 pct. og 39 pct. For bilister er faldet 23 pct. i 1998 i forhold til 1984 og for varebilister 19 pct. Oversigtstabel 3. Antal personskader fordelt efter elementart Casualties by type of unit Personskader Elementart Personbil Varebil Lastbil mv. 1 Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Inkl. bus, traktor mv.

4 10 Oversigtstabel 4. Antal dræbte fordelt efter elementart Casualties by type of unit Dræbte Elementart Personbil Varebil Lastbil mv. 1 Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Inkl. bus, traktor mv. Intet fald i antal dræbte blandt varebil- og lastbilkørere Uheld fordelt på tidspunkt samt by/land Udviklingen i antal trafikdræbte fordelt efter elementart, jf. oversigtstabel 4, viser at faldet i antal dræbte fra ikke har været gældende for varebilkørere og lastbilkørere, mens det mindste fald ses blandt personbilister med kun 11 pct. Faldet i antal trafikdræbte blandt motorcyklister, knallertkørere, cyklister og fodgængere har været henholdsvis 41 pct., 38 pct., 41 pct. og 43 pct. 1.3 Uheld efter tid og sted De fleste uheld forekom i august og oktober, hvor der i gennemsnit skete henholdsvis 22 og 25 uheld pr. dag, mod 21 for hele 1998 i gennemsnit, jf. figur 3. Færrest uheld blev noteret i marts måned med i gennemsnit 18 uheld. April og juli måned følger lige efter med gennemsnitligt 19 uheld pr. dag. Figur 3. Gennemsnitligt antal uheld pr. dag fordelt efter måned Accidents per day, by months of Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Fordelt på uheldstidsrum sker de fleste uheld i myldretiden om eftermiddagen fra kl. 14 til 17. Færrest uheld sker i nattetimerne fra kl. 00 til 06, jf. figur 4. Fredag er den farligste dag at færdes i trafikken. Om fredagen skete i gennemsnit 25,3 uheld, mens lørdag og søndag var sikrest med henholdsvis 18,6 og 15,6 uheld, jf. oversigtstabel 5.

5 11 Figur 4. Gennemsnitligt antal uheld pr. time fordelt efter klokkeslet Accidents per hour, by hours of the day ,5 2,0 1,5 1,0 0, Antal personskader fordelt på ugedag viser også, at der var flest personskader om fredagen med 32,9 mod 26,5 pr. dag for samtlige personskader i Om søndagen skete færrest personskader med 22,0 pr. dag. I hverdagene forekommer flest uheld i byområder, mens de fleste uheld om søndagen forekommer uden for byzone og er langt alvorligere. 59 pct. af alle uheld og 53 pct. af samtlige personskader skete i byområder, men uden for byzone forekom flest trafikdrab - næsten tre fjerdedele af alle trafikdræbte i Oversigtstabel 5. Antal uheld og personskader fordelt efter ugedag og by- eller landområde Accidents and casualties by day and urban or rural area Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Uheld i alt Pr. dag 20,7 20,8 20,7 22,3 21,6 25,3 18,6 15,6 Relativ fordeling I byzone 59,0 62,0 63,9 62,0 60,3 59,0 54,1 48,1 Uden for byzone 41,0 38,0 36,1 38,0 39,7 41,0 45,9 51,9 Personskader i alt Pr. dag 26,5 25,7 25,3 27,3 27,0 32,9 25,4 22,0 Relativ fordeling I byzone 52,9 56,1 59,0 55,8 54,8 51,4 48,8 43,0 Uden for byzone 47,1 43,9 41,0 44,2 45,2 48,6 51,2 57,0 Dræbte i alt Pr. dag 1,4 1,2 1,3 1,0 1,5 1,7 1,5 1,4 Relativ fordeling I byzone 28,1 22,2 27,3 28,3 26,9 32,2 31,3 26,4 Uden for byzone 71,9 77,8 72,7 71,7 73,1 67,8 68,8 73,6 antal pct. antal pct. antal pct.

6 Uheldssituationer En oversigt over uheldssituationerne er vist i bilag 1, og baggrunden for brugen af uheldssituationerne er omtalt i afsnit 2.3. Uheldssituationerne er inddelt i 10 hovedsituationer, der kan karakteriseres som følger: Symboler for uheldssituationer Hovedsituation 0 er uheld med ét køretøj, alene eller med forhindring uden for kørebanen. Situationen benævnes eneuheld. Hovedsituation 1 er uheld mellem ligeud kørende på samme vej med samme retning: indhentningsuheld. Hovedsituation 2 er uheld mellem ligeud kørende på samme vej med modsat retning: mødeuheld. Hovedsituation 3 er uheld mellem kørende på samme vej med samme retning med svingning: svingningsuheld mellem medkørende. Hovedsituation 4 er uheld mellem kørende på samme vej med modsat retning og med svingning: svingningsuheld mellem modkørende. Hovedsituation 5 er uheld mellem ligeud kørende i kryds: uheld mellem krydsende køretøjer. Hovedsituation 6 er uheld mellem kørende på hver sin vej med svingning: svingningsuheld mellem krydsende køretøjer. Hovedsituation 7 er uheld mellem et kørende og et parkeret køretøj: parkeringsuheld. Hovedsituation 8 er uheld mellem et køretøj i bevægelse og en fodgænger: fodgængeruheld. Hovedsituation 9 er uheld mellem et køretøj og en forhindring på eller over kørebanen: forhindringsuheld. Som det fremgår af oversigtstabel 6, var eneuheld dominerende med omkring 20 pct. af samtlige uheld i Svingningsuheld mellem krydsende køretøjer, hovedsituation 6 og fodgængeruheld, hovedsituation 8, forekom næsthyppigst med hver 12,5 pct. af alle uheldene. Antal personskader fordelt efter hovedsituation I gennemsnit for samtlige uheld var der 128 personskader pr. 100 uheld og 7 dræbte. Parkerings- og fodgængeruheld tegnede sig for det laveste antal personskader pr. 100 uheld med 108. Mødeuheld var farligst med 169 personskader pr. 100 uheld, heraf blev 19 trafikanter dræbt. Antal dræbte i eneuheld og fodgængeruheld var på 8 pr. 100 uheld, hvilket er det næsthøjeste gennemsnit for antal dræbte pr. uheld.

7 13 Oversigtstabel 6. Antal uheld og personskader fordelt efter hovedsituation Accidents and casualties by group of accident situations Uheldssituation (jævnfør bilag 1) 1 Eneuheld Indhentningsuheld Mødeuheld Svingningsuheld mellem medkørende Svingningsuheld mellem modkørende Uheld Pct. 100,0 20,2 10,3 8,4 10,6 8,3 11,6 12,5 3,7 12,5 1,7 Uheld mellem krydsende køretøjer Svingningsuheld mellem krydsende køretøjer Parkeringsuheld Fodgængeruheld Forhindringsuheld Personskader Pct. 100,0 19,5 11,1 11,1 10,4 8,3 12,1 12,1 3,1 10,6 1,5 Dræbte Pct. 100,0 24,8 6,2 24,2 5,6 3,8 10,6 6,6 2,2 14,8 1,0 1 Inkl. uheld med et hændelsesforløb, der enten er uoplyst, eller som ikke kan beskrives gennem en af de benyttede hovedsituationer. For totaltallets vedkommende drejer det sig om 16 uheld og 25 personskader. Uheld fordelt efter elementarter Vigepligtsforhold Tabel 1 viser antal uheld fordelt efter hovedsituation og elementart. Eneuheld forekommer hyppigst med motorcykel og knallert. Mere end en femtedel af alle motorcykeluheld og knallertuheld er eneuheld. Lastbil, bus og traktor er ofte impliceret i indhentningsuheld. Desuden sker 23 pct. af busuheldene med fodgængere. Halvdelen af cykeluheldene er svingningsuheld. Tabel 2 viser antal uheld i hovedsituation 5 fordelt efter de implicerede køretøjers vigepligtsforhold lige før uheldsøjeblikket. Lidt mere end halvdelen af de implicerede køretøjer, der havde modparten kommende fra højre side, havde ikke overholdt vigepligten. Personbiler tegnede sig for tre femtedele af alle vigepligts-overtrædelserne. Cyklisters andel af vigepligtsovertrædelserne var på 16 pct., når modparten kom fra højre side, og 22 pct. når modparten kom fra venstre side. Tabel 3 viser antal uheld fordelt efter trafikanters overtrædelser af vigepligten i forbindelse med svingningsuheld, hovedsituation pct. af alle elementarter i højresvingningsuheld overtrådte vigepligten. Person- og varebiler brød i 9 ud af 10 venstresvingningsuheld vigepligten. Ved venstresvingning overtrådte 75 pct. af lastbilerne, 83 pct. af knallerterne og 70 pct. af cyklisterne vigepligten.

8 Implicerede elementer Der skelnes i færdselsuheldsstatistikken mellem færdselselementer, der udgøres af køretøjer og fodgængere, og andre elementer, der udgøres af forhindringer på, over eller uden for kørebanen, fx dyr, afspærringsmateriel, luftledninger og vejtræer. Med henblik på en nøjere belysning af forskelle mellem de enkelte elementarter er der i oversigtstabel 7 foretaget en opgørelse over antallet af implicerede elementer i forhold til antallet af enheder af samme art medio 1996, 1997 og Oversigtstabel 7. Antal implicerede elementer Number of units involved Pr enheder Implicerede elementer i alt Elementart Personbil i alt Personbil, almindelig Hyrevogn Udrykningskøretøj max 3.5 t Varebil i alt kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over kg totalvægt i alt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Køretøj under udrykning Bus i alt Rutebus Bus i øvrigt Traktor i alt Traktor m. anhænger Motorredskab Motorcykel i alt Motorcykel Registreringspligtig knallert Knallert i alt Med konstruktive ændringer Cykel Fodgænger Rytter, hestevogn Uoplyst køretøj Forhindring Antal implicerede i forhold til samtlige færdselselementer af den pågældende art. 2 Reviderede tal. Fald i antal implicerede færdselselementer Antallet af implicerede færdselselementer er faldet med omkring 6 pct. i 1998 i forhold til Det største fald ses blandt implicerede busser og cyklister, med hhv. 19 og 14 pct. Antal implicerede personbiler, vare- og lastbiler og fodgængere er faldet med henholdsvis 4, 7, 11 og 4 pct. For registreringspligtige knallerter er antal implicerede steget med 36 pct. i forhold til året før, mens øvrige implicerede motorcykler er faldet med 7 pct. I forhold til antallet af enheder var hyrevogne, busser og lastbiler de hyppigst implicerede i færdselsuheld med personskade. Dette betyder ikke nødvendigvis, at de er de mest risikobelastede køretøjer, idet deres gennemsnitlige årskørsel uden tvivl er større end for de øvrige køretøjer.

9 15 Større uheldsrisiko for motorcykler Flest uheld med to færdselselementer Personbil var impliceret i 74 pct. af samtlige uheld og 77 pct. af alle trafikdræbte blev dræbt i personbiluheld Lastbil og bus er farligst for modtrafikanter De svage trafikanter Motorcykler var hyppigere impliceret i færdselsuheld end personbiler. For motorcykler var hyppigheden 6 pr enheder mod 4 for personbiler. Det indikerer en større uheldsrisiko for motorcykler, da den gennemsnitlige årskørsel er mindre for motorcykler end for personbiler. I årshæftet Færdselsuheld 1992 er uheldsrisici for personbiler analyseret nærmere. Færdselsuheld med to færdselselementer impliceret udgjorde 71 pct. af alle uheld i 1998, og antal uheld med flere end to færdselselementer impliceret udgjorde 7 pct., jf. tabel 4. Personbil var impliceret i 74 pct. af alle uheldene, og cykler var impliceret i 25 pct. af samtlige uheld. De tunge køretøjer som lastbiler og busser var impliceret i henholdsvis 7 og 3 pct. af uheldene. Antallet af personskader fordelt efter færdselselementer vises i tabel 5. Antallet af personskader i personbiluheld var 7.466, hvoraf 64 pct. befandt sig i personbil. I personbiluheld blev 386 trafikanter dræbt, svarende til 77 pct. af alle trafikdræbte i Af de 386 dræbte i personbiluheld befandt 263 sig i personbil. Lastbiler, busser og traktorer var som nævnt impliceret i relativt få uheld, men konsekvenserne heraf var meget alvorlige, især for modtrafikanterne. I lastbiluheld blev 88 trafikanter dræbt, heraf 84 modtrafikanter, i busuheld blev i alt 11 dræbt, heraf 10 modtrafikanter og i traktoruheld blev 14 dræbt, heraf 11 modtrafikanter. De svage trafikanter er i høj grad udsat for personskader. I motorcykeluheld rammer personskaderne for det meste motorcyklisterne selv. 739 trafikanter blev dræbt eller kom til skade ved motorcykeluheld i pct. af personskaderne i motorcykeluheld ramte motorcyklisterne selv. I knallertuheld blev 87 pct. af personskaderne tilføjet knallertkørerne selv. I cykeluheld var det tilsvarende tal 93 pct., og i fodgængeruheld 91 pct. I knallert-, cykel- og fodgængeruheld var næsten alle dræbte svage trafikanter. Tabel 6 viser, hvilket færdselselement, som har forårsaget personskader mod personer i et andet færdselselement. For motorcykel, knallert, cykel og fodgænger under ét var lastbil modpart i 4 pct. af uheldene, men disse uheld tegnede sig for 12 pct. af alle trafikdræbte svage trafikanter. Der findes forskellige fysiske anlæg, fx fortov, fodgængerovergange og cykelstier, som har til formål at begrænse skaderne blandt de svage trafikanter.

10 16 Oversigtstabel 8. Antal personskader blandt fodgængere fordelt efter fodgængernes placering Pedestrian casualties by location of pedestrian Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Personskader i alt Langsgående fodgængere Fortov benyttet Fortov fandtes, men ikke benyttet Langsgående fodgængere i øvrigt Krydsende fodgængere Fodgængerfelt benyttet Fodgængerfelt fandtes, men ikke benyttet Fodgængerfelt fandtes ikke Fodgænger der opholder sig på kørebanen uden at være hverken langsgående eller krydsende Det ses i oversigtstabel 8, at betydeligt færre fodgængere blev dræbt eller kom til skade, når de benyttede fortov eller fodgængerfelt, end når disse arealer ikke blev benyttet eller ikke var til stede. 62 pct. af personskaderne blandt knallertkørere og halvdelen af personskaderne blandt cyklister skete uden for cykelsti, jf. oversigtstabel 9. Oversigtstabel 9. Implicerede knallerter og cykler fordelt efter benyttelse af cykelsti mv Mopeds and cycles involved, by use of cycle track etc Knallert Cykel Med cykelsti Uden cykelsti Med cykelsti Uden cykelsti Implicerede elementer i alt På fodgængerareal Anlæg benyttet Anlæg ej benyttet Personskader i alt På fodgængerareal Anlæg benyttet Anlæg ej benyttet Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger. 1.6 Personskader efter køn og alder Figur 5. I forhold til indbyggertallet havde mænd langt flere personskader end kvinder. Pr indbyggere forekom 223 personskader blandt mænd mod 144 blandt kvinder. Antallet af personskader pr indbyggere var størst blandt de unge på år med 560 mod 183 for alle aldersgrupper. De unge på år havde også det højeste antal dræbte pr indbyggere med 23, hvilket dog er et fald fra 28 i Unge mænd i alderen år, som netop har opnået alderen, som muliggør erhvervelse af kørekort til motorcykel og bil, skiller sig særlig markant ud: De årige mænd havde i personskader pr indbyggere, dvs. det firedobbelte af gennemsnittet for hele befolkningen, jf. figur 5 og tabel 7. Antal personskader pr indbyggere fordelt efter

11 17 alder og køn Causaulties by age and sex, per persons Mænd Kvinder over 64 Implicerede førere og fodgængere Fordelt efter køn Fordelt efter alder Oversigtstabel 10. I trafikken er der betydeligt flere mænd end kvinder, der er førere af de forskellige køretøjer, og derfor bliver også flere mænd impliceret i færdselsuheld som førere af motorkøretøjer. Mandlige førere og fodgængere udgjorde 71 pct. af samtlige implicerede førere og fodgængere. Mændenes andel var størst blandt lastbilførere med 96 pct., og mindst blandt cyklister og fodgængere med henholdsvis 51 og 47 pct., jf. oversigtstabel 10. Tabel 8 viser de implicerede førere og fodgængere fordelt efter alder. Andelen af unge er større blandt motorcykelførere end blandt personbilførere. Antallet af implicerede motorcykelførere på år udgjorde 35 pct. af samtlige motorcyklister, mod en andel på 22 pct. blandt personbilførere. Andelen af ældre over 65 år udgjorde 27 pct. af alle implicerede fodgængere. Antal implicerede førere og fodgængere fordelt efter elementart og køn Drivers and pedestrians involved, by sex Samtlige uheld Spiritusuheld Mænd Kvinder Mænd Kvinder ,6 29, ,2 8,8 Personbil ,9 30, ,0 9,0 Varebil ,3 10, ,3 6,7 Lastbil mv ,8 4, ,0 0,0 Motorcykel ,7 11, ,3 3,7 Knallert ,8 13, ,5 4,5 Cykel ,4 48, ,6 9,4 Fodgænger ,1 52, ,2 21,8 Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger. 1 Inkl. bus, traktor og andet. pct. pct. Kørekort Førere af implicerede motorcykler er mindre erfarne i trafikken end personbil-førere. Hver fjerde implicerede motorcyklist med oplysninger om kørekortsalder har kun haft kørekort i op til 3 år eller har slet ikke haft kørekort, mens dette kun var tilfældet for hver sjette personbilfører, jf. tabel 9.

12 Spiritusuheld Førere og fodgængere, der er impliceret i færdselsuheld, kan på politiets foranledning underkastes spiritusprøve. Alkoholpromillen påføres indberetningsblanketten med 2 decimaler. Endvidere har politiet mulighed for at anføre, at en fører eller en fodgænger er skønnet spirituspåvirket, uden at der er udtaget spiritusprøve. Dette blev i 1998 anført for 156 førere og fodgængere, fortrinsvis for knallertkørere, cyklister og fodgængere, jf. tabel 10. Spiritusuheld og spirituspåvirket Færre tilskadekomne i spiritusuheld Spiritusuheld er alle uheld, hvor mindst én af de implicerede førere eller fodgængere har været spirituspåvirkede. En person anses som spirituspåvirket, enten når denne har en promille der overstiger 0,5, eller når politiet skønner, at vedkommende er påvirket, uden at der er udtaget spiritusprøve. Definitionen blev ændret fra og med 1997 i forhold til tidligere år, hvor personer med en promille på 0,5 også blev medregnet. Ved en promille på over 0,5 rejses i henhold til loven automatisk tiltale for promille/spirituskørsel. Ved lavere promille kan der også rejses tiltale, hvis det skønnes, at personen er uegnet til at færdes i trafikken. Promillegrænsen blev ændret fra 0,8 til 0,5 pr. 1. marts Politiet har registreret spiritusuheld med personskade i 1998, og personskader i spiritusuheld, jf. oversigtstabel 11. Der har været et fald på 10 pct. i antal spiritusuheld fra 1997 til 1998, og et fald på 8 pct. i antal tilskadekomne, mens der ses en stigning på 17 pct. i antal dræbte. Siden 1984 er antallet af spiritusuheld samt antallet af tilskadekomne i spiritus-uheld mere end halveret, mens antallet af dræbte kun er faldet med 35 pct. Oversigtstabel 11. Antal spiritusuheld og personskader Accidents and casualties in alcohol accidents Antal spiritusuheld i alt Dræbte Antal personskader Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Uheld fordelt på tidspunkt og by/land Spiritusuheld udgjorde 13 pct. af samtlige uheld inden for byområder i 1998 og 17 pct. uden for byområder, jf. bilagstabel og Der forekommer flest spiritusuheld om sommeren. De fleste uheld blev registreret fra maj-august med 37 pct. af alle spiritusuheldene. Færrest spiritusuheld skete i februar og juli måned med kun 6 pct. af alle spiritusuheldene, jf. bilagstabel og

13 19 Figur 6. Spiritusuheld og personskader pr. kvartal Accidents and casualties in alcohol accidents quarterly Spiritusuheld Personskader 1 kv95 2 kv95 3 kv95 4 kv95 1 kv96 2 kv96 3 kv96 4 kv96 1 kv97 2 kv97 3 kv97 4 kv97 1 kv98 2 kv98 3 kv98 4 kv98 Figur 6 viser udviklingen i antal spiritusuheld og personskader i spiritusuheld fordelt på kvartaler de sidste fire år. Der ses et fald i antal spiritusuheld 3. og 4. kvartal 1998 i forhold til samme periode året før på hhv. 20 og 16 pct., mens faldet i 1. kvartal kun var på 6 pct., og en stigning på 3 pct. i 2. kvartal. Oversigtstabel 12. Antal spiritusuheld og personskader fordelt efter ugedag og by- eller landområde Accidents and casualties in alcohol accidents by day and urban or rural area Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Spiritusuheld i alt Pr. dag 3,1 1,9 1,8 2,0 2,2 4,1 5,1 4,4 Relativ fordeling I byzone 53,4 51,5 48,9 52,8 63,2 60,9 49,1 49,1 Uden for byzone 46,6 48,5 51,1 47,2 36,8 39,1 50,9 50,9 Personskader i alt Pr. dag 4,0 2,4 2,3 2,5 2,6 5,8 6,4 6,3 Relativ fordeling I byzone 48,6 43,3 42,0 48,5 61,8 54,0 48,4 43,1 Uden for byzone 51,4 56,7 58,0 51,5 38,2 46,0 51,6 56,9 Dræbte i alt Pr. dag 0,3 0,2 0,2 0,1 0,3 0,4 0,6 0,6 Relativ fordeling I byzone 31,7 33,3 25,0 14,3 26,7 45,5 31,3 31,0 Uden for byzone 68,3 66,7 75,0 85,7 73,3 54,5 68,8 69,0 antal pct. antal pct. antal pct. Flest spiritusuheld sker i weekenden. To tredjedele af alle spiritusuheldene skete fra fredag til søndag, men relativ få i begyndelsen af ugen. I weekenden udgør spiritusuheldene 28 pct. af alle uheld, mens de kun udgør 11 pct. af uheldene i hverdagene, jf. oversigtstabel 12, figur 7 og bilagstabel

14 20 Figur 7. Spiritusuheld og øvrige uheld pr. dag Alcohol accidents and other accidents per day, by days of the week Øvrige uheld Spiritusuheld Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I aften- og nattetimerne sker flest spiritusuheld. Især i tidsrummet kl blev mange uheld registreret, jf. figur 8. Figur 8. Gennemsnitligt antal uheld pr. time med spirituspåvirket fører eller fodgænger fordelt efter klokkeslet Accidents involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol: accidents per hour, by hours of the day ,4 0,3 0,2 0, Implicerede førere og fodgængere Fordelt på køn Antallet af spirituspåvirkede førere og fodgængere var i 1998, hvilket er et fald på 10 pct. i forhold til Knap halvdelen af samtlige spirituspåvirkede førere var personbilførere. Omkring en fjerdedel af samtlige implicerede knallertførere var spirituspåvirkede jf. tabel 8 og tabel 10. Spirituspåvirkede mænd optræder langt oftere i færdselsuheld end spiritus-påvirkede kvinder, jf. oversigtstabel pct. af alle implicerede spirituspå-virkede førere og fodgængere var mænd. Samtlige implicerede spirituspåvirkede førere af lastbil mv. var mænd.

15 21 Oversigtstabel 13. Antal personskader i uheld med spirituspåvirket 1 fører eller fodgænger Casualties in accident involving driver, rider or pedestrian influenced by alcohol Heraf med spirituspåvirket 1 fører af: Med spiritus- Personbil Varebil Motorcykel Knallert Cykel Lastbil mv. påvirket fodgænger Spiritusuheld i alt Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Personskader blandt spirituspåvirkede førere/fodgængere Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Personskader blandt øvrige implicerede Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Anm. Da der forekommer færdselsuheld med mere end én spirituspåvirket fører/fodgænger impliceret, vil uheldet og personskaderne i forbindelse hermed være anført i 2 eller flere kolonner under de transportmidler, som de spirituspåvirkede benyttede. Derfor vil summen af kolonnerne være større end "i alt"-kolonnen. 1 Uheld med mindst én impliceret fører eller fodgænger med en spirituspromille der overstiger 0,5. Definitionen er ændret i forhold til tidligere år, hvor fører eller fodgænger med promille på 0,5 blev medregnet. Personskader i spiritusuheld Skaderne ramte især de spirituspåvirkede selv Der blev dræbt 126 trafikanter i spiritusuheldene i 1998, hvilket er en stor stigning på 17 pct. i forhold til året før. Antallet af dræbte i spiritusuheld udgjorde således en fjerdedel af alle dræbte i trafikken trafikanter kom tilskade i spiritusuheldene i 1998 mod i 1997, svarende til et fald på 8 pct. Skaderne i spiritusuheld rammer i høj grad de spirituspåvirkede selv, især når det gælder spiritusuheld med to-hjulede køretøjer og fodgængere; for disse trafikantgrupper var 91 pct. af de dræbte og tilskadekomne selv spirituspåvirkede, mens andelen for spiritusuheld med biler under ét var 53 pct. Af de 126 dræbte i spiritusuheld var 93 selv påvirkede af spiritus, svarende til 74 pct., jf. oversigtstabel 13.

16 22 Tabel 1. Antal uheld fordelt på hovedsituation og elementart Accidents by group of accident situation and type of traffic unit Uheldssituation (jævnfør bilag 1) 1 Uheld mellem krydsende køretøjer Eneuheld Indhentningsuheld Mødeuheld Svingningsuheld mellem medkørende Svingningsuheld mellem modkørende Svingningsuheld mellem krydsende køretøjer Parkeringsuheld Fodgængeruheld Forhindringsuheld Uheld i alt Uheld med impl.: personbil varebil lastbil bus traktor motorcykel knallert cykel fodgænger Relativ fordeling Uheld i alt Uheld med impl.: personbil varebil lastbil bus traktor motorcykel knallert cykel fodgænger Inkl. uheld med et hændelsesforløb, der enten er uoplyst, eller som ikke kan beskrives gennem en af de benyttede hovedsituationer. For totaltallets vedkommende drejer det sig om 16 uheld. antal pct.

17 23 Tabel 2. Antal uheld mellem krydsende køretøjer fordelt efter de implicerede elementers art, placering og vigepligt Accidents among vehicles meeting while driving straight ahead into crossroads or junctions, by type of unit involved, location and any duty to give way Element nr. 1 1 Element nr. 2 2 Heraf med ubetinget vigepligt Heraf med ubetinget vigepligt Rødt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i øvrigt Rødt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i øvrigt Krydsuheld i alt Elementart Personbil Varebil Lastbil Bus Motorcykel Knallert Cykel Andet Det element, der har modparten kommende fra sin højre side. 2 Det element, der har modparten kommende fra sin venstre side. Tabel 3. Antal svingningsuheld mellem krydsende køretøjer fordelt efter den svingende parts vigepligt Accidents while turning, involving vehicles on different roads, by turning vehicle s duty to give way Svingningsuheld i alt Højresvingende køretøjer Venstresvingende køretøjer Heraf med ubetinget vigepligt: Heraf med ubetinget vigepligt: Rødt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i øvrigt Rødt lyssignal Trekantstavle Ubetinget vigepligt i øvrigt Uheld i alt Elementart Personbil Varebil Lastbil Bus Motorcykel Knallert Cykel Andet

18 24 Tabel 4. Antal uheld fordelt efter elementart Accidents by type of unit involved Med et færdselselement impliceret Med to færdselselementer impliceret Med tre eller flere færdselselementer impliceret Uheld i alt Elementart Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Udrykningskøretøj max. 3,5 t Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over kg totalvægt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Køretøj under udrykning Bus Rutebus Bus i øvrigt Traktor Traktor med anhænger Motorredskab Motorcykel Registreringspligtig knallert Knallert Med konstruktive ændringer Cykel Fodgænger Medbringende barnevogn, cykel mv Rytter, hestevogn Uoplyst køretøj Forhindring

19 25 Tabel 5. Antal personskader fordelt efter elementart Casualties by type of unit involved Dræbte Tilskadekomne i elementet uden for elementet i elementet uden for elementet i elementet uden for elementet Elementart Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Udrykningskøretøj max. 3,5 t Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over kg totalvægt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Køretøj under udrykning Bus Rutebus Bus i øvrigt Traktor Traktor m. anhænger motorredskab Motorcykel Registreringspligtig knallert Knallert Med konstruktive ændringer Cykel Fodgænger Medbringende barnevogn, cykel mv Rytter, hestevogn Uoplyst køretøj Forhindring

20 26 Tabel 6. Antal uheld og personskader fordelt efter de implicerede elementers art Accidents and casualties by type of units involved Uheld Modparten med kun ét Person- Vare- Last- Bus Trak- Motor- Knal- Cykel Fod- Forhinelement bil bil bil tor cykel lert gænger dring Uheld med impl. personbil varebil lastbil bus traktor motorcykel knallert cykel fodgænger Personskader i personbil i varebil i lastbil i bus i traktor på motorcykel på knallert på cykel for fodgængere Dræbte i personbil i varebil i lastbil i bus i traktor på motorcykel på knallert på cykel fodgængere Anm. Tabellen angiver alle kombinationer mellem de implicerede elementarter i et uheld. Summen af kombinationerne vil derfor altid være højere end totalen.

21 27 Tabel 7. Antal personskader fordelt efter alder og køn Casualties by age and sex Heraf år år år år år år år år år år år o.dero. Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Mænd Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Kvinder Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne antal pr indbyggere Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Mænd Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Kvinder Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger.

22 28 Tabel 8. Antal implicerede førere og fodgængere fordelt efter alder Drivers, riders and pedestrians involved, by age år 7-14 år år år år 65 år og derover Implicerede førere og fodgængere i alt Elementart Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Udrykningskøretøj max. 3,5 t Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over kg totalvægt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Køretøj under udrykning Bus Rutebus Skolebus Bus i øvrigt Traktor Traktor med anhænger Motorredskab Motorcykel Registreringspligtig knallert Knallert Med konstruktive ændringer Cykel Fodgænger Medbringende barnevogn, cykel mv Rytter, hestevogn

23 29 Tabel 9. Antal implicerede førere og fodgængere fordelt efter kørekortets udstedelsesår Drivers, riders and pedestrians involved, by driving licence years Kørekort Kørekortets udstedelsesår Haves til det benyttede køretøj Haves, men ikke til det benyttede køretøj Mangler Før 1989 Implicerede førere og fodgængere i alt Elementart Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Udrykningskøretøj max. 3,5 t Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 3,5 t totalvægt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Køretøj under udrykning Bus Rutebus Skolebus Bus i øvrigt Traktor Traktor med anhænger Motorredskab Motorcykel Registreringspligtig knallert Knallert Cykel Fodgænger Rytter, hestevogn Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger.

24 30 Tabel 10. Antal implicerede førere og fodgængere fordelt efter spirituspåvirkning, sygdom mv Drivers, riders and pedestrians involved, by level of alcohol, fitness to use road etc ,51-0,8 Spirituspåvirkede i promille 0,81-1,2 1,21-1,6 1,61-2,0 Over 2,0 Ikke prøvet Påvirket af Påvirket af Pludselig opstået medicin narkotika sygdom fx blod-prop Trafikuegnet i øvrigt Implicerede førere og fodgængere i alt Elementart Personbil Personbil, almindelig Hyrevogn Køretøj kg totalvægt under udrykning Varebil kg totalvægt kg totalvægt Lastbil over 3,5 t totalvægt Sololastbil Lastbil med anhænger Sættevognstog Køretøj under udrykning Bus Rutebus Skolebus Bus i øvrigt Traktor Traktor med anhænger Motorredskab Motorcykel Registreringspligtig knallert Knallert Med konstruktive ændringer Cykel Fodgænger Medbr. barnevogn, cykel mv Rytter, hestevogn Anm. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke for alle uheld foreligger samtlige oplysninger.