Godkendt klinisk undervisningssted Helsingør kommune 6. semester

Transkript

1 Godkendt klinisk undervisningssted Helsingør kommune 6. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune Ledelsesmæssige ansvar: Navn: Margrethe Kusk Petersen Stilling: Centerchef adresse: Uddannelsesmæssige ansvar: Navn: Sysser Bendtsen Stilling: Uddannelseskonsulent adresse: Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : De kliniske vejledere har en bred anciennitets- og erfaringsmæssig baggrund. På den ene side er der helt unge sygeplejersker, der med to års erfaring har valgt funktion som klinisk vejleder. På den anden side er der kliniske vejledere med mange års klinisk erfaring fra flere sektorer og fagområder. Uddannelsesmæssigt har alle 1/6 diplomuddannelse (vejledermodulet), enkelte har en fuld diplomuddannelse og en har voksenpædagogisk masteruddannelse. To fuldtidsansatte kliniske vejledere er ansat til dels at varetage den kliniske vejledning af de studerende og dels til at vejlede samt kompetenceudvikle de øvrige kliniske vejleder eks. gennem temadage, journal club mv. Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: I Helsingør Kommune er der etableret vejlederteams bestående af SOSU praktikvejledere og kliniske vejledere mhp. at kvalificere vejledning og at imødekomme det tværprofessionelle samarbejde i den samlede plejegruppe. Det vil som oftest være personale fra disse vejlederteams, som elementer af den kliniske vejledning uddelegeres til. Dette sker ud fra begrundede overvejelser om at vejledningen foregår med den medarbejder, der har de rette kompetencer ift. den enkelte situation og sygeplejeintervention. I det tilfælde, hvor den kliniske vejleder ikke er til stede, vil der være lavet aftaler for, hvem den studerende følges med. Pædagogisk er personalet og særligt sygeplejerskegruppen rustet i forhold til oplæring og vejledning, idet det er en del af de daglige funktioner i arbejdet som 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 sygeplejerske i primær sektor. Der vil altid være mulighed for faglig sparring med en sygeplejerske. Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: De kliniske vejledere er organiserede på to forskellige måder: To kliniske vejleder er ansat på fuld tid til at varetage funktionen for op til 5-8 studerende. Her vil det gennemsnitlige ugentlige timetal pr. studerende være vanskeligt at estimere, da vejledningen både forgår individuelt og i grupper. 15 kliniske vejledere er sygeplejersker med klinisk vejlederfunktion og har 1-3 studerende af gangen. Her vil det gennemsnitlige timeantal pr. studerende være ca. 7 timer, hvoraf noget af tiden vil foregå som fælles undervisning og refleksion mellem de studerende. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Vore to kliniske vejledere på fuld tid deltager i et samarbejdsmøde pr. semester med underviseren fra UCC samt i de informations- og planlægningsmøder, som UCC afholder. Herudover deltager vore fuldtids kliniske vejledere i ad hoc møder samt i klinisk forberedende og klinisk bearbejdende undervisning og planlægning heraf. Estimeret timeantal er på 20 timer pr. semester. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: For at sikre kvalitet og sammenhæng for borgeren i det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune vægtes i særlig grad tværprofessionelt samarbejde. De nære samarbejdspartnere er: Social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, ernæringsassistenter, praktiserende læger, visitatorer, regionens hospitaler og ambulatorier, udekørende palliativ team, mobillab, distrikts- og socialpsykiatrien samt sundhedskonsulenter der arbejder med borger- og patientrettet forebyggelse. De enkelte praktiksteders vejlederteams har ligeledes en funktion i forhold til at styrke den studerendes forståelse for egen og andres faggruppers ansvar- og kompetence områder. Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 6. semester Side 2 af 5

3 Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Den studerende vil typisk møde borgere, der qua sine sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge er i flere sideløbende forløb med mange kontakter på tværs af sektorer, specialer og faggrupper og på tværs internt i kommunen. Borgerne kan være i alle faser af sygdomsforløbene eksempelvis i akut forværring, hvor der i samarbejde med egen læge skal træffes beslutning om indlæggelse eller i den palliative fase med forskellige behov for lindring, støtte og pårørendeomsorg. Typiske borgersituationer vil være kortere og længere forløb med hovedsageligt ældre borgere, der har en eller flere kroniske og/eller akutte sygedomme som eksempelvis KOL, diabetes, hjerte-kar sygdomme, muskel og skeletsygdomme, cancer, demens, misbrugsproblematikker, psykisk sygdom mv. og som følge deraf nedsat funktionsniveau i varierende grad både på det fysiske, psykiske og sociale område. Sygeplejerskens rolle er, i samarbejde med borger og dennes pårørende, at træffe kliniske beslutninger og påtage sig klinisk lederskab. Det kliniske lederskab kan dels udføres ift. den enkelte sygeplejeindsats eksempelvis sårbehandling eller etablering, monitorering og evaluering af ernæringsindsats. Klinisk lederskab omfatter også ledelse af et samlet borgerforløb. Et eksempel på dette er modtagelse, rehabilitering og pleje af en borger, der netop er udskrevet fra hospitalet efter en collum femoris fraktur. Den sygeplejefaglige indsats retter sig dels mod, hvad der er gået forud for indlæggelsen og dels mod, hvad der skal ske videre frem. Den studerende har mulighed for aktivt at indgå i borgerforløbet både mono- og tværprofessionelt. Samtidigt deltager den studerende i at lede borgerens forløb på tværs af kommunens organisationer (hjemmepleje, rehabiliteringscenter, plejehjem, forløbsprogrammer) samt tværsektorielt i form af samarbejde med hospital, sundhedshus og ambulatorium. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Det er hovedsagelig medicinske forløb, der forekommer i Helsingør Kommune. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Den studerende vil gennem deltagelse i det daglige sygeplejearbejde have mulighed for at træne selvstændighed og kvalificere sin kliniske beslutning og sit kliniske lederskab. Den studerende kan fx med udgangspunkt i en sygeplejefaglige vurdering og gennem støtte til personlig pleje opnå forståelse for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og reaktioner ift. det enkelte forløb. Samtidig kan den studerende reflektere over borgers og pårørendes livssituation, borgerens evne til at deltage, borgerens behov for information og vejledning samt etiske aspekter og dilemmaer ift. 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 3 af 5

4 udøvelse af sygepleje i disse situationer. Der er også her mulighed for at koble sygdomslære, anatomi og fysiologi med de symptomer, der observeres. I udførelse af sygeplejeinterventioner forventes den studerende at inddrage og forholde sig til såvel kommunens kliniske procedurer og kliniske metoder (på intranettet Kilden) fx procedure ved fald, katheteranlæggelse, som til forskningsbaseret litteratur. Den studerende kan gennem deltagelse forholde sig til kvaliteten og selv bidrage med innovative løsninger ift. forbedring af kvaliteten af sygepleje. Der er mulighed for at praktisere og forholde sig kritisk og refleksivt til egen kommunikation og formidling af sygepleje både i mødet med borger og ift. andre tværprofessionelle samarbejdspartnere. Medicinering er en naturlig del at sygeplejerskens opgaver i forbindelse med alle typer borgerforløb. Den studerende kan med stigende selvstændighed deltage i og udføre medicindispensering og medicinadministration efter ordination. Polyfarmaci, uoverensstemmelser i medicinskemaer i sektorovergange, vurdering af borgers evne til at samarbejde om medicineringen, delegering og patientsikkerhed er eksempler på temaer, som den studerende vil kunne møde og håndtere. Informations- og kommunikationsteknologisk anvendes det elektroniske dokumentationssystem care, som i marts 2018 bliver udskiftet med Nexus og Fællessprog 3. Den studerende vil blive introduceret til at dokumentere i systemet og kan i den forbindelse reflektere over hvordan it systemet evt. påvirker relation, handlinger og samarbejde. Mobiltelefoner, kamera, GPS sendere mv. er ligeledes daglige arbejdsredskaber og kan gøres til genstand for refleksion ift. sygepleje. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): Aktivitet 1: Den studerende tilmelder sig selv til aktiviteten. Erfaringer inddrages i den daglige pleje og refleksion efterfølgende. Aktivitet 2: Med udgangspunkt i den studerendes medicinlogbog og erfaringer, tilrettelægges introduktion. Inden for de første uger vil den studerende blive undervist i kommunens dokumentationssystem og i den lokale medicininstruks inkl. rundvisning i medicinrum. Herefter vil den studerende med stigende kompleksitet og selvstændighed deltage i medicinhåndtering. Det forventes, at den studerende er opsøgende og bevidst om sit ansvar. Ca. 4 uger inde i forløbet finder trin 5 sted. Som et supplement til dele af trin 3 og 5 og for at sikre ensartet udgangspunkt for de studerende i primær sektor, er der på tværs af kommunerne i område nord arrangeret en klinikdag om medicinhåndtering. Indholdet er her jura, ansvar, medicineringsproblematikker knyttet til primær sektor samt praktiske øvelser i medicindispensering, PVK, inhalationsbehandling og indberetning af UTH. Side 4 af 5

5 Aktivitet 3: Klinisk vejleder introducerer til aktiviteten og giver vejledning jf. semesterbeskrivelsen. Klinisk vejleder er desuden behjælpelig ift. at træffe aftaler om empiriindsamling og afholdelse af fagligt forum samt ift. planlægning af de tre uger. De studerende har gennem deltagelse i semestret adgang til at identificere områder af sygeplejen, hvor der er behov for kvalitetsudvikling. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Formelle samtaler jf. semesterbeskrivelsen Introduktion til det enkelte klinisk uddannelsessted. Tilstedeværelse i praksis sammen Før-, under- og eftervejledning Refleksion individuelt, i mindre grupper og evt. på tværs af kommunen Skriftligt samarbejde omkring portfolio og vejledning i brug heraf Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den individuelle studieplan er styrende for planlægningen af opholdet og bliver bragt i spil minimum en gang ugentligt enten ved individuel samtale eller fælles refleksion, således at studieplanen kan tilpasses den enkelte studerendes behov og læringsstil. Dette er et fælles ansvar. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerede opfordres til at udfylde evaluering til UDEVA og resultater herfra tages op på klinisk vejledermøder. Derudover bliver de studeredne bedt om skriftligt at evaluere klinikstedet. Disse evalueringer danner udgangspunkt for evt. tilpasning og justering således at der løbende arbejdes med lærings- og studiemiljøet i samarbejde med de enkelte kliniksteders personale og ledelse. Ved den afsluttende studiesamtale har den studerende mulighed for at evaluere sin samlede læring og sætte den i perspektiv ift. næste klinikperiode. Den samlede læring indebærer både faglige og personlige erfaringer, erfaringer med at lære i praksis, portfolioarbejde, litteratur samt læring i forbindelse med forudsætningsgivende aktiviteter. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse Vilja Stange Klinisk vejleder Vst01@helsingor.dk 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 5 af 5