Det er lysten, der driver værket
|
|
- Gabriel Damgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan!
2 Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning er det afgørende, at eleverne når frem til en dybere forståelse af emnerne, og ikke bare gengiver fakta og viden.
3 Klip 3 Der er forskningsmæssigt belæg for at såkaldt inquirybaseret undervisning understøtter netop dette mål.
4 Klip 4 Inquiry betyder at søge viden eller information ved at stille spørgsmål.
5 Klip 5 Ved at anvende inquiry i naturfag udvikler eleverne gradvist viden og forståelse for omverdenen gennem egne handlinger, overvejelser og argumentationer.
6 Klip 6 De lærer at bruge de samme kompetencer som forskere gør,
7 Klip 7 dvs. at de stiller spørgsmål, indsamler data, diskuterer, revurderer dokumentation og drager konklusioner.
8 Klip 8 Vil man arbejde med inquirybaseret undervisning, kan der være brug for at ændre på den didaktiske praksis.
9 Klip 9 Vi har derfor udviklet et forløb der trin for trin gennemgår hvordan undervisningen rent praktisk gribes an.
10 Klip 10 Forløbet kan uden problemer tilpasses undervisning på alle alderstrin og skaleres i både tidsforbrug og ambitionsniveau.
11 Klip 11 Forløbet er på den ene led delt op i hhv elevernes indsats og lærererens forberedelser og overvejelser.
12 Klip 12 På den anden led er forløbet overordnet delt op i en opstartsfase, en arbejdsfase og en opsamlingsfase.
13 [Tegningen flyttes sidelæns] Klip 13 Lad os se nærmere på de enkelte faser.
14 Klip 14 I opstartsfasen er det første der skal gøres at vælge emne og kompetenceområder. Det vi kalder Udvælgelse af fagligt fokus.
15 Klip 15 Det er vigtigt at tænke hele forløbet i gennem, før man starter, så man er sikker på, at der er bredde nok i emnet til at gøre alle faser interessante og udfordrende.
16 Klip 16 Med det faglige fokus på plads skal læreren have Afdækket elevernes forforståelse. Forudsætningen for et vellykket forløb er at niveauet er
17 Klip 17 tilpasset til elevernes eksisterende viden og færdigheder.
18 Klip 18 Og endeligt skal Scenen sættes. Hvilket udgangspunkt vil stimulere elevernes nysgerrig og spørgelyst mest?
19 Klip 19 Det kan være inddragelse af en ressourceperson, man kan tage afsæt i en film, en fortælling eller en artikel, man kan tage udgangspunkt i konkrete genstande, man kan besøge et uformelt læringsmiljø, som et museum eller et landbrug, man kan tage udgangspunkt i et konkret eksperiment, eller i en model.
20 Klip 20 Så er det elevernes tur. Det gælder om at få dem til at Undres og stille spørgsmål.
21 Klip 21 Med andre ord - deres nysgerrighed skal vækkes. Nysgerrighed bliver den motivation, der driver eleverne gennem processen. Her er det vigtigt at læreren faciliterer processen.
22 Klip 22 På den ene side skal spørgsmålene være produktive og lukke problemfeltet op så de kan danne grundlag for udarbejdelse af en hypotese. Omvendt skal processen ikke styres mere end at der er plads til at eleverne kan fejle og dermed lære af deres fejl.
23 Klip 23 Så er eleverne parate til at brainstorme på hvilke hypoteser, der meningsfyldt kan opstilles. Læreren skal understrege, at de ikke skal finde det korrekte svar - men overveje forskellige sandsynlige muligheder.
24 Klip 24 Der efter er det op til læreren at udvælge materiale til undersøgelserne. Her er det nyttigt at man under Udvælgelse af fagligt fokus har tænkt frem - så man ikke får problemer med at fremskaffe de relevante materialer.
25 Klip 25 Og så er eleverne parate til det sidste trin i opstartsfasen - at Diskutere undersøgelsesdesignet. Hvordan laver man et eksperiment, så det producerer valide, sammenhængende data, hvordan undgår man fejlkilder og er det overhovedet gennemføreligt i praksis?
26 [Tegningen flyttes sidelæns] Klip 26 Så er det tid til fase 2 - Arbejdsfasen. Kunde: Syddansk Universitet
27 Klip 27 Eleverne kan påbegynde deres undersøgelser og eksperimenter Kunde: Syddansk Universitet
28 Klip 28 og læreren skal facilitere og fokusere elevernes arbejde, så det giver brugbare resultater. Kunde: Syddansk Universitet
29 Klip 29 Læreren skal ikke tydeligt styre processen frem mod det rigtige svar Kunde: Syddansk Universitet
30 Klip 30 - men ved hjælp af åbne spørgsmål lade eleverne selv arbejde sig frem til indsigter og erkendelser. Det vil sige at resultaterne ikke nødvendigvis behøver at være rigtige - men de skal kunne danne grundlag for det videre arbejde på en tilfredsstillende måde. Kunde: Syddansk Universitet
31 Klip 31 Af samme grund skal læreren også hjælpe eleverne med stilladseringsmateriale til datafastholdelse. Skal man kunne træffe valide konklusioner er det vigtigt med korrekte data Kunde: Syddansk Universitet
32 Klip 32. Det kan være ved at føre logbog, bruge regneark, lave videoblog eller noget helt fjerde - afhængigt af de krav projekt og data stiller. Kunde: Syddansk Universitet
33 Klip 33 Når undersøgelserne er afsluttet er det tid til at eleverne systematiserer og bearbejder de indsamlede data. Kunde: Syddansk Universitet
34 Klip 34 Her skal læreren støtte arbejdet med at finde mønstre og sammenhænge. Kunde: Syddansk Universitet
35 Klip 35 Igen er det vigtigt at læreren ikke fremstår som den, der allerede har svarene, Kunde: Syddansk Universitet
36 Klip 36 men som side om side med eleverne, nysgerrigt går på opdagelse i det indsamlede materiale. Stemmer hypoteser og data ikke overens kan man f.eks. jagte mangler eller fejlkilder. Kunde: Syddansk Universitet
37 Klip 37 Hvad der kan føre til at man må gå tilbage og revidere undersøgelsesdesignet og gentage undersøgelsen. Kunde: Syddansk Universitet
38 [Tegningen flyttes sidelæns] Klip 38 Hermed kan arbejdsfasen afrundes og det er tid til opsamlingsfasen.
39 Klip 39 Eleverne skal fortolke de indsamlede data
40 Klip 40 - og læreren skal støtte dem i udvælgelsen af de kilder der skal bruges til fortolkning så de undgår unødige eller forstyrrende input.
41 Klip 41 Og så er det tid til at drage konklusioner - det er nu der skal trækkes linier tilbage til hypoteserne, så den maksimale AHA - oplevelse opnås. Hvor nysgerrigheden bliver stillet og hvor eleverne får tilfredsstillelsen ved at opnå closure. Alt det der giver brændstof og lyst til at gentage processen med et nyt emne.
42 Klip 42 Derfor er det også nødvendigt at runde forløbet af med en formidling og perspektivering af resultaterne.
43 Klip 43 Læreren hjælper med at finde formidlingsformer og definere målgruppen.
44 Klip 44 At skulle fremlægge resultatet for andre tvinger eleverne til at formulere klare og forståelige resultater.
45 Klip 45 Tilbage er der for læreren at vurdere læringsudbyttet
46 Klip 46 og så er alle ellers parat til at gentage processen med et nyt emne. Nu med mere viden og indsigt i bagagen - og med lysten til at øge ambitionsniveauet!
47 Undren og spørgsmål Hypotesedannelse Diskussion af undersøgelsesdesign Undersøgelse/ eksperimenter Systematisering og bearbejdning af data Fortolkning af data Konklusion Formidling og perspektivering Elevernes proces Indsats ifht. processen Udvælgelse af fagligt fokus Sæt scenen Facilitering af proces: Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese Udvælgelse af materialer til undersøgelser Åbne lærerspørgsmål der faciliterer (og fokuserer) undersøgelserne Stilladseringsmateriale til datafastholdelse Stilladsering: Find mønstre og sammenhænge Find evt. mangler eller fejlkilder ved undersøgelsesdesignet Udvælgelse af kilder til fortolkning af data Udvælgelse af formidlingsform og evt. målgruppe Indsats ifht. eleverne Afdækning af eleverne forforståelse Vurdering af læringsudbytte Opstartsfase Arbejdsfase Opsamlingsfase Klip 47 [ Skal vi ikke have den samlede proces med tilsidst med et par generelle lovord og noget om hvor man kan læse mere...?]
48 Klip 48 Logo? Afsender?
Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens
Læs mereFuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fuglefoderstationer et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om fugle Sæt scenen Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese
Læs mereFænomenale apparater. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fænomenale apparater et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om tryk; el og magnetisme samt pumper og ventiler Sæt scenen: Science fair
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereLav en opdagelsesrejse på Harteværket Opgaveformulering Elev-bog
dlaboratoriumforsammenhængendeu Lav en opdagelsesrejse på Harteværket Opgaveformulering Elev-bog ring dannelseoglæ På 6 timer skal en gruppe HTX elever lave og afprøve en opdagelsesrejse på Harteværket.
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereMadkamp 2018/2019 Brug knolden
Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereNatur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning.
Natur og teknologi Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Nysgerrighed, arbejdsglæde, kreativitet og udforskning er i
Læs mereIt i den innovative skole - Nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede
It i den innovative skole - Nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede Charlotte Krog Skott Projektleder og lektor Professionshøjskolen UCC cksk@ucc.dk Præsentation af It i den innovative
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereAkademisk skrivning. - En kedelig genre J
Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereAktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde
Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen jesv@via.dk 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereIntroduktion til IBSE-didaktikken
Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereModellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs merehvornår er du stærk?
eksperiment: hvornår er du stærk? Et eksperiment hvor du bliver klogere på det, der giver dig styrke. Eksperimentet der bygger på bogen I gang med styrkebaseret ledelse præsenteres i denne video: youtu.be/roajrb-db4o
Læs mereIndholdsfortegnelse: Introduktion til læreren. Aktiviteter efter vandring. Side 8-9 Forløb Vores H.C. Andersen ved Odense Bys Museer
re Læ rb og Vores H.C. Andersen er et indlevende læringsforløb henvendt til indskoling 2. klasser. Forløbet baserer sig på H.C. Andersens liv og kunstneriske praksis. Denne lærervejledning er tiltænkt
Læs mereMODELLERING SOM DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF ELEVERNES FAGSPROG
MODELLERING SOM DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF ELEVERNES FAGSPROG HVORDAN INDDRAGER VI FORÆLDRENE? OPLÆG V. - BETTINA NILAUSEN, LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER - KIRSTEN SØS SPAHN, PÆDAGOGISK KONSULENT I
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereLAV FILM OM VENSKABER
1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal elevernes egne fortællinger omhandle venskab
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs mereGuide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereUd af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereDe fem understøttende Innovationskompetencer
Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereSamarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mereOpsummering af indsatser PBL
3.1 Vores eksisterende forskningsresultater indenfor PBL afdækkes. Der iværksættes desuden en række forsknings- og uddannelses-udviklingsprojekter, der skal udforske og udfordre AAU s PBLpraksis yderligere
Læs mereOpsummering af indsatser PBL
3.1 Vores eksisterende forskningsresultater indenfor PBL afdækkes. Der iværksættes desuden en række forsknings- og uddannelses-udviklingsprojekter, der skal udforske og udfordre AAU s PBLpraksis yderligere
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereHvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?
Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Olga Trolle, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter 13/09/2018
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereMålet med denne kursusgang er at I får
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereModellering med Målskytten
Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereVejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse
Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereOpgave til Salg og service niveau C
Opgave til Salg og service niveau C Beskrivelse Eleverne skal i denne opgave arbejde med at planlægge og gennemføre en markedsanalyse. Markedsanalysen skal gennemføres i marken, således at eleverne måske
Læs mereUNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Udskoling
UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Udskoling Introduktion til materialet Materialet er udformet som et diskussions- og opgaveark,
Læs mereEFTER turen. UNDER turen. FØR turen
UNDER turen 1 EFTER turen På tur med skolen - en planlægningsguide Kære lærer Denne guide giver dig ideer til hvordan du i samarbejde med dine kolleger og elever kan planlægge den næste tur med skolen.
Læs mereLAD ELEVERNE LØSE FREMTIDENS PROBLEMER NU - MED DIGITAL DANNELSE I RYGSÆKKEN. Christine Antorini, direktør LIFE
LAD ELEVERNE LØSE FREMTIDENS PROBLEMER NU - MED DIGITAL DANNELSE I RYGSÆKKEN. Christine Antorini, direktør LIFE 27.2.19 INVITER ELEVERNE MED TIL AT LØSE VERDENSMÅL LOKALT http://www.effekt.dk /regenvillages/
Læs mereLAV FILM OM VENSKABER
1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal børnenes egne fortællinger omhandle venskab
Læs mereLæremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009
Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereLærervejledning til tema om ensomhed
Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.
Læs mereÅrsplan med Fandango 5
Årsplan med Fandango 5 På side 47-56 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 5. Oversigterne viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem t med Fandango
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereStrategi for læring Daginstitution Torsted
2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereUndervisningsvejledning til udskolingen
Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereLærervejledning til læremidlerne i kildebanken
Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mere