Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Transkript

1 Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.4 Maj - juni 2015

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk 2

3 Indledning Socialstyrelsen gennemfører i 2015 en række audits. Auditforløbene indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. Auditforløbene har fokus på socialtilsynenes faglige vurderinger af tilbuddenes kvalitet. På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sagsmateriale og drøftelser i auditforløbet og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager, ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager, der vurderes at kunne forbedres. Foruden anbefalingerne fremhæves en række fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af socialtilsynet. Fokuspunkterne kan fx inddrages i senere auditforløb eller læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene. Genstand for auditforløbet, der danner udgangspunkt for denne rapport, har været to udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst. Begge sager omhandler re-godkendelse af tilbud på voksenområdet indenfor udviklingshæmning. På auditmødet deltog 4 ansatte og to ledere fra de 2 socialtilsyn alle fra tilbudsområdet.. I forhold til tidligere auditforløb var panelet udvidet således, at der deltog en repræsentant fra Landsbyen Sølund med særlig viden om målgruppen inden for uddannelse og beskæftigelse. Elin Daugaard boenhedsleder på Sølund og desuden Visoleverandør. På baggrund af nærværende auditforløb er der opstillet 2 anbefalinger og 2 fokuspunkter. 3

4 Formål med auditforløbet Formålet med auditforløbet er overordnet: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene. At skabe rum til faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen. 4

5 Anbefalinger: Borgeren i centrum Socialstyrelsen anbefaler, at socialtilsynet som led i kvalitetsvurderingen indsamler og anvender data, der belyser borgernes perspektiv og i situationer, hvor det ikke har været muligt særskilt at redegøre herfor. Kommunikationsunderstøttende hjælpemidler Socialstyrelsen anbefaler, at de faglige ledere understøtter, at socialtilsynet på tilbud med målgruppen udviklingshæmmede børn og voksne, som en del af kvalitetsvurderingen belyser tilbuddenes arbejde med kommunikationsunderstøttende hjælpemidler i forhold til at understøtte borgernes kommunikation. Socialtilsynet anbefales at undersøge, hvilke faglige overvejelser tilbuddene har gjort sig i forhold til at anvende kommunikationsunderstøttende hjælpemidler og forholde sig til tilbuddets anvendelse heraf. Særlige fokusområder Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af socialtilsynet, og som eventuelt kan blive inddraget i senere auditforløb eller i læringsgrupper: Der er lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn behov for øget opmærksomhed på vidensbasering af socialtilsynets vurderinger. Det vil sige, at socialtilsynet har opmærksomhed på at inddrage viden, fx viden fra forskning, i forhold til at afklare, hvilke forhold, der er relevante at inddrage og tillægge betydning ved vurderingen af tilbuddenes indsatser i forhold til at understøtte målgruppen af voksne udviklingshæmmede. Dette med henblik på, at tilsynet altid kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang og deres behandling af borgerne. Der er på tværs af de fem socialtilsyn behov for at afklare, hvilke forhold der udover kvalitetsmodellens indikatorer, kan belyses og tillægges betydning i 5

6 vurderingen af et tilbuds evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse Forløb og deltagere i auditforløbet Genstand for dette auditforløb har været to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst. Sagerne var udvalgt af de 2 deltagende socialtilsyn og omhandlede begge re-godkendelser af tilbud på voksenområdet indenfor udviklingshæmning. Auditforløbet indledes med, at deltagerne udfylder et vurderingsskema med en række temaer og spørgsmål, som skal bedømmes på en skala fra i høj grad tilfredsstillende til slet ikke tilfredsstillende/stillingtagen ikke mulig. Deltagerne har vurderet/auditeret på baggrund af skriftligt materiale i sagerne, herunder tilsynets kvalitetsvurderinger Auditeringen af sagerne har taget afsæt i i temaerne Uddannelse og beskæftigelse samt Selvstændighed og Sociale relationer og de underliggende kriterier 1,2 og 3. På auditmødet deltog i alt 4 ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra tilbudsområdet: - Fra Socialtilsyn Nord deltog 1 faglig leder og 1 tilsynskonsulenter. - Fra Socialtilsyn Øst deltog 1 faglig leder og 3 tilsynskonsulenter. Derudover deltog Elin Daugaard, der er boenhedsleder på botilbuddet Sølund. Elin Daugaards opgave var at give faglige input til at kvalificere de faglige drøftelser af tilgange og metoder på området for udviklingshæmmede indenfor temaerne Uddannelse og beskæftigelse samt Selvstændighed og relationer. Redegørelse for anbefalinger og fokusområder I det følgende redegøres overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet. Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund af de gennemgåede sager. 6

7 Fokus på auditforløbet var de faglige overvejelser bag vurderingerne af tilbuddenes kvalitet indenfor temaerne Udannelse og beskæftigelse samt Selvstændighed og relationer. Generelt var auditforløbets drøftelser af social faglig karakter, men også de justerede principper for brug af kvalitetsmodellen blev drøftet. Eksempelvis fremhævede auditpanelet kvalitetsvurderingen fra Socialtilsyn Nord som et godt eksempel på hvordan man på kriterieniveau kan redegøre for at målgruppens karakteristika gør at scoringerne er lave, men at det sociale arbejde alligevel vurderes at have en høj kvalitet. I relation til vurderingsskemaet 2 temaer blev begge tilbud vurderet positivt. Auditdeltagerne var i begge sager overvejende enige i den positive vurdering og de begrundelser, som ligger til grund for vurderingerne. De konkrete faglige overvejelser tog udgangspunkt i temaerne men var af tværgående karakter. Et af de emner som panelet drøftende var forberedelsen af tilsynsprocesser herunder viden om målgruppe og relevante faglige metoder, Der var enighed om at man som tilsynsførende i høj grad bør baserer sine vurderinger på solid erfaring og sparring med kollegaer. Panelet var opmærksomt på at vidensbasering af tilsynsprocesserne er et væsentligt udviklingsområde. Panelet var enigt om at faglig viden om metoder og om målgruppen er en forudsætning for at socialtilsynet kan være i dialog med tilbuddene og opstille relevante udviklingspunkter. På auditmødet blev den faglige vidensperson ofte trukket ind i drøftelserne når auditpanelet drøftede hvad der var der ny viden om voksne med udviklingshæmning. På den baggrund af ovenstående drøftelse opstiller Socialstyrelsen følgende fokus punkt: Der er lokalt og på tværs af de fem socialtilsyn behov for øget opmærksomhed på vidensbasering af socialtilsynets vurderinger. Det vil sige, at socialtilsynet har opmærksomhed på at inddrage viden, fx viden fra forskning, i forhold til at afklare, hvilke forhold, der er relevante at inddrage og tillægge betydning ved vurderingen af tilbuddenes indsatser i forhold til at understøtte målgruppen af voksne udviklingshæmmede. Dette med henblik på, at tilsynet altid kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang og deres behandling af 7

8 Velfærdsteknologi i form af kommunikations teknologi spillede en afgørende rolle i drøftelserne på to planer som muligt støtteredskab i de tilsynsførendes arbejde med at afdække borgerens perspektiv. I begge sager gjaldt det at hele eller dele af tilbuddenes beboere har begrænset forudsætninger for kommunikationer. Panelet drøftede kreative forslag til hvordan man kan belyse borgerens perspektiv og i hvilke situationer samtaler med pårørende kan afdække dette perspektiv. Panelet var imidlertid enigt om at de som konsulenter kun i begrænset omfang har viden om og erfaring med hvordan man udnytte teknologi i afdækningen af borgerens perspektiv. Det andet perspektiv var et borgerperspektiv hvor panelet havde en lang drøftelse af i hvilken grad moderne velfærdsteknologi substantielt kan forbedre kvalitet af voksne med udviklingshæmnings kommunikationsmuligheder eller det bare et nyt medie som nok kan være spændende men ikke indholdsmæssig kan føje nye dimensioner til de udviklingshæmmedes kommunikation. Der var enig om at man ikke kan stille krav til at tilbud anvender ny velfærdsteknologi, men hvad man derimod kan anmode tilbuddene om, er faglige refleksioner over hvilke kommunikative hjælpemidler man tilbyder borgerne. På baggrund af denne lange debat opstiller Socialstyrelsen denne anbefaling: Socialtilsynet anbefales at undersøge, hvilke faglige overvejelser tilbuddene har gjort sig i forhold til at anvende kommunikationsunderstøttende hjælpemidler og forholde sig til tilbuddets anvendelse heraf. Der er behov for opmærksomhed på og erfaringsudveksling på tværs af de fem socialtilsyn i forhold til inddragelse af oplysninger/sikring af perspektivet fra udviklingshæmmede voksne som har begrænsede forudsætninger for kommunikation, herunder voksne og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Socialtilsynet kan f.eks. have fokus på velfærdsteknologiske muligheder, der kan understøtte kommunikation og andre kilder til afdækning af borgernes perspektiv. 8

9 Borgeren i centrum Som en naturlig forlængelse af drøftelserne af de kommunikative vanskeligheder som nogle af borgerne på de to tilbud har, drøftede panelet også deres egne udfordringer som tilsynskonsulenter. Det blev nævnt at det var tidskrævende og at de ofte var i tvivl om hvordan samtalerne kan anvendes i en tilsynskontekst. Der var udbredt enighed om at der var tilbud hvor det ikke gav faglig mening at tale med borgerne og da det også drejer sig om voksne borgere med ingen eller få pårørende var det vanskeligt at inddrage borgerens perspektiv. Inddragelse af borgernes perspektiv er et vigtig element i lov om socialtilsyn derfor har Socialstyrelsen på baggrund af auditpanelets drøftelser formuleret følgende anbefaling: Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at borgernes perspektiv indgår i tilsynets vurdering af kvaliteten i tilbuddet, samt i situationer hvor det ikke er muligt at inddrage borgernes perspektiv, særskilt redegøre herfor Det sidste tema som panelet drøftede indgående var tilsynenes arbejde med at kvalitetsvurdere tilbuddenes evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i relation til uddannelse og beskæftigelse. Panelets drøftelse indeholdt blandt andet en diskussion af hvordan man som konsulent bør forholde sig når tilbud arbejder ud fra et stærkt ideologisk og eller religiøst regime. Der var enighed om at det væsentligste var at stille kritiske, undersøgende faglige spørgsmål til de argumenter som tilbuddene fremfører, herunder også kritiske og undersøgende spørgsmål til den palet af aktiviteter, uddannelsestilbud og beskæftigelse som tilbuddene tilbyder borgerne. Drøftelserne kredsede sig også om hvilke forhold udover kvalitetsmodellens indikatorer, der kan belyse og tillægges betydning i vurderingen af et tilbuds evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse? Gruppen var søgende i deres diskussion og efterlyste erfaringer fra andre tilsynskonsulenter om hvilke iagttagelser, spørgsmål og strukturer som kan styrke kvalitetsvurderingen af dette tema. Derfor opstiller Socialstyrelsen dette fokuspunkt: Der er på tværs af de fem socialtilsyn behov for at afklare, hvilke forhold der udover kvalitetsmodellens indikatorer, kan belyses og tillægges betydning i vurderingen af et tilbuds evne til at støtte borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. 9

10 10