Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Transkript

1 Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 16.4 August oktober 2016

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk 2

3 Indledning Socialstyrelsen gennemfører i 2016 en række audits. Auditforløbene indgår i Socialstyrelsens opgave med at følge og understøtte socialtilsynene i deres opgavevaretagelse. Auditforløbene har fokus på socialtilsynenes faglige vurderinger af tilbuddenes kvalitet. På grundlag af auditforløbene opstiller Socialstyrelsen anbefalinger til de fem socialtilsyn, som kan styrke opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Anbefalingerne opstilles på baggrund af sags materiale og drøftelser i auditforløbet og kan både udspringe af eksempler på god praksis i de konkrete sager, ligesom anbefalinger kan opstilles med afsæt i forhold i de konkrete sager, der vurderes at kunne forbedres. Foruden anbefalingerne fremhæves nogle fokuspunkter. Det vil sige områder, hvor der vurderes at være behov for et fælles fokus i forhold til den videre udvikling af socialtilsynet. Fokuspunkterne kan fx inddrages i senere auditforløb eller læringsgrupper på Socialstyrelsens initiativ. Fokuspunkterne kan også følges op af socialtilsynene individuelt og/eller på tværs af socialtilsynene. Genstand for auditforløbet, der danner udgangspunkt for denne rapport, har været to udvalgte sager fra henholdsvis Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Hovedstaden. Begge sager omhandler driftsorienterede tilsyn af botilbud. Auditeringen havde fokus på en vurdering af kvaliteten af tilbuddenes resultatdokumentation og tog udgangspunkt i kvalitetsmodellens Tema 3, som omhandler tilbuddets målgruppe, metoder og resultater. I forlængelse heraf fokuserede auditforløbet på kriterium 3:Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgeren samt tilhørende to indikatorer, henholdsvis indikator 3.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen og indikator 3.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold. 3

4 På auditmødet deltog ansatte fra de to socialtilsyn. Derudover var panelet udvidet således, at der deltog en vidensperson fra Socialstyrelsens Center for Data, Analyse og Metode med særlig viden om resultatdokumentation. På baggrund af nærværende auditforløb er der opstillet 4 anbefalinger og 2 fokuspunkter. Formål med auditforløbet Formålet med auditforløbet er overordnet: At understøtte koordinering af opgaveløsningen og en ensartet udvikling i praksis i socialtilsynene. Gennem læringsorienterede forløb at understøtte den faglige dialog på tværs af socialtilsynene. At skabe rum for faglige refleksioner, der skal munde ud i anvendelige faglige anbefalinger. At sætte fokus på centrale aspekter af den samlede tilsynsproces på en måde, så læring og udvikling kan forplante sig i det fremadrettede arbejde med tilsynsprocessen. Anbefalinger Kvalitetsvurdering af indikatorens fulde ordlyd i forhold til resultatdokumentation. Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet fremadrettet har øget fokus på anden del af indikator 3.b - Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. Her skal socialtilsynet vurdere om og i hvilken udstrækning tilbuddene anvender resultatdokumentation til egen læring og forbedring af indsatsen. Styrkelse af sammenhængen mellem de visiterende kommuners mål og tilbuddenes mål for indsatsen Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet fremadrettet har øget fokus på at understøtte, at tilbuddene indgår i en dialog med kommunerne om præcisering og tydeliggørelse af de visiterendes kommuners mål i de 4

5 tilfælde, hvor målene for indsatsen ikke er specifikke, målbare og mulige at evaluere på. Socialstyrelsen anbefaler i forlængelse heraf, at socialtilsynet har fokus på at tilbuddene i samarbejde med borgerne kan opstille en plan med klare delmål for borgernes udvikling i henhold til de generelle udviklingsmål. Vurdering af tilbuddenes systematik og praksis i forhold til resultatdokumentation. Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet i vurderingen af kvaliteten af tilbuddenes arbejde med resultatdokumentation lægger vægt på, hvordan resultatdokumentationen viser sig i tilbuddenes aktuelle praksis. I forlængelse heraf anbefaler socialstyrelsen, at socialtilsynet ikke tillægger fremsatte hensigtserklæringer og generelle beskrivelser betydning i forhold til tilbuddenes resultatdokumentation. Der er behov for at afklare nærmere, hvordan socialtilsynet kan understøtte en udvikling i tilbuddene, hvor disse på relevant vis indarbejder resultatdokumentation som en integreret del af deres praksis Vurdering af resultatdokumentation med udgangspunkt i flere temaer i kvalitetsmodellen Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse understøtter en større sammenhæng mellem temaerne i kvalitetsmodellen i forhold til en vurdering af tilbuddets resultatdokumentation. Eksempelvis kan organisationens kapacitet i forhold til resultatdokumentation, og herunder ledelsens kompetencer i forhold resultatdokumentation, med fordel indgå i vurderingen af tema 4 (Organisation og ledelse), mens medarbejdernes kompetencer i forhold til resultatdokumentation med fordel kan indgå i vurderingen af tema 5 (Kompetencer). Særlige fokusområder Med udgangspunkt i drøftelserne i auditforløbet kan der peges på følgende forhold, som det vil være relevant at sætte fokus på i den videre udvikling af socialtilsynet, og som eventuelt kan blive inddraget i senere auditforløb eller i læringsgrupper: De fem socialtilsyn kan med fordel have øget opmærksomhed på at inddrage viden om resultatdokumentation i tilsynet, som grundlag for deres tilsynsmæssige overvejelser. 5

6 De fem socialtilsyn kan herunder have fokus på at; 1. Sikre at socialtilsynets medarbejdere har kompetencer til at vejlede tilbuddene i hvordan resultatdokumentation tilrettelægges, så den bidrager til; At der skabes læring på tilbuddet At borgerne får den bedst mulige indsats At tilbuddenes egen evalueringskapacitet bliver genstand for fokus og opbygges. 2. Inddrage relevant viden om resultatdokumentation, herunder anvendelse af vidensbaserede modeller og konkrete værktøjer til resultatdokumentation, jf. for eksempel Socialstyrelsens håndbog for sociale tilbud om resultatdokumentation og evaluering ( Resultatdokumentation og evaluering - Håndbog for sociale tilbud, 2016). Dette kan medvirke til, at tilbuddene kan fastholde og udvikle en praksis, der bygger på systematisk og dataunderstøttet viden. Denne viden kan desuden indgå i tilbuddets vidensgrundlag Den faglige ledelse kan med fordel tydeliggøre, at Socialtilsynet i vurderingen af om tilbuddet arbejder med en overordnet målsætning, en klar målgruppebeskrivelse og systematisk med faglige tilgange foretager en skelnen mellem oplysninger, som fremgår af Tilbudsportalen og de oplysninger, som skal indgår i tilsynsrapporten. Oplysninger på Tilbudsportalen indeholder beskrivelser af tilbuddet. Det er ikke formålet, at Tilbudsportalens beskrivelser skal gengives i tilsynsrapporten, derimod bør Socialtilsynet interessere sig for og vurdere hvordan tilbuddet omsætter deres formål, deres viden om målgruppen, og deres metoder, så de afspejler sig i tilbuddets pædagogik og aktiviteter i hverdagen Forløb og deltagere i auditforløbet Genstand for dette auditforløb har været to sager fra henholdsvis Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Hovedstaden. Sagerne var udvalgt af de 2 deltagende socialtilsyn og begge sager omhandlede driftsorienterede tilsyn af henholdsvis et socialpsykiatrisk botilbud og et botilbud til personer, som har problemstillinger inden for autismespektret kombineret med en udviklingsforstyrrelse og/eller adfærdsmæssige, sociale og kommunikative vanskeligheder. På auditmødet deltog i alt 6 ansatte fra de 2 socialtilsyn alle fra tilbudsområdet: 6

7 - Fra Socialtilsyn Midt deltog 1 fagkonsulent og 2 tilsynskonsulenter. - Fra Socialtilsyn Hovedstaden deltog 1 faglig leder og 2 tilsynskonsulenter. Derudover deltog en vidensperson med særlig viden om resultatdokumentation fra Socialstyrelsens Center for Data, Analyse og Metode. Anbefalinger og fokusområder I det følgende redegøres overordnet for auditdeltagernes drøftelser på auditmødet. Der er ikke tale om en komplet gengivelse af auditmødets indhold, men en fremstilling af de mest centrale problemstillinger og læringsperspektiver på baggrund af de gennemgående sager. Foruden tilsynsrapporten har de to socialtilsyn medsendt det materiale, de har vurderet, og som har indgået i vurderingen af tilbuddets resultatdokumentation. Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. Auditpanelet drøftede som det første emne på auditmødet Socialtilsynets bedømmelse af om tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen, jf. indikator 3.b. Der var i auditpanelet enighed om vigtigheden af at indhente data både i forhold til en bedømmelse af, om tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne, men ligeså vigtigt at indhente data, som kan bidrage til en bedømmelse af om dokumentationen anvendes til egen læring og forbedring af indsatsen. Auditpanelet vurderede, at der i begge sager kunne have været større fokus på, om tilbuddene anvendte resultaterne fra borgenes mål til egen læring og vidensdeling. Auditpanelet var tillige enigt om, at Socialtilsynet med fordel kan interessere sig for de mål, der er opstillet for den enkelte borger. Fx kan Socialtilsynet i en bedømmelse af om målene er konkrete og klare, interessere sig for om målene er specifikke, målbare, attraktive, realistiske og tidsbestemte samt om målene er styrende for den kon- 7

8 krete indsats, som borgerne modtager. Med afsæt i de to drøftede sager pegede panelet på, at de opstillede mål ofte primært er deskriptive og at det ikke er tydeligt, hvordan målene bliver omsat og evalueret. Der var desuden enighed om, at såfremt tilbuddet ikke kan redegøre for en systematik i deres arbejde med resultatdokumentation eller ikke kan fremvise nogen former for resultatdokumentation, bør dette forhold være afspejlet i en lavere score. I forlængelse heraf blev det også fremført, at fremtidige planer eller eventuelle hensigtserklæringer om igangsættelse af resultatdokumentation ikke bør indgå i bedømmelsen af indikatorens opfyldelsesgrad, da hensigtserklæringerne ikke afspejler tilbuddenes aktuelle dokumentationspraksis og de resultater som indsatserne skaber. Det blev tillige fremhævet, at Socialtilsynet med fordel kan interessere sig for, hvordan resultatdokumentationen viser sig i tilbuddenes konkrete praksis, fx ved at spørge ind til, hvad tilbuddene gør, når de opstiller og evaluerer borgernes mål og hvordan viden fra arbejdet med borgernes mål informerer og kvalificerer de faglige drøftelser på tilbuddet. I de situationer, hvor det ikke er muligt at iagttage en systematik i tilbuddenes resultatdokumentation og anvendelse heraf, anbefales det at der redegøres herfor og at det indgår i bedømmelsen af tilbuddet. Der blev i endvidere i drøftelserne generelt fokuseret på, at Socialtilsynet i dialogen med tilbuddene med fordel kan udfordre tilbuddene og motivere til en udvikling henimod en mere systematisk indsamling af oplysninger til brug for egen læring og forbedring af indsatsen. I dialogen med tilbuddene kan Socialstilsynet fx tage udgangspunkt i interviewguides eller spørgeskemaer, som tilbuddet allerede anvender for at understøtte, at resultatdokumentationen opleves meningsfuld og værdiskabende for tilbuddenes fremadrettede dokumentationspraksis. I en af sagerne var der vedlagt et eksempel på et selvrapporteringsskema, som omhandlede en kortlægning af en borgers oplevelse af angst. Dette gav anledning til en drøftelse af, hvordan data fra tilbuddets eget selvudviklede spørgeskema kunne bruges og løftes op til dialog om, hvordan tilbuddet systematisk kan arbejde med resultatdokumentation og evaluering. Socialstyrelsen opstiller på den baggrund to anbefalinger: 8

9 Kvalitetsvurdering af indikatorens fulde ordlyd i forhold til resultatdokumentation. Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet fremadrettet har øget fokus på anden del af indikator 3.b - Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. Her skal socialtilsynet vurdere om og i hvilken udstrækning tilbuddene anvender resultatdokumentation til egen læring og forbedring af indsatsen. Styrkelse af sammenhængen mellem de visiterende kommuners mål og tilbuddenes mål for indsatsen Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet fremadrettet har øget fokus på at understøtte, at tilbuddene indgår i en dialog med kommunerne om præcisering og tydeliggørelse af de visiterendes kommuners mål i de tilfælde, hvor målene for indsatsen ikke er specifikke, målbare og mulige at evaluere på. Socialstyrelsen anbefaler i forlængelse heraf, at socialtilsynet har fokus på at tilbuddene i samarbejde med borgerne kan opstille en plan med klare delmål for borgernes udvikling i henhold til de generelle udviklingsmål. Drøftelsen gav endvidere anledning til, at Socialstyrelsen opstiller følgende fokuspunkt: De fem socialtilsyn kan med fordel have øget opmærksomhed på at inddrage viden om resultatdokumentation i tilsynet, som grundlag for deres tilsynsmæssige overvejelser. De fem socialtilsyn kan herunder have fokus på at; 1. Sikre at socialtilsynets medarbejdere har kompetencer til at vejlede tilbuddene i hvordan resultatdokumentation tilrettelægges, så den bidrager til; At der skabes læring på tilbuddet At borgerne får den bedst mulige indsats At tilbuddenes egen evalueringskapacitet bliver genstand for fokus og opbygges. Inddrage relevant viden om resultatdokumentation, herunder anvendelse af vidensbaserede modeller og konkrete værktøjer til resultatdokumentation, jf. for eksempel Socialstyrelsens håndbog for sociale tilbud om resul- 9

10 tatdokumentation og evaluering ( Resultatdokumentation og evaluering - Håndbog for sociale tilbud, 2016). Dette kan medvirke til, at tilbuddene kan fastholde og udvikle en praksis, der bygger på systematisk og dataunderstøttet viden. Denne viden kan desuden indgå i tilbuddets vidensgrundlag Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. I auditpanelet var der enighed om, at Socialtilsynet med fordel kan interessere sig for om det datamateriale, som Socialtilsynet foretager sin bedømmelse på baggrund af er fyldestgørende, eller om der bør indhentes supplerende materiale. Det blev fremført at materiale for én borger ikke kan udgøre et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag, og at mere materiale med fordel kan indhentes både forud for, under eller efter tilsynsbesøget med henblik på at kunne foretage en tilfredsstillende bedømmelse af indikatorens opfyldelsesgrad. Såfremt der foretages en dokumentgennemgang på tilsynsbesøget skal det fremgå af tilsynsrapporten, hvis data indgår i kvalitetsbedømmelsen. Det afgørende er, at stikprøven er af et sådant omfang at den giver et retvisende billede. Auditpanelet var enigt om, at indhentning af oplysninger fra myndighedssagsbehandler kvalificerer datagrundlaget og den efterfølgende bedømmelse af indikatorens opfyldelsesgrad. Det blev endvidere fremført, at der i begge sager indgår mange beskrivelser i bedømmelsesgrundlaget for indikator 3c: Tilbuddet kan opstille positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes mål. Fx beskrivelser af mål og forløb for enkelte borgere på tilbuddet. Det blev fremhævet, at Socialtilsynet i højere grad bør tage aktivt stilling til kvaliteten af de beskrivelser de modtager, herunder fx bedømme kvaliteten af dagbogsnoter, og angive hvad de ser beskrivelserne som udtryk for. Med andre ord skal Socialtilsynet ikke kun interessere sig for, hvilken pædagogik og aktiviteter tilbuddet gennemfører men også interessere sig for, hvordan borgerne reagerer og hvad det er der konkret i indsatsen bidrager til opnåelse af positive resultater. Sidstnævnte stillingtagen skal tillige fremgå tydeligt af bedømmelsesgrundlaget for indikatoren. I forlængelse heraf drøftede auditpanelet også, at det er tilbuddets resultater, som skal vurderes 10

11 på indikatorniveau, mens de organisatoriske processer og aktiviteter, der fører til resultaterne, bør fremgå på kriterieniveau. Herudover drøftede panelet, at det er svært at dokumentere positive resultater på et tilbud, hvis tilbuddet ikke har en strategi for deres resultatdokumentation, dvs.at tilbuddet skal tage stilling til, hvilken tilgang og systematik ift. den resultatdokumentation, de vil gøre brug af samt hvad de løbende vil bruge denne dokumentation til i organisationen. Fx fremgik det af begge sager, at tilbuddene anvender forskellige redskaber til indsamling af oplysninger og at de forskellige redskaber ikke sammenhængende anvendes i dokumentationen af positive resultater. I forlængelse heraf blev det fremført, at hvis der i forbindelse med omsætning af mål for borgeren hverken opstilles succeskriterier eller ikke finder en systematisk opfølgning sted fra tilbuddets side, er grundlaget ikke tilstrækkelig til, at Socialsynet kan vurdere om tilbuddet skaber positive resultater. Endelig drøftede auditpanelet, hvordan Socialtilsynet skal forholde sig, såfremt tilbuddet oplyser, at de ikke har modtaget de visiterende kommunernes indsatsmål, eller har modtaget indsatsmålene, men kan konstatere, at målene er ukonkrete i forhold til den indsats, som ønskes iværksat. Det blev fremført, at grundlaget for at bedømme indikatoren i så fald bør vurderes som værende mangelfuld, eftersom kommunens mål er en forudsætning for Socialtilsynets bedømmelse af indikatorens opfyldelsesgrad. I forlængelse af sidstnævnte bør indikatoren scores lavt. Socialtilsynet kan i forlængelse heraf med fordel opfordre tilbuddene til at gå i dialog med de visiterende kommuner om en konkretisering og præcisering af målene for at sikre en tæt sammenhæng mellem myndighedens og tilbuddenes mål. Desuden var det en central pointe, at socialtilsynet kan bidrage til denne dialog ved at understøtte tilbuddets viden om resultatdokumentation og opstilling af mål, som er specifikke, målbare, tidsbestemte og evaluerbare. I forlængelse heraf blev det også fremført, at såfremt det konstateres, at tilbuddene udelukkende arbejder med udgangspunkt i egne mål og ikke er vidende om kommunens indsatsmål, skal indikatoren tillige scores lavt. Socialstyrelsen opstiller på den baggrund følgende anbefaling: 11

12 Vurdering af tilbuddenes systematik og praksis i forhold til resultatdokumentation. Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse sikrer, at socialtilsynet i vurderingen af kvaliteten af tilbuddenes arbejde med resultatdokumentation lægger vægt på, hvordan resultatdokumentationen viser sig i tilbuddenes aktuelle praksis. I forlængelse heraf anbefaler socialstyrelsen, at socialtilsynet ikke tillægger fremsatte hensigtserklæringer og generelle beskrivelser betydning i forhold til tilbuddenes resultatdokumentation. Der er behov for at afklare nærmere, hvordan socialtilsynet kan understøtte en udvikling i tilbuddene, hvor disse på relevant vis indarbejder resultatdokumentation som en integreret del af deres praksis Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. Auditpanelet var enige om vigtigheden af at sikre en tydelig sammenhæng mellem bedømmelsen på indikatorniveau og vurderingen påkriterieniveau. Fx fremgår det i vurderingen af kriterie 3 at tilbuddet i en af sagerne opstiller konkrete og klare mål til brug for løbende læring og forbedring af indsatsen, mens det på indikatorniveauet fremgår, at der ikke laves en fælles evaluering af borgernes mål, hvilket skaber uoverensstemmelse mellem vurderingsniveauerne i kvalitetsmodellen. Auditpanelet var i forlængelse heraf også enige om, at en bedømmelse af tilbuddets omsætning af metoder også skal fremgå af indikatorniveauet og ikke alene må fremgå i vurderingen af kriterieniveauet. Auditpanelet drøftede, hvordan overlap mellem oplysninger, som er på Tilbudsportalen og i tilsynsrapporten kan undgås. I den forbindelse blev det fremført, at fokus i tilsynsrapporten bør være på omsætning og efterprøvning af oplysninger på Tilbudsportalen. Det betyder, at Socialtilsynet skal interessere sig for og foretage en konkret bedømmelse af, hvordan tilbuddet omsætter deres formål med indsatsen, dvs. indhenter oplysninger, som belyser hvordan formålet afspejler sig i den konkrete praksis på tilbuddet. I forlængelse heraf bør Socialtilsynet også indhente oplysninger, som kan belyse, hvordan tilbuddet anvender og omsætter metoderne - som er angivet på Tilbudsportalen - sammen med borgerne og foretage en vurdering heraf. Endelig bør Socialtilsynet foretage en bedømmelse af, hvordan tilbuddet definerer og forvalter optaget af målgruppen og hvordan de regulerer, hvem der kan have gavn af indsatsen. Socialtilsynet kan i den forbindelse interessere sig for, hvordan tilbuddene fx 12

13 helt konkret kan se, at borgerne falder indenfor målgruppen, og hermed hjælpe tilbuddet til at få skåret deres målgruppe til. På den baggrund opstiller Socialstyrelsen følgende fokuspunkt: Den faglige ledelse kan med fordel tydeliggøre, at Socialtilsynet i vurderingen af om tilbuddet arbejder med en overordnet målsætning, en klar målgruppebeskrivelse og systematisk med faglige tilgange foretager en skelnen mellem oplysninger, som fremgår af Tilbudsportalen og de oplysninger, som skal indgår i tilsynsrapporten. Oplysninger på Tilbudsportalen indeholder beskrivelser af tilbuddet. Det er ikke formålet, at Tilbudsportalens beskrivelser skal gengives i tilsynsrapporten, derimod bør Socialtilsynet interessere sig for og vurdere hvordan tilbuddet omsætter deres formål, deres viden om målgruppen, og deres metoder, så de afspejler sig i tilbuddets pædagogik og aktiviteter i hverdagen Belysning af resultatdokumentation gennem flere temaer i kvalitetsmodellen. Auditpanelet drøftede vigtigheden af, at resultatdokumentation også drøftes i forhold til andre temaer i kvalitetsmodellen. Deltagerne var enige om, at oplysninger som er indsamlet i forhold til en vurdering af målene for borgernes tilknytning til beskæftigelse og uddannelse (Tema1) samt selvstændighed og relationer (Tema 2) siger noget om, hvilken praksis tilbuddet har for en systematisk dataindsamling til brug for egen læring og forbedring af indsatsen. Auditpanelet pegede på, at Socialtilsynet under temaet ledelse og organisation (Tema 4) kan interessere sig for om ledelsen har erfaring med at anvende data om resultater, som grundlag for faglig udvikling af tilbuddet og om tilbuddet har kapacitet til at arbejde med dokumentation og evaluering. Socialtilsynet kan tillige i forbindelse med tema 4 fokusere på, om tilbuddet har udarbejdet en strategi for resultatdokumentation, herunder om de har taget stilling til, hvilken viden de ønsker at indsamle om tilbuddets målgruppe, deres indsatser og opnåede resultater samt hvad de vil bruge den viden til. I forhold til temaet kompetencer (Tema 5) bør Socialtilsynet foretage en vurdering af om medarbejderne har kompetencer i forhold til at arbejde med dokumentation og evaluering og om medarbejderne anvender data om resultater til at dokumentere deres indsats. 13

14 Der var i forlængelse af ovenstående enighed i auditpanelet om, at Socialtilsynet i den konkrete dialog med tilbuddene med fordel kan anvende temaerne i kvalitetsmodellen dynamisk og tilpasset tilbuddets lokale kontekst og niveau for resultatdokumentation. Resultatdokumentation kan fx både undersøges og vurderes ud fra tilbuddets konkrete praksis, ud fra et organisatorisk ledelsesperspektiv og med udgangspunkt i undersøgelse af medarbejdernes evalueringskompetencer i umiddelbar forlængelse af hinanden og ikke særskilt i forhold til de enkelte temaer. Efterfølgende kan data indskrives i tilsynsrapporten og indgå i vurderingen af indikatorernes opfyldelsesgrad i forhold til hvert tema. På denne baggrund opstiller Socialstyrelsen følgende anbefaling: Vurdering af resultatdokumentation med udgangspunkt i flere temaer i kvalitetsmodellen Socialstyrelsen anbefaler, at den faglige ledelse understøtter en større sammenhæng mellem temaerne i kvalitetsmodellen i forhold til en vurdering af tilbuddets resultatdokumentation. Eksempelvis kan organisationens kapacitet i forhold til resultatdokumentation, og herunder ledelsens kompetencer i forhold resultatdokumentation, med fordel indgå i vurderingen af tema 4 (Organisation og ledelse), mens medarbejdernes kompetencer i forhold til resultatdokumentation med fordel kan indgå i vurderingen af tema 5 (Kompetencer). 14