Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018

Transkript

1 Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Borgermøde 28. maj 2018

2 Dagsorden 1. Kystbeskyttelsesloven og processen for projektet. 2. Spørgsmål. 3. Det konkrete projekt og linjeføring. 4. Spørgsmål. 5. Partsfordeling og økonomi. 6. Spørgsmål.

3 Enø Kystbeskyttelse Det konkrete projekt og linjeføring Proces Problemstilling på Enø Sikringsniveau og dimensionering Mette Lundov Peter Fløcke Klagenberg Linjeføring, digehøjde og aftryk NIRAS 3

4 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Proces er igangsat 4

5 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Proces er igangsat Kystdirektoratet har fortaget 2-udtalelse 5

6 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Borgermøde idag 6

7 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Meget vigtigt Projekt Proces er igangsat Partsfordeling Høringsfrist 4 uger 7

8 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Meget vigtigt Ændringer: Mindre -> Videre Større -> Ommer! Ny høring Proces er igangsat Kystdirektoratet har fortaget 2-udtalelse af NKF-skitseprojektet 8

9 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Meget vigtigt Stjernehøring! Proces er igangsat Kystdirektoratet har fortaget 2-udtalelse af NKF-skitseprojektet Høringsfrist 4 uger Dige anlægges! 9

10 Spørgsmål til kystbeskyttelsesloven

11 Problemstilling på Enø Oversvømmelse ét sted breder sig - Grydeform 11

12 Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 12

13 Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 13

14 Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 14

15 Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 15

16 Sikringsniveau og dimensionering Dimensionsgivende vandstand Middeltid og Levetid MT på 100 år + Levetid på 50 år (år 2070) 40 cm Dimensionsgivende vandstand = +2,0 m DVR90 16

17 Dimensionering Dimensionsgivende vandstand og bølgepåvirkning Samtidighed af ekstremerne? Ekstrem højvandstand + Ekstrem bølgepåvirkning = højeste kronekote? Eller : Let forhøjet vandstand + Medium bølgepåvirkning = højeste kronekote? Lille forhøjet vandstand + Ekstrem bølgepåvirkning = højeste kronekote? 17

18 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 1 Vestenvind og Vindstuvning (og bølgepåvirkning af havdiget) 1) Almindelig storm fra vest-sydvestlige retninger Vind Vindstuvning : Let forhøjet vandstand - ca. 0,8 0,9 m + bølgepåvirkning 18

19 Allan Dagmar+Egon 0,83 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 1 Vestenvind og Vindstuvning (og bølgepåvirkning af havdiget) 1) Almindelig storm fra vest-sydvestlige retninger Vind Vindstuvning : Let forhøjet vandstand - ca. 0,8 0,9 m + bølgepåvirkning 19

20 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 2 Stormflod fra nord Vind 2) Stormflod fra nord Storm fra nord: Vandlegeme fra nord mod syd ind i Østersøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 20

21 Jan ,18 m Allan - < 0,8 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Ingolf 1,3 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 2 Stormflod fra nord Vind 2) Stormflod fra nord Storm fra nord: Vandlegeme fra nord mod syd ind i Østersøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 21

22 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 3 Returskyl fra syd (uden vind) Vind 3) Returskyl fra syd Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 22

23 Allan - < 0,8 m Dec ,19 m Jan ,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 3 Returskyl fra syd (uden vind) Vind 3) Returskyl fra syd Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 23

24 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 4 Returskyl fra syd + østenstorm 4) Returskyl fra syd + østenstprm Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen +ekstra skub Opstuvning i Indre Danske Farvande Vind 24

25 1872 1,7-1,8 m Allan - < 0,8 m Dec ,19 m Jan ,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 4 Returskyl fra syd + østenstorm 4) Returskyl fra syd + østenstprm Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen +ekstra skub Opstuvning i Indre Danske Farvande Vind 25

26 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 5 vandlegeme fra to sider + storm fra nord Vind Vind 5) Returskyl fra syd + stormflod fra nord Stormen over Østersøen: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen + Ny stormflod fra nord Højeste opstuvninger i Indre Danske Farvande 26

27 1872 1,7-1,8 m m Feb ,56 m? Allan - < 0,8 m Dec ,19 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Nov ,65 m Jan ,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 5 vandlegeme fra to sider + storm fra nord Vind Vind 5) Returskyl fra syd + stormflod fra nord Stormen over Østersøen: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen + Ny stormflod fra nord Højeste opstuvninger i Indre Danske Farvande 27

28 bølgehøjde Dimensionering Dimensionsgivende højvandstype Fjordside og havside er forskellige Fjordside: Type 5 (el. 2) Ekstrem vandstand og bølge Havside: Type 1 (+overgang til 2) Medium vandstand og bølge 100 års MT +1,3 m DVR90 og 0,5 m bølge 28 Vandstand

29 Dimensionering Foreløbige kronekoter Differentieret i bølge- og hydraulisk påvirkning Vurderet foranliggende terræn Vurderet erosion under dimensionsgivende hændelse 29

30 Linjeføring Lokale forhold - Tilpasning Udgangspunkt: Dige. Pladsmangel: Højvandsmur Mindske fodaftryk ift. Natura 2000 habitat Tage højde for geologi og understrømning og sætninger Sænke kronekote ved at rykke landværts og samtidig udnytte terræn Sænke kronekote ved at gøre diget fladere enkelte steder 30

31 Linjeføring Lokale forhold - Tilpasning Udgangspunkt: Dige. Pladsmangel: Højvandsmur Mindske fodaftryk ift. Natura 2000 habitat Tage højde for geologi og understrømning og sætninger Sænke kronekote ved at rykke landværts og samtidig udnytte terræn Sænke kronekote ved at gøre diget fladere enkelte steder 31

32 Linjeføring Lokale forhold - Tilpasning Udgangspunkt: Dige. Pladsmangel: Højvandsmur Mindske fodaftryk ift. Natura 2000 habitat Tage højde for geologi og understrømning og sætninger Sænke kronekote ved at rykke landværts og samtidig udnytte terræn Sænke kronekote ved at gøre diget fladere enkelte steder 32

33 Linjeføring, højde og aftryk Kanalen og lystbådehavnen Kanalen 33

34 Linjeføring, højde og aftryk Stejleplads og Fjordhusene nord Vejbump ved stejlepladsen Fjordhusene nord 34

35 Linjeføring, højde og aftryk Fjordhusene syd og Mindegabet 35

36 Linjeføring, højde og aftryk Reedtzholmvej Havdige nord Havdige syd 36

37 Linjeføring, højde og aftryk Havnediget Havdige nord Havdige syd 37

38 Linjeføring, højde og aftryk Havdiget Havdige nord Havdige syd 38

39 Referencefotos Højvandsmur/-væg/-spuns 39

40 Spørgsmål til Projektets udformning

41 Partsdeling Antal berørte grundejere Omtrent 1500 matrikler på Enø og Lungshave i alt Omtrent 750 oversvømmelsestruede/ beskyttede matrikler (Fjordhusene tæller hver én matrikel) 41

42 Partsdeling Hvad er det og hvad kan/skal indgå? Oversvømmelsestruede/ -beskyttede matrikler (primære) Sekundært beskyttede matrikler Rekreative forbedringer Forsyningsselskaber Vejarealer Vedligeholdelse 42

43 Partsdeling Særlige forhold på Enø Laveste punkt på midten af øen Adgangsvej til resten af øens beboere Forskel på husejer og grundejer på nogle matrikler 43

44 Partsdeling forslag Hvis en matrikel oversvømmes ved dimensionsgivende sikringsniveau, opnår den primær beskyttelse ved projektet. Hvis en matrikel ikke er oversvømmelsestruet, men opnår anden beskyttelse, f.eks. i form af beskyttelse af forsyning og vejadgang, er den sekundært beskyttet. Projektomkostningerne (anlæg og vedligehold) deles i en procentvis fordeling, hvor de primært beskyttede betaler størstedelen og de sekundært beskyttede betaler en mindre del.

45 Partsdeling forslag Hver matrikels andel inddeles i 4 parter. Hvis grundejer er forskellig fra husejer, tildeles; grunden 1 part huset 3 parter (ud fra den tanke at huset i sig er mere værd end grunden). Udhuse og carporte opfattes ikke som beboelsesejendomme. 45

46 Anlægsøkonomi Anlægsoverslag OBS: værdier på denne slide er afrundet. Omtrentlige anlægsomkostninger per matrikel (kr. inkl. moms) Omtrentlige anlægsomkostninger per matrikel over f.eks. 30 år (kr. per år inkl. moms) Omtrentlige vedligeholdelsesomkostninger =2% af anlægsbudget per matrikel (kr. per år inkl. moms) Totale omtrentlige omkostninger per matrikel (kr. pr. år inkl. moms) Totalt (100%) 25 mio ,5 mio. Primær (80%) Sekundær (20%) Kr. inkl. moms per år Primær Sekundær Grund = 1 part Hus = 3 parter

47 Spørgsmål til partsfordeling

48 Videre her fra Kommentarer kan sendes til Præsentation og referat lægges på TAK FOR I DAG