Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Transkript

1 xx. marts 2014 FM 2014/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette lovforslag indeholder initiativer som skal ruste skattelovgivningen i forhold til udviklingen indenfor især råstofsektoren. Der har de seneste år været en række drøftelser af mulighederne for at indføre royaltybeskatning på råstofområdet og i forbindelse med større vandkraftprojekter. Drøftelserne har bl.a. vist, at der er tvivl om rækkevidden af den gældende fritagelsesbestemmelse i indkomstskattelovens 3, stk. 3, og dens forhold til grundlovens 43. Som alternativ til den gældende fritagelsesbestemmelse, kan der åbnes mulighed for at lade eventuelle ressourcerenter fradrage ved skatteberegningen. Herved bedres mulighederne for at styrke samspillet mellem en ressourcerentebeskatning og selskabsbeskatning. Forslaget sigter desuden mod at forenkle den skattemæssige behandling af personer omfattet af den såkaldte bruttoskatteordning. Bruttoskatteordningen har til formål at forenkle skatteadministrationen i forhold til visse typer af udefra kommende arbejdskraft. Forenklingen består i, at de pågældende alene skal betale en endelig skat på 35 procent af deres indkomst (bruttoindkomst), og at medarbejderne ikke skal indgive selvangivelser til skatteforvaltningen. Ved beregningen af skattetilsvaret tages der ikke hensyn til personfradrag eller andre fradrag. Ordningen tager ikke højde for, at en del af den berørte arbejdskraft vil opholde sig her i landet i mere end 6 måneder og dermed bliver fuldt skattepligtige. Som andre fuldt skattepligtige vil de pågældende således skulle indgive selvangivelse m.v. til skatteforvaltningen, hvis de har anden indkomst end den bruttoskattepligtige indkomst. Det, uanset om indkomsten stammer fra kilder her i landet eller udlandet, og uanset om den pågældende eksempelvis kun har haft en mindre renteindtægt fra et indestående i et udenlandsk pengeinstitut eller et mindre udbytte fra investering i et udenlandsk selskab eller lignende. I takt med udviklingen af råstofsektoren må det forventes, at mange bruttoskatteydere vil blive omfattet af denne selvangivelsespligt, uanset at de færreste af dem vil have udenlandske indtægter i en størrelsesorden, som vil udløse en skattebetaling på et niveau, som står i et rimeligt forhold til de administrative omkostninger forbundet med håndteringen af deres selvangivelser m.v. FM 2014/xx 1 Aka sagsnr

2 Forslaget angår tillige anmeldelse til skatteforvaltningen af udenlandske leverandører som udfører opgaver i Grønland. Udenlandske leverandører, som udfører opgaver i Grønland, har pligt til at registrere sig som arbejdsgivere, når de udbetaler A-indkomst, ligesom de i nogle tilfælde har pligt til at indgive selvangivelse m.v. til skatteforvaltningen. Efter en øget kontrolindsats har skatteforvaltningen kunnet konstatere, at nogle udenlandske leverandører ikke efterlever disse pligter. Stigende udenlandsk interesse for at udføre opgaver i Grønland øger betydningen af, at leverandørerne efterlever reglerne. Skatteforvaltningen kan i dag indhente oplysninger om anvendelsen af leverandører m.v. hos de enkelte opdragsgivere (bygherre m.v.). Denne fremgangsmåde er ressourcekrævende og med nogen fejlrisiko. Lovforslaget har desuden til formål at styrke A-skattesystemet i forhold til en situation, hvor udenlandske leverandører indtager en central rolle som arbejdsgivere og dermed som ansvarlige for indbetaling af A-skatter. Det stigende niveau for ind og udvandring af arbejdskraft er således en udfordring for de eksisterende skatteregler og kontrollen hermed. I Norge har man således med positiv effekt, søgt at styrke skattemyndighedernes kontrolforudsætninger ved at indføre pligt for opdragsgiverne til at indberette brugen af udenlandske underleverandører (solidaransvar), hvorved hovedentreprenøren i sidste ende bliver ansvarlig for overholdelse af forpligtigelserne overfor skatteforvaltningen hele vejen gennem kæden. Endelig omfatter forslaget en ændring af trækprocenten, i forbindelse med manglende aflevering af skattekort, bikort eller frikort, samt i forbindelse med indhandlingstræk. Forhøjelserne skal mindske risikoen for, at der opstår restskatter og samtidig motivere de skattepligtige til at aflevere deres skattekort til deres arbejdsgivere m.fl. 2. Lovforslagets indhold Det foreslås, at indkomstskattelovens 3, stk. 3, ophæves. Bestemmelsen giver en ganske vidtgående bemyndigelse til, at Naalakkersuisut kan fritage virksomheder med tilladelse til udnyttelse i henhold til inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor for beskatning. I Grundlovens 43, 1. led, anføres, at Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at Inatsisartut delegerer sin kompetence til at pålægge skatter til Naalakkersuisut. Blandt eksperter er der delte meninger om rækkevidden af dette delegationsforbud. Der synes dog at være enighed om, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at Inatsisartut i en lov bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte visse iværksættelsesforskrifter eller nærmere regler om en lovs forståelse og anvendelse. Bemyndigelsen i indkomstskattelovens 3, stk. 3, synes dog at have en karakter og et omfang der gør det tvivlsomt, om bestemmelsen kan rummes inden for 2/17

3 rammerne af en nutidig fortolkning af Grundlovens 43. For at forhindre yderligere tvivl om Naalakkersuisuts kompetence i disse sager, foreslås indkomstskattelovens 3, stk. 3, ophævet. I stedet foreslås tilføjet en ny 72 c (lovforslagets nr. 4). Bestemmelsen bemyndiger Naalakkersuisut til samtidig med udstedelse af en tilladelse til udnyttelse af råstoffer eller vandkraft at godkende, at rettighedshaveren fradrager en ressourcerente i det beløb, som rettighedshaveren skal betale i selskabsskat. Ordningen, der anses for at ligge indenfor rammerne af grundlovens 43, giver mulighed for i de drøftelser som går forud for udstedelse af en udnyttelsestilladelse at finde frem til den for den konkrete sag bedste skattepakke. Har Naalakkersuisut godkendt at en aftalt ressourcerente kan fradrages i skattetilsvaret, skal rettighedshaveren opgøre den skattepligtige indkomst på almindelig vis efter de regler, som er gældende for den pågældende aktivitet. Resultere opgørelsen i, at der skal betales selskabsskat, beregnes skattetilsvaret på almindelig vis. Har rettighedshaveren betalt en ressourcerente til Selvstyret i det indkomstår skattetilsvaret vedrører, kan den betalte royalty fradrages i skattetilsvaret. Udgør skattetilsvaret eksempelvis kr. og den betalte ressourcerente kr., skal rettighedshaveren indbetale forskellen på kr. som selskabsskat. Udgør skattetilsvaret eksempelvis kr. og den betalte ressourcerente kr., skal rettighedshaveren ikke indbetale selskabsskat. Det beløb, som ressourcerenten overstiger selskabsskatten med, kr. kan rettighedshaveren ikke fremføre til senere indkomstår. Den ressourcerente, som rettighedshaveren betaler, vil i udgangspunktet være fradragsberettiget som en driftsomkostning og dermed reducere den skattepligtige indkomst. For at undgå, at rettighedshaveren både kan fradrage ressourcerenten i den skattepligtige indkomst og i skattetilsvaret (et samlet fradrag på mere end 100 procent) foreslås, at hvis Naalakkersuisut godkender en ordning, hvor ressourcerenten fradrages i skattetilsvaret, kan rettighedshaveren ikke (også) fradrage ressourcerenten som en driftsomkostning. Det foreslås, at bruttoskatteydere med en indkomst på mere end kr. ikke beskattes af renteindtægter og udgifter samt udbytter som hidrører fra kilder udenfor Grønland. Andre indkomster beskattes som hidtil. Er den bruttoskattepligtige indkomst kr. eller mere beskattes renteindtægter og udgifter samt udbytter fra kilder udenfor Grønland ligeledes som hidtil. 3/17

4 Der foreslås endvidere indført krav om, at opdragsgivere og leverandører skal underrette skatteforvaltningen, når de indgår aftaler om udførsel af arbejdsopgaver til en værdi over kr., såfremt opgaverne udføres af personer bosat uden for Grønland eller selskaber med hjemsted uden for Grønland. Meldepligten har til formål at styrke skatteforvaltningens kontrol med indberetning og betaling af A-skatter fra udenlandske indberetningspligtige. Det foreslås, at indberetningen som minimum skal indeholde oplysninger om blandt andet identiteten af den indberetningspligtige, identiteten på den virksomhed eller person i udlandet, som aftalen er indgået med, samt identiteten af aftaleparter, som den udenlandske aftalepart har indgået aftale med om deltagelse i arbejdet, som udføres i Grønland samt identiteten på de personer, der udfører arbejde i landet, som er ansat hos en virksomhed i udlandet mv. Det foreslås endvidere, at alle der indgår aftale om udførelse af bygge- og anlægsarbejder til en samlet værdi af mere end 10 mio. kr. bliver ansvarlige for, at de kontraherende leverandører opfylder deres pligter til at indeholde, redegøre for, og indbetale A-skatter. Ansvaret indebærer bl.a., at bygherrer hæfter solidarisk med leverandørerne for leverandørernes A-skatter. På råstofområdet foreslås licenshaverne pålagt et tilsvarende ansvar, idet der dog ikke foreslås en beløbsbegrænsning i denne sammenhæng. Der henses herved til, at der på dette område kan blive tale om mange mindre opgaver med anvendelse af bl.a. udenlandsk arbejdskraft. Ansvaret omfatter alle led i en aftalekæde. Har en leverandør indgået aftale med en underleverandør om udførelse af (en del af) opgaven, er såvel opdragsgiveren, leverandøren som underleverandøren ansvarlig for, at underleverandøren efterlever pligterne på A- skatteområdet. Endelig foreslås, at trækprocenten i forbindelse med manglende aflevering af skattekort, bikort eller frikort, ændres fra henholdsvis 45 procent til 50 procent for almindelige indkomstmodtagere, samt fra 23 procent til 30 procent for indkomst, som erhverves ved indhandling i Grønland, herunder indkomst fra fiskeri, fangst mv. Formålet med at hæve trækprocenten er, at tilskynde skatteyderne til i øget omfang, at sørge for, at skattekortet afleveres til den indeholdelsespligtige. Forslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Forslaget 1 4/17

5 I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat foretages følgende ændringer: , stk. 3, ophæves. Stk. 3. Beskatning af selskaber og virksomheder, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, bortfalder i det omfang, det følger af rettighedshaverens tilladelse. 72 a. 2. Efter 72 a, stk. 4, indsættes: Stk. 5. Er den bruttoskattepligtige indkomst mindre end kr. i et indkomstår beskattes renteindtægter og udgifter samt udbytter fra kilder udenfor Grønland ikke i Grønland. Stk. 6. Har en fysisk person alene indkomst som nævnt i stk. 1 og 5 og 15, stk. 4, kan personen uanset 16 i landstingslov om forvaltning af skatter undlade at angive selvangivelse. Stk. 5 bliver herefter stk b. 3. I 72 b, stk. 2, ændres: stk. 2-5 til: stk Som ny 72 c indsættes: 72 c. Naalakkersuisut kan i sammenhæng med meddelelse af tilladelse til udnyttelse i henhold til inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor og inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi godkende, at vederlag betalt til Selvstyret 5/17

6 efter reglerne i 17 i inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor eller 11 i inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi, kan fradrages i den selskabsskat, der efter denne lov skal betales for der pågældende indkomstår. Stk. 2. Godkendes fradrag som nævnt i stk. 1, kan vederlag efter reglerne i 17 i inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor eller 11 i inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Naalakkersuisut kan begrænse den periode, hvori en godkendelse skal gælde. Stk. 4. Naalakkersuisut kan fastsætte vilkår vedrørende en godkendelse og bestemme, at godkendelsen bortfalder, såfremt vilkårene ikke efterleves. Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser vedrørende administration af godkendelser som nævnt i stk I 76, stk. 2, ændres: 72 a, stk. 1 og 2 til: 72 a, stk. 1, 2 og 5 6. Som ny 76 a indsættes: Opdragsgiver, herunder blandt andet offentlige myndigheder, selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber, andelsforeninger, foreninger m.fl., og leverandører skal underrette skatteforvaltningen om aftale vedrørende en arbejdsopgave, som udføres i Grønland, herunder på søterritoriet eller på 6/17

7 kontinentalsokkelområdet, af personer bosat uden for Grønland eller selskaber med hjemsted uden for Grønland, når arbejdsopgavens samlede økonomiske værdi overstiger kr. Indberetningen skal indeholde oplysninger om opdragsgiveren, leverandøren og de medarbejdere, som vil være beskæftiget med opgaven. I en aftalekæde skal ligeledes hovedopdragsgiveren og eventuelle underleverandører oplyses. Stk. 2. Oplysningerne skal indberettes snarest efter aftalen er indgået og senest ved arbejdets påbegyndelse. Eventuelle ændringer til indberettede oplysninger skal indberettes senest 14 dage efter de er aftalt. Oplysninger om arbejdets afslutning skal indberettes senest 14 dage efter afslutningen. Stk. 3. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Identiteten af den indberetningspligtige. 2) Identiteten på den virksomhed eller person i udlandet, som aftalen er indgået med, samt identiteten af aftaleparter, som den udenlandske aftalepart har indgået aftale med om deltagelse i det arbejde, som udføres i Grønland. 3) Identiteten på de ansatte, der skal udføre arbejdet i Grønland. 4) De aftalte kontraktsummer 5) Aftalte arbejdssteder for den udenlandske virksomhed eller person i Grønland. 6) Aftalte arbejdsperioder for den udenlandske virksomhed eller person i Grønland. Stk. 4. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 3, og herunder bestemme, hvilke yderligere 7/17

8 oplysninger, der skal indberettes og at indberetningen skal ske elektronisk I 79, stk. 2, ændres: 72 a, stk. 1 og 2 til: 72 a, stk. 1, 2 og 5 80 Stk. 1. Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort, sker indeholdelserne uden fradrag med 45 procent, for indkomst efter 75, stk. 2, nr. 2, dog med 23 procent. 8. I 80, stk. 1, ændres 45 procent til: 50 procent, og 23 procent til: 30 procent. Stk. 1. Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort, sker indeholdelserne uden fradrag med 50 procent, for indkomst efter 75, stk. 2, nr. 2, dog med 30 procent. 9. Som ny 93 a indsættes: Enhver, der indgår aftaler om udførelse af et bygge- og anlægsarbejde til en samlet værdi af mere end kr., samt virksomheder, der er meddelt tilladelse i henhold til inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (opdragsgiverne), er ansvarlig for, at leverandører og andre aftalepartnere opfylder deres pligter til at indeholde, redegøre for og indbetale A-skatter. I en aftalekæde omfatter hovedopdragsgiverens ansvar også underleverandørernes pligter. Stk. 2. Tilsidesætter en leverandør eller underleverandør sine pligter som indeholdelsespligtig, kan skatteforvaltningen underrette opdragsgiveren og hovedopdragsgiveren herom. Skatteforvaltningen kan fastsætte en frist for opdragsgiveren og hovedopdragsgiveren til at sikre, at leverandøren eller underleverandører efterlever pligterne som indeholdelsespligtig. Opfylder leverandøren eller underleverandøren fortsat ikke sine 8/17

9 pligter som indeholdelsespligtig efter fristens udløb, hæfter opdragsgiveren og hovedopdragsgiveren solidarisk med leverandøren eller underleverandøren for de krav på A-skatter, som opstår efter fristens udløb. Opdragsgiverens og hovedopdragsgiverens hæftelse ophører, når leverandøren eller underleverandøren har redegjort for alle A-skatter og ikke er i restance med betaling heraf og i øvrigt har efterlevet sine pligter som indeholdelsespligtig i en periode på 3 måneder. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om underretning af opdragsgivere og hovedopdragsgivere, herunder om skatteforvaltningens fastsættelse af frister. 105 Stk. 1, nr. 3. På samme måde som anført i 102, dømmes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed: 3) undlader rettidigt at afgive de oplysninger, der omhandles i 81, stk. 3, 88 og 92, 10. I 105, stk. 1, nr. 3 indsættes efter der omhandles i : 76 a, stk. 2 : Stk. 1, nr. 3. På samme måde som anført i 102, dømmes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed: 3) undlader rettidigt at afgive de oplysninger, der omhandles i 76 a, stk. 2, 81, stk. 3, 88 og 92, 105 Stk. 1, nr. 4. På samme måde som anført i 102, dømmes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed: 4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de forhold, der er nævnt i 11. I 105, stk. 1, nr. 4 indsættes efter der er nævnt i : 76 a, stk. 1 og 3 : Stk. 1, nr. 4. På samme måde som anført i 102, dømmes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed: 4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om de forhold, der er nævnt i 9/17

10 81, stk. 3, 88 og 92, 76 a, stk. 1 og 3, 81, stk. 3, 88 og 92, 2 Inatsisartutloven træder i kraft den 1. juli Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Økonomisk Forenklingen af bruttoskatteordningen forventes at have meget begrænsede provenumæssige konsekvenser for det offentlige, idet personer med en bruttoindkomst på kr. kun i mindre omfang må formodes at oppebære renteindtægter og udbytter fra kilder i udlandet. Bemyndigelsen af Naalakkersuisut til at godkende, at en aftalt ressourcerente kan fradrages i skattetilsvar, vil ikke have provenumæssige konsekvenser. Der henses herved til, at der under forhandlingerne med rettighedshaverne tilstræbes den bedst mulige sammensætning af skattepakken. Underretningspligten vedrørende brug af udenlandsk arbejdskraft og udenlandske leverandører til udførsel af arbejder i Grønland vil ikke i sig selv have provenumæssige konsekvenser. Opdragsgiveres hæftelse for A-skatter på råstofområdet samt bygge- og anlægsområdet vil forbygge tab på A-skatter. Det er ikke muligt at vurdere i hvilket omfang dette vil være tilfældet, men det antages, at der kan blive tale om væsentlige beløb. Administrativt Forenklingen af bruttoskatteordningen vil mindske skatteforvaltningens administrative opgaver med ligning af selvangivelser og udsendelse af slutopgørelser. Underretningspligten vedrørende brug af udenlandsk arbejdskraft og udenlandske leverandører til udførsel af arbejder i Grønland bevirker, at der skal opbygges et elektronisk register. Registeret vil løbende skulle administreres og vedligeholdes med henblik på kontrol af A-skatterne. Den solidariske hæftelse for A-skatter på råstofområdet samt bygge- og anlægsområdet forventes at mindske ressourceforbruget til inddrivelse af A-skatterestancer. 10/17

11 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Økonomisk Forenklingen af bruttoskatteordningen vil ikke have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Bemyndigelsen af Naalakkersuisut til at godkende, at en aftalt ressourcerente kan fradrages i skattetilsvar vil heller ikke have økonomiske konsekvenser. Underretningspligten vedrørende brug af udenlandsk arbejdskraft og udenlandske leverandører til udførsel af arbejder i Grønland vil påføre erhvervslivet udgifter til at administrere ordningen. Det har ikke været muligt at skønne merudgiften. Opdragsgiveres hæftelse for A-skatter på råstofområdet samt bygge- og anlægsområdet vil ikke have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Administrativt Forenklingen af bruttoskatteordningen vil ikke have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Bemyndigelsen af Naalakkersuisut til at godkende, at en aftalt ressourcerente kan fradrages i skattetilsvar vil ikke have administrative konsekvenser. Underretningspligten vedrørende brug af udenlandsk arbejdskraft og udenlandske leverandører til udførsel af arbejder i Grønland pålægger erhvervslivet yderligere administrative opgaver. Den solidariske hæftelse for A-skatter på råstofområdet samt bygge- og anlægsområdet forventes kun at have begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Forslaget forventes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser eller konsekvenser for folkesundheden. 6. Konsekvenser for borgerne Forenklingen af bruttoskatteordningen vil gøre det nemmere for de berørte at håndtere indkomstbeskatningen. 11/17

12 7. Andre væsentlige konsekvenser Lovforslaget har ikke andre væsentlige konsekvenser. 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. Forslaget har været til høring i perioden xx til xx hos: KPMG Grønland, Deloitte og Grønlands Revisionskontor, SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), KANUKOKA, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Departementet for Uddannelse og Forskning. Høringssvarene har givet anledning til følgende bemærkninger: 12/17

13 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af den opståede tvivl om forholdet til grundlovens 43. Til nr. 2 Til stk. 5 Modtager en medarbejder på bruttoskatteordningen indkomst, som ikke vedrører ansættelsesforholdet, beskattes denne indkomst i udgangspunktet efter de almindelige regler. Det foreslås, at bruttoskatteydere med en indkomst på mere end kr. ikke beskattes af renteindtægter og udgifter samt udbytter, som hidrører fra kilder udenfor Grønland. Andre indkomster, dvs. indkomster fra kilder i Grønland samt indkomster i form af overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed eller udbetaling af sociale ydelser mv. i udlandet, beskattes som hidtil. Er den bruttoskattepligtige indkomst kr. eller mere, beskattes renteindtægter og udgifter samt udbytter fra kilder udenfor Grønland ligeledes som hidtil. Til stk. 6 Det foreslås endvidere præciseret i loven, at såfremt en indkomstskattepligtig alene oppebærer indkomst omfattet af bruttoskatteordningen, skal vedkommende ikke selvangive til skatteforvaltningen. Til nr. 3 og 5 Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets nr. 2, jf. ovenfor. Til nr. 4 Til stk. 1 13/17

14 Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor og inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi giver mulighed for at fastsætte krav om vederlag (ressourcerente) i udnyttelsestilladelser. Den foreslåede bestemmelse bemyndiger Naalakkersuisut til samtidig med udstedelse af en udnyttelsestilladelse at godkende, at rettighedshaveren fradrager en eventuel ressourcerente i det beløb, som rettighedshaveren skal betale i selskabsskat. Beslutningen om at give rettighedshaveren mulighed for at fradrage ressourcerenten i skattetilsvaret, skal træffes samtidig med udstedelsen af udnyttelsestilladelsen. Det vil således ikke være muligt at indrømme en sådan fradragsret efter at udnyttelsestilladelsen er udstedt. Det er alene den ressourcerente, som er betalt i det indkomstår selskabsskatten vedrører, som kan bringes i fradrag. Overstiger ressourcerenten selskabsskatten, kan det overskydende beløb ikke fremføres til fradrag i senere indkomstår. Ubetalt ressourcerente vil ikke kunne bringes i fradrag. Til stk. 2 Det foreslås, at hvis Naalakkersuisut har godkendt at en ressourcerente kan fradrages i skattetilsvaret, kan rettighedshaveren ikke også fradrage ressourcerenten i den skattepligtige indkomst. Til stk. 3 Bestemmelsen bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte en tidsbegrænsning for sin godkendelse. Spørgsmålet om tidsbegrænsning vil indgå i drøftelserne vedrørende udnyttelsestilladelsen og vil derfor være et af elementerne i den samlede skattepakke for projektet. Udløber en godkendelse eksempelvis som følge af en tidsbegrænsning, vil en eventuel ressourcerente kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ovenfor vedrørende stk. 2. Til stk. 4 og 5 Der lægges op til, at Naalakkersuisut kan fastsætte vilkår i forbindelse med en godkendelse. Fx kan der fastsættes vilkår om opgørelse af ressourcerenter, om tidspunkter for indberetning af ressourcerente, om anvendelse af blanketter m.v. 14/17

15 Typisk vil de drøftelser, som finder sted op til udstedelse af en udnyttelsestilladelse, omfatte en afklaring af de vilkår, som skal gælde for godkendelse af, at en ressourcerente kan fradrages i skattetilsvaret. Det er dog ikke på forhånd givet, at alle relevante vilkår vil være reguleret i udnyttelsestilladelsen. Med henblik herpå foreslås Naalakkersuisut bemyndiget til ved bekendtgørelse at regulere den del af de administrative forhold, som ikke er reguleret i en udnyttelsestilladelse. Til nr. 6 Til stk. 1 Det foreslås, at opdragsgivere og leverandører skal underrette skatteforvaltningen, når de indgår aftaler om udførsel af arbejdsopgaver til en samlet værdi på mere end kr., såfremt opgaverne udføres af personer bosat uden for Grønland eller selskaber med hjemsted uden for Grønland. Indberetningen skal indeholde oplysninger om opdragsgiveren, leverandøren og de medarbejdere, som vil være beskæftiget med opgaven. Indgår opdragsgiveren i en aftalekæde, skal ligeledes hovedopdragsgiveren og eventuelle underleverandører oplyses. Til stk. 2 Det foreslås, at oplysningerne skal indberettes senest snarest efter aftalens indgåelse og senest ved arbejdets påbegyndelse. Oplysninger om arbejdets afslutning skal indberettes senest 14 dage efter afslutningen. Foretages ændringer i de indberettede oplysninger, skal dette indberettes til skatteforvaltningen senest 14 dage efter at ændringerne er aftalt. Til stk. 3 Det foreslås, at indberetningen som minimum skal indeholde oplysninger om identiteten af den indberetningspligtige, identiteten på den virksomhed eller person i udlandet, som aftalen er indgået med, samt identiteten af aftaleparter, som den udenlandske aftalepart har indgået aftale med om deltagelse i arbejdet, som udføres i Grønland, identiteten på de personer, der udfører arbejde i landet, som er ansat hos en virksomhed i udlandet, de aftalte kontraktssummer, aftalte arbejdssteder for den udenlandske virksomhed eller person i Grønland samt den aftalte arbejdsperiode for den udenlandske virksomhed eller person i Grønland. Til stk. 4 15/17

16 Det foreslås, at Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 3, samt til herunder at bestemme, hvilke yderligere oplysninger, der skal indberettes og at indberetningen skal ske elektronisk. Til nr. 7 Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 2, jf. ovenfor. Til nr. 8 Det foreslås, at trækprocenten i forbindelse med manglende aflevering af skattekort, bikort eller frikort, ændres fra henholdsvis 45 procent til 50 procent for almindelige indkomstmodtagere, samt fra 23 procent til 30 procent for indkomst, som erhverves ved indhandling i Grønland, herunder indkomst fra fiskeri, fangst mv. Bestemmelsen har til hensigt at skabe større incitament for skatteyderne til at sørge for, at skattekort afleveres til de indeholdelsespligtige. Til nr. 9 Til stk. 1 Det foreslås, at alle der indgår aftale om udførelse af bygge- og anlægsarbejder til en samlet værdi af mere end 10 mio. kr. bliver ansvarlige for, at de kontraherende leverandører opfylder deres pligter til at indeholde, redegøre for, og indbetale A-skatter. Ansvaret indebærer bl.a., at bygherrer (opdragsgiver) hæfter solidarisk med leverandørerne for leverandørernes A-skatter. Ansvaret omfatter alle led i en aftalekæde. Har en leverandør indgået aftale med en underleverandør om udførelse af (en del af) opgaven, er såvel bygherren, leverandøren som underleverandøren ansvarlig for, at underleverandøren efterlever pligterne på A- skatteområdet. Det foreslås, at licenshaverne (opdragsgivere) indenfor råstofområdet pålægges et tilsvarende ansvar. På råstofområdet fastsættes dog ingen beløbsbegrænsning. Opdragsgiveren er således ansvarlig for, at leverandører og underleverandører mv. opfylder deres forpligtelser overfor skatteforvaltningen, for så vidt angår pligten til at indeholde, redegøre for samt indbetale A- skatter. Opdragsgiveren hæfter, på samme vis som indenfor bygge- og anlægsarbejder, solidarisk med leverandører og underleverandører for de pågældende forpligtigelser. Til stk. 2 16/17

17 Det foreslås, at skatteforvaltningen kan underrette opdragsgiver samt hovedopdragsgiver, såfremt en leverandør eller underleverandør undlader at opfylde sin forpligtigelse som indeholdelsespligtig. Skatteforvaltningen kan i den forbindelse fastsætte en frist for opdragsgiveren og hovedopdragsgiveren til at sikre, at den pågældende leverandør eller underleverandør efterlever forpligtigelserne. Opfyldes forpligtigelserne stadig ikke efter fristens udløb hæfter opdragsgiveren og hovedopdragsgiveren solidarisk med den pågældende leverandør eller underleverandør for de krav på A-skatter, som opstår efter fristens udløb. Hæftelsen ophører, når den pågældende leverandør eller underleverandør har redegjort for alle A-skatter og ikke er i restance med betaling heraf, ligesom den pågældende leverandør eller underleverandør i øvrigt skal have efterlevet sine forpligtigelser som indeholdelsespligtig i en periode på 3 måneder. Til stk. 3 Det foreslås, at Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om underretning af opdragsgivere og hovedopdragsgivere, herunder om skatteforvaltningens fastsættelse af frister. Til nr. 10 Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 2, jf. ovenfor. Til nr. 11 Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 2, jf. ovenfor. Til 2 Det foreslås, at inatsisartutloven træder i kraft den 1. januar /17