Kontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser

Transkript

1 Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 21. marts 2016 Sagsnr. 14/3594 Løbenr Sagsbehandler Ole Stokholm Lauridsen Direkte telefon Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser FORMÅLET MED EN INDSATSPLAN Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk drikkevand betragtes af de fleste som en helt naturlig del af hverdagen. Sådan skal det også være fremover men rent drikkevand er ikke en selvfølge. En indsatsplan beskriver de tiltag, der skal iværksættes for at sikre kommunens borgere rent og rigeligt drikkevand nu og i fremtiden. Indsatsplanerne har aftalekaraktér, idet de ikke i sig selv giver mulighed for at gennemføre sanktioner. GRUNDLAGET FOR EN INDSATSPLAN Staten foretager en kortlægning af bl.a. grundvandsmagasiner og beskyttelsesgrad af grundvandsmagasinerne i udpegede områder kaldet indsatsområder. Staten ser endvidere på arealanvendelse og forureningstrusler inden for de områder, hvorfra vandværkerne indvinder deres grundvand (indvindingsoplande). Staten foretager desuden en områdeudpegning af bl.a. NFI (nitratfølsomme indvindingsområder) og ION (indsatsområder for nitrat). Indsatsplanerne udarbejdes bl.a. på baggrund af denne kortlægning. LOVGIVNING Kommunerne skal inden for de af staten kortlagte indsatsområder vedtage indsatsplaner jf. Vandforsyningslovens 13. Bekendtgørelse om indsatsplaner beskriver, hvad en indsatsplan som minimum skal indeholde. En indsatsplan skal indeholde en detaljeret opgørelse over beskyttelsesbehovet i de enkelte indsatsområder. Endvidere skal en indsatsplan indeholde retningslinjer og tidsplan for, hvornår specifikke indsatser skal igangsættes.

2 Når der er vedtaget en indsatsplan efter Vandforsyningsloven 13 eller 13a er der mulighed for, at der indgås dyrkningsaftaler eller aftaler om andre restriktioner i arealanvendelsen med ejere af en ejendom. Arealrestriktioner skal i første omgang forsøges indgået frivilligt mod fuld kompensation, men kan også indgås ved ekspropriation eller tilkendegivelse om vilje til ekspropriation i forbindelse med påbud fra kommunen. Det er vandværkerne, der afholder udgifterne til kompensation. UDVALGSPOLITIK FOR MILJØUDVALGET Miljøudvalget har i prioriteret drikkevandsbeskyttelse som et fokuspunkt i udvalgspolitikken Dette er også et fokusområde i INDSATSOMRÅDERNES BELIGGENHED Kolding Kommune er p.t. i gang med at udarbejde indsatsplaner for 5 indsatsområder, se figur 1. Områderne er benævnt, Trudsbro, Viuf- Bramdrupdam, Ødis-Vamdrup, Christiansfeld og Sommersted. Planerne omfatter i alt 30 vandværker, hvoraf 2 har flere kildepladser og vandværker/anlæg til behandling af vandet. Figur 1 Igangværende indsatsområder i Kolding Kommune er markeret med blå polygoner, mens områder med vedtaget indsatsplan er markeret med røde polygoner. De røde firkanter viser, hvilke vandværker der indgår i planerne. Side 2

3 Transporttid fra terræn til grundvandsmagasinerne Forurening på terræn ved fx spild af kemikalier eller udvaskning af overskydende sprøjtemidler og nitrat, kan risikere at nå vores grundvandsmagasiner. Hvor hurtigt de forskellige stoffer udvaskes med nedbøren til vores grundvandsmagasiner afhænger bl.a. af jordens geologi og koncentrationen de forurenende stoffer udvaskes i. Den tid det tager en vandpartikel/forurening at nå fra terræn (vandmættet zone) til indvindingsboringens filter, kalder man vandets transporttid. Vandets transporttid er beregnet for de enkelte vandværker i forbindelse med statens grundvandskortlægning. Der dannes som oftest grundvand i en stor del af et vandværks indvindingsopland. Et vandværks indvindingsopland er det område, hvorfra et vandværk trækker grundvandet, som indvindes i vandværkets boringer. Vandet tættest på indvindingsboringerne har som oftest en kort transporttid på mindre end 10 år. Sker nedsivningen med forurenet vand inden for dette område, vil der kun være kort tid til at omsætte evt. forurenende stoffer, inden det når indvindingsboringen. Det er derfor, der er specielt fokus på det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) i forhold til indsatser. Længere ude i oplandet kan vandet være mere end 200 år om at nå frem til en indvindingsboring. Figur 2 viser et eksempel på transporttider ved Strandhuse Nr. Bjerts vandværk, Strandhuse. Her ligger den overvejende transporttid på 0-50 år. Figur 3 viser endvidere, hvordan vandets gennemsnitlige transporttid fra terræn (mættet zone) til boringernes filtre ser ud i de 5 indsatsområder. Hovedparten af vandet, der indvindes på vandværkerne, er under 50 år under vejs. Side 3

4 Figur 2 Vandets transporttid fra terræn til boringernes filtre Strandhuse Nr. Bjert Vandværk, Nr. Bjert. Antal vandværker > 200 Dominerende transporttid (år) - Partiklernes tranpsorttid fra terræn og hen til boringerne Figur 3 Vandets gennemsnitlige transporttid i de 5 indsatsområder. PRIORITERING AF OMRÅDER TIL INDSATSER Det er valgt at graduere indsatserne inden for vandværkernes indvindingsopland i forhold til sårbarheden, således, at indsatserne målrettes bedst muligt. Gradueringen følger nedenstående med det mest sårbare område nævnt først. Side 4

5 BNBO (boringsnært beskyttelsesområde) ION (indsatsområde i forhold til nitrat) Område med kort transporttid og grundvandsdannende opland Indvindingsopland INDSATSER I det følgende fremlægges et udvalg af forvaltningens forslag til indsatser til beskyttelse af grundvandsressourcen. Indsatserne, der tages i anvendelse for at sikre grundvandsressourcen nu og i fremtiden, spænder vidt. Nogle indsatser er rettet mod at sikre vandkvaliteten på selve vandværket herunder vedligeholdelse og drift, mens andre er rettet imod at sikre vandkvaliteten inden for forskellige områder i indvindingsoplandet eksempelvis det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO). BNBO har i de i alt 88 boringer i de 5 områder en radius, der varierer fra 11 til 178 meter - med et gennemsnit på ca. 65 meter. Størrelse af BNBO varierer afhængig af bl.a. indvindingsmængden og grundvandsmagasinets tykkelse. Både vandværk og kommune har forskellige indsatser, de er ansvarlige for. I det følgende gennemgås et udvalg af indsatserne mere detaljeret, idet de kan have politisk interesse: Indsats - kvælstof Nitrat tilføres landbrugsarealer som både husdyrgødning og handelsgødning. Den del af nitraten, der ikke optages af afgrøderne ender bl.a. i grundvandet ved udvaskning fra rodzonen. Inden det nitratholdige vand når grundvandsmagasinet, vil der i de fleste områder ske en reduktion af nitraten. I dag er nitratkoncentrationen i de terrænnære grundvandsmagasiner i nogle områder større end grænseværdien for nitrat i drikkevand på 50 mg/l. Hovedparten af kommunens private vandværker indvinder drikkevand fra de dybereliggende grundvandsmagasiner. Der bør derfor iværksættes en indsats i forhold til nitratudvaskningen fra rodzonen, for at mindske risikoen for, at nitratkoncentrationerne stiger problematisk i de dybe grundvandsmagasiner. Staten har i forbindelse med kortlægningen i indsatsområderne udpeget områder, der er særligt følsomme i forhold til udvaskning af nitrat fra rodzonen. Disse områder kaldes nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Dele af disse områder udpeger staten endvidere til indsatsområder i forhold til nitrat (ION), fordi de ligger på landbrugsarealer, hvor der er en risiko for udvaskning af nitrat. Det gælder for alle fem indsatsplaner at NFI er sammenfaldende med ION. Jf. statens kortlægningsrapporter har disse områder brug for en særskilt indsats i forhold til nitratudvaskning. Side 5

6 I forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug pålægges landbruget jf. husdyrbrugsloven en maksimal tilladelig udvaskning af nitrat fra rodzonen på maksimalt 50 mg nitrat/l eller ingen merbelastning (samme udvaskning som før udvidelsen) inden for NFI/ION. Efter vedtagelse af en indsatsplan i et område giver husdyrbrugsloven mulighed for at stille ekstra vilkår i forbindelse med udvaskning af nitrat fra rodzonen. En indsats om maksimal udledning af nitrat inden for NFI/ION er uden kompensation til husdyrproducenten. Tilsvarende restriktioner kan kommunen lægge på de boringsnære beskyttelsesområder efter vedtagelse af en indsatsplan. Ved udvidelse af husdyrbrug ses der på nitratudvaskningen i førsituationen og nitratudvaskningen i forhold til efter situationen (efter husdyrudvidelsen). I mange tilfælde vil en indsats, der indeholder muligheden for ingen merbelastning have en større nitratudvaskning fra rodzonen end en indsats, der indeholder mulighed for at gå op til planteavlsniveau. Der er følgende tre scenarier for en nitratindsats. Indsatserne træder først i kraft, når en husdyrproducent søger om udvidelse af sin husdyrbedrift og skal have en miljøgodkendelse. Indsatsen favner kun bedrifter med dyrehold og ikke planteavlere, idet lovgivningen ikke giver samme mulighed i forhold til planteavlere. Kvælstofindsatsen ses illustreret på figurerne 4 7. Generel lov: Ved Miljøgodkendelser efter husdyrbrugsloven stiller kommunen vilkår om en udvaskning af nitrat inden for NFI/ION på maks. 50 mg/l eller ingen merbelastning. Side 6

7 Scenarie 1: Ved miljøgodkendelser efter husdyrbrugsloven stiller kommunen vilkår om en udvaskning af nitrat indenfor BNBO og NFI/ION på maks. 50 mg/l eller ingen merbelastning. Figur 4 Nitratscenarie 1. Side 7

8 Scenarie 2: A: Ved miljøgodkendelser efter husdyrbrugsloven stiller kommunen inden for BNBO og NFI/ION inden for indvindingsoplande vilkår om en udvaskning af nitrat på maks. 50 mg/l eller svarende til planteavlsniveau. og B: Ved miljøgodkendelser efter husdyrbrugsloven stiller kommunen inden for NFI/ION uden for indvindingsoplande vilkår om en udvaskning af nitrat på maks. 50 mg/l eller ingen merbelastning. Figur 5 Nitratscenarie 2. Side 8

9 Scenarie 3: Ved miljøgodkendelser efter husdyrbrugsloven stiller kommunen vilkår om en udvaskning af nitrat indenfor BNBO og NFI/ION på maks. 50 mg/l eller svarende til planteavlsniveau. Figur 6 Nitratscenarie 3. Forvaltningen anbefaler scenarie 2 eller 3 Scenarie 2 vægter beskyttelsen af den nuværende drikkevandsressource højest i de sårbare områder BNBO og NFI/ION, mens scenarie 3 både vægter beskyttelsen af den nuværende og fremtidige drikkevandsressource i de sårbare områder BNBO og NFI/ION. Side 9

10 Figur 7 Sammenstilling af nitratscenarierne nævnt ovenfor. Lovgivning betyder, at der ikke igangsættes en særskilt indsats i forhold til udvaskning af nitrat fra rodzonen ved husdyrudvidelser efter vedtagelse af en indsatsplan. Statens grundvandskortlægning angiver dog netop, at der er behov for en særskilt indsats i forhold til nitrat inden for NFI/ION. Det vurderes ikke opfyldt med dette scenarie. Side 10

11 Scenarie 1 adskiller sig fra den generelle lovgivning ved at der laves en projekttilpasning i det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO), som ellers ikke var omfattet af lovgivningen inden indsatsplanens vedtagelse. Scenarie 2 skelner mellem hvorvidt NFI/ION ligger indenfor eller uden for vandværkets indvindingsopland. Der stilles mere skærpede vilkår om udvaskning inden for end uden for et indvindingsopland. BNBO vil altid ligge inden for indvindingsoplandet. Scenarie 3 yder dermed den største beskyttelse af NFI/ION, hvor indvindingen er aktuel lige p.t. Scenarie 3 er det scenarie, der giver mulighed for den mindste nitratudvaskning inden for NFI/ION og til dels BNBO. Scenariet yder ikke kun den største beskyttelse af NFI/ION, hvor indvindingen er aktuel lige p.t., men tager ligeledes højde for, at et vandværk kan få behov for at flytte en boring til et nyt område, hvor eventuelle sårbare områder allerede ydes en større beskyttelse der tages dermed hensyn til en eventuel fremtidig drikkevandsindvinding. Indsats Overvågning af nitrat og sprøjtemidler Selvom vandværkerne i Kolding Kommune generelt indvinder fra velbeskyttede dybe grundvandsmagasiner, opstilles der endnu en indsats, der kan tages i anvendelse, hvis det viser sig, at ovenstående nitratindsats ikke er nok til at sikre grundvandsressourcen. Samme indsats favner også en indsats i forhold til sprøjtemidler. Forvaltningen forslår følgende indsatser (trinmodel) i forhold til overvågning og eventuelle efterfølgende dyrkningsaftaler med landbruget. A: Ved mere end 5 mg nitrat/l og stigende nitrat eller ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkernes boringskontrol igangsættes et overvågningsprogram som udgangspunkt på foranledning af Kolding Kommune. og B: Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ud fra en konkret vurdering ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkernes boringskontrol, udarbejder vandværket retningslinjer for dyrkningsaftaler, som efterfølgende aftales med Kolding Kommune og lokale landbrugsrådgivere forud for gennemførelse af lodsejerforhandlinger. Kolding Kommunes skabelon kan evt. benyttes. og C: Ved mere end 10 mg nitrat/l eller ud fra en konkret vurdering ved gentagne spor af sprøjtemidler ved vandværkerne boringskontrol, gennemfører vandværket lodsejerforhandlinger og indgåelse af frivillige aftaler på arealniveau indenfor BNBO. Aftalerne indgås for nitrat og sprøjtemidler eller udelukkende for sprøjtemidler. Vandværket fører tilsyn med vilkår i dyrkningsaftalen. Side 11

12 Forvaltningen foreslår, at der i trinmodellen påbegyndes overvågning ved 5 mg nitrat/l og stigende koncentration ved vandværkernes boringskontrol. De 5 mg nitrat/l er valgt på baggrund af Miljøstyrelsens kriterier for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (MST Vejledning nr. 3, 2000 Zoneringsvejledningen). Miljøstyrelsen udpeger nitratfølsomme indvindingsområder, hvis nitratkoncentrationen i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet har koncentrationer på 5 mg nitrat/l med en stigende tendens over en årrække, hvis nitratkoncentrationen i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet har en koncentration på 25 mg/l, eller hvis et område har en ringe beskyttelse over for nitrat. Igangsættelse af overvågningsprogrammet betyder, at analysefrekvensen sættes op i forhold til det/de problematiske stoffer. Det vil sandsynligvis i første omgang være i vandværkets eksisterende boringer, men kan også omfatte etablering af nye boringer for at følge en udvikling. Endvidere skal vandværket gennemgå installationer og boringer i forhold til utætheder, så det klarlægges om problemet skyldes utætheder. Det vil være vandværkerne der bærer de økonomiske udgifter, der er forbundet med overvågning og kompensationen til landmænd ved dyrkningsaftaler, idet det er vandværkets forbrugere, der vil få glæde af tiltaget. Dyrkningsaftaler indgås mod fuld kompensation for tabet. Indsats - Forsyningssikkerhed Er uheldet ude, og konstateres der en forurening på vandværket, på distributionsnettet, eller i et vandværks boringer, er det vigtigt, at vandværket har mulighed for stadig at sende vand ud til forbrugerne. Alternativt at vandværket har gjort sig klart, hvad der skal ske i en nødsituation for at opretholde vandforsyningen. Eksempelvis kan et vandværk med mange forbrugere eller mange store husdyrbrug vanskeligt gøre brug af muligheden med tankvogne. Kommunen opfordrer derfor vandværkerne til at etablere permanente nødforsyningsledninger til nabovandværker, samt etablere ekstra boringer, hvis de p.t. kun har en enkelt boring eller forureningstruede kildepladser. Der gradueres dog i forhold til vandværkets indvindingsmængde, antal forbrugere og behov. Følgende er et udvalg af de indsatser, der knytter sig til forsyningssikkerhed. Forvaltningen foreslår følgende indsatser i forhold til forsyningssikkerhed A: Vandværket skal undersøge muligheden for at etablere en nødforsyning til et andet vandværk, hvis vandværket har en anden midlertidig løsning, som Side 12

13 By- og Udviklingsforvaltningen vurderer som tilstrækkelig som midlertidig løsning. Vandværket skal have en beskrevet plan for dette. Eller B: Vandværket skal etablere nødforsyning til et andet vandværk eller alternativt en ekstraboring, hvis By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at en anden midlertidig løsning ikke vil være tilstrækkelig. By- og Udviklingsforvaltningen arrangerer dilemmaøvelser årligt, hvor beredskabsplanerne afprøves ved gennemgang af forskellige scenarier. INVOLVERING AF EKSTERNE En indsatsplan er en aftaleplan mellem kommune og vandværk, som kræver involvering af eksterne parter. Vandværkerne er den helt centrale part i en indsatsplan, og de har derfor været involveret af flere omgange. Vandværkerne har bl.a. alle været indkaldt til separate møder, hvor statens grundvandskortlægning blev gennemgået, og hvor de enkelte vandværkers behov for indsatser blev diskuteret og aftalt. Lodsejerne inden for de boringsnære områder er ligeledes en vigtig part i planerne. Lodsejere inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) har alle været indkaldt til et orienteringsmøde på KHL (Kolding Herred Landbrugsforening) i foråret 2015, og vil modtage planen direkte i forbindelse med den offentlige høring. Til at bistå kommunen med udarbejdelse af indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse skal kommunerne jf. lovgivningen nedsætte et koordinationsforum. Koordinationsforum benævnes i Kolding kommune, Vandforum. Vandforum har været indkaldt i forbindelse med opstart af arbejdet i oktober 2014 og igen i forbindelse med præsentation og diskussion af indsatserne. I Kolding Kommune består vandforum bl.a. af Vandrådet, DN, embedslægen, landbrugsorganisationer mfl. TIDSPLAN OG INVOLVERING AF UDVALG OG BYRÅD Arbejdet med indsatsplanerne er allerede langt. På figur 8 ses status fra oktober/november 2015 samt det videre forløb. Involvering af udvalg og byråd Miljøudvalget vil blive involveret i april 2016, hvor der vil være en drøftelse af politisk relevante indsatser i planen. På samme møde vil der være indlagt en besigtigelse af to vandværker Strandhuse og Bøgebjerg Vandværker. Planens indsatser skal efterfølgende behandles politisk på Miljøudvalgets møde i maj inden planerne tilrettes og sættes op med henblik på offentlig høring. Side 13

14 Miljøudvalget vil derefter på august mødet få udkastet til planerne til politisk behandling med henblik på offentlig høring. Den offentlige høring skal jf. gældende lovgivning forløbe over 12 uger. Det forventes, at Miljøudvalget samt Byrådet får planerne til endelig vedtagelse i december Figur 8 Tidsplan for det videre arbejde med indsatsplanerne. Side 14