PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet (skrives direkte ind på Praktikportalen) B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik b) Skole- og fritidspædagogik c) Social- og specialpædagogik Praktikstedet udfylder de hvide felter. Findes de efterspurgte oplysninger på praktikstedets hjemmeside, er det tilstrækkeligt at henvise til hjemmesiden. Under de enkelte praktikperioder udfyldes de relevante praktikperioder med beskrivelser af, hvordan man på praktikstedet arbejder med de angivne videns-og færdighedsmål, hvordan studerende kan arbejde med målene. Og hvordan praktikstedet understøtter studerendes læring inde for dette. (De specialiseringsområder, som praktikstedet ikke tilbyder, kan slettes). Beskrevet på praktikportalen og hjemmesiden A. Beskrivelse af praktikstedet

2 B. UDDANNELSESPLAN Uddannelsesplan for 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Grundfagligheden giver de studerende kompetencer til professionelt at støtte og facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel, medborgerskab og dannelse. Kompetenceområde: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål Den studerende har viden om Praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver Færdighedsmål Den studerende kan Anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet? Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? Langt de fleste 0-6-årige børn i Danmark går i dagtilbud. Dagtilbuddene er derfor en vigtig samfundsmæssig institution. Sammen med forældrene har dagtilbuddene en vigtig opgave i at give det enkelte barn tryghed og omsorg samt skabe de rammer, som barnet kan lære og udvikle sig i. Den studerende introduceres til vores interne materiale, materiale udarbejdet af center for uddannelse og pædagogik (CUP) samt de landsdækkende læreplaner. Disse retningslinjer og bestemmelser afspejles i vores pædagogiske aktiviteter der planlægges fra uge til uge. Den studerende har således mulighed for aktivt at være en del af at omsætte strategier, bestemmelser og retningslinjer direkte til hverdagsaktiviteter med børnene. Målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk Målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med I Børnehuset Eremitagen arbejder vi struktureret ud fra en aktivitets-ugeplan. Dette gøres for at sikre, at der udføres didaktiske og velovervejede aktiviteter i hverdagen med udgangspunkt i børnenes

3 praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser udvikling og behov. De strukturerede aktiviteter foregår primært i formiddagstimerne, hvorimod der er mindre voksenstyret leg i eftermiddagstimerne. Vi vægter relations arbejdet højt, herunder nærvær og interesse i børnenes liv, med afsæt i en anerkendende tilgang. Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i systemisk tænkning. De enkelte handlinger, begivenheder og problematikker ses som dele af en større helhed. Vi arbejder med at synliggøre mønstre og sammenhænge og med at styrke vigtige relationer. Dette sker bl.a. via Systematisk analyse af læringsmiljøer (SAL) og aktionslærings forløb (AL) og arbejdet med synlig læring (SL) Disse metoder er didaktiske og indeholder en evaluering som retter sig mod effekt af de tiltag der arbejdes med. Den studerende vil deltage i drøftelser om de valgte metoders fordele og begrænsninger, og vil være en aktiv del af planlægning af tiltag på bl.a. stue- og afdelingsmøder men også via vejledningstimer. Som nævnt ovenfor arbejdes der med forskellige modeller, redskaber og metoder hvor undersøgelse, evaluerings og dokumentation er en væsentlig del. Herudover skrives der dagbog dagligt hvor vi beskriver aktiviteterne med et hvor hvordan - og det meget vigtige hvorfor der tydelig gør de pædagogiske refleksioner der ligger bag valget af aktiviteter. Dagbogsskrivning vil være et oplagt område at gribe fat i for den studerende, i samarbejde med praktikvejleder. Såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima Anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde Sundhed som tema er et fokusområde der griber ind i mange af vores aktiviteter på kryds og tværs. Motoriske aktiviteter planlægges på ugentlig basis i alle grupper. Mad og måltidskultur er et emne der er drøftet flittigt med vores forældrebestyrelse som vi i fællesskab har udarbejdet en folder sammen med. Denne folder ligger til grund for vores og forældrenes valg inden for både kost og måltidskultur. Vi har ligeledes et samarbejde med vores sundhedsplejerske omkring hygiejne, emnet drøftes ofte og særlig håndvask har været og er et fokusområde. Den studerende vil i det daglige arbejde kunne støtte og sætte yderligere fokus på elementer inden for området. Anbefalet litteratur i 1. praktik Det forventes at den studerende har læst vores hjemmeside inden praktik start (eremitagen.ltk.dk) Herudover vil vi introducere vores interne materiale i institutionen, udvalgt materiale fra CUP og relevant læsning i forhold til de valgte emner og fokusområder. Dagtilbudsloven. Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?

4 Den studerende får tildelt en praktikvejleder der vil være hovedansvarlig for praktikvejledningen. Vejledningstimerne bliver skemalagt til en time hver 14. dag. Ved yderligere behov aftales nærmere. Herudover vil der naturligvis være daglig og løbende refleksion og sparring. Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Det forventes at den studerende selv er ansvarlig for inddragelse af porte folio og materiale fra seminariet. Den studerendes praktikvejleder står naturligvis til rådighed i det omfang der er behov i forhold til sparring og skriftlighed på vejledningstimerne. C. Uddannelsesplan for 2. og 3. praktikperiode Specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 2. praktikperiode Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5- årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområde: Relation og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål Den studerende har viden om Færdighedsmål Den studerende kan Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet?

5 Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? Det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation I vores arbejde med børn fra 0-6 år er der en lang række pædagogiske principper der gør sig gældende. Det som vi primært er optaget af, i vores arbejde med børnene, er kommunikation og relation. Måden vi er sammen med børnene på, afspejler institutionens kultur, værdier, og vores menneskesyn. Tilrettelæggelsen af differentierede pædagogiske aktiviteter sker på ugebasis. Vi arbejder med ugeplaner/aktivitetsskema som indeholder aktiviteter der er udvalgt særligt i forhold til børnegruppen og de enkelte børn, herunder også børn med særlige behov. I ugeplanen fremgår det at børnene ofte deles i mindre grupper for at sikre et mere relevant og nærværende tilbud til det enkelte barn. De studerende vil være en del af planlægningen af aktiviteter og ugeplaner, den studerende vil også få mulighed for at planlægge, udfører og evaluere forløb i samarbejde med praktikvejlederen. Samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling Skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet Som en essentiel del af den styrkede pædagogiske læreplan er børnenes sociale samspil og interaktion et fundamentalt fokus. Ligeledes arbejder vi med Fri for mobberi/bedre venner, i både børnehave- og vuggestueafdelingen, dette materiale understøtter vores daglige aktiviteter hvor der arbejdes med de sociale relationer og kompetencer. Den studerende vil kunne deltage i den understøttende og udviklende indsats i forhold til børnenes legefællesskaber, relationer og interaktioner. Dette kan ske med hjælp fra det gennemarbejdede materiale fra Maryfonden eller noget helt andet. Den studerende vil i samarbejde med praktikvejlederen drøfte hvordan der kan arbejdes med emnet. Dialog og professionel kommunikation Kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger Et andet vigtigt pædagogisk princip i børnehuset er, at vi er gode formidlere i forhold til børnenes forældre. Forældrene sætter stor pris på at vi er imødekommende og tager os tid til at fortælle dem om deres barns hverdag. Dialogen og samarbejdet imellem personalet og forældrene er alfa omega i forhold til god omsorg for barnet. Vores formidling af dagligdagen udover dialogerne, foregår via vores intranet BørneLynet. Medhjælpere, pædagoger og studerende i børnehuset er i høj grad repræsentanter for, og udviklere af, børnehusets pædagogiske fundament og værdier. Personalet er derfor også ansvarlige for en åben, positiv og imødekommende tilgang overfor både børn og forældre, men også overfor hinanden. Dialogen bidrager til fællestænkning, refleksion og sparring, og vil naturligt være et fokuspunkt for den studerende, også under praktikvejledning.

6 Leg, legeteori og legekulturer Kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis Omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Rammesætte børns leg Målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse Tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse At rammesætte børns leg kan se ud og forstås på mange måder. Til dels er det vigtigt at være bevidst om sin egen positionering i forhold til at være observerende, understøttende eller deltagende. Igangsættende eller bidragende. Rammesætning er også børnenes sammensætning og herigennem deres muligheder for at stimulere hinanden og udvikle relationer. Ligeledes er det fysiske rum også en vigtig ramme som kan have stor betydning for de muligheder børnene har for at udvikle leg. Den studerende vil skulle indgå i disse daglige analyser og refleksioner i samarbejde med det øvrige personale, for at sikre at børnene får de bedste betingelser for at udvikle relationer og leg. Disse overvejelser ligger bl.a. til grund for ugeplanen og de aktiviteter der vælges og planlægges. Disse forskellige udviklingsområder/temaer indgår i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og er naturligt en del af aktivitetspaletten som vi arbejder ud fra. Den studerende har mulighed for i samarbejde med praktikvejlederen at udvælge fokusområder, planlægge, udføre og evaluere forskellige pædagogiske forløb, herunder kropslige/motoriske og kreative tiltag. I Børnehuset Eremitagen forstår vi omsorgen, og herigennem sundheden, for barnet som en implicit del af alt hvad vi foretager os. Vi arbejder ud fra denne forståelse af omsorgsbegrebet: Omsorgen for barnet kan beskrives i fire punkter: Fysisk pleje (bleskift, mad, påklædning osv.) Emotionel kommunikation: At være lydhør og opmærksom på barnets signaler og følelsesmæssige behov. Pædagogisk omsorg: Invitation til at deltage i fælles aktiviteter, der efterhånden udvikler sig fra at være fælles/voksenstyret til at være selvstyrende aktiviteter. At lade barnet være i fred, når det har brug for det. Forskellige omsorgs-måder vil træde frem i forskellige situationer, alt efter hvad der kræves for at sikre det enkelte barns trivsel og udvikling. Den studerende vil kunne drøfte de forskellige elementer i omsorgsbegrebet og arbejde med alle dele i den praktiskpædagogiske hverdag.

7 Førstehjælp (Undervisning varetages af UCC) Udføre grundlæggende førstehjælp Vi bliver ca. hvert tredje år undervist i førstehjælp. Vi kan derfor ikke garantere at den studerende vil kunne deltage i et sådant forløb. Anbefalet litteratur i 2. praktik Det forventes at den studerende har læst vores hjemmeside inden praktik start (eremitagen.ltk.dk) Herudover vil vi introducere vores interne materiale i institutionen, udvalgt materiale fra CUP og relevant læsning i forhold til de valgte emner og fokusområder. Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Den studerende får tildelt en praktikvejleder der vil være hovedansvarlig for praktikvejledningen. Vejledningstimerne bliver skemalagt til en time hver 14. dag. Ved yderligere behov aftales nærmere. Herudover vil der naturligvis være daglig og løbende refleksion og sparring. Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Det forventes at den studerende selv er ansvarlig for inddragelse af porte folio og materiale fra seminariet. Den studerendes praktikvejleder står naturligvis til rådighed i det omfang der er behov i forhold til sparring og skriftlighed på vejledningstimerne. Specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 3. praktikperiode Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5- årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling Området retter sig mod systematisk og viden baseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål Den studerende har viden om Færdighedsmål Den studerende kan Hvordan arbejder praktikstedet med dette? Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet?

8 Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette? Samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud Leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling Identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet I Lyngby-Taarbæk Kommune er vi optagede af at undersøge, reflektere over og diskutere kvaliteten af læringsmiljøerne i dagtilbuddene. Kvalitetsguiden er udviklet på den baggrund og er et redskab til kvalitetsudvikling. Et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for at understøtte alle børns læring, udvikling, og trivsel. Jf. Lyngby-Taarbæk Kommunes Læringsgrundlag arbejdes der ud fra en forståelse af, at læring og trivsel er hinandens forudsætninger. Konkret skal kvalitetsguiden give et kvalificeret afsæt for undersøgelser af den pædagogiske praksis, som kan foregå på forskellige måder og med forskelligt fokus. Den studerende vil kunne arbejde med kvalitetsguiden som redskab i forhold til undersøgelser og udviklingstiltag. Udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø Ændringen af dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan trådte i kraft den 1. juli I de nye regler er følgende bl.a. centralt: Et fælles pædagogisk grundlag med en række centrale elementer, som skal udgøre den forståelse og tilgang, hvorpå der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud. Arbejdet med etablering af et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, herunder i rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg. Beskrivelser af de seks læreplanstemaer samt nye, brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring for hvert tema. Forandringsprocesser og innovation Inddragelse af børn og forældres perspektiv i Bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag Inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del Den studerende vil være en del af at skabe et læringsmiljø der tager afsæt i den styrkede læreplan, herunder leg, bevægelse, natur, kulturoplevelser, digitale medier og andre vigtige elementer. Den studerende må forholde sig til den nye dagtilbudslov og den styrkede pædagogiske læreplans formuleringer og have fokus på nye nøglebegreber som dannelse, og børneinitieret leg. Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i systemisk tænkning. De enkelte handlinger, begivenheder og problematikker ses som dele af en større helhed. Vi arbejder med at synliggøre mønstre og sammenhænge og med at styrke vigtige relationer. Dette sker bl.a. via Systematisk analyse af læringsmiljøer (SAL) og aktionslærings forløb (AL) og arbejdet med synlig læring (SL) Disse redskaber og modeller understøtter nye perspektiver og nye handlemuligheder som er afgørende for udviklingen af det pædagogiske miljø og vores faglighed. Børnehusets hverdag er således præget af forandringsprocesser, innovative og eksperimenterende tiltag. De ovenfor nævnte modeller understøtter dette arbejde. Den studerende vil være en aktiv del af arbejdet med vores metoder og modeller. Vi har i samarbejde med forældrebestyrelsen haft fokus på forældreinddragelse som tema i forbindelse med vores brugerundersøgelse (brugerundersøgelsen er tilgængelig på vores hjemmeside).

9 udviklings- og forandringsprocesser Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering Anbefalet litteratur i 3. praktik af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser Sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis Vi er opmærksomme på at inddrage forældrene i både pædagogiske overvejelser og aktiviteter, herunder forskellige arrangementer som de er med til at udforme og planlægge. Vi er meget optagede af det gode forældresamarbejde og har fem planlagte samtaler med alle forældre i den tid de er tilknyttet vores børnehus. Disse samtaler har primært fokus på børnenes trivsel og forældrenes og vores samarbejde, herunder drøftelser af forældrenes oplevelser og ideer i forhold til vores pædagogik og hverdag. (se artikel De fem samtaler på vores hjemmeside). Den studerende vil sammen med praktikvejlederen have mulighed for at reflektere over og diskutere vores principper og tanker om forældreinddragelse og forældresamarbejde. Hverdagen i Børnehuset bliver principielt observeret, analyseret og reflekteret af pædagogerne og relateret til de seks pædagogiske læreplans temaer. God pædagogik sørger for, at alt dette sker i et nærværende og engageret hverdagsliv og ikke i form af belærende aktiviteter. Det der er kendetegnet for vores pædagogik er blandt andet at børnene hvert eneste sekund er i en læreproces. Modsat de ældste børnehavebørn og skolebørn er vuggestuebørn ikke bevidste om deres egen læring. Pædagogerne er de professionelle, hvilket netop indebærer at de sammen med børnene skaber et læringsmiljø, der åbner muligheder for børnenes trivsel, læring og udvikling hvilket pædagogerne også observerer, dokumenterer og evaluerer. SAL som et eksempel på en analysemodel, fører os rundt om barnet (eller gruppen) ved at tilføre flere og nye iagttagelsesperspektiver. Vi arbejder os rundt om udfordringen, og får via nye vinkler et andet og mere nuanceret syn på barnet og den måde barnet agerer og reagerer på. Et vigtigt element i denne analyse er at forstå barnet i et kontekstperspektiv. Fokus flyttes fra barnet som årsag, til en forståelse af hvilke dynamikker der påvirker hinanden, samspillet imellem børnene og imellem barn/børn og de voksne. SAL metoden virker som et kvalificerende pædagogisk redskab. At kunne få øje på nye vinkler, og at kunne opdage at se situationer i et andet lys, virker givende for forståelsen af barnet og herigennem også for vores måde at kunne støtte det enkelte barns trivsel, udvikling og læringsprocesser. En anden stor gevinst ved denne metode er at selve SAL mødet fungerer som et refleksionsrum der gavner samarbejde og kommunikation medarbejderne imellem. At kunne dele forskellige antagelser og blive enige om en indsats kvalificerer vores forståelse og faglige samarbejde Det forventes at den studerende har læst vores hjemmeside inden praktik start (eremitagen.ltk.dk) Herudover vil vi introducere vores interne materiale i institutionen, udvalgt materiale fra CUP og relevant læsning i forhold til de valgte emner og fokusområder. Herunder Kvalitetsguiden og læringsgrundlaget. Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?

10 Den studerende får tildelt en praktikvejleder der vil være hovedansvarlig for praktikvejledningen. Vejledningstimerne bliver skemalagt til en time hver 14. dag. Ved yderligere behov aftales nærmere. Herudover vil der naturligvis være daglig og løbende refleksion og sparring. Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Det forventes at den studerende selv er ansvarlig for inddragelse af porte folio og materiale fra seminariet. Den studerendes praktikvejleder står naturligvis til rådighed i det omfang der er behov i forhold til sparring og skriftlighed på vejledningstimerne.