Center for Social Service

Transkript

1 1. Centerets formål Formål Centerets formål er at sikre børn, unge og voksnes særlige behov for støtte bedst muligt, under hensyntagen til den økonomiske ramme. Den lovmæssige ramme for centerets indsats er forankret i lov om Social Service. Primære opgaver Centeret består af en administration, et råd- og vejledningsteam, et tilsynsteam, en bevilgende myndighed og udførende enheder. Centerets opgave er, i tæt samarbejde med øvrige instanser, at sikre rådgivning og vejledning eller individuel tilrettelagt støtte til følgende målgrupper: Børn, unge og familier med behov for særlig støtte Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Voksne med særlige sociale problemer, herunder udsatte, misbrugere og sindslidende Den bevilgende myndighed er opdelt i to enheder; handicappede og socialt udsatte. De udførende enheder består af udekørende teams, rusmiddelbehandling, væresteds- og aktivitetstilbud samt bosteder med forskellige målgrupper. Politisk udvalg ydelser hører alle under Social- og Sundhedsudvalget. 2. Strategi og resultatmål Væsentligste strategiske mål for budgetperioden ( ): Økonomistyring implementering af projekt forbedret styringsgrundlag herunder videreudvikling af dette Programmet Parat til Fremtiden, særligt fokusområde er Udviklingsstrategien. Finansielle mål: Den vækst der er set i forbruget fra skal standses, og forbruget skal holdes på et niveau der ligger 4 mio. kr. under 2014 niveau. Effektivisering i 2015 på 2 % af serviceramme driftsbudgettet fastholdes Budgetafvigelser på max +/- 2 % Ikke-finansielle mål: Udviklingsstrategien og dermed fleksible tilbud for borgeren Implementering af ny takstmodel per på Egedal Kommune Bo- og Aktivitetscenter Kvaliteten af prognose- og disponeringsværktøjerne for økonomistyring skal være så præcis, at det styringsansvarlige niveau udviser budgetafvigelser på max +/- 2 Sygefravær < 4,5 % for centeret samlet

2 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Tabel 1 Driftsbudget for fordelt på løn, øvrige udgifter og Beløb i 1000 kr. 1) 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. 31. marts 2015 (i 2015-priser) Korrigeret Budget 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Centerets nettobevilling i alt Tabel 2 Driftsbudget for fordelt på rammer Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret Budget 2) Sekretariat Bestiller Udfører Centerets nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. 31. marts 2015 (i 2015-priser) Der er ingen forskel i budget mellem 2015 og 2016, og heller ikke i overslagsårene. Det skyldes at centeret har fået et nyt budgetgrundlag, som resultat af projekt Forbedret Styringsgrundlag i Det korrigerede budget er i marts 0,350 mio. kr. større i 2015 end i 2016, hvilket skyldes central udmøntning af barselspuljen til udfører. Budgettet er ens henover årene ud fra en forudsætning om, at tilgang og afgang er ens både i løbet af året og mellem årene.

3 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 2. Anbringelser og ophold for børn og unge 3. Forebyggende foranstaltninger for voksne 4. Midlertidige og længerevarende botilbud for voksne 5. Aldring og Det nære sundhedsvæsen Forudsætninger Der satses på forebyggende tiltag og en bredere vifte af tilbud for at undgå lange og udgiftstunge anbringelser uden for hjemmet. Der er givet kompetenceløft til personalet med den evidensbaseret metode De utrolige år. Råd- og vejledningsteamet er fortsat med til at sikre, at der sker en hurtig screening af indkomne sager, og at der ydes råd- og vejledningsforløb til borgeren. Sammenhængen mellem antallet af borgere, serviceniveauet og prisen på ydelserne er udgiftsdriveren for området. Små udsving på disse tre variabler kan have stor økonomisk effekt. Dette gælder for alle målgrupperne: Handicap, social og psykiatri samt en kombination af disse. Der satses på forebyggende tiltag, at komme sig recovery og at forbedre borgernes evne til at klare sig i eget liv og dermed undgå lange og udgiftstunge ophold i botilbud. På voksenområdet arbejdes der fortsat med at udbyde gruppetilbud, som giver borgeren aktiviteter og modvirker ensomhed. Dette er både en effektiv udnyttelse af personaleressourcerne og øget kvalitet for borgerne. Sammenhængen mellem antallet af borgere, serviceniveauet og prisen på ydelserne er udgiftsdriveren for området. Små udsving på disse tre variable kan have stor økonomisk effekt. Dette gælder for alle målgrupperne: Handicap, social og psykiatri samt kombination af disse. Den demografiske udvikling i samfundet betyder, at borgere inden for centerets målgrupper bliver ældre og lever længere. Det nære sundhedsvæsen påvirker også det specialiserede social område. Borgerne kommer hurtigere hjem fra hospitaler med de komplikationer, det giver for borgere, der i forvejen er belastet af social, psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller kombination af disse. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter 2016 i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Løn Øvrige udgifter Øvrig drift Periodiseringsprincipper for øvrig drift er lineær, fordi det afspejler pris og mængde fordelingen hen over året. Der er ikke sæsonudsving for myndighedens ydelser visiteret til borgerne. Det er ikke et udtryk for hvornår det faktiske forbrug falder, fordi leverandør opkrævninger ikke har sammenhæng med det visiterede forbrug (f.eks. kvartal, halvårs og helårsregninger). Løn Periodiseringsprincipperne for løn er normalfordeling af løn over året ud fra lønsystemet, samt forventning til vikardækning i ferierne hos udfører.

4 Figur 2 Forventet indtægtsniveau for 2016 i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Indtægter Indtægter Periodiseringsprincippet er lineær, fordi der ikke er sæsonudsving for indtægterne. Indtægterne vedrører salg af ydelser til andre kommuner, hvilket primært vedrører Botilbud. Endvidere er der indtægter fra; mellemkommunale refusion, statsrefusion, overførsler, og borgernes egenbetaling. Ændringer i belægningsgraden og ydelsesniveau kan give afvigelser i løbet af året.

5 3.4 Risici Centerets største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Imødekommende tiltag Ansvarlig 1. Tilgang af udgiftstunge borgersager 2. Indtægter ved salg af pladser på botilbud til andre kommuner 3. Ny takstmodel Det er et bevidst valg i kommunen, at der ikke skal tilsidesættes midler i fagcenterne til evt. kommende ekstraordinære aktiviteter. Centeret er sårbart overfor tilgang af nye sager, da enkeltsager på det specialiserede område er omkostningstunge. Eksempelvis børn i anbringelse og på døgninstitutioner samt voksne i botilbud. Beløbet er bergnet gud fra at 2 sager kan koste 3-5 mio. kr. Såfremt der er måneder med tomme pladser (belægningsprocenten) eller ændringer i taksten på pladserne serviceniveauet og dermed prisen vil dette give udsving på indtægsrammen. En lavere belægningsprocent vil føre til en højere takst året efter, men samtidig stiller Kommunernes kontaktråd (KKR) krav om fald i takst i KKR-aftalerne. Pris på Egedal Kommunes Bo- og Aktivitetscenter er i 2016 ca kr. per døgn. Beløbet er beregnet ud fra uforudsete mindre indtægter i første halvår Den nye takstmodel betyder, at alle borgere skal revisiteres i forhold til serviceniveauet i den nye takstmodel. Det kan betyde at nogle myndigheder ikke indplacerer deres borgere i de takstgrupper, som der er forventet. Det kan påvirke både indtægter hos myndigheden og ressourcetrækket hos udfører. 4 mio. kr. En detaljeret disponeringsstyring, skal give overblik over, hvorvidt udgifter af tilgang på et område, kan imødekommes af afgang på andre områder. Der skal indarbejdes forventninger i tilgang og afgang ud fra historisk viden og viden om kommende sager. Men ikke ekstraordinære stigninger. 1,6 mio. kr. Sekretariat: Udvikling af kontraktstyring på de dyreste pladser. udfører: Dialog med køberkommuner med henblik på at få fyldt pladserne op. Udfører: Minimere tomgangsudgifter. Attraktiv for køberkommuner. 3 mio. kr. Dialog med kommuner i Sekretariat, Udfører Sekretariat, Udfører Sekretariat, Udfører 4. KKR s krav til takster Kommunernes kontaktråd KKR har sat krav til at overhead (kommunens indirekte udgifter) skal falde fra 7 % -0,7 mio. kr. i Denne mindreindtægt kan ikke undgås, og vil blive indarbejdet i Sekretariat og Myndighed

6 5. Anbringelser, ophold, botilbud 6. Forebyggende foranstaltninger for børn, unge, familier og voksne i målgrupperne handicap, social og socialpsykiatri til 6 % i Ca kr. i mindre-indtægter i Mindre udsving i variablerne: Antallet af borgere, serviceniveauet og prisen, kan få store udsving på det samlede forbrug. En anbringelse i plejefamilie koster i gennemsnit kr./år. De dyreste anbringelser på døgninstitutioner koster 1,45 mio. kr. år. Beløbet er beregnet som netto stigning på 2 anbringelser. På det specialiserede socialområde inden for alle målgrupper, er der fokus på forebyggelse. Risikoen er at indsatsen i disse år, først har effekt på de dyre foranstaltninger på lang sigt. Dagbehandling gennemsnitspris er kr. Tilgang på én, svare til 5 % af budgettet. Beløbet er beregnet som netto stigning på 2 dagbehandlingsforløb. tekniske korrektioner i juni mio.kr. Justering af kvalitetsstandarter. 0,5 mio. kr. Der satses på forbyggende tiltag og en større vifte af tilbud for at undgå lange og omkostningstunge anbringelser. Justering af kvalitetsstandarter. Der arbejdes med kapacitetsstyring af udfører personalet blandt andet for at øge opmærksomhed på udsving i den samlede leverede ydelse mængde og serviceniveau. udfører udfører 4. Anlægsbudget Der er pt. intet anlægsbudget hos CSS i 2016 og overslagsår. Der afventer politisk beslutning vedrørende Det Fleksible Familiehus og Bo- og Opgangsfællesskab, som begge er indsatser i Udviklingsstrategien.