Uheldsstatistik 1. kvartal Tabeller og udvikling

Transkript

1 Uheldsstatistik 1. kvartal 214 Tabeller og udvikling

2 Uheldsstatistik - 1. kvartal 214 Tabeller og udvikling Dato: Marts 215 ISSN (NET): X ISBN (NET): Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet, 215

3 Indhold Opsummering 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel udvikling 6 Transportmidler 9 Ulykkessituationer 11 Alder 12 Spiritusulykker 15 Regioner 17 Politikredse 2 Vejtyper 22 Tabeller 23

4 Opsummering Tallene i 1. kvartal 214 er generelt positive, selvom de samlede antal ligger lidt over antallet for 1. kvartal 213 bortset fra lettere tilskadekomne, hvor antallet ligger lavere. I forhold til 1. kvartal de tidligere år ligger antallet lavere. Antallet af dræbte er det næst lavest sammenlignet med de foregående 1 år. Det er alene to højere end i 1. kvartal 213, der er det hidtil laveste. Udviklingen kvartal for kvartal viser et pænt fald i antallet for alle grupper i forhold til starten af 24. På det seneste er der dog en tendens til en udfladning i faldet. Bortset fra antallet af ulykker alene med materiel skade, som har været rimeligt konstant over årene, er de øvrige grupper stort set halveret i antal. Blandt kvartalets måneder skiller alene januar sig ud. Her er antallet af materielskadeulykker og lettere tilskadekomne markant lavere end forventet. I forbindelse med fordelingen af personskader på transportmiddel er der for alle transportmidler et generelt fald siden udgangen af 24. Det største fald ses for knallert 45 - stor knallert. Det kan hænge sammen med, at dette transportmiddel ikke længere er så almindeligt i trafikken. Siden udgangen af 21 har antallet af personskader for cyklister stort set stået stille og endda været lidt stigende gennem 212, men frem mod 214 er der igen et fald. I 1. kvartal 214 er eneulykker og mødeulykker med personskade lavere end i 1. kvartal for de foregående år, hvilket er en positiv udvikling. Til gengæld er der en stigning i ulykker med sving fra hver sin vej og også en lille stigning i ulykker med fodgængere. En anden positiv udvikling ses i faldet antallet af spiritusulykker for både person- og materielskadeulykker. For personskadeulykker er det i % af ulykkerne, hvor føreren/fodgængere er spirituspåvirket, eller skønnet påvirket. Gennemsnittet for de foregående fem år er ligeledes 15 %. Spiritus i materielskadeulykker er 13 % af det samlede antal, her er gennemsnittet for de foregående fem år 17 %. Antallet af personskader er faldet for alle vejtyper siden udgangen af 24. Udviklingen har været nogenlunde identisk bortset fra for motortrafikveje, der på grund af små tal, varierer en del over årene. 4

5 Forudsætninger og indhold Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafikulykker for 1. kvartal 214. Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for 1. kvartal 214 nu er endelige informationer fra politiet. Notatet findes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Notatet består af to afsnit. I afsnittet om generel udvikling er vist en række figurer og hovedtal, som illustrerer den øjeblikkelige udvikling indenfor en række udvalgte områder som f.eks. transportmidler, ulykkessituation, aldersfordeling for tilskadekomne og dræbte, ulykkessted mm. Desuden er der kommenteret på det faktuelle tal for 1. kvartal 214 i forhold til den beregnede forventning for kvartalet og i forhold til de faktiske tal for 1. kvartal forrige år. Forventningen er beregnet ud fra tal siden 24 og bygger på trenden, som er fundet ved at korrigere for sæsonvariation og ekstreme værdier. I afsnittet med tabeller er vist en række hovedoplysninger for 1. kvartal 214. Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister fra politiets ulykkesregister i POLSAS. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomne. Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 3 dage som følge af ulykken. Selvmord regnes ikke med som dræbte. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Som spiritusulykker regnes ulykker, hvor mindst én fører/ fodgænger har haft en promille større end,5 eller er skønnet påvirket. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er,25 g/l omsat til,5. Markante ændringer Når der i notatet tales om en markant ændring, afvigelse eller forskel, menes der med mindre andet er anført, at et antal i det beskrevne kvartal statistisk set afviger fra en prognose baseret på de foregående 1 års tal, samt evt. fra tallet for forrige års kvartal. Samtidig kræves det, at det aktuelle kvartalstal er mindst 1. (Normalt vil der være anvendt et statistisk signifikansniveau på 5 %). 5

6 Generel udvikling I det følgende er vist information som generelt beskriver udviklingen indenfor ulykker og personskader for 1. kvartal de seneste 11 år. Oversigtstabellen nedenfor viser de faktiske tal for ulykker og tilskadekomster for 1. kvartal for 214 sammenlignet med 1. kvartal i de foregående 1 år. Oversigtstabel. Antal ulykker og personskader i 1. kvartal for Antal ulykker Antal personskader Personskade Materielskade I alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt Antallet af personskadeulykker i 1. kvartal 214 er med 568 det næst laveste for 1. kvartal i perioden. Antallet er steget med 3 % i forhold til 1. kvartal 213. I forhold til 1. kvartal 24 er antallet er personskadeulykker faldet med 58 %, og det ses, at antallet har været generelt faldende i perioden. I 1. kvartal 214 ses det fjerde laveste antal materielskadeulykker for 1. kvartal siden 24. Her er antallet steget 4 % i forhold til 1. kvartal 213. Antallet er faldet med 21 % i forhold til 24. at procentændringerne kan virke voldsomme. I faktiske tal er antallet i 1. kvartal 214 kun 2 højere end i 1. kvartal 213. Antallet af alvorligt tilskadekomne er det næst laveste set for 1. kvartal siden 24. Her er en stigning på 1 % for alvorligt tilskadekomne i forhold til 213. I faktiske tal er det alene en stigning på 3 personer. Faldet i forhold til 24 er på 56 %. For lettere tilskadekomne er tallet det laveste. Her er der et fald på 2 % i forhold til 213, men i faktiske tal er der alene tale om 7 personer. Der er et fald på 67 % i forhold til 24. Antallet af dræbte er med 37 i 1. kvartal 214 det næst laveste for 1. kvartal siden 24. Antallet er 6 % højere end i 213 og 55 % lavere end i 24. De små tal gør, I forhold til de forventede tal for 1. kvartal 214 er der ingen markante afvigelser. 6

7 Følgende figurer viser den generelle udvikling siden 24. På figurerne er de enkelte kvartaler markeret med blå søjler, og det aktuelle kvartal er markeret med lys blå søjle. Kurven Udvikling beskriver tendensen, hvor der er korrigeret for ekstreme værdier og sæsonvariation. Figur 1 Udvikling i ulykker og personskader fra 1. kvartal 24 til 1. kvartal Ulykker med personskade Antal Udvikling 3 Ulykker alene med materielskade Antal dræbte 12 Alvorlige personskader Lettere personskader 25 Alle personskader

8 Der er, i alle figurer, et generelt fald gennem årene, dog knap så stort for materielskadeulykker som for de øvrige. Dette kan skyldes, at registreringerne af materielskadeulykker er mere usikre end personskadeulykker, og derfor spiller registreringsgraden ind i højere grad end ved personskadeulykker og personskader. I alle de viste udviklingskurver er der et dyk omkring starten af 26. Dykket kan nok i nogen grad tilskrives indførelsen af klippekort 1. september 25. Fra omkring 4. kvartal 27 falder samtlige kurver på nær for dræbte. I de fleste kurver kan anes et lille dyk i 1. kvartal 21, hvilket formentlig skyldes de usædvanlig hårde vintermåneder. For dræbte er der en stigning i 27 og 28 og i anden halvdel af 213. Vi har ingen umiddelbar forklaring på stigningen i 27 og 28. Stigningen i andet halvår 213 er måske i højere grad et udtryk for, at antallet var lavere end normalt i den umiddelbare periode før. Ulykker alene med materielskade viser et mindre fald over perioden med nogle variationer op og ned over årene. Det fremgår af figur 1, at faldet siden 24 er klart mindre for materielskadeulykker end for personskadeulykker og personskader. Månedsfordeling Opdeles ulykker og personskader i 1. kvartal 214 på måneder, er der følgende markante afvigelser i forhold til de forventede tal: Materielskadeulykker Januar: Der er 572 materielskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 629. Antallet er alene lavere end de 614 i januar 213. Lettere tilskadekomne Januar: Der er 82 lettere tilskadekomne, hvilket er markant lavere end de forventede 111. Antallet er også markant lavere end januar 213, hvor der var 113 lettere tilskadekomne. 8

9 Transportmidler Figur 2 1. kvartal 214 sammenlignet med udviklingen i personskader for udvalgte transportmidler de seneste 1 år. Vist som indeks for summen af de seneste fire kvartaler, hvor 4. kvartal 24 er sat til 1 Indeks Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt kvt kvt kvt 213 I figuren er varebiler, lastbil/bus og øvrige udeladt, da antallet af personskader i disse grupper er relativt lille. Indeks for disse grupper vil derfor variere betydeligt, og dermed ikke vil give noget klart billede. Det fremgår af figuren, at antallet af personskader for de seks viste transportmidler har haft noget forskellig udvikling årene. For alle grupper gælder, at antallet af personskader ligger på halvdelen eller derunder i forhold til udgangen af 24. Motorcykel, cykel og fodgænger ligger på samme niveau med udgangen af 1. kvartal 214. Her er der for motorcykel og fodgænger tale om et fald gennem de seneste kvartaler. For cykler er der en stigning fra udgangen af 211 frem til starten af 213, herefter er der også her et fald. Personbil og knallert 3 lille knallert ligger også på samme niveau, men lavere end de foregående. Her har personbil været stødt faldende gennem perioden, hvorimod knallert 3 havde en stigning gennem 27 og 28. Lavest ligger knallert 45 stor knallert. En medvirkende forklaring til dette kan være, at knallert 45 forekommer stadigt sjældnere i trafikken. I 1. kvartal 214 er tallene for dræbte fordelt på transportmiddel så små, bortset fra i personbil, at der ikke kan siges noget i forhold til forventningen. I 1. kvartal 214 er følgende markante afvigelser fra de forventede tal med hensyn til transportmidler: 9

10 Personskader i alt Der er 12 personskader i alt i varebil, hvilket er markant lavere end forventningen på 25. Det er også markant lavere end i 1. kvartal 213, hvor der var 34 personskader. Der er 23 personskader i alt blandt motorcyklister. Det er markant højere end de forventede 9. Det er også markant højere end de 5 i 1. kvartal 213. Alvorligt tilskadekomne Der er 15 alvorligt tilskadekomne på motorcykel. Det er markant højere end de forventede 8. Det er også markant højere end de 3 i 1. kvartal 213. Lettere tilskade Der er 2 lettere tilskadekomne i bus/lastbil. Det er markant lavere end de forventede 12. Det er alene lavere end de 7 i 1. kvartal 213. Der 62 lettere tilskadekomne på cykel. Det er markant højere end de forventede 4. Det er også markant højere end de 33 i 1. kvartal 213. Der er 24 lettere tilskadekomne fodgængere. Det er markant lavere end de forventede 37. Det er alene lavere end de 27 i 1. kvartal 213. En medvirkende forklaring på det højere antal personskader for motorcykler og cykler i 1. kvartal 214 kan være, at der ikke var rigtig vinter, så andelen af motorcyklister og cyklister på vejene har været højere end normalt. 1

11 Ulykkessituationer Følgende figur viser, hvordan udviklingen i personskadeulykker har været indenfor de 1 hovedsituationer for 1. kvartal 214 sammenlignet med 1. kvartal i de fem foregående år. Som det ses af figur 3, er der alle år flest personskadeulykker ved hovedsituation, eneulykker. Der er færrest personskadeulykker ved hovedsituation 7, parkeringsulykker, og hovedsituation 9, ulykker med genstande, dyr og lign. på vejen. Dette er ikke specielt for 1. kvartal, men et mønster som ses hele året. Ser man på fordelingen for 1. kvartal de foregående 5 år, er fordelingen stort set lig fordelingen i 1. kvartal 214. I forhold til de forrige år er der i 1. kvartal 214 færre eneulykker, lidt færre mødeulykker, lidt færre ulykker med svingning fra hver sin vej og færre fodgængerulykker. Der er ingen markante ændring for 1. kvartal 214 i forhold til den beregnede forventning for ulykkessituationerne samlet. Figur 3 Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i 1. kvartal 214 sammenlignet med 1. kvartal for de foregående fem år Antal ulykker med personskade Hovedsituation De 1 numre henviser til følgende hovedsituationer, der her er illustreret med eksempler på ulykkessituationer indenfor hovedsituationerne:. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 11

12 For de enkelte partskombinationer er der et par enkelte markante ændring for 1. kvartal 214 i forhold til den beregnede forventning for partskombinationerne: Personbil-personbil ligeud samme retning: Der er sket 19 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 31. Det er ikke mindre end antallet i 213. Personbil-cykel samme retning med svingning: Der er sket 18 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 6. Det er også højere end tallet for 1. kvartal 213 men ikke markant højere. Personbil-cykel krydsulykker uden svingning: Der er sket 3 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 2. Det er også markant højere end tallet for 1. kvartal 213. Personbil-cykel krydsulykker med svingning fra hver sin vej: Der er sket 36 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 14. Det er også markant højere end 1. kvartal 213 Alder Der er i 1. kvartal 214 følgende markante afvigelser i personskadernes fordeling på aldersgruppe og trans- portmiddel i forhold til de forventede tal: 2-24 år: Der er 7 personskader med cykel. Det er markant lavere end de forventede 22. Det er lavere end de 13 i år: Der er 9 personskader med cykel. Det er markant højere end de forventede 64. Det er også markant højere end de 6 i

13 Aldersfordelingen af personskaderne er vist i figur 4. Det ses tydeligt, at der er en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 21 år. Det kan formentlig forklares med, at unge fra alderen 16 år og opefter er nye trafikanter som bilister eller knallertførere, og de er derfor mindre rutinerede. Som ny trafikant i disse transportmidler har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken i disse. Også de 32-årige og 51-årige tegner sig denne gang for den del personskader. Aldersgruppen år dækker 21 % af personskaderne i 1. kvartal 214. Der er relativt få personskader blandt børn i alderen -13 år. 5 % af alle personskader i 1. kvartal 214 er blandt børn -15 år, mens 17 % er blandt ældre over 64 år. 3 % af de dræbte i 1. kvartal 214 er 65 år eller ældre, mens 14 % af de lettere personskader findes i denne aldersgruppe. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter. Det er værd at bemærke, at der ikke er nogen dræbte i aldersgruppen -16 år. Disse tendenser ses i øvrigt i øvrige kvartaler i alle år, så på den måde skiller 1. kvartal 214 sig ikke markant ud. Det skal i øvrigt bemærkes, at aldersfordelingen også afspejler befolkningsfordelingen. En af grundene til, at der forekommer færre personskader generelt blandt ældre trafikanter, at denne aldersgruppe udgør en relativt mindre andel af befolkningen. Figur 4 Antal personskader fordelt på alvorlighed og alder i 1. kvartal 214 Antal 3 Lettere tilskadekommen Alvorligt tilskadekommen Dræbt >= 9 Alder 13

14 I 1. kvartal 214 er det 3,5 gange så mange mænd som kvinder, der bliver dræbt i trafikken. Figur 4b Fordelingen af personskader på køn for 1. kvartal Personskader på køn 4 3 Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbt mænd kvinder 14

15 Spiritusulykker På figur 5 ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 1. kvartal 214 sammenlignet med 1. kvartal de foregående fem år. På grund af de store forskelle i de faktiske antal er det valgt i stedet at vise oplysningerne som indeks, så udviklingen indenfor de enkelte grupper bedre kan illustreres. Antallet af personskadeulykker med sprit ligger lavere i 1. kvartal 214 i forhold til de foregående år. For materielskadeulykker har det ligget rimeligt konstant de sidste tre år. Figur 5 Indeks for trafikulykker med og uden spiritus i 1. kvartal 214 sammenlignet med 1. kvartal i de fem foregående år. Antallet af ulykker i 29 er sat til 1, men markeret med faktiske tal over søjlerne Indeks Med spiritus Uden spiritus Med spiritus Uden spiritus Personskadeulykker Materielskadeulykker 15

16 Der er enkelte markante afvigelser fra forventningen for antallet af personskader og ulykker med spirituspåvirkning: Materielskadeulykker: Der er 228 materielskadeulykker i forbindelse med spirituspåvirket fører/fodgænger i alt, hvilket er markant lavere end forventningen på 271. Det er også markant lavere end i 1. kvartal 213, hvor der var 269 materielskadeulykker med en spirituspåvirket fører/fodgænger. Der er 187 materielskadeulykker i forbindelse med spirituspåvirket fører af personbil. Det er markant lavere end de forventede 239. Det er også markant lavere end de ligeledes 239 i 1. kvartal 213. Der er 13 materielskadeulykker i forbindelse med spirituspåvirket fører af varebil. Det er markant højere end de forventede 6. Det er også markant højere end de ligeledes 6 i 1. kvartal 213. Alvorligt tilskadekomne: Der er 45 alvorligt tilskadekomne i forbindelse med spirituspåvirket fører/fodgænger i alt. Det er markant lavere end de forventede 62. Det er alene lavere end de 58 i 1. kvartal 213. Lettere tilskadekomne: Der er 35 lettere tilskadekomne i forbindelse med en spirituspåvirket fører af personbil. Det er markant højere end de forventede 19. Det er også højere end de 26 i 1. kvartal 213, men ikke markant højere. I 1. kvartal 214 var 15 % af personskadeulykkerne og 13 % af materielskadeulykkerne registreret som ulykker med spirituspåvirkede førere/fodgængere. Andelen for personskadeulykker, hvor der er spirituspåvirkede førere, ligger i gennemsnit på 15 % set over de foregående fem år. Tilsvarende for materielskadeulykkerne er procenten 16 %. Det er altså øjensynligt gået lidt bedre for materielskadeulykkerne end for personskadeulykkerne i

17 Regioner I figurerne vises udviklingen i 1. kvartal 214 sammenlignet med de seneste 1 år inden for de fem sygehusregioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskadeulykker er der et generelt fald i perioden for alle regionerne. Personskadeulykkerne fordeler sig groft sagt på to niveauer. Det største antal er i Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest på Sjælland og i Nordjylland, som også ligger på omtrent samme niveau. Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med mindre udtalt fald. For Hovedstaden og Midtjylland er der endda tale om en lille stigning i 214. Her ses der generelt flest i Hovedstaden og færrest i Nordjylland. Antallet af personskadeulykker og personskader i 1. kvartal er generelt halveret fra 24 til 214 i samtlige regioner. Faldet for personskadeulykker er størst i Nordjylland, hvor antallet er faldet 57 % siden 1. kvartal 24, og lavest for Syddanmark, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 47 %. For personskader er faldet størst for Sjælland, hvor faldet er 62 % færre personskader i 1. kvartal 214 end i 1. kvartal 24. Faldet i personskader er med 5 % lavest i Syddanmark. I forhold til 1. kvartal 213, ses der en stigning i 1. kvartal 214 på 27 % i personskaderne for Hovedstaden, og antallet af personskadeulykker er steget med 21 %. I Nordjylland er der et fald i personskaderne på 3 % og et fald i personskadeulykkerne på 23 %. For dræbte er der en stigning fra 1. kvartal 213 til 1. kvartal 214 for Nordjylland og Midtjylland. 17

18 Figur 6 Antal personskader i 1. kvartal fordelt på regioner Personskadeulykker 4 3 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Materielskadeulykker Personskader

19 Der er følgende markante ændringer for fordelingen på regioner i 1. kvartal 214 i forhold til forventningen: Personskadeulykker: Nordjylland: Der er 7 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 91. Det er også markant lavere end de 91 i 213. Sjælland: Der er 71 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 56. Det er højere end i 1. kvartal 213, hvor der var 61 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Syddanmark: Der er 488 materielskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 537. Det er lavere end de 532 i 213. Dræbte: Midtjylland: Der er 11 dræbte, hvilket er markant højere end de forventede 4. Det er markant højere end de 7 i 213. Sjælland: Der er 6 dræbte, hvilket er markant lavere end de forventede 17. Det er alene lavere end de 8 i

20 Politikredse På grund af store forskelle i antallet af personskader i de enkelte politikredse, er der i det følgende vist en indekseret udvikling i antallet af personskader i 1. kvartal for 24 til 1. kvartal 214 i politikredsene opdelt efter områderne Jylland, Øerne og Hovedstaden. År 24 er valgt som basisår, hvilket betyder at antallet af personskader i 1. kvartal 24 er sat til 1 for de enkelte politikredse, og personskaderne for 1. kvartal de øvrige år er udregnet som ændringer ud fra dette basisår. Personskadernes fordeling på politikredse varierer en del, hvilket også kan ses i figur 7. Figur 7 Personskader i 1. kvartal fordelt på politikredse. Tallene er indekseret, hvor personskader i 1. kvartal 24 er sat til 1 Indeks Personskader - Jylland Nordjyllands Politi Midt- og Vestjyllands Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Østjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Jylland Indeks Personskader - Øerne Fyns Politi Midt- og Vestsjællands Politi Sydsjæl. og Lolland-Fl. Politi Bornholms Politi Øerne Indeks Personskader - Hovedstadsområdet Nordsjællands Politi Københavns Politi Københavns Vestegns Politi Hovedstadsområdet 2

21 Der er følgende markante afvigelser i 1. kvartal 214 i forhold til de forventede tal for de enkelte politikredse: Personskadeulykker Nordjylland: Der er 59 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 82. Det er også markant lavere end de 79 personskadeulykker i 213. Midt- og Vestjylland: Der er 93 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 63. Det er alene højere end i 1. kvartal 213, hvor der var 74 personskadeulykker. Sydsjælland og Lolland/Falster: Der er 43 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 28. Det er også markant højere end de ligeledes 28 i 213. Materielskadeulykker Sydøstjylland: Der er 156 materielskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 186. Det er også lavere end de 18 materielskadeulykker i 213. Tilskadekomne Midt- og Vestjylland: Der er 99 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 75. Det er markant lavere end i 1. kvartal 213, hvor der var 116 tilskadekomne. Sydsjælland og Lolland/Falster: Der er 46 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 3. Det er også markant højere end i 1. kvartal 213, hvor der var 31 tilskadekomne. Dræbte: Midt- og Vestsjælland: Der er 4 dræbte, hvilket er markant lavere end de forventede 12. Det er alene lavere end de 7 dræbte i

22 Vejtyper Figur 8 viser udviklingen i personskader opdelt efter vejtype. Der er tale om indeks for summen af løbende fire kvartaler. I signaturforklaringen er vist antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler ved udgangen af 1. kvartal 214. De to vejtyper med flest personskader er kommuneveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej) og øvrige statsveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej). De to vejtyper viser en næsten identisk udvikling indtil slutningen af 27. Gennem 28 ses en lille afvigelse med relativt flere personskader på kommuneveje. Herefter følger udviklingerne igen hinanden indtil midten af 21, hvor der igen ses relativt flere personskader på kommuneveje. På det seneste er statsvejene steget lidt. Udviklingen på motortrafikveje varierer mere gennem årene grundet lavere faktiske tal, og det samme gælder motorveje. Til trods for tilkomsten af nye motorvejsstrækninger over perioden, følger udviklingen på motorvej i det store og hele udviklingen for øvrige statsveje og øvrige kommuneveje. Kommuneveje har ved udgangen af 1. kvartal 214 et indeks på 46 svarende til et fald på 54 % siden 4. kvartal 24, mens øvrige statsveje har et indeks på 41 i 1. kvartal 214 svarende til et fald på 59 %. Indeks i 1. kvartal 214 er for motorveje på 46 og for motortrafikveje på 34. Det svarer til et fald på hhv. 54 % og 66 % siden 4. kvartal 24. Antallet af personskader er således mere end halveret for alle vejtyper. Figur 8 Indeks for sum af personskader for løbende 4 kvartaler opdelt på vejtype. Antal af personskader i 4. kvartal 24 er sat til 1 Indeks 12 Motorvej Indeks af personskader løbende 4 kvartaler. Seneste periode: Motorvej: 174 personskader Motortrafikvej: 35 personskader Øvrig statsvej: 421 personskader Øvrig kommunevej: personskader 8 Øvrig kommunevej Motortrafikvej 4 Øvrig statsvej 4. Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt kvt kvt kvt 213 For vejtype er der lavet en opgørelse, der omfatter 1. kvartal 214. Opgørelsen er sammenlignet med de forventede tal for 1. kvartal 214 baseret på den seneste 1 års udvikling. Der ses følgende markante ændringer fra de forventede tal: Personskadeulykker Motortrafikvej: Der er 6 personskader i alt, hvilket er markant lavere end de forventede 15. Det er højere end i 1. kvartal 213, hvor der var 4 personskader i alt. Øvrige statsveje: Der er 46 lettere tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 24. Det er alene højere end i 1. kvartal 213, hvor der var 36 lettere tilskadekomne. 22

23 Tabeller Tabel 1. Antal ulykker og personskader i 1. kvartal 214 sammenlignet med 1. kvartal 213 Antal ulykker Cykel Andet* Fodgænger Personskade Materielskade I alt Dræbte Antal personskader Alvorligt tilskade Lettere tilskade 1. kvartal 213 i alt Heraf: Januar Februar Marts I alt 1. kvartal 214 i alt Heraf: Januar Februar Marts Ændring 1. kvt kvt 214 3,3 % 3,7 % 3,6 % 5,7 %,9 % -2,4 % -,3 % Tabel 2. Antal personskader fordelt på transportmiddel i 1. kvartal 214 sammenlignet med 1. kvartal 213 *Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og heste. Varebil Personbil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 1. kvartal 213 Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt 1. kvartal 214 Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Ændring 1. kvt kvt ,4 % -64,7 % 9,1 % 36, %, % -15,7 % 32,7 % -75, % 8,7 % -,3 % 23

24 Tabel 3. Antal personskadeulykker fordelt på transportmiddel og hovedsituation i 1. kvartal 214 Nr. 1 og nr. 2 refererer til nummereringen af de to første elementer i ulykkessituationen. Hovedsituation i alt Ulykker i alt Ulykker med et transportmiddel Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Ulykker med to eller flere transportmidler nr. 1 - nr Personbil - personbil Personbil - varebil Personbil - lastbil/bus Personbil - motorcykel Personbil - knallert Personbil - knallert Personbil - cykel Personbil - fodgænger Personbil - andet Varebil - personbil Varebil - varebil Varebil - lastbil/bus Varebil - motorcykel Varebil - knallert Varebil - knallert Varebil - cykel Varebil - fodgænger Varebil - andet Lastbil/bus - personbil Lastbil/bus - varebil Lastbil/bus - lastbil/bus Lastbil/bus - motorcykel Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - cykel Lastbil/bus - fodgænger Lastbil/bus - andet Motorcykel - personbil Motorcykel - varebil Motorcykel - lastbil/bus Motorcykel - motorcykel Motorcykel - knallert Motorcykel - knallert Motorcykel - cykel Motorcykel - fodgænger Motorcykel - andet

25 Tabel 3. fortsat Hovedsituation i alt Knallert 45 - personbil Knallert 45 - varebil Knallert 45 - lastbil/bus Knallert 45 - motorcykel Knallert 45 - knallert Knallert 45 - knallert Knallert 45 - cykel Knallert 45 - fodgænger Knallert 45 - andet Knallert 3 - personbil Knallert 3 - varebil Knallert 3 - lastbil/bus Knallert 3 - motorcykel Knallert 3 - knallert Knallert 3 - knallert Knallert 3 - cykel Knallert 3 - fodgænger Knallert 3 - andet Cykel - personbil Cykel - varebil Cykel - lastbil/bus Cykel - motorcykel Cykel - knallert Cykel - knallert Cykel - cykel Cykel - fodgænger Cykel - andet Andet - personbil Andet - varebil Andet - lastbil/bus Andet - motorcykel Andet - knallert Andet - knallert Andet - cykel Andet - fodgænger Andet - andet Hovedsituationsnumre anvendt i tabellen: Eneuheld 5 Krydsuheld uden svingning 1 Uheld mellem ligeudkørende samme kurs 6 Krydsuheld med svingning fra hver sin vej 2 Uheld mellem ligeudkørende modsat kurs 7 Uheld med parkeret køretøj 3 Uheld med svingning samme kurs 8 Uheld med fodgængere 4 Uheld med svingning modsat kurs 9 Uheld med genstande, dyr og lignende 25

26 Tabel 4. Antal dræbte og tilskadekomne fordelt efter anvendt elementart og alder i 1. kvartal 214 Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke foreligger aldersoplysninger for alle personer. Heraf i aldersgruppe I alt - 2 år 3-6 år 7-14 år år år 2-24 år år Personskader i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger år Dræbte i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Alvorligt tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Lettere tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger

27 Tabel 4b. Antal dræbte og tilskadekomne fordelt efter anvendt elementart, køn og alder i 1. kvartal 214 Heraf i aldersgruppe Mænd I alt - 2 år 3-6 år 7-14 år år år 2-24 år år Personskader i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger år Dræbte i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Alvorligt tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Lettere tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger

28 Tabel 4b. fortsat Heraf i aldersgruppe Kvinder I alt - 2 år 3-6 år 7-14 år år år 2-24 år år Personskader i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger år Dræbte i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Alvorligt tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Lettere tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger

29 Tabel 5. Antal spiritusulykker og personskader i disse i 1. kvartal 214 Heraf med spirituspåvirket fører af Varebil Lastbil/ bus Spiritusulykker i alt I alt Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte Personskader blandt passagerer hos spiri tuspåvirkede førere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade 4 4 Personskader blandt øvrige Dræbte 3 3 Alvorligt tilskade Lettere tilskade *Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme ulykke, er summen fordelt på transportmidler ikke lig kolonnen med i alt. For personskader er skaderne anbragt under elementarten for højeste promille, og er dermed kun talt med en gang. 29

30 Tabel 6. Antal ulykker og personskader fordelt på regioner i 1. kvartal 214 Antal ulykker Personskader Regioner Personskade Materielskade Dræbte Tilskade 181 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Øvrige Regioner Dræbte Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte 181 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Til skade Tabel 7. Antal ulykker og personskader fordelt på politikredse i 1. kvartal 214 Antal ulykker Personskader Politikreds Personskade Materielskade Dræbte Tilskade 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sydsjæl. og Lolland-Fl Midt- og Vestsjælland Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet

31 Tabel 7. fortsat Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Øvrige Politikreds Dræbte Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Materielskade Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland 6 Fyn Sydsjælland og Lolland-Falster 8 Midt- og Vestsjæl Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet Til skade Tabel 8. Antal ulykker og personskader fordelt på vejtyper 1. kvartal 214 sammenlignet med 1. kvartal 213 Antal ulykker Personskade I alt Dræbte Antal personskader Alvorligt tilskade Lettere tilskade 1. kvartal 213 i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje I alt 1. kvartal 214 i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje Ændring alle veje 3,3 % 3,7 % 3,6 % 5,7 %,9 % -2,1 % -,1 % Motorvej -7,4 % 1,1 % -,8 % - 3,8 % -45,5 % -2,9 % Motortrafikvej - 3,8 % 37,5 % Ramper Mv - Mtv - -8, % -7,1 % Øvrige statsveje 1,8 % 3,4 % 2,9 % - -34,8 % 27,8 % -8, % Øvrige kommuneveje 3,7 % 3,8 % 3,8 % -1, % 3,8 % -2,6 %,4 % *Gruppen dækker over til- og frakørselsramper. Rastepladser og lignende sideanlæg ved motorveje indgår under øvrige veje. Hvis både forrige år og aktuelle år er mindre end 1 er procenten ikke beregnet, da det kan give antydning af store stigninger eller fald, som ikke er reelle. 31

32 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk