Fælles model for beslutning og implementering
|
|
- Kurt Simonsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Sundhedsstrategisk ledelse - 6. laboratorium Fælles model for beslutning og implementering Oktober 2014
2 2 Indhold Indledning... 3 Målmatricen for 6. laboratorie... 4 Køreplan for laboratorier under sundhedsstrategisk ledelse... 5 Udvælgelse af ideer og deltagere til kommende laboratorier... 5 Kommunikationsstrategi... 6 Evaluering... 7 Beslutningsgange i klyngen Sundhedsstrategisk Ledelse... 8 Forslag til test af køreplan... 9 Implementering i stor skala Bilag Bilag 1 - lederbrev Bilag 2 brev til laboratoriedeltager Bilag 3 brev til almen praksis Bilag 4 - køreplanen... 18
3 3 Indledning Med laboratoriemodellen under Sundhedsstrategisk Ledelse er der skabt et unikt rum for samarbejdsrelationer og nye kreative tiltag, som skal skabe tættere samspil mellem sektorerne i det nære sundhedsvæsen med konkrete forbedringer for borgerne/patienterne. Således har laboratoriemodellen været en succes. Imidlertid har styregruppen ønsket at sætte fokus på at blive (endnu) bedre til at tage beslutning om implementering i stor skala af projekter/tiltag fra kommende laboratorier. Dette skyldes, at der har været udfordringer i forbindelse med de enkelte laboratorier ift. hurtigt at kunne træffe beslutning om implementering i stor skala. Det har været op til laboratoriedeltagerne at skabe den efterfølgende proces, alt efter hvad der skulle besluttes, og hvilken påvirkning det måtte have på de forskellige sektorer. Der har været tegn på, at forskellige beslutningsgange i de forskellige sektorer har gjort, at man ikke har gået i takt. Derfor blev dette 6. laboratorium nedsat for at sætte fokus på at skabe en fælles metodik på tværs af de tre sektorer, som enkelt og hurtigt kan skabe fundament for implementering til stor skala. I dette papir præsenteres laboratoriegruppens arbejde. Implementering starter ved den gode ide. Det vil sige, at grundlaget for god implementering banes, når man træffer en ide og mens man arbejder med at udfolde ideen. Derfor har laboratoriegruppen udarbejdet en køreplan, som favner hele processen fra beslutning om igangsættelse af et laboratorium, herunder udvælgelse af ideer og deltagere, udarbejdelse af information og orientering af relevante aktører undervejs i processen, afprøvning i form af pilotprojekt og evaluering heraf samt beslutning om at gå i stor skala eller ej. I forbindelse med laboratoriegruppens arbejde har det været diskuteret, om der skulle udarbejdes en formel struktur for implementering i fuld stor skala. En sådan struktur kunne f.eks. have fokus på de faktorer, som er vigtige for, at et givet tiltag implementeres i yderste led i de forskellige sektorer. I dette notat er der afslutningsvis et diskussionsoplæg hertil, men selve arbejdet med en sådan struktur er foreløbigt udsat. Laboratoriegruppen i laboratorium 6 har udarbejdet køreplanen for kommende laboratorier på baggrund af research af: beslutningsgange i de forskellige organisationer i sektorerne udfordringer og knaster i forbindelse med implementering af tidligere laboratorier og andre tværsektorielle projekter. Der er her afholdt en fokusgruppe med chefrepræsentanter fra tre af de fire kommuner og Regionshospitalet Randers i Randersklyngen. På kommende side præsenteres kommissoriet (målmatricen) for det 6. laboratoriums arbejde.
4 4 Målmatricen for 6. laboratorie 1. Baggrund og formål Vi sætter dette laboratorium i gang, fordi vi gerne vil blive endnu bedre til at komme fra laboratorium og pilotprojekter til implementering af nye tiltag i stor skala på tværs af fire kommuner, hospital og praksissektoren. Med laboratoriemodellen er vi blevet gode til at udvikle nye, fælles initiativer. Men hvordan sikrer vi en hurtig, smidig og gennemsigtig overgang fra at arbejde med prototyper i laboratoriet til seriefremstilling og anvendelse af det nye i Randersklyngen? Laboratoriet skal skabe grundlaget for, at kommende laboratorier hurtigere kan skabe markant forbedrede resultater til fordel for borgere og patienter. 4. Succeskriterier/ønskede effekter Målet er at få alle produktions- og beslutningsled med og skabe gennemsigtighed i processen. Produktet af laboratoriet skal bidrage til Fælles sprog omkring afprøvning og implementering. Større kendskab imellem de tre sektorer At der løbende følges op på nye tiltag på en enkelt måde. At aktørerne kan handle hurtigt på baggrund af laboratorieresultater og pilotprojekter i forhold til at beslutte om at gå i stor skala eller lukke projektet ned? Undgå at gode og rigtige tiltag dør, fordi der ikke er tænkt finansiering ind til implementering Krav til produkt Skal være enkelt og nemt at bruge i praksis 2. Mulige leverancer En fælles metodik eller køreplan for beslutningsgangen, der beskriver processen fra laboratorium, prøvehandling(er) i lille skala og implementering i stor skala. Køreplanen skal blandt andet forholde sig til: Tidsplan Involvering af relevante parter Beslutningsgange i de tre sektorer De politiske udvalg udkast til skabelon til sagsfremstillinger. Krav til viden/dokumentation for at gå fra lille til stor skala definition af indikatorer for at gå fra pilot til stor skala Kommunikationsstrategi Der skal derfor laves research i forhold skabelse af en fælles metodik til beslutning på tværs af kommunerne, hospitalet samt praksissektoren. Ydermere skal der laves research omkring opsamling på erfaringer fra tidligere laboratorier samt implementeringen af disse. Med afsæt i den eksisterende metode kan der laves udkast et trin 9 til laboratoriemodellen, således at implementeringen bliver en formel og struktureret del af kommende laboratorier. 3. Proceskrav Inddrag læring fra de øvrige laboratorier og implementering af andre initiativer. På baggrund af konkrete erfaringer fra laboratoriet om hoftenær- fraktur skal der laves en plan for afprøvning af dette laboratories leverancer. Den kommende Sundhedsaftale for Region Midtjylland skal ind tænkes i dette laboratorium. Totaløkonomisk balance (udgiftsneutralt) ift. køreplanen.
5 5 Køreplan for laboratorier under sundhedsstrategisk ledelse Som beskrevet i indledningen har laboratoriegruppen under laboratorium 6 udarbejdet en køreplan, som skal bane vejen for nemmere at kunne træffe beslutning omkring implementering i stor skala. Køreplanen indtænker således, hvordan man gennem udvælgelsen af ideer og deltagere, orientering af politikere og andre relevante aktører undervejs i processen samt den rette evaluering af pilotafprøvningen, bliver klar til at tage beslutning omkring stor skala. Der skal være særligt fokus på at skærpe tidshorisonten i projektperioden, så der bliver så kort afstand fra styregruppens beslutning om igangsættelse af et laboratorium og frem til en eventuel beslutning om at gå i stor skala. Selvom ønsket har været at forkorte den samlede projektperiode så meget som muligt, så har arbejdsgruppen taget hensyn til, at der i forbindelse med et vellykket sprint og efterfølgende pilotprojekt skal være god tid til at booke deltagernes kalendere og skabe et fokuseret arbejdsrum, så afbrydelser i laboratoriets arbejde undgås. Ydermere har man fra laboratoriet om hoftenær fraktur set, at perioden efter reviewmødet bør forberedes i god tid, hvis man ikke skal risikere at vente for længe, inden selve pilotprojektet kan igangsættes. Der skal tillige på et tidligt tidspunkt planlægges en eventuel igangsætning af stor skala. Skarp planlægning og forudseenhed er nødvendigt fra Scrum- masters side i forhold til styregruppens fastlagte møder. Denne koordinering er afgørende for, at der hurtigt kan træffes beslutninger i processen. På samme måde har køreplanen inkorporeret de politiske beslutningsorganer således, at de bliver informerede op til sprintet og umiddelbart efter sprintet. På denne måde ventes det, at en eventuel politisk beslutning om at gå i stor skala kan ske hurtigere, idet der er opbygget kendskab til laboratoriets mulige leverancer. Dette fordrer også en fyldig kommunikation og inddragelse af relevante interessenter her tænkes især på ledere og medarbejdere i de berørte organisationer og sektorer. Kommunikationen skal ske på de rette tidspunkter af hensyn til den kommende implementerings succes. Det er vigtigt for en god agil proces, at laboratoriegruppen kan arbejde selvstændigt og ikke bliver bremset af for mange krav om at bære informationer tilbage til de enkelte sektorer, mens sprintet kører derfor foreslås det, at der formaliseres en ordning med tilknyttet kommunikationsbistand til laboratoriegruppen, med henblik på at udforme nyhedsbreve og grundlaget for politiske beslutningssager. Se i øvrigt afsnit om kommunikationsstrategi. Køreplanen er vedlagt som bilag. Udvælgelse af ideer og deltagere til kommende laboratorier Meningsfuldt for klinikere og fagfolk Implementering lykkes godt, når det, der skal implementeres, giver mening for fagpersonerne og ikke mindst for den kerneopgave, de er sat til løse. Det anbefales derfor, at emner for kommende laboratorier udspringer af konkrete ideer eller problemstillinger fra hverdagen og kommer fra eksempelvis medarbejdere og borgere. Samtidig så vidt muligt, at timingen for laboratoriet overvejes ift. hvad der ellers
6 6 rører sig, sådan at emnet spiller godt sammen med andre opgaver/tiltag. Dette skyldes ikke mindst, at der ofte er mange projekter i gang på samme tid. Udvælgelse af deltagere Der skabes relationer på tværs, når man som laboratoriedeltager arbejder tæt og intensivt sammen i en kort periode. I styregruppens udpegning af deltagere til laboratorier, skal der tages hensyn til såvel deltagernes muligheder for at prioritere opgaven i arbejdstiden samt deres faglige kompetencer i forhold til laboratoriets emne. Hospitalsledelsen udpeger deltagere via de relevante afdelingsledelser. Kommunerne udpeger via relevante ledergrupper. Deltagere fra almen praksis udpeges blandt de kommunalt- lægelige udvalg (KLU) af styregruppens praksisrepræsentant. Det bør prioriteres, at en del af deltagerne i laboratorierne er forskellige fra gang til gang af hensyn til øget kendskab til arbejdsmodellen i de tre sektorer. Herudover at det overvejes, om deltagerne også kan bestå af en eller flere medarbejdere uden ledelsesansvar, fx tillidsrepræsentanter. Lederne er centrale ift. beslutningskompetencen, men medarbejderne kan bidrage med andre aspekter, som kan være gavnlige for den kreative proces i laboratoriearbejdet. Endelig anbefales det, at laboratoriegruppen kan udvides med deltagere fra andre forvaltninger i kommunerne, når dette giver mening ift. det konkrete emne. Kommunikationsstrategi God implementering fordrer information til relevante aktører, så de kan tage beslutning om og handle på tiltag, når det er nødvendigt. Med andre ord - den rette kommunikation til de rette aktører på rette tid. I køreplanen tænkes kommunikation ind før, under og efter sprintet samt forud for afprøvning og i forbindelse med implementering i stor skala. Bedre information til kommende deltagere i laboratorier Laboratoriemodellen er givtig, fordi der på meget kort tid skabes frugtbare produkter og samarbejdsrelationer. For at være tro mod denne agile model, anbefales det, at der gives mere systematisk information til kommende deltagere og deres nærmeste leder omkring arbejdsform og arbejdsomfang. Det skal forebygge frafald og sikre nødvendig aflastning af deltagernes øvrige arbejdsopgaver i sprint- perioden, sådan at deltagerne har plads og tid til at arbejde intensivt med opgaven. Som bilag til dette notat er der tre standardbreve. To af dem anbefales udleveret til kommunale og regionale deltagere og deres nærmeste ledere, når beslutning om laboratoriet er truffet (step 1 i køreplanen). Desuden er der et standardbrev til deltagere fra almen praksis. Projektets hjemmeside bør også bruges mere offensivt til udbredelse af viden om igangværende laboratorier, arbejdsmodellen og tidligere resultater. Formaliseret kommunikationsbistand i kommende laboratorier
7 7 Det anbefales, at der til kommende laboratorier tilknyttes kommunikationsbistand. Konkret, at hospital og kommuner på skift stiller en kommunikationsmedarbejder til rådighed (en kommunikationsmedarbejder pr. laboratorium). Denne medarbejders rolle er at bistå laboratoriegruppen ift. kommunikation. Dette indebærer, at kommunikationsmedarbejderen skal udforme nyhedsbreve løbende i processen (jf. køreplanen). Disse nyhedsbreve udgør en fælles historie og kan således anvendes til at informere relevante aktører i de tre sektorer samt danne udgangspunkt for den løbende orientering af det politiske niveau (jf. køreplanen). Scrum- master sender informationerne til sponsorerne og styregruppen, som herefter har ansvaret for at udbrede informationerne til egne organisationer. Hvem orienteres hvornår: Kommunikation til politikere/beslutningstagere i de tre sektorer: Politikerne orienteres efter laboratoriedagen (1. orientering) Politikerne orienteres efter review- møde (2. orientering på baggrund af leverance) Politikerne orienteres/behandler en evt. beslutning omkring implementering i stor skala (3. orientering). Kommunikation internt i de enkelte organisationer: Det er på den ene side vigtigt, at der er relevant information internt i de enkelte organisationer. På den anden side skal deltagerne i laboratoriet også have arbejdsro til at udvikle spændende ideer. Organisationerne orienteres internt via fælles nyhedsbreve som beskrevet ovenfor, og som det fremgår af køreplanen. Under sprint- perioden inddrages egen organisation kun, når laboratoriegruppen finder det nødvendigt ift. eksempelvis information om arbejdsgange i andre dele af organisationerne. Når projektet skal forberedes til implementering i stor skala er det vigtigt, at de relevante aktører inddrages/informeres. Hvem de relevante aktører er beror på den beskrevne interessentanalyse. Der kan være særlige udfordringer i forhold til udbredelsen af information til praksissektoren, da denne ikke har samme ledelsesmæssige struktur som i kommunerne og på hospitalet. Derfor anbefales det, at praksissektoren får nyhedsbrevene og orienteres via det kommunalt- lægelige udvalg og praksiskonsulenterne. Ekstern kommunikation: Nyhedsbrevene kan også bruges til historier i eksempelvis pressen. Evaluering Triple Aim som hovedtankegang Som det fremgår af køreplanen beslutter styregruppen, hvilke dele af laboratoriegruppens leverancer, der skal afprøves gennem et pilotprojekt, og herefter om det skal implementeres i stor skala. Der skal være en monitorering/evaluering af pilotprojektet (og af den fortsatte eventuelle udrulning). En evaluering af pilotprojekt kan også danne baggrund for beslutning om implementering i stor skala. Det anbefales, at monitoreringen baserer sig på Triple Aim- tankegangen. Triple Aim får en central placering i den kommende
8 8 sundhedsaftale og tager højde for både klinisk kvalitet, borgernes oplevelser og samfundsøkonomien (det vil sige de samlede økonomiske omkostninger for de tre sektorer) og er derfor et godt mål til at vurdere den samlede effekt. Triple Aim ser på tre mål: Sundhedstilstanden for en population: Målgruppe ift. eksempelvis diagnose og mål for sundhedstilstand. Herudover evt. en kontrolgruppe. Klinisk og brugeroplevet kvalitet: Mål for klinisk kvalitet samt mål for brugeroplevet kvalitet eksempelvis via patienttilfredshedsundersøgelse, fokusgrupper eller observationsstudier. Omkostninger pr. capita: Samlede omkostninger for alle tre sektorer, herunder evt. afledte omkostninger, hvis det er vigtigt ift. projektets formål. I forhold til alle tre mål gælder det, at der i de enkelte laboratorier skal ske en nærmere konkretisering af hvad det er, der præcist skal måles på og hvilke data, der skal indsamles. Denne konkretisering sker i forhold til projektets formål. Afklaring af økonomiens rolle Økonomi spiller en central rolle og kan være en væsentlig knast ift. implementering. Det anbefales derfor, at styregruppen ved opstart af/beslutning om kommende laboratorier foretager en forhåndsvurdering af, hvilket omfang økonomien ventes at få ved implementering i stor skala, og herunder, om der fra laboratoriets start er behov for at ansøge datatilsynet om relevante tilladelser. Det anbefales, at der tilknyttes en økonomimedarbejder til laboratoriet til at forestå de nærmere økonomiske udregninger. Økonomimedarbejderen er ikke en del af laboratoriegruppen, men laboratoriegruppen udpeger (evt. i samarbejde med økonomimedarbejderen) hvilke omkostninger/gevinster, der skal medtages i beregningerne. I Triple Aim lægges til grund, at man kigger på samlede økonomiske omkostninger, dvs. omkostninger i alle 3 sektorer. Triple Aim forholder sig ikke til de enkelte sektorers omkostninger. Dette kan give udfordringer, når/hvis omkostninger stiger for en af sektorerne. Det anbefales derfor, at den tilknyttede økonomimedarbejder også kan undersøge sådanne forhold, og at styregruppen forholder sig hertil. Beslutningsgange i klyngen Sundhedsstrategisk Ledelse En gennemgang af de tre sektorers respektive beslutningsgange har vist, at der blandt deltagerne er visse forskelle, som gør en fælles beslutningsproces svær at gennemføre. Der er dog også sammenfald, især blandt kommunerne, som bør have fokus i kommende beslutningsprocesser og i realiseringen af den fælles køreplan. Hospitalet Hospitalsledelsen er en del af styregruppen og er derfor tæt på processerne fra idé til laboratorium og videre til pilot og implementering i stor skala.
9 9 Der er inddragelse af de respektive afdelingsledere og medarbejdere i processen. Hospitalsledelsen kan stort set selv afgøre, om de fortsætter eller ikke fortsætter med at udrulle tiltagene fra laboratorierne. Praksissektoren Sektoren er repræsenteret i styregruppen og med deltagelse i laboratorier. En eventuel deltagelse i pilotprojekter sker med godkendelse i styregruppen. Styregruppens repræsentant eller deltagere i laboratorier kan ikke sige ja eller nej til implementering på alle lægers vegne. Skal der som følge af nye tiltag ske ændringer i honorarmæssige forhold, der ligger ud over overenskomsten, vil dette først kunne realiseres efter drøftelse mellem PLO og Regionen. Kommunerne Alle de fire kommuner er repræsenteret i styregruppen. Der er forskellige processer i forhold til, hvordan idéer til laboratorier og laboratorieresultater behandles, men der er ikke noget, som formelt set hindrer deltagelse i laboratorier. Grundlaget for hurtige beslutninger lægges blandt andet ved tidlig inddragelse af det politiske niveau jf. køreplanen. Norddjurs Kommune holder en tæt informationsstrøm mellem ledelse og deltagere i laboratorier, hvor der på ugentlige møder informeres om udviklingen. I forhold til spørgsmålet om et eventuelt ja til at gå i stor skala er det indtil videre områdeledergruppen, som træffer beslutning. Der har indtil videre ikke været behov for politisk inddragelse i beslutningerne. Syddjurs Kommune har ligeledes et tæt informationsflow mellem ledelse og deltagere i laboratorier både under idéfasen og selve processen. I forhold til spørgsmålet om et eventuelt ja til at gå i stor skala er det indtil videre områdeledergruppen, som træffer beslutning. Der har indtil videre ikke været behov for politisk inddragelse i beslutningerne. Randers Kommune drøfter de enkelte laboratorier i chefgruppen, og der er løbende informationsflow mellem deltagere i laboratorierne og ledelsen. Der er behov for politisk stillingtagen, alt efter hvilket emne der drøftes og i forhold til hvilke implikationer, det vil få for organisationen. Der er et ønske om, at økonomi generelt bliver en mere formel del af arbejdsgrundlaget i laboratorierne og i særdeleshed i beslutninger om hvorvidt man skal gå fra pilot til stor skala. Favrskov Kommune har som de øvrige kommuner et løbende informationsflow mellem deltagerne i laboratorierne og ledelsen. Mht. beslutning om at gå fra laboratorier til implementering i stor skala er det højt prioriteret at involvere politikerne, samt at få kortlagt og taget stilling til de økonomiske og faglige konsekvenser af en storskalaimplementering. Forslag til test af køreplan Køreplanen omfatter som beskrevet ovenfor tiden fra beslutning i styregruppen om opstart af laboratorium til implementering i stor skala.
10 10 En af de leverancer laboratoriegruppen blev bedt om at levere, var på baggrund af de konkrete erfaringer fra laboratoriet om hoftenære frakturer at udarbejde en plan for afprøvning af dette laboratoriums leverancer. Da pilot 2 for hoftenære frakturer allerede er igangsat, og erfaringer fra laboratoriet er medtænkt i køreplanen, anbefaler laboratoriegruppen, at køreplanen afprøves på det næste laboratorium, der gennemføres. Implementering i stor skala Laboratoriegruppen har, efter aftale med sponsorerne for laboratorium 6, ikke udarbejdet gennemarbejdet afsnit om implementering i stor skala trin 9 i laboratoriemodellen. I forhold til det arbejde, laboratoriegruppe 6 har udført, har gruppen valgt at samle overvejelser og anbefalinger for implementering til stor skala nedenfor. Når styregruppen har besluttet, at et projekt bør implementeres i stor skala, forberedes den relevante beslutningsproces i de tre sektorer, og styregruppen informerer de relevante ledere i egen organisation. Scrum- master forbereder sammen med laboratoriegruppen implementeringen. Laboratoriegruppen medtænker behov for tværsektoriel implementering og laboratoriedeltagerne forbereder sammen med ledelsen implementering i egen organisation. I fællesskab: Skabe forståelse, så tiltaget giver mening både for patienter, borgere, pårørende og personale Tovholdere og fokus på den tværsektorielle implementering er nødvendig i hele implementeringsprocessen Ledelsesfokus på alle niveauer er vigtig for implementering Fokus og effekt af relationel koordinering Materiale udarbejdes/revideres i forhold til resultater i pilotprojektet Der udsendes fælles nyhedsbrev og herved anvendes fælles sprog Behov for kompetenceudvikling vurderes Der planlægges og gennemføres fælles undervisning/information af relevant personale Der aftales dato for opstart. Timing er vigtig Vigtigt at fejre de små succeser Milepæle undervejs i implementeringsfasen skaber tryghed Opfølgning og evaluering
11 11 I egen organisation: Skabe forståelse og meningsfuldhed i egen organisation, da dette giver lyst og vilje hos både personale og patienter/borgere og deres pårørende Implementeringsgruppe og tovholdere i hver organisation nedsættes i samarbejde med ledelse. For almen praksis vedkommende i samarbejde med de kommunalt- lægelige udvalg Informerer egen ledelse og aftaler hvem der informerer øvrige relevante interessenter Laboratoriedeltager er tovholder for implementeringsgruppen i egen organisation Fokus på anvendelse af samme sprog Behov for kompetenceudvikling vurderes Der planlægges og gennemføres undervisning/information af relevant personale Relationel koordinering medtænkes giver det mening at besøge hinanden på tværs af sektorer
12 12 Bilag Bilag 1 - lederbrev Dato:.. Kære Randersklyngen samarbejder om at gennemføre såkaldte laboratorier med fokus på udvikling af det nære sundhedsvæsen. Styregruppen for Sundhedsstrategisk Ledelse har besluttet, at temaet for det næste laboratorium er Styregruppen vil bede dig/jer om udpege deltager(e) til laboratoriet senest Navn, mailadresse og telefonnummer for deltager(ne)sendes til Scrum-master (tovholder) for laboratoriet:. Laboratoriet danner rammen om et tværsektorielt udviklingsforløb, hvor ledere/medarbejdere fra hospital, kommuner og praktiserende læger mødes for at udvikle nye modeller for samarbejde i det nære sundhedsvæsen. I laboratoriet arbejder deltagerne med at omsætte den gode ide til en konkret prototype, som kan afprøves i praksis. Deltagerne skal således bringe egne ideer i spil og vil også have en opgave i at afprøve ideerne i praksis. Til laboratoriet er knyttet 2 sponsorer fra styregruppen for Sundhedsstrategisk Ledelse - 1 repræsentant fra hospitalet og 1 kommunal repræsentant. Sponsorer i dette laboratorium er:.. Laboratoriet gennemføres som en intensiv proces, der består af følgende aktiviteter: Fælles skolebænk og idémøde laboratoriegruppen præsenteres for metode, sponsorer præsenterer opgaven og ideer til konkrete emner for laboratoriet drøftes (varighed 1 dag) Laboratoriedag konkret emne og opgaver for laboratoriet aftales med sponsorer (1 dag) Udvikling af prototype (Laboratoriegruppen har 30 dage til opgaven), der kan forventes 1 2 ugentlige møder og tidsforbrug for den enkelte deltager er ca. 2 dage pr. uge. Reviewmøde laboratoriegruppen præsenterer prototype for sponsorer. Du/I er velkommen til at deltage Evt. afprøvning af prototype (besluttes i styregruppen for Sundhedsstrategisk Ledelse).
13 13 Tid og Sted: Skolebænk/Idemøde Laboratoriedag Udvikling af prototype Reviewmøde Evt. afprøvning Tid og sted beskrives Tid og sted beskrives I perioden. Tid og sted beskrives Planlægges efter beslutning i styregruppen Besluttes det, at prototypen skal afprøves, forventes det, at laboratoriedeltageren deltager i planlægning, gennemførelse og evaluering af pilotprojekt og også i det videre arbejde, hvis det viser sig, at prototypen skal implementeres i stor skala. Har du spørgsmål til laboratoriet er du velkommen til at kontakte Scrum master:.. Laboratorierne er en del af Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen. Du kan læse mere på Venlig hilsen Styregruppen for Sundhedsstrategisk Ledelse.
14 14 Bilag 2 brev til laboratoriedeltager Dato:.. Kære. Randersklyngen samarbejder om at gennemføre såkaldte laboratorier med fokus på udvikling af det nære sundhedsvæsen. Styregruppen for Sundhedsstrategisk Ledelse har besluttet, at temaet for det næste laboratorium er Du er efter aftale med din leder udpeget til at deltage i laboratoriet. Laboratoriet danner rammen om et tværsektorielt udviklingsforløb, hvor ledere/medarbejdere fra hospital, kommuner og praktiserende læger mødes for at udvikle nye modeller for samarbejde i det nære sundhedsvæsen. I laboratoriet arbejder deltagerne med at omsætte den gode ide til en konkret prototype, som kan afprøves i praksis. Deltagerne skal således bringe sine ideer i spil og vil også have en opgave i at afprøve ideerne i praksis. Til laboratoriet er knyttet 2 sponsorer fra styregruppen for Sundhedsstrategisk Ledelse - 1 repræsentant fra hospitalet og 1 kommunal repræsentant. I dette laboratorium er det Laboratoriet gennemføres som en intensiv proces, der består af følgende aktiviteter: Fælles skolebænk og idémøde laboratoriegruppen præsenteres for metode, sponsorer præsenterer opgaven og ideer til konkrete emner for laboratoriet drøftes (varighed 1 dag) Laboratoriedag konkret emne og opgaver for laboratoriet aftales med sponsorer (1 dag) Udvikling af prototype (Laboratoriegruppen har 30 dage til opgaven), der kan forventes 1 2 ugentlige møder og tidsforbrug for den enkelte deltager er ca. 2 dage pr. uge. Reviewmøde laboratoriegruppen præsenterer prototype for sponsorer. Du/I er velkommen til at deltage Evt. afprøvning af prototype (besluttes i styregruppen for Sundhedsstrategisk Ledelse). Tid og Sted: Skolebænk/Idemøde Laboratoriedag Tid og sted beskrives Tid og sted beskrives
15 15 Udvikling af prototype Reviewmøde Evt. afprøvning Tid og sted for alle planlagte møder i laboratoriegruppen beskrives Tid og sted beskrives Planlægges efter beslutning i styregruppen Besluttes det, at prototypen skal afprøves, forventes det, at du deltager i planlægning, gennemførelse og evaluering af pilotprojekt og også i det videre arbejde, hvis det viser sig at prototypen skal implementeres i stor skala. Har du spørgsmål til laboratoriet er du velkommen til at kontakte Scrum master (tovholder for laboratoriet).. Mail: Tlf.. Du opfordres til inden opstart af laboratoriet at drøfte vilkår for deltagelse med din nærmeste leder. Ligeledes er det vigtigt, at I aftaler, hvordan din ledelse og evt. andre informeres/inddrages undervejs i processen. Laboratorierne er en del af Sundhedsstrategisk Ledelse af det nære sundhedsvæsen. Du kan læse mere på Venlig hilsen. Scrum master
16 16 Bilag 3 brev til almen praksis Kære. Randersklyngen samarbejder om at gennemføre såkaldte laboratorier med fokus på udvikling af det nære sundhedsvæsen. Styregruppen for Sundhedsstrategisk Ledelse har besluttet, at temaet for det næste laboratorium er Styregruppens repræsentant for almen praksis vil bede dig om at deltage i laboratoriet Tovholder for laboratoriet er Scrum-master: Du bedes sende dit navn, din mailadresse og telefonnummer til Scrum-masteren. Laboratoriet danner rammen om et tværsektorielt udviklingsforløb, hvor ledere og medarbejdere fra hospital og kommuner og praktiserende læger mødes for at udvikle nye modeller for samarbejde i det nære sundhedsvæsen. I laboratoriet arbejder deltagerne med at omsætte den gode ide til en konkret prototype, som kan afprøves i praksis. Deltagerne skal således bringe egne ideer i spil og vil også have en opgave i at afprøve ideerne i praksis. Til laboratoriet er knyttet 2 sponsorer fra styregruppen for Sundhedsstrategisk Ledelse - 1 repræsentant fra hospitalet og 1 kommunal repræsentant. Sponsorer i dette laboratorium er: Laboratoriet gennemføres som en intensiv proces, der består af følgende aktiviteter: Fælles skolebænk og idémøde laboratoriegruppen præsenteres for metode, sponsorer præsenterer opgaven og ideer til konkrete emner for laboratoriet drøftes (varighed 1 dag) Laboratoriedag konkret emne og opgaver for laboratoriet aftales med sponsorer (1 dag) Udvikling af prototype (laboratoriegruppen har 30 dage til opgaven), der kan forventes 1 2 ugentlige møder og tidsforbrug for den enkelte deltager er ca. 2 dage pr. uge. Reviewmøde laboratoriegruppen præsenterer prototype for sponsorer. Du er velkommen til at deltage Evt. afprøvning af prototype (besluttes i styregruppen for Sundhedsstrategisk Ledelse). Tid og Sted: Skolebænk/Idemøde Laboratoriedag Tid og sted beskrives Tid og sted beskrives
17 17 Udvikling af prototype Reviewmøde Evt. afprøvning I perioden. Tid og sted beskrives Planlægges efter beslutning i styregruppen Besluttes det, at prototypen skal afprøves, forventes det, at laboratoriedeltagerne deltager i planlægning, gennemførelse og evaluering af pilotprojekt og også i det videre arbejde, hvis det viser sig, at prototypen skal implementeres i stor skala. Har du spørgsmål til laboratoriet, er du velkommen til at kontakte Scrum master.. Laboratorierne er en del af Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen. Du kan læse mere på Venlig hilsen Styregruppen for Sundhedsstrategisk Ledelse.
18 Bilag 4 - køreplanen 18
19 Køreplan for afvikling af laboratorier under Sundhedsstrategisk Ledelse ud fra Laboratoriemodellen: Step Tidsplan Opgave Aktiviteter Kommunikation Laboratorie -modellens trin 1 Styregruppemøde Styregruppen beslutter opstart af laboratorium Styregruppen Udformer udkast til kommissorium/målmatrice for laboratoriet samt forholder sig til det økonomiske aspekt herunder tilknytning af økonomimedarbejder til laboratoriets sprint og evaluering. Forholder sig til laboratoriegruppens sammensætning og udpeger deltagere i forhold til laboratoriets emne. Udpeger Scrum-master. Forholder sig til deltagere til reviewmøde. Udpeger kommunikationsmedarbejder til laboratoriegruppen. Informationsbrev til ledere og repræsentant fra almen praksis om laboratoriet. Brevet indeholder beskrivelse af arbejdsmetode og tidsomfang. Informationsbrev til deltagerne om laboratoriet samt mødeplan. Brevet indeholder beskrivelser af arbejdsmetoden, tidsomfanget samt øvrige arbejdsvilkår ved deltagelse i et laboratorium Maks. 3 mdr. efter beslutning Idémøde Scrum-master Laver sammen med projektleder tidsplan for hele laboratoriets varighed inkl. eventuelle møder i forbindelse med pilotprojekt og stor skala implementering. Udsender informationsbreve, mødedatoer og tidsplan til samtlige deltagere Planlægger reviewmøde og inviterer ud fra styregruppens ønsker. Idémødet starter med oplæg om agil projektledelse og teorierne bag Scrum-metoden Sponsorerne præsenterer opgaven/emnet for laboratoriet, som herefter drøftes og udvikles sammen med laboratoriegruppen. Alle deltagere får tilsendt skriftligt oplæg om Laboratoriemodellen og agil projektledelse inden idémødet. 4 Laboratoriegruppen sikrer relationel koordinering i gruppen herunder etablering af eventuelle besøg på tværs af gruppen, hvor der kan skabes fælles
20 viden om det pågældende arbejdsområde. 3 1 måned efter idémøde Laboratoriedag På baggrund af fælles drøftelse og afgrænsning af emnet aftales den endelige leverance mellem laboratoriegruppen og sponsorerne. Laboratoriegruppen Udarbejder interessentanalyse (overvejer brugerperspektivet) Afstemmer om de rette kompetencer er tilstede i gruppen Drøfter arbejdsmetoder og interne aftaler Kommunikationsmedarbejder deltager og sammenskriver den endelige leverance i et fælles informationsmateriale. Efter laboratoriedagen udarbejdes fælles information i form af et nyhedsbrev fra laboratoriet. Dette kan laboratoriedeltagerne sende til relevante ledere og andre interessenter. Scrum-master sender efter aftale med sponsorerne informationsmateriale til styregruppen, som herefter formidler videre til egne organisationer. På baggrund af den fælles information kan der fra styregruppens side laves 1. orientering af de politiske systemer i de tre sektorer måneds arbejde i laboratoriet Laboratoriegrup pen arbejder - sprint Laboratoriegruppen Løser den stillede opgave Inddrager relevante ressourcepersoner herunder borgere 5 Reviewmøde Laboratoriegruppen præsenterer leverancen for sponsorer, styregruppen og evt. andre interesserede. Kommunikationsmedarbejderen deltager på mødet Der kan ved særlige begivenheder udarbejdes nyhedsbrev med fælles information til de involverede sektorer. Kommunikationsmedarbejderen udarbejder informationsmateriale/nyhedsbrev på baggrund af den endelige leverance. Scrum-master sørger for at hele styregruppen får informationsmaterialet fra reviewmødet. 6 6 Styregruppemøde 2-4 uger efter reviewmøde Beslutning om evt. afprøvning foreligger Styregruppen beslutter om og i så fald hvilke dele af leverancen, der skal afprøves i pilotprojekt og om der eventuelt skal laves et ekstra sprint inden afprøvning. Kommunerne orienterer det politiske system Scrum-master Styregruppen præsenterer den endelige leverance i egne organisationer. Styregruppen informerer egen organisation og laboratoriegruppen informeres via Scrum-master 2. orientering af det politiske niveau på baggrund af informationsmateriale/nyhedsbrev om den endelige leverance
21 7 1 måned Forberedelse af pilotprojekt 8 2 måneders periode Afprøvning af leverance 9 1 måned Evaluering af pilotprojekt 10 Styregruppemøde 2 måneder Resultater 11 2 måneder Forberedelse til implementering i stor skala måneder Stor skala efter idemøde 13 Opfølgning og evaluering Deltager på dette styregruppemøde Informerer efterfølgende laboratoriegruppen om styregruppens beslutning Scrum-master forbereder sammen med laboratoriegruppen gennemførelse af pilotprojekt herunder evalueringspræmisser og fastsættelse af Triple Aimfaktorer. Brugeraspektet inddrages f.eks. via fokusgrupper, audit, interview mv. herunder opmærksomhed på evt. inddragelse af frivillige Laboratoriegruppen gennemfører pilotprojekt Laboratoriegruppen udarbejder sammen med Scrum-master evaluering af pilotprojektet ud fra de fastsatte præmisser (Triple Aim) Kommunikationsmedarbejderen inddrages med henblik på udarbejdelse af fælles informationsmateriale om evalueringen Styregruppen drøfter resultater og beslutter herefter evt. implementering i stor skala. Laboratoriegruppen Forbereder implementering i fællesskab og i egen organisation Udarbejder nødvendigt informationsmateriale sammen med kommunkationsmedarbejderen Forbereder og sikrer gennemførelse af fælles undervisning Laboratoriegruppen informerer i egen organisation om pilotprojektet. Scrum-master sender fælles informationsmateriale til styregruppen, som eventuelt herefter forbereder sag til politisk godkendelse i de tre sektorer. 3. orientering af det politiske system. Styregruppen udarbejder sag til politisk godkendelse. Laboratoriegruppen planlægger og gennemfører informationsmøder i de respektive sektorer
1. I laboratoriet. I det følgende præsenteres opskriften på et laboratorium.
1. I laboratoriet Laboratoriet danner rammen om et tværsektorielt udviklingsforløb, hvor ledere og nøglepersoner på tværs af sektorer mødes for at udvikle nye modeller for samarbejde og forløb på tværs
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midt DATO: 30.06.2017 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Styregruppen for Sundhedsstrategisk
Læs mereFÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU
FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midtjylland DATO: 15. august 2018 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. På vegne
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereSundhedsstrategisk ledelse Sundhedskoordinationsudvalget. Møde den 16. maj 2017
Sundhedsstrategisk ledelse Sundhedskoordinationsudvalget Møde den 16. maj 2017 Hvad er sundhedsstrategisk ledelse? Sundhedsstrategisk ledelse bygger på en antagelse om, at resultater bedst skabes gennem
Læs mereMødedato: 3. oktober 2014 Mødetid: Kl Mødested: Mødelokale C1, Indgang 11, opgang C, 1. sal, Regionshospitalet Randers.
Mødereferat Til: Thomas Pazyj, Regionshospitalet Randers Marianne Jensen, Regionshospitalet Randers Lone Jensen, Regionshospitalet Randers Søs Fuglsang, Norddjurs Kommune Hanne Nielsen, Norddjurs Kommune
Læs mereTværsektorielt samarbejde i Randersklyngen
Tværsektorielt samarbejde i Randersklyngen ved Marianne Jensen, Sygeplejefaglig direktør og Peter Mikkelsen, Ældrechef Sundhedskoordinationsudvalget Region Sjælland 1. november 2016 Hvordan startede det?
Læs mereIndlæg Konference om Social Innovation. Den 20. februar 2014. Chefkonsulent Jacob Dyppel, COK
Indlæg Konference om Social Innovation Den 20. februar 2014 Chefkonsulent Jacob Dyppel, COK Hvad forstår vi ved innovation? Innovation er en idé, som implementeres, så den skaber merværdi i forhold til
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereMødereferat. Referat fra styregruppemøde 9. november 2017
Mødereferat Deltagere: Jonas Dahl, Regionshospitalet Randers Marianne Jensen, Regionshospitalet Randers Lone Winther Jensen, Regionshospitalet Randers Søs Fuglsang, Norddjurs Kommune Lene Jensen, Randers
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereMødereferat. Mødetid: 26. marts Kl Mødested: Regionshospitalet Randers, mødelokale 1. Gæst: Nikolai Kaad, pkt. 2 Hanne Mark, pkt.
Mødereferat Til: Thomas Pazyj, Regionshospitalet Randers Marianne Jensen, Regionshospitalet Randers Lone Jensen, Regionshospitalet Randers Søs Fuglsang, Norddjurs Kommune Hanne Nielsen, Norddjurs Kommune
Læs mereTids- og aktivitetsplan
Tids- og aktivitetsplan Tid Aktivitet opgaver Inden første møde i temagruppe Opgaver: - oversigt over opgaver/aftaleområder -tjekliste - screening af nuværende aftale Uge 4-7 1. møde i temagruppen -arbejdsform/proces
Læs mereScrum-master Dorthe Høgh Hansen præsenterer leverancerne fra laboratorium 15.
Mødereferat Mødetid: Tirsdag den 23. april 2019 kl. 12.00-14.30 Mødested: RH Randers, Skovlyvej 15, Indgang A, mødelokale 7 Mødedeltagere: Jonas Dahl, Regionshospitalet Randers Marianne Jensen, Regionshospitalet
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET KRIDT BANEN AF I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier er særligt
Læs mereSatspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland
1 Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland Formål med ansøgningen Styrke involvering af pårørende til mennesker med en psykisk sygdom
Læs mereDagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereOversigt og status målsætninger i praksisplan for kiropraktik
12. april 2019 Oversigt og status målsætninger i praksisplan for kiropraktik 2015-2018 Udviklingsområde 1: På borgerens præmisser Udvikling af patienttilfredshedsundersøgelser Målsætning: at der i planperioden
Læs mereMødereferat. Referat fra møde i styregruppen for sundhedsstrategisk ledelse den 31. oktober 2018
Mødereferat Til: Jonas Dahl, Regionshospitalet Randers Marianne Jensen, Regionshospitalet Randers Lone Winther Jensen, Regionshospitalet Randers Søs Fuglsang, Norddjurs Kommune Hanne Nielsen, Norddjurs
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereReferat fra møde i styregruppen vedr. sundhedsstrategisk ledelse
Mødereferat Deltagere: Jonas Dahl, Regionshospitalet Randers Marianne Jensen, Regionshospitalet Randers Søs Fuglsang, Norddjurs Kommune Lene Jensen, Randers Kommune Jens Kjær, Randers Kommune Svend Kier,
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereEt sundhedsvæsen uden knaster
Et sundhedsvæsen uden knaster Evaluering af projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen December 2013 strategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Et sundhedsvæsen uden knaster Det er
Læs mereForretningsudvalget (Direktørforum) Møde 6. marts 2017
Forretningsudvalget (Direktørforum) Møde 6. marts 2017 Side 1 af 5 Mødedeltagere: Lægefaglig direktør Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital (Afbud) Sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen, Aarhus
Læs merePå tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17
På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17 Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team Patientsikkerhedskonference
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereMødereferat. Referat fra styregruppemøde 5. september Godkendelse af dagsorden v. Marianne Jensen (kl )
Mødereferat Mødetid: 5. september 2018 kl. 11.30-14.00 Mødested: Mødelokale M3, Regionshospitalet Randers, Skovlyvej 17 Mødedeltagere: Jonas Dahl, Regionshospitalet Randers Marianne Jensen, Regionshospitalet
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen
Et sammenhængende sundhedsvæsen Oplæg på DSR s fagdag om faglig forsvarlighed ved sundhedschef Birgitte Holm Andersen 27. november 2012 Et sammenhængende sundhedsvæsen Hvordan kan et sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereRegion Midtjylland Sundhed. Referat. af mødet i Sundhedsstyregruppen 2. december 2013 kl. 14:00 i Regionshuset Viborg, Mødelokale: Konference 1
Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 12. december 2013 /DORKLI Refer af mødet i Sundhedsstyregruppen 2. december 2013 kl. 14:00 i Regionshuset Viborg, Mødelokale: Konference 1 Indholdsfortegnelse Pkt.
Læs mereSamarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereSundhedsaftalen :
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereKlyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper
Kommissorium for Klyngestyregruppe for Midtklyngen 2016 [AS 2. UDKAST] Baggrund Med Sundhedsaftalen 2015-2018 er der sat en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen
Læs mereNotat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010
Notat Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Vedrørende: Bilag: - Samarbejdsstruktur vedr. sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet
Læs mereKommunalt Lægeligt Udvalgsmøde
Kommunalt Lægeligt Udvalgsmøde Dato: 19. september 2017 Tid: Kl. 17.00 19.30 Sted: Østergade 36, Grenaa, Mødelokale 2 1. sal Kommunalt Lægeligt Udvalg Navn: Søren Dujardin, praktiserende læge - SD Henrik
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereStrategi for kommunikation om EPJ
Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereTelemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland
Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den
Læs mereSundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen)
Fællessekretariatet (godkendt i Sundhedsstyregruppen d. 6. febr. 2015 Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) 1. Indledning Sundhedsaftalen fastsætter retningen for
Læs mereDagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 546717 Dato: 20-02-2018 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mereOverordnet tidsplan for implementering af Praksisplan for Psykologhjælp
Overordnet tidsplan for implementering af Praksisplan for Psykologhjælp Nr. 1 Kapacitet Afsnit 3.2 Eksisterende kapacitet i regionen og geografisk fordeling Anbefaling som formuleret en At Samarbejdsudvalget
Læs mereDagsordensmateriale 15. møde i styregruppen for forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1707143 Dok. nr.: 525271 Dato: 19-01-2018 Dagsordensmateriale 15. møde i styregruppen for forløbsplaner Mødet afholdes
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs merePatienten i fokus set ud fra en kvalitetsvinkel. Regionshospitalet Randers
Patienten i fokus set ud fra en kvalitetsvinkel Regionshospitalet Kvalitetsstrategi i Region Midt Defineret af regionens lederforum for kvalitet med afsæt i regionens sundhedsplan 4 strategispor Akkreditering
Læs mereReferat fra møde i. Klyngestyregruppen Vest, Region Midtjylland. Onsdag den 26. september 2012 kl. 16.00-18.00
Hospitalsenheden Vest Strategi og Plan Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 post@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Referat fra møde i Klyngestyregruppen Vest, Region Midtjylland Onsdag den 26. september
Læs mereProjekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner
Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereForberedelsesudvalget. UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4.
B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl. 17.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4 Medlemmer: Vibeke Rosdahl
Læs mereImplementering af forløbsprogram for lænderygsmerter
Implementering af forløbsprogram for lænderygsmerter v. Jens Bejer Damgaard, kontorchef, Nære Sundhedstilbud www.regionmidtjylland.dk Disposition Kort oprids af grundlaget for det tværsektorielle samarbejde
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan
Projektbeskrivelse 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan Den 19. august 2015, vers. 2.0, v. Dorthe Brænder Lilliendal og UIrik Skyum Christensen Baggrund 2015-18 er
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereFaglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereDato behandles tværsektorielt er mindre end oprindeligt antaget (se notat).
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Organisering af telemedicinsk sårvurdering og aktuel status for
Læs mereSAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR. 22 Syddanske kommuner og Region Syddanmark
SAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR 22 Syddanske kommuner og Region Syddanmark SAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR Baggrund Mange borgere med
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereOrientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret
Læs mereSundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan
2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune - Implementerings- og kommunikationsplan Den 16. juni 2015, vers. 1.0, v. Dorthe Brænder Lilliendal og UIrik Skyum Christensen Baggrund 2015-18 er den formelle ramme om
Læs mereHelhedsorienteret, koordineret og
Kommissorium for udarbejdelse af integrationspolitik I forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om at udarbejde et nyt forslag til en integrationspolitik igangsættes en involverende proces,
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mere2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelstrategi
Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Nordiske Cykelbyer. Procesplanen er udarbejdet i samarbejde med de 11 deltagende
Læs mereTemagruppen om forebyggelse. Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Temagruppen om forebyggelse DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse Tid: Fredag
Læs merePatientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016
Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.
Læs merePrincipper for rådgivningen via de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Principper for rådgivningen via de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereTSN-Koordinationsgruppen
Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Strategisk Kvalitet TSN-Koordinationsgruppen (Koordinationsgruppen for det TværSektorielle Netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange) Skottenborg 26 DK-8800
Læs mereProjektkommissorium for den elektroniske genoptræningsplan.
Afdeling: Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Tove Charlotte Nielsen Journal nr.: 1.01.72./07/801 E-mail: Tove.C.Nielsen@regionsyddanmark.dk Dato: 21. juni 2007 Telefon: 76631321 Projektkommissorium for den
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland
Læs mereStrategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen
Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,
Læs mereMødedato: 16. maj 2017 Mødetid: 13:00 Mødested: Mødelokale 7, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:
Referat Ældrerådet Mødedato: 16. maj 2017 Mødetid: 13:00 Mødested: Mødelokale 7, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Orientering om implementering af klippekort - Kl. 13:15-13:30 2 2 Orientering om plejehjemslæger
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereMØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården
BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand
Læs mereI denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.
FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den
Læs mereDen ældre medicinske patient forløbskoordinationsprojekt - opsamling fra temadag 19. september 2016
Den ældre medicinske patient forløbskoordinationsprojekt - opsamling fra temadag 19. september 2016 Som afslutning på forløbskoordinationsprojekterne med ældre medicinske patienter som målgruppe (DÆMP),
Læs mereKommissorium for implementeringsgruppernes opgavevaretagelse i forbindelse med implementering af serviceassistentkonceptet i Region Sjælland
Kommissorium for implementeringsgruppernes opgavevaretagelse i forbindelse med implementering af serviceassistentkonceptet i Region Sjælland I forbindelse med Regionsrådets beslutning om implementering
Læs mereSekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling
Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire
Læs mereI Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.
Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mere