Den moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling

Transkript

1 Den moderniserede planlov Fokus på vækst og forenkling

2 Hvad går ændringerne ud på? 1. Ændring i planlovens formålsbestemmelser 2. Kort om ændringer i byzonen 3. Liberalisering af landzonereglerne 4. Øget anvendelse af sommerhuse i landzone og sommerhuse i sommerhusområder 5. Mulighed for udpegning af udviklingsområder 6. Mulighed for udpegning af omdannelseslandsbyer 7. Mulighed for ansøgning om konkrete udviklingsprojekter inden for kystnærhedszonen

3 Ændring af formålsbestemmelserne Planlovens 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand Nyt: kommunerne må nu lægge vægt på økonomi og vækst, som en planmæssig relevant begrundelse for enkelttilladelser og planer.

4 Zonestatus og kort om ændringer i Byzonen Planloven opdeler Danmark i hhv. byzone, landzone og sommerhusområder. I byzonen gives der med den nye planlov mulighed for planlægning for større dagligvarebutikker op til m² ( mod m² tidligere). Større fokus på sikring af produktionserhvervenes rettigheder og vækstmuligheder bl.a. ved udlæg af følsom anvendelse. Udpegning af konsekvenszoner i kommuneplanen (pt. I Vinge Nord og rundt om Topsøe).

5 Landzonetilladelse og undtagelser Udgangspunktet er fortsat, at ændret anvendelse af bebyggede og ubebyggede arealer i landzonen kræver en tilladelse. Nye muligheder i overflødiggjorte bygninger Mulighederne for at anvende overflødige bygninger i landzone uden landzonetilladelse - de såkaldte umiddelbare rettigheder - er udvidet. Hvor det tidligere kun var overflødiggjorte landbrugsbygninger, der kunne tages i brug uden landzonetilladelse, gælder det nu også andre bygninger som fx tidligere mejerier eller skoler. Der skal dog være tale om reelle bygninger, dvs. muligheden gælder ikke for carporte, udhuse, presenningshaller, drivhuse o.lign. Hvis en overflødiggjort bygning kan tages i brug uden væsentlig ombygning, og den ikke er opført inden for de seneste 5 år, kan den fx tages i brug til: håndværks- og industri bolig liberale erhverv mindre butik foreningsformål. Erhverv, der er lovligt etableret i en overflødiggjort bygning, kan foretage udvidelse med op til 500 m2 uden landzonetilladelse. Tidligere gjaldt dette kun for mindre virksomheder med op til fem ansatte. OBS dette er ikke gældende inden for Kystnærhedszonen, hvis området ikke er udpeget til udviklingsområde. Boliger i landzone kan, uden landzonetilladelse, udvides til et samlet bruttoetageareal på 500 m2. Tidligere var grænsen 250 m2.

6 Nye boliger på landet uden tilladelse Landzonetilladelse til flere boligenheder For at understøtte en styrket indsats for bosætning i landzonen i form af nye boformer som bofællesskaber og kollektiver, kan der meddeles landzonetilladelse til indretning af flere boligenheder i eksisterende bygninger i landzone. Muligheden skal ses i sammenhæng med den nuværende praksis, efter hvilken der kan meddeles landzonetilladelse til indretning af flere boligenheder i større overflødiggjorte stuehuse. Ændringen muliggør, at kommunalbestyrelsen også i landzone, uden for landsbyer og omdannelseslandsbyer, kan meddele landzonetilladelse til etablering af flere boligenheder i eksisterende egnede bygninger under forudsætning af: 1. at den eksisterende bygning er egnet til boligformål. 2. at boligenhederne kan indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning.

7 Tidssvarende rammer for landbrugsbedrifter For ejendomme, der drives som en del af en landbrugsbedrift sammen med andre ejendomme og/eller arealer, vil der altså uden landzonetilladelse kunne opføres byggeri, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift, hvis byggeriet alternativt kan betragtes som erhvervsmæssigt nødvendigt for bedriften. Muligheden gælder dog ikke husdyrsanlæg såsom gylletanke og stalde. Byggeri, der opføres i henhold til 36, stk. 1, nr. 3, er omfattet af anmeldelsespligten i 38, og kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vurdere, om byggeriet opføres som erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommen eller for bedriften. Forlænget forældelsesfrist For landzonetilladelser er der i planloven indført en særlig forældelsesregel, som forlænger den almindelige frist fra 3 år til 5 år. Erstatningsbyggeri For så vidt angår landzonetilladelse til erstatningsbyggeri i forbindelse med nedrivning, har kommunerne efter en konkret vurdering mulighed for at give en landzonetilladelse med en udnyttelsesfrist på op til 10 år. Kommunalbestyrelsen skal i alle tilfælde overveje, om fx planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn eller naturmæssige konsekvenser taler for en kortere frist.

8 Sommerhuse I Danmark må man efter planloven kun bo i sit sommerhus om sommeren. Fra 1. november til udgangen af februar er det kun tilladt at overnatte i sommerhus i sommerhusområder i forbindelse med kortvarige ferieophold. Der er dog undtagelser. Man må bo i sit sommerhus hele året: 1) hvis man har ejet sit sommerhus i et år og enten har ret til folkepension, er førtidspensionist, er efterlønsmodtager, modtager fleksydelse eller er 60 år og er gået på pension 2) hvis man har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev til sommerhusområde - og retten ikke senere er bortfaldet 3) hvis man har fået dispensation af kommunen. Sommerhuse i landzone sidestilles med sommerhuse i udlagte sommerhusområder

9 Mulighed for udpegning af Udviklingsområder Mulighed for at udpege udviklingsområder Udpegningen af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen skal sikre offentlighedens adgang til kysten, ligesom ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Udviklingsområder ligger grundlæggende udenfor særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Derfor skal kommunernes udpegning af udviklingsområder ske parallelt med kommunernes igangværende arbejde med at udpege eksisterende og potentielle naturområder til regeringens Grønt Danmarkskort.

10 Hvad er et udviklingsområde? Et udviklingsområde kan udpeges indenfor kystnærhedszonen. I et udviklingsområde ophæves kystnærhedszonens restriktioner og giver lodsejere og virksomheder de samme vilkår som den øvrige landzone udenfor kystnærhedszonen. Et udviklingsområde kan også lette udviklingen af en by- eller landsby i kystnærhedszonen, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at styrke og udvikle en given by/landsby. De (med den ændrede planlov) lempede landzonebestemmelser kommer til at gælde i udviklingsområderne ligesom også de umiddelbare rettigheder kommer til at gælde for lodsejere og virksomheder, hvilket enkelte af dem normalt ikke gør indenfor kystnærhedszonen.

11

12 Hvad er forskellen på de vilkår, der gælder i kystnærhedszonen og de vilkår, som gælder i den øvrige landzone? Landzonetilladelse: I kystnærhedszonen kan der kun gives landzonetilladelse til anlæg og byggeri som har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Det vil sige, at det er svært at få en landzonetilladelse i kystnærhedszonen sammenlignet med den øvrige landzone. To undtagelser: Tilbygning til en mindre butik i landzone, der er etableret i en overflødiggjort bygning, op til 250 m2 og Tilbygning med indtil 500 m2 på en ejendom til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i landzone, som lovligt er etableret i en overflødiggjort bygning. Disse to rettigheder gives ved udpegning af udviklingsområder i tillæg til de øvrige umiddelbare rettigheder i kystnærhedszonen.

13 Omdannelseslandsbyer Der kan hvert fjerde år i kommuneplanens retningslinjer udpeges og afgrænses to landsbyer, hvor landzoneadministrationen skal have en særlig og mindre restriktiv karakter (såkaldte omdannelseslandsbyer). Ændringen giver ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at foretage egentlig byudvikling i landsbyer i landzone, men giver mulighed for at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsning af landsbyen, (der skal være en planmæssig begrundelse for f.eks. flere boliger). De nye muligheder med omdannelseslandsbyer giver videre rammer for at foretage en ny afgrænsning af en landsby og give landzonetilladelser til nye boliger m.v. inden for den nye afgrænsning. Det er fortsat en forudsætning, at landsbyerne får en afgrænsning, så der ikke bliver mulighed for spredt bebyggelse i det åbne land.

14 Udpegning af udviklingsområder og omdannelseslandsbyer hvordan? Udpegningen af udviklingsområder kan ske på baggrund af planstrategien og bliver indarbejdet i et nyt landsplansdirektiv som revideres med 4 års mellemrum (lige som kommuneplanen). Udpegning af omdannelseslandsbyer kan ske hvert fjerde år. Via kommuneplanens retningslinjer udpeges og afgrænses to landsbyer, hvor landzoneadministrationen skal have en særlig og mindre restriktiv karakter (såkaldte omdannelseslandsbyer). Flere kommuner arbejder med Tema-planstrategier i forhold til udpegning af udviklingsområder og omdannelseslandsbyer.

15 Planstrategi målrettet udvikling af landzonen Både udpegning af udviklingsområder og omdannelseslandsbyer forudsætter en planstrategi, som forholder sig konkret til udviklingen i landzonen. Enkelt tilladelser (planlovens 4a og 5) forudsætter, at kommunen i sin kommuneplanlægning og turismestrategi har forholdt sig til de ansøgte projekter og deres betydning for det samlede område, hvor projekterne er placeret. Flere kommuner har arbejdet med Tema-planstrategier med fokus på udvikling i landzonen. FK har pt. ansøgt Erhvervsstyrelsen efter 4a til udvikling af Skalleværket ved Gerlev.