Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
|
|
- Pia Mølgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej Vodskov
2 Indhold Resumé... 3 Baggrund Gennemførelse af forsøg... 6 Resultater Konklusion.. 9 2
3 Resumé Det er forsøgsmæssigt belyst, at der er en sammenhæng mellem nitratindholdet i bladene på forskellige tidspunkter og den tilførte N-mængde. Der er for de forskellige sorter et optimalt N-gødskningsniveau og dermed også et optimalt nitratindhold i bladene. Man kender ikke på forhånd det optimale N-niveau for de enkelte marker, da der er usikkerhed om bl.a. jordens indhold, frigivelsesforløb af organisk gødning og årets vækstbetingelser. For at ramme det optimale N-niveau for den enkelte mark kan den fra starten gødes med 75-80% af forventet optimum, og på baggrund af bladanalyser og normkurve for de enkelte sorter kan der så gødes op til forventet optimum. Der har de seneste tre år været mange undersøgelser på området, og nærværende projekt har til formål at implementere et system til brug i praksis. 3
4 Baggrund I Sverige har man over de seneste 3 år fået udarbejdet normkurver for bladenes indhold af nitrat på forskellige tidspunkter i vækstsæsonen. I Danmark vil forsøgene i 2015 kunne bruges til udarbejdelse af normkurver for flere sorter + evt. tilpasning af svenske kurver til danske forhold. AKV har i årene været part i dette projekt og afprøvede i 2014 hos fem avlere N-tildeling på baggrund af bladanalyser. Der var i langt de fleste tilfælde god overensstemmelse mellem bladanalyser og markens gødningstilstand og afmodning undersøgelse I 2015 har 19 kartoffelavlere til AKV foretaget bladanalyser. 16 af disse har været med indberetning over AKV, og 59 marker/delmarker har været med i undersøgelsen. Målingerne er blevet indtastet enten hos avler eller hos AKV, og disse data er blevet vist på kurver, hvor der kan sammenlignes med norm-værdier (forventede!) På baggrund af de fundne værdier er der i samråd mellem AKV og avlerne foretaget en vurdering af markens gødningstilstand, og ca. 15 marker har på dette grundlag fået tildelt ekstra N. Nogle var planlagt til at skulle have tildelt mere N, mens andre blev vurderet til at have ekstra behov i forhold til planlagt mængde. Hos flere avlere var der tale om, at marken i gødningsplanen var beregnet til at skulle have mere N end det, der blev tildelt ved lægningen, men med baggrund i bladanalyserne er det vurderet, at dette ikke har været nødvendigt. Der har således her været tale om en reduktion i N-forbrug. Markerne vil blive besigtiget i løbet af september for at vurdere, om tilført mængde N har været passende. Overgødskning giver for sent et godt udbytte og med lav stivelsesprocent. For lidt N giver for lille udbytte. En gødskning efter bladanalyser for hver mark vil give et i gennemsnit større udbytte, hvor den begrænsede mængde N til rådighed kan udnyttes bedre. 4
5 Beskrivelse af projekt 2016 Der har i såvel 2015 som 2016 været afholdt kursus for landmænd i brug af bladanalyser. I 2016 har 20 landmænd været tilknyttet AKV med i alt 65 marker. AKV eller avler har med mellemrum udtaget bladprøver. AKV eller avler har analyseret for nitratindhold i bladskaftsaften, og målingerne er indtastet ved AKV. Derudover har flere avlere brugt bladprøver, hvor AKV ikke har behandlet analysedata. Dette projekt skal ses som en sammenhæng til 4 andre KAF-støttede projekter med forsøg med N- optimum til stivelseskartofler, N-optimum til resistente sorter, reduceret N-optimum til kvælstofkrævende sorter og delt gødskning til stivelseskartofler. Resultaterne fra projektet har udover denne rapport været præsenteret på Kartoffelworkshop i 2015 og 2016 samt generalforsamlinger i Danske Kartofler i såvel 2016 som
6 Resultater Blandt deltagerne i projektet i 2016 var der nogle, der havde gødet under forventet optimal tildeling, og nogle, der havde gødet, som de plejer. Ca. 15 af markerne blev tildelt ekstra kvælstof, men ca. lige så mange af de fuldgødede marker blev vurderet til at være overgødet. Dette bekræfter i høj grad, at systemet har sin berettigelse. I bilag 1 er vist nogle eksempler fra deltageres målinger. Det væsentligste resultat af projektet er nok, at der er blevet udarbejdet en manual vedr. gødskning på grundlag af bladanalyser: Brug af bladanalyser Gødningsstrategi for at optimere kvælstoftildelingen Denne er vedlagt som bilag og endvidere offentliggjort på Danske Kartoflers hjemmeside. Manualen beskriver, hvordan prøver udtages og anvendes. I tilknytning til manualen er et Excel regneark ved at blive færdiggjort. Dette skal bruges til indtastning af analyser og vurdering af resultater. Disse redskaber kan afprøves af alle, men vil indgå i AKV s undersøgelse i I forbindelse med introduktionen af bladanalyser er gødningsstrategien ændret. Vi er således gået bort fra anvendelse af normkurve, da det er vores opfattelse at begrebet norm kan være vanskeligt at definere. I stedet anvender vi nu begrebet minimumskurve. Denne viser, at hvis afgrøden indeholder en given nitratværdi på et tidspunkt, vil afgrøden have tilstrækkeligt N til at gro til enden af vækstsæson. Erfaringen viser også, at man skal udføre opgaven med omhyggelighed og gerne rådføre sig med andre for at få en god vurdering af situationen. Man skal specielt have fokus på følgende: - At kalibrering af nitratmåler er korrekt - At prøve udtages på samme sted i marken hver gang - At prøven udtages om formiddagen - At tørke og ny vanding påvirker målt værdi - At der skal min. 3 målinger til for at kunne vurdere behov for ekstra gødning 6
7 Konklusion Vi ser delt gødskning efter bladanalyser som et vigtigt element i at forbedre økonomien i kartoffelavl. Vi snakker her om større udbytte, højere stivelsesprocent og mere sikker lagring. Vi kan ud fra de marker, der har været med de sidste to år, se, at tildeling af kvælstof sker på et meget usikkert grundlag, og mange rammer ved siden af - simpelthen fordi man ikke (kan) tage hensyn til, hvilke N-mængder, jorden vil frigive, og hvilke N-mængder, den enkelte sort og mark optimalt har brug for det enkelte år. For at få en ændret gødningsstrategi implementeret hos er der lavet en manual til brug for anvendelse af systemet. Det er vores opfattelse, at der på sigt skal arbejdes mod centrale analysemuligheder og et databasesystem til at behandle analyserne. 7
8 Bilag 1: Eksempler på bladanalyser De tre kurver markeret som fed graf er minimumskurver for sorter, der henholdsvis kræver lav N, middel N og høj N-tildeling. 8
9 9
10 Bilag 2 Manual Brug af bladanalyser Gødningsstrategi for at optimere kvælstoftildelingen Strategi: Der tildeles kg N mindre ved lægningen end forventet behov. Bladstilkens indhold af nitrat måles 3-4 gange i sæsonen, og resultat heraf medvirker til at beslutte, om der skal tildeles mere N, hvor meget og hvornår. Det fjerde blad Småblade fjernes fra bladstilken 10
11 Saft klemmes ud af bladstilken Nitrat-indhold aflæses på Horiba sensor (990) Brugen af Horiba sensor Udtagning af prøve Udtagningen af prøven skal foregå i et repræsentativt område af marken. Anbefalingen er et delområde på ca. 20 x 50 m, hvor der plukkes en stilk fra 25 planter i området. Man plukker det fjerde blad fra oven og fjerner småblade fra bladstilken. Bladene plukkes altid inden kl om formiddagen. Er det regnvejr eller kartoflerne er nyvandede, vil de målte værdier være lidt for lave (så vent til dagen efter). Er kartoflerne i vandunderskud, vil værdierne være for høje, og prøvetagning bør vente til vandforsyning igen er god. Analysen Før man begynder på at tage analysen, skal man sikre sig, at sensoren er korrekt kalibreret. Dette sker ved at måle på den standardvæske, som følger med. Hvis ikke den viser korrekt, foretages kalibrering. 11
12 Af de 25 stilke, der lige er plukket, klippes de midterste 2 cm af, og disse 2 cm presses saften ud af. Resultat Saften klemmes ud i det lille rum i horiba-sensoren. Inden dette skal man sikre sig, at den er fri for vand og kalibreringsvæske ved at duppe den tør med papir. Når saften er trykket ud i sensoren, lukker man for rummet og trykker på knappen Mesh. Herefter begynder en smiley at blinke. Når denne smiley stopper med at blinke, har du dit resultat af målingen. Anvendelse af resultat Når analysen er afsluttet, føres resultatet ind på minimumsgrafen - enten ved indtastning i regneark eller ved at tegne det direkte ind på grafen. Resultat måles i forhold til antal dage fra fremspiringen. Ved fremspiring forstås den dato, hvor % af planter er fremspiret (vigtigt!). Når prøvetagning er foretaget minimum tre gange med en uges mellemrum, vurderes markens tilstand. Sorternes N behov Er meget forskellige. De kan i grove træk inddeles i tre grupper: 1. Sorter med lille N-behov: Festien, Scarlet 2. Sorter med middel N-behov: Kuras, Kardal, Stratos, Allstar, Kuba 3. Sorter med højt N-behov: Novano, Supporter, Seresta, Energie Der er minimumskurver for de tre sortsgrupper, men ikke alle sorter kendes. 12
13 Minimumskurve Hvis det målte nitratindhold er lavere end det, der er angivet i minimumskurven, er der risiko for, at markens N-forsyning er for lille. Værdien må gerne være højere, men er den væsentligt højere, er det tegn på, at marken er overgødet. Hvis værdien flere gange er lavere end minimumskurven, bør der tildeles mere N. Vækstsæsonens længde Betyder noget for tildelingen af N. Kartofler, der skal have en kort sæson, må gerne ligge lidt under minimum, mens kartofler, som er lagt tidligt, skal bruge mere N. Dette kan sikres ved måling omkring den 15. juli, hvor minimum skal være Er det ikke det, bør der ligeledes tilføres mere N. Tildeling af mere N Sker bedst med en fast gødning. Kalksalpeter foretrækkes, men N27 eller lignende kan bruges. Bladgødskning med urea og lignende er erfaringsmæssigt forbundet med svidningsrisiko og har ikke samme effekt. Husk god højde over afgrøden og tørre planter ved udbringningen. Brug den sunde fornuft Bladprøver skal suppleres med, hvordan markens vækst er og erfaringer fra mark og egn. Modellen er under løbende udvikling. 13
14 1.Sorter med lille N-behov (Lav N): Festien, Scarlet 2.Sorter med middel N-behov (Middel N): Kuras, Kardal, Stratos, Allstar, Kuba 3.Sorter med højt N-behov (Høj N): Novano, Supporter, Seresta, Energie 14
Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort. Delrapport 2016
Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort Delrapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereBeskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker
Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Skrevet af: Henrik Pedersen, Claus Nielsen, Niels Jørgen Kristensen og Svend Bøgh Larsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5
Læs mereTildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt
Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereGødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:
Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er
Læs mereLagring af melkartofler AKV Langholt 2018
Lagring af melkartofler AKV Langholt 2018 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bjerre Bøgh, og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Baggrund Lagertab. Ved AKV måles råd ved indvejning
Læs mereGødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Læs mereAquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4
Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereAvlermøder AKK december 2016
Avlermøder AKK december 2016 Program: Ukrudtsbekæmpelse med Roundup v Michael Rose, FMC(tidl. Cheminova) Optimal effekt og anvendelse af Roundup Skimmelsæsonen 2016 og 2017 v. Peter Klemmensen, Nordisk
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereStivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det
Læs mereBJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019
BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af
Læs merePotetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN
Læs mereOptimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014
Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse
Læs mereOverskæring af læggekartofler
Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2015 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Karmark,
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereFritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016
Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4
Læs mereMelsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Læs mereØkologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg
Læs mereFosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper
Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper Claus Nielsen AKV Langholt Fakta om fosfor Fosfor bindes hårdt til jordpartiklernes aluminium, jern og calciumforbindelser Fosfor bevæger sig kun få
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter
Læs mereSydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps
Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Kartoffelsorters modtagelighed over for kartoffelbladplet (Alternaria). Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter
Læs mereBusiness Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009
Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereGødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,
Læs mereKARTOFLER Sorter > > LARS BØDKER, SEGES, ANNETTE DAM, KMC OG CLAUS NIELSEN, AKV LANGHOLT
KARTOFLER Sorter > > LARS BØDKER, SEGES, ANNETTE DAM, KMC OG CLAUS NIELSEN, AKV LANGHOLT Tidlige spisekartofler På Samsø er der i 2017 udført ni forsøg med meget tidlige, tidlige og middeltidlige sorter
Læs mereMelsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mereUdbytte, pct. knolde Økologiske spisekartofler. Skinfinish,
KARTOFLER Sorter > > LARS BØDKER, SEGES OG ANNETTE DAM, KMC Tidlige spisekartofler På Samsø er der hvert år siden 22 udført ni forsøg med meget tidlige, tidlige og middeltidlige sorter af spisekartofler
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereSucces eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning
Succes eller katastrofe Analyse af begrænsende faktorer i melkartofler i Holland Samarbejdsprojekt mellem Avebe og PPO Formål: at afdække årsagen til store udbytteforskelle mellem avlere hæve nettoudbyttet
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereBilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 31-12-2014 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær
Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 3-2-204 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær Formål.. At undersøge sammenhænge mellem gødningsstrategi og bærkvalitet, fasthed og revnetilbøjelighed.
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,
Læs mereKvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen
Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereKartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Kartoffelforsøg 2017 v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Hvad er på programmet Resultater fra BJ-Agros forsøgsmark Landsforsøg med fosforgødning Afprøvninger med gødningssystemer Stub-Set mm Sådan gør vi
Læs mereForsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereFaglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen
Faglig flaskehals - gødskning Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Faglig flaskehals - gødskning Hvor meget N efterlader broccoli? Hvilke efterafgrøder
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereØkonomi i kartoffelavl Uden koblet støtte. Henrik Pedersen AKV Langholt Gravsholtvej Vodskov
Økonomi i kartoffelavl Uden koblet støtte Henrik Pedersen AKV Langholt Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Økonomi i kartoffelavl - Hvad afgør afregningspris som avler modtager fra fabrik? Indflydelse nu Indflydelse
Læs mereKartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler
Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Af Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Der er nok at tage fat på Cystenematoder af racen Pallida Resultater af BJ-Agros sortsforsøg 2012
Læs mereStenfræsning og Stenstrenglægning
Stenfræsning og Stenstrenglægning før lægning af kartofler Peter Klemmensen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Baggrund I begyndelsen af 60erne søgte Kartoffelavlernes Maskinudvalg Rationaliseringsfonden
Læs mereVanding. Vandingsregnskab
Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler
Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereAfprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller
Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende
Læs mereØkologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg i økologiske stivelseskartofler.
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2018 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Knolde pr plante Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret
Læs mereDel af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016
Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (). otat af Torben Vagn Rasmussen, 2016 1 Teoretisk baggrund og anvendelse. Empirisk Ligevægt for kvælstoftildeling refererer til en balance situation
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereKMC områdemøder vedr. nye sorter
KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,
Læs mereSatellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning
Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Den rette mængde kvælstof til gulerødder kan være vanskeligt at forudsige, når der gødes. Det vil variere meget mellem
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 2018 1. Titel Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Test af hollandsk model i sammenligning med danske systemer 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter
Læs mereLav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg
Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Deltagere: Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereKARTOFLER. Sorter. 282 KARTOFLER Sorter > > LARS BØDKER, SEGES. TABEL 2. Sortsforsøg med tidlige spisekartofler med og uden plastdækning.
KARTOFLER Sorter > > LARS BØDKER, SEGES Tidlige spisekartofler På Samsø er der hvert år siden 22 udført ni forsøg med tidlige spisekartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og middeltidlige
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereBeskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg
Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg Kartoffelstød hen af gulvet. 25 % med 150-175 Gram stød Læggekartofler!!! 31% 50-75
Læs mereAKS - Avlermøder. 22. og 23. november 2017
AKS - Avlermøder 22. og 23. november 2017 Emner Erfaringer 2017 Skimmel Dækningsbidrag Udbyttestyring Biomassekort mm. Transportomkostninger Erfaringer 2017 Kontrol af skimmel vanskelig Kuras har igen
Læs mereAfgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet
Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2017 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Semagri,
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereOptimering af kartoffelavlen. V. Benny Jensen. BJ-Agro ApS, Hovborg
Optimering af kartoffelavlen V. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg www.bj-agro.dk Agenda Lidt om optimering Spise- / læggekartofler Stivelseskartofler Optimering Optimering Optimering er en matematisk metode
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereSlutrapport for projektet Optimal og miljøvenlig gødskning af økologiske grønsager
Slutrapport for projektet Optimal og miljøvenlig gødskning af økologiske grønsager 1. Baggrund Økologiske gartneriafgrøder er højværdi afgrøder, hvor dyrkningssikkerheden og produktets kvalitet i høj grad
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereKom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter
2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereOptimeret brug af svampemidler i korn
Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort
Læs mereHjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)
Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereMelsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mere