Ændringshistorik til basisbeskrivelse: Bygningsinstallationer R Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den

Transkript

1 Ændringshistorik til basisbeskrivelse: Bygningsinstallationer R Denne ændringshistorik angiver ændringer i forhold til den tidligere version ved en sammenligning mellem den nye gældende version og den tidligere publicerede version. Slettet tekst i den tidligere version er markeret med rød tekst. Tekst som er tilføjet i den nye version er markeret med blå tekst

2 Indholdsfortegnelse Side : 1/56 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse Orientering Generelt Definitioner Omfang Generelt Bygningsdele Projektering Byggeplads Sikkerhed og sundhed Generelt Særlig farligt arbejde og særlige risici Omgivende miljø Kvalitetsledelse Generelt CE-mærkning mv Garantierklæringer Kontroldokumentation D&V-dokumentation Autorisation og uddannelse Generelt Varmt arbejde Asbest Epoxy og isocyanater Arbejdets planlægning Undersøgelser Prøver Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Rengøring ID-Nummerering og mærkning Generelt Anlæg og komponenter Rør og kanaler Integration af anlæg Generelt Systemintegrator Indregulering, afprøvning og idriftsætning Generelt Testperiode Generelt Fælles testperiode Funktionsafprøvning iht. Bygningsreglementet Brugerinstruktion Service... 16

3 Indholdsfortegnelse Side : 2/56 3. Generelle specifikationer Generelt CE-mærkning mv Byggeplads Generelt Beskyttende foranstaltninger Transport og oplagring Stillads Arbejdets planlægning Generelt ID-kodesystem Udveksling af data og signaler Referencer Generelt Referencer der er generelt gældende for arbejdet Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Generelt CE-Mærkning Elektriske installationer Funktionsafprøvning iht. Bygningsreglementet Elmotorer Frekvensomformere Overspændingsbeskyttelse Gennemføringer Arbejdsmiljø Brand Stillads Kommunikation Projektering Generelt Dokumentation Undersøgelser Generelt Dokumentation Materialer og produkter Generelt Systemhardware, -software og netværk Generelt Systemhardware og -software Netværk Anvendelse af bygherrens netværk Dokumentationssystem for udstyr der tilsluttes IT-netværket Tidligt netværk Entreprenørens fjernopkobling Trådløs kommunikation Elmotorer Frekvensomformere Eltracing... 34

4 Indholdsfortegnelse Side : 3/ Potentialudligning Målere Forsyningsadskiller Overspændingsbeskyttelse Selvstændig bygningsautomatik Generelt Betjening Alarmer Kommunikation med CTS-/BMS-anlæg Udførelse Generelt Elmotorer Frekvensomformere Eltracing Potentialudligning Målere Overspændingsbeskyttelse Selvstændig bygningsautomatik Generelt Mål og tolerancer Generelt Målenøjagtighed Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Demontering Generelt Opretning Generelt Mærkning Generelt Anlæg og komponenter Rør og kanaler Relationer til andre arbejder Generelt Forudgående arbejder Koordinering Generelt Føringsveje Overdragelse Sikkerhed og sundhed Generelt Særlig farligt arbejde og særlige risici Kontrol Generelt Projekteringskontrol Kontrol af undersøgelser Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Udførelseskontrol Slutkontrol... 45

5 Indholdsfortegnelse Side : 4/ Generelt Samordnede slutkontrol for flere arbejder Funktionsafprøvning iht. Bygningsreglementet Bilag Grænsefladeskemaer Bilag Målerhieraki Bilag Molio mærkning af rør og kanaler... 56

6 1. Orientering Side : 5/56 1. Orientering 1.1 Generelt Stk. 1. Forskrifterne i nærværende bipsmolio B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer kapitel 1, 2 og 3 gælder sammen med forskrifterne i de basisbeskrivelser, der gør nærværende bipsmolio B2.400 Basisbeskrivelse bygningsinstallationer gældende. Stk. 2. Projektspecifik beskrivelse gælder frem for basisbeskrivelse. Stk. 3. Stk. 2. Bygningsdelsbeskrivelser (kapitel 4 i de øvrige arbejdsbeskrivelser) og tegninger/bygningsmodeller samt eventuelle grænsefladeskemaer gælder frem for kapitel 3. Generelle specifikationer og eventuelle grænseskemaer. Stk. 3. Projektspecifik beskrivelse gælder frem for basisbeskrivelse. Stk. 4. De enkelte basisbeskrivelser gælder frem for nærværende bipsmolio B2.400, Basisbeskrivelse bygningsinstallationer. Stk. 5. Arbejdsbeskrivelser gælder frem for byggesagsbeskrivelsen og arbejdsmiljøbeskrivelsen, herunder grundlag for plan for sikkerhed og sundhed. Stk. 6. Hvor der i arbejdsbeskrivelser er anvendt forkortelser for bekendtgørelser og lignende henvises til byggesagsbeskrivelsen henholdsvis arbejdsmiljøbeskrivelsen, herunder grundlag for plan for sikkerhed og sundhed, for den fulde tekst. Stk. 7. I forbindelse med renovering anvendes punkt Demontering, punkt Opretning og til færdiggørelse anvendes punkterne og frem. Stk. 8. Basisbeskrivelsers bestemmelser er gældende, uanset om der er knyttet projektspecifikke bestemmelser hertil eller om overskriften i den projektspecifikke beskrivelse er slettet. Basisbeskrivelsers bestemmelser kan dog være reguleret via de tilføjelser og/eller fravigelser, der er indeholdt i den projektspecifikke beskrivelse. Stk. 9. Projektrelaterede forskrifter samt eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser til basisbeskrivelsen er i den projektspecifikke beskrivelse altid angivet under det tilsvarende punkt som i basisbeskrivelsen. Stk. 10. Der kan i basisbeskrivelserne være bestemmelser for emner, der ikke er relevante for den enkelte byggesag. Hvad der er relevant for dette arbejde fremgår af de enkelte arbejdsbeskrivelsers kapitel 2. Omfang. Stk. 11. Omfang af udvikling og tilpasning af software samt hvilken dokumentation, der skal afleveres i denne forbindelse opfattes ikke som projektering, men som arbejdsdokumenter, og erskal derfor angives under punkt 2.8 Arbejdets planlægning.

7 1. Orientering Side : 6/56 Stk. 12. Krav til software skal angives under punkt 3.5 Materiale og produkter. 1.2 Definitioner Stk. 1. Gennemsyn defineres som en handling, hvor noget ses igennem og kommenteres. Stk. 2. Godkendelse defineres som en handling, hvor noget gennemgås og der efterfølgende foreligger en erklæring om, hvorvidt det gennemgåede er godkendt eller kasseret. Stk. 3. Renovering defineres som istandsættelse og/eller fornyelse af eksisterende bygværker. Renovering omfatter også vedligehold, ombygning og modernisering. Stk. 4. Genopretning defineres som demontering, opretning og færdiggørelse. Stk. 5. Opretning defineres som det at bringe eksisterende bygningsdele op til et bestemt niveau eventuelt som grundlag for en færdiggørelse. Stk. 6. Færdiggørelse defineres i forbindelse med genopretning som det at afslutte/supplere eksisterende bygningsdele med nye bygningsdele til færdigt afleveringsniveau. Stk. 7. Netværkskommunikation defineres som dataudveksling mellem enheder gennem struktureret, hierarkisk adressesystem. Stk. 8. Med hårdtfortrådet signal menes elektrisk signal, hvor der anvendes elektrisk leder(e) til måling af signal. HårdtfortråedeHårdtfortrådede signaler er digitale ind- og udgange, pulsfunktioner og relæfunktioner eller analoge ind- og udgange udført med måle- og styresignaler. Signaler der udveksles som datakommunikation er, i denne sammenhæng, ikke hårdtfortrådede signaler. Stk. 9. I nærværende beskrivelse anvendes begreberne ID-kodesystem, ID-kodebetegnelse og ID-nummerering i stedet for begrebet referencebetegnelse. Stk. 10. Ved unicast forstås datakommunikation der foregår fra én enhed til en anden. Stk. 11.Ved multicast forstås datakommunikation der foregår fra én enhed simultant til flere enheder. Stk. 12. DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol) og SLAAC (Stateless Address Autoconfiguration) er automatiske måder at tildele IP-adresser på i modsætning til fysisk at indtaste IP-adresser. Stk. 13. DNS (Domaine Name System) er en tjeneste, der kan oversætte et internet navn til den tilhørende IP-adresse. Stk. 14. CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) er en dansk betegnelse, som er defineret som et computerbaseret kontrolsystem for styring, regulering og

8 1. Orientering Side : 7/56 overvågning af bygningsinstallationer fx vand-, varme- ventilationsanlæg og el mv. i bygninger. Betegnelsen CTS bruges typisk om bygningsautomation til de tekniske anlæg, der er placeret i teknikrum eller på tag som betjener større områder af bygningen. Stk. 15. IBI (Intelligente bygnings-installationer) defineres som den automatik, der placeres i brugsområder i en bygning og som fx kan styre og regulere lys, varme, ventilation, køling, solafskærmning, mørklægning. IBI styringer opdeles typisk i zoner for celle-/ møderum, storrum, birum, gange, trapper mv. IBI-installationer kan være busbaserede. IBI-reguleringskredse kan være koblet op til et CTS-anlæg. Stk. 16. BMS (Building Management System) defineres som det samlede CTS- og IBI-anlæg. BMS-systemet kan også omfatte andre systemer fx sikringsanlæg hvor BMS-systemet kan anvendes som et samlet betjeningssystem. Stk. 17. HC (Hovedcentral) defineres som den overbygning på CTS-system til betjening af subsystemer/undercentraler. Stk. 18. UC (Undercentral) defineres som de selvstændige programmerbare styrings- og regulatorenheder til styring og regulering af automatiserede processer. Betegnelsen bruges mest til bygningsautomation formål. Stk. 19. SCADA (Supervisory Control And Data Acquisition) er en frit konfigurer bar brugerflade og betjeningssystem, der anvendes til automations- og overvågningsopgaver. SCADA er industriens svar på en CTS-hovedcentral. Stk. 20. PLC (Programmerbar Logisk Controller) defineres som en selvstændig programmerbar styrings- og regulatorenhed til styring og regulering af automatiserede processer. Betegnelsen bruges mest til industri formål. Stk. 21. Med selvstændig bygningsautomatik menes ensartet, serieproduceret, fabriksmonteret automatik, der leveres sammen med det enkelte færdige bygningsanlæg i modsætning til CTS- og BMS-anlæg.

9 2. Omfang Side : 8/56 2. Omfang 2.1 Generelt 2.2 Bygningsdele Stk. 1. Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige færdiggørelse af bygningsdelene. Stk. 2. For demontering gælder, at samtlige bygningsdele, der ikke skal sættes i depot, betragtes som eget affald. 2.3 Projektering Stk. 3. Arbejdet omfatter udførelse af foranstaltninger for tilslutning af potentialudligningsforbindelser for alle ledende, metalliske installationer. 2.4 Byggeplads Stk. 1. Ved renoveringsarbejde skal entreprenøren udarbejde en plan for beskyttende foranstaltninger. 2.5 Sikkerhed og sundhed Generelt Midlertidige påvirkninger Stk. 1. Projektmaterialet tilgodeser funktion af bygningsdelene over for de påvirkninger, de er beregnet for i det færdige bygværk. Under udførelsen kan bygningsdelenes funktionsærlig farligt arbejde og/eller påvirkningerne være anderledes end i det færdige bygværk afhængig af fx den valgte udførelsesrækkefølge og/eller særlig påvirkning i byggeperioden. særlige risici Stk. 2. De udførelsesmåder, der påtænkes anvendt, skal gennemtænkes, og der skal tages de fornødne forholdsregler, således at sikkerheden til stedse er sikret, og at uacceptable forhold i forbindelse med udførelsen udelukkes. Stk. 3. Byggeledelsen kan forlange dokumentation for, at ovenstående krav vil blive overholdt Risikospecifikation 2.6 Omgivende miljø 2.7 Kvalitetsledelse Generelt CE-mærkning mv. Stk. 1. Leverancer og ydelser skal ledsages af den dokumentation, der er anført i de for leverancen relevante bekendtgørelser, herunder tilhørende harmoniserede standarder, Europæisk teknisk vurdering (EAD) eller relevante forordning. Maskiner/anlæg Stk. 2. For selvstændige maskiner skal følgende dokumentation afleveres iht. BEK om maskiner: a) Brugsanvisning på dansk iht. til Bilag 1 punkt 1.7.4

10 2. Omfang Side : 9/56 b) EF-overensstemmelseserklæring med oplysninger iht. Bilag 2 afsnit A. Stk. 3. For delmaskiner skal følgende dokumentation afleveres iht. BEK om maskiner: a) Brugsanvisning på dansk iht. til Bilag 1 punkt b) Inkorporeringserklæring med oplysninger iht. Bilag 2 afsnit B. Stk. 4. For selvstændige maskiner, der er sammenbyggede af delmaskiner og/eller selvstændige maskiner skal følgende dokumentation afleveres iht. BEK om maskiner: a) Sammenhængende brugsanvisning på dansk iht. Bilag 1 punkt b) Anlæggets samlede EF-overensstemmelseserklæring med oplysninger iht. Bilag 2 afsnit A. Stk. 5. Monteringsvejledning og inkorporeringserklæring, der skal ledsage en delmaskine, skal afleveres til byggeledelsenbygherrens tilsyn sammen med anlæggets samlede EF-overensstemmelseserklæring således, at bygherren har mulighed for efterfølgende at ombygge maskinen. Trykbærende anlæg Stk. 6. For trykbærende anlæg skal følgende dokumentation afleveres iht. BEK om indretning af trykbærende udstyr: a) Brugsanvisning på dansk iht. til Bilag I punkt 3.4 b) Overensstemmelseserklæring iht. Bilag VII. EMC Stk. 7. Materialer og produkter, der skal være CE-mærkede iht. BEK om EMC, skal opfylde kravene heri og ledsages af en brugsanvisning Garantierklæringer Stk. 1. Garantierklæringer for materialer og produkter skal forelægges byggeledelsenbygherrens tilsyn inden indbygning. Stk. 2. Der skal gives meddelelse til byggeledelsenbygherrens tilsyn, så snart en garantierklæring, der både omfatter materialer og produkter samt udførelse, foreligger. Stk. 3. Såfremt der i en installationsteknisk arbejdsbeskrivelse projektspecifikt er angivet særlig kritiske komponenter og deres tilhørende krævede minimumslevetid, gælder følgende krav for disse komponenter: a) Den krævede minimumslevetid regnes fra den dato, hvor komponenten er formelt afleveret til bygherren, dvs. som regel i forbindelse med afleveringsforretningen b) Såfremt en særlig kritisk komponent skal repareres eller udskiftes indenfor den krævede minimumslevetid, skal entreprenøren afholde alle udgifter til den samlede reparation eller udskiftning inklusive direkte følgeomkostninger som fx nedtagning af lofter, åbning og lukning af huller, malerreparationer, arbejdsstilladser, eventuel programmering - indstillinger og tests, hjælp fra andre entreprenører mv. Indirekte følgeomkostninger som fx leje af alternative lokaler mv. betales af bygherren.

11 2. Omfang Side : 10/ Kontroldokumentation Stk. 1. Kontroldokumentation er følgende: a) Kontrolskemaer b) Følgesedler c) Kalibreringsattester d) Kvalifikationer af personale, hvortil der er stillet særlige krav og tilsvarende dokumenter, der ikke vedrører kvaliteten af det færdige arbejde. Stk. 2. Såfremt en enkelt kontroldokumentation fylder mere end én side, skal dokumentationen være pagineret. Stk. 3. Krav til kontrol, for hvilke der kræves afleveret kontroldokumentation, fremgår af udbudskontrolplanen i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser. Sådanne kontroller skal angives på kontrolskemaer, bortset fra modtagekontrol, der alternativt kan ske på følgeseddel D&V-dokumentation Stk. 1. D&V-dokumentationen skal indeholdende oplysninger til brug for bygherrens drift og vedligehold af alle de systemer og anlæg, der er beskrevet i de installationstekniske arbejderbeskrivelser. Stk. 2. Al dokumentation, der kræves leveret og som ikke er kontroldokumentation, arkiveres i D&V-dokumentationen. Stk. 3. D&V-dokumentationen skal indeholde følgende: a) Produktdokumentation b) Prøvningsdokumentation c) Indreguleringsrapporter d) Certifikater og lignende e) Funktionsbeskrivelser * f) Driftsvejledning * g) Vedligeholdelsesanvisning * h) Reparations- og udskiftningsanvisninger i) Driftsoplysninger herunder specifikke energiforbrug j) System- og anlægstegninger samt processkemaer * k) Tegninger som udført * l) Komplet drifts- og vedligeholdsinstruktion iht. kravene i DS 428 kapitel 5 Afprøvning og aflevering samt kapitel 6 Drift og vedligehold. De med * markerede punkter er omfattet af/indeholdt i den brugsanvisning, der skal leveres i forbindelse med CE-mærkede maskiner. Stk. 4. Produktdokumentation skal indeholde følgende: a) Emne (system, anlæg) b) Navn, adresse, og telefonnummer på leverandør c) Materialespecifikation/fabrikat/type d) Vedligeholdelses-, reparations- og udskiftningsanvisninger e) Brugsanvisning *.

12 2. Omfang Side : 11/56 Stk. 5. Tegninger som udført skal løbende påføres de eventuelle ændringer, der foretages under arbejdets udførelse. Stk. 6. Såfremt der anvendes generel produktdokumentation, der omfatter flere forskellige komponenter (modeller/typer), skal det markeres og anføres i materialet, hvilke komponenter, der er anvendt og i hvilke anlæg. Stk. 7. Al D&V-dokumentation krævet i relation til DS 428 skal afleveres til byggeledelsen, der udleverer den samlede dokumentation til den entreprenør, der er udpeget til at gennemgå materialet Autorisationsdokumentation Autorisation og uddannelse Generelt Stk. 1. Entreprenøren skal dokumentere, at denne er autoriseret til at udføre de i arbejdsbeskrivelsen beskrevne arbejder. Stk. 2. Dokumentationen skal omfatte en virksomhedsautorisation med oplysning om autorisationens område/fag, om det er en fuld autorisation eller en delautorisation samt navnet på den/de godkendte faglige ansvarlige person(er) på autorisationsområdet. Stk. 3. Dokumentationen skal afleveres til byggeledelsenbygherrens tilsyn minimum 10 arbejdsdage inden det autorisationskrævende arbejde påbegyndes Varmt arbejde Stk. 1. Entreprenøren skal dokumentere at de personer, der skal udføre varmt arbejde, er certificerede hertil inden arbejdet påbegyndes. Stk. 2. Entreprenøren skal dokumentere, at de personer, der skal udføre arbejde med svejsning, skæring i rustfrit stål samt slibning i tilknytning hertil, har den fornødne uddannelse iht. Svejsning, skæring mv. i metal, AT-vejledning inden arbejdet påbegyndes. Stk. 3. Certifikat for samt tilladelsesblanket til at udføre varmt arbejde skal afleveres til byggeledelsenbygherrens tilsyn inden arbejdet påbegyndes Asbest Stk. 1. Entreprenøren skal dokumentere, at de personer, der skal udføre arbejde med asbest, har den fornødne uddannelse iht. Asbest, AT-vejledning inden arbejdet påbegyndes Epoxy og isocyanater Stk. 1. Entreprenøren skal dokumentere, at de personer, der skal udføre arbejde med epoxy og/eller isocyanater, har den fornødne uddannelse iht. BEK om arbejdsmiljøfaglige uddannelser inden arbejdet påbegyndes.

13 2. Omfang Side : 12/ Arbejdets planlægning Stk. 1. Før udførelse af arbejdet påbegyndes, skal der udarbejdes fornødne arbejdsdokumenter i form af arbejdstegninger, arbejdsinstruktioner, beskrivelser, opmålinger, beregninger mv. der viser, at de i projektmaterialet angivne specifikationer vil blive overholdt under udførelsen. Stk. 2. På anmodning skal arbejdsdokumenter leveres til gennemsyn hos byggeledelsen.bygherrens tilsyn. Stk. 3. De i projektmaterialet viste komponentplaceringer er koordineret med øvrige arbejder og skal derfor respekteres. Placering må kun ændres efter aftale med byggeledelsenbygherrens tilsyn. Stk. 4. For anlæg og installationer, hvori der indgår programmerbare enheder og betjeningsinterfaces, skal der udarbejdes oplæg og forslag til billedhierarki og - struktur, anlægsbilleder, adgangsniveauer for operatører, symbol- og farvevalg. Dette skal godkendes af byggeledelsenbygherrens tilsyn inden påbegyndelse af programmering. 2.9 Undersøgelser Stk. 1. Undersøgelser herunder prøveudtagninger, der er gængs praksis og/eller krævet i normer og standarder, er ikke oplistet. Stk. 2. Ved renoveringsarbejde skal foretages en registrering af de bygningsdele, der findes i eller grænser op til det arbejdsområde, der er knyttet til arbejdet således, at eventuelle skader er registrerede og dokumenterede. Stk. 3. Arbejdet må ikke påbegyndes før byggeledelsens bemærkninger til registreringen foreligger fra bygherrens tilsyn Prøver Stk. 1. Prøver på materialer og produkter (produktprøver) skal forelægges så tidligt, at eventuel kassation og fremskaffelse af nye prøver ikke forsinker arbejdet. Disse prøver skal være mærkede med byggeriets navn samt entreprenørens og leverandørens navn, adresse, og telefonnummer. Stk. 2. Prøver for fastlæggelse af udfaldskrav i forbindelse med udførelse (referencefelter) skal udføres så tidligt, at eventuel kassation og udførelse af nyt referencefelt ikke forsinker arbejdet. Stk. 3. Produktprøver og referencefelter danner efter byggeledelsens godkendelse fra bygherrens tilsyn norm for arbejdet Gennemføringer, påmonteringer og retableringer Stk. 1. Arbejdet omfatter gennemføringer for egne installationer og omfatter følgende: Beton: a) Opmærkning af huller b) UdfræsningSåvel opmærkning, hultagning, fræsning af riller

14 2. Omfang Side : 13/56 Tilstøbning/ og efterfølgende lukning af huller og riller omkring installationer så brand-, vand- lyd- og tæthedskrav er overholdt. Murværk, letbeton:fremgår af grænsefladeskema med oversigt over huller med angivelse af udførende entreprenør. c) Opmærkning og boring af huller for dåser og rør d) Udfræsning af riller e) Tilstøbning/lukning af huller og riller omkring installationer så brand-, vandlyd- og tæthedskrav overholdt. Gips: f) Opmærkning og etablering af huller i gipspladevægge og lofter g) Lukning af huller omkring installationer, så brand-, vand-, lyd- og tæthedskrav er overholdt. Stk. 2. Stk. 2. Alle øvrige huller, der ikke er angivet i grænsefladeskemaet, herunder opmærkning, hultagning, fræsning af riller og efterfølgende lukning skal være indeholdt i det respektive arbejde. Stk. 3. Arbejdet omfatter : a) levering, montering og efterfølgende bortskaffelse af interimistiske fastgørelser af egne installationer b) Levering og monteringsamt permanente lukninger i form af bøsninger mv. i forbindelse med tilstøbning/lukning Levering og montering afbrandlukninger, interimistiske brandlukninger af hullersom permanente, skal opfylde samme krav der er stillet til den bygningsdel, hullet skal etableres i Rengøring Stk. 1. Alle synlige bygningsdele skal ved aflevering af arbejdet for et efterfølgende arbejde/før afleveringsforretning være rengjorte. Alle enheder, tavler og installationer skal fremstå som nye. Stk. 2. Komponenter og evt. pc'er skal holdes omhyggeligt afdækkede for fugt, støv, snavs mv. indtil aflevering har fundet sted eller anlægget er taget i brug. Stk. 3. Alle pumper, filtre og snavssamlere mv. skal afleveres rensede. Stk. 4. Synlige, ikke isolerede kanaler og rør skal være rengjorte for værkstedsmærkning mv ID-Nummerering og mærkning Generelt Stk. 1. Hvor der er krav om mærkning af eksisterende anlægsdele, skal disse IDnummereres og mærkes i samme omfang som nye anlægsdele.

15 2. Omfang Side : 14/ Anlæg og komponenter Stk. 1Stk. 1. Alle egne anlæg, tavler, komponenter og kabler skal fysisk mærkes. Stk. 2. Alle anlæg, tavler, komponenter og kabler skal nummereres i henhold til ID-kodesystemet jf. punkt ID-kodesystem eller såfremt dette punkt er tomt ID-kodesystem som angivet i byggesagsbeskrivelsen, så disse entydigt kan identificeres. Dette gælder i forbindelse med: a) Fysisk mærkning b) Entreprenørens projektmateriale på tegninger/bygningsmodeller, i kredsskemaer, mv. c) D&V dokumentation d) Parametre der bruges i skærmbilleder på betjeningsterminal Rør og kanaler Stk. 1. Alle egne rør og kanaler skal mærkes fysisk med anlægsnavn og tekst (betjeningsområde).) iht. Molio mærkning af rør og kanaler Integration af anlæg Generelt Stk. 1. For alle arbejder, der deltager i signaludveksling mellem anlæg/delsystemer, omfatter arbejdet at videregive informationer om tilslutninger og softwareindhold i egne systemer til de øvrige entreprenører, hvortil der integreres. Stk. 2. Der skal inden for de forskellige anlæg/delsystemer leveres detaljerede oversigter (tilslutningsdokumentation, databaser og interfacesoftware) over alle punkter (software og hardware), som indgår i de pågældende systemer. Der skal i forbindelse med systemintegration påregnes samarbejde med og deltagelse af entreprenører for de enkelte anlæg/delsystemer. Dette skal koordineres af systemintegratoren. Stk. 3. Såfremt der er stillet krav om etablering af overordnede betjeningsenheder, der skal være fælles for flere af anlæggene/delsystemerne (systemintegration), skal der ved udformningen af disse være mulighed for at etablere interaktiv datakommunikation mellem systemerne i henhold til de i projektet fastlagte protokoller Systemintegrator Stk. 1. Arbejdet som systemintegrator omfatter: a) Al planlægning i forbindelse med systemintegrationen b) Samarbejde med bygherrens IT-afdeling i de tilfælde, hvor bygherrens netværk skal anvendes c) Med baggrund i hovedtidsplanen at udarbejde en detaljeret tidsplan i relation til systemintegration og efter aftale med byggeledelsenbygherrens tilsyn d) Indkalde de øvrige entreprenører til de nødvendige koordineringsmøder e) Stå for indsamling og koordinering af oplysninger omkring systemintegration fra de enkelte entreprenører f) Udarbejde oversigt opdelt på entrepriser over alle signaler og data, der skal udveksles samt afklare på hvilken form, dette skal udføres g) Koordinere afprøvning af kommunikation mellem de forskellige anlæg/systemer og enheder inden idriftsættelse

16 2. Omfang Side : 15/56 h) Kontrollere, at alle enheder, der skal udveksle data mellem de forskellige anlæg/systemer, kan kommunikere med hinanden i) Koordinere den fælles idriftsættelse j) Skriftligt dokumentere alle aftaler omkring systemintegration. Stk. 2. Systemintegratoren skal løbende orientere byggeledelsenbygherrens tilsyn om aftalte møder, tidsplaner, status og indgåede aftaler. ByggeledelsenBygherrens tilsyn forbeholder sig ret til at deltage i møder. Stk. 3. Den enkelte entreprenør skal stille med personer, der har den relevante ekspertise i relation til det specifikke anlæg/system Indregulering, prøvningafprøvning og idriftsætning Generelt Stk. 1. Arbejdet omfatter indregulering, afprøvning og idriftsætning af egne systemer og anlæg. Stk. 2. Afprøvningen skal, foruden egne anlæg, også omfatte den fælles afprøvning af flere anlæg der har funktionsmæssig samhørighedafhængighed. Afprøvningen skal udføres og koordineres med andre aktuelle entreprenører og/eller leverandører. Stk. 23. Den entreprenør, der leverer komponenter og anlæg, som indgår i andre arbejder, skal stille de nødvendige ressourcer til rådighed for disse arbejders færdiggørelse, herunder indregulering, afprøvning og idriftsætning. Stk. 34. Arbejdet indbefatter en verifikation af, at egne systemer er rigtigt forbundet og konfigureret og fungerer i overensstemmelse med projektet. Verifikationen skal foretages efter at systemer er afprøvede og skal være dokumenterede. Stk. 45. Arbejdet omfatter udarbejdelse af alle nødvendige afprøvningsplaner og - skemaer samt rapporter for udførelse af afprøvningen Testperiode Stk. 6. Såfremt en deltagende part finder det nødvendigt, at andre parter end de angivne skal deltage, skal dette meddeles bygherrens tilsyn i god tid inden den fælles afprøvning. Bygherrens tilsyn vil tage stilling hertil og godkende eller afvise dette og samtidig give besked herom til de foreslåede parter Generelt Stk. 1. Testperioden, der alene vedrører ét arbejde, igangsættes efter anmodning fra entreprenøren og skal forløbe efter min. 95 % af de aktuelle anlæg er afprøvede, indregulerede og idriftsat. Stk. 2. I testperioden for anlæg, der alene vedrører ét arbejde, skal anlæggene jævnligt tilses af entreprenøren. Funktioner og driftstilstande skal kontrolleres og driftsfejl/mangler skal registreres og udbedres hurtigst muligt.

17 2. Omfang Side : 16/56 Stk. 3. I testperioden for anlæg, der alene vedrører ét arbejde, må der ikke forekomme kritiske fejl/mangler på anlæg. Observeres der kritiske fejl/mangler skal testperioden starte forfra. Stk. 4. ByggeledelsenBygherrens tilsyn skal godkende den færdige test Fælles testperiode Stk. 1. For anlæg, hvor der også skal udføres en separat testperiode, skal denne være udført og godkendt af byggeledelsenbygherrens tilsyn inden den fælles testperiode igangsættes. Stk. 2. I den fælles testperiode skal anlæggene jævnligt tilses af de enkelte entreprenører. Funktioner og driftstilstande skal kontrolleres og driftsfejl/mangler skal registreres og udbedres hurtigst muligt hvorefter denne del af testen skal gøres om. Stk. 3. ByggeledelsenBygherrens tilsyn skal godkende den færdige test Funktionsafprøvning iht. Bygningsreglementet Stk. 1. Der skal udføres funktionsafprøvninger som angivet i Bygningsreglementet Brugerinstruktion Stk. 1. Arbejdet omfatter en mundtlig instruering i den mest hensigtsmæssige drift og vedligeholdelse af egne anlæg, gennemgang af bruger- og betjeningsvejledning samt rutiner for afprøvning og fejlfinding. Instruktionen skal ske med udgangspunkt i den skriftlige D&V-dokumentation og udføres af entreprenørens personale, der har indgående kendskab til anlægget. Stk. 2. BrugerinstruktionBrugerinstruktioner skal afholdes inden aflevering. Tidspunkt for separate brugerinstruktioner angives i de installationstekniske arbejdsbeskrivelser eller angives på tidsplanerne for disse, mens tidspunkt(er) for eventuelle fælles brugerinstruktioner angives i nærværende beskrivelse eller aftales med og kan kræves overværet af byggeledelsenbygherrens tilsyn. Stk. 3. Såfremt brugerinstruktion skal være fælles med andre arbejder, er dette angivet projektspecifikt. Indholdet af fælles brugerinstruktioner vil være med samme emner som angivet i stk. 1 med fokus på hvad hvert arbejde/anlæg har bidraget med Service Stk. 1. Et års service består af nødvendige justeringer og service på egne anlæg et år efter aflevering i samme turnus og omfang som anført i D&V dokumentationen. Hvis der i samme periode bliver behov for justering eller udskiftning af defekte komponenter, skal dette ydes, inklusiv eventuelle udgifter til andre entreprenører og uden udgift for bygherren.

18 3. Generelle specifikationer Side : 17/56 3. Generelle specifikationer 3.1 Generelt CE-mærkning mv. Stk. 1. Leverancer og ydelser, der falder ind under en forordning eller et eller flere direktiver, der er implementeret i Danmark, skal være mærkede i overensstemmelse hermed. Mærkningen skal omfatte både CE-mærkning og eventuelle andre mærkningskrav. Stk. 2. Dokumentation skal afleveres til byggeledelsenbygherrens tilsyn. Maskiner/anlæg Stk. 3. Hvor der er stillet krav om, at dokumentationen skal afleveres ved aftaleindgåelse, må maskinen ikke leveres på byggepladsen før dokumentationen er godkendt af byggeledelsenbygherrens tilsyn. Stk. 4. Hvis dokumentationen ikke kan godkendes af byggeledelsenbygherrens tilsyn, skal omgående fremsendes revideret og fyldestgørende dokumentation til byggeledelsens godkendelse hos bygherrens tilsyn. Stk. 5. Hvis dokumentationen ikke kan godkendes af byggeledelsenbygherrens tilsyn må maskinen/anlægget ikke idriftsættes og dermed ikke ibrugtages. Stk. 6. Manglende dokumentation giver ikke entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Stk. 7. Dokumentation for de øvrige arbejders delmaskiner og/eller selvstændige maskiner til brug for den samlede EF-overensstemmelseserklæring iht. BEK om maskiner udleveres af byggeledelsenbygherrens tilsyn. Trykbærende anlæg Stk. 8. Enkeltdele (standardkomponenter) skal CE-mærkes. Mærkningen skal suppleres med identifikationsnummeret på det bemyndigende organ, der har deltaget i produktionskontrolfasen. Stk. 9. Enheder svarende til et trykbærende system skal CE-mærkes som helhed. EMC Byggeplads Generelt Beskyttende foranstaltninger Stk. 1. Beskyttende foranstaltning dækker enhver form for interimsbeskyttelse, herunder afdækning, inddækning, overdækning, støvvægge mv. Stk. 2. Materiale til beskyttende foranstaltninger skal være egnet til formålet. Stk. 3. Stk. 4-9 gælder alene for renoveringsarbejde.

19 3. Generelle specifikationer Side : 18/56 Stk. 4. Plan for beskyttende foranstaltninger skal angive hvilke beskyttende foranstaltninger der vil blive udført, herunder: a) Foranstaltningstype b) Materialer c) Eventuel rengøring inden etablering af beskyttende foranstaltning d) Hvordan samlinger udføres herunder samlinger mod tilstødende bygningsdele e) Hvordan vedligehold sikres f) Periode for den beskyttende foranstaltning. Stk. 5. Beskyttende foranstaltninger skal etableres inden arbejdet påbegyndes. Stk. 6. Beskyttende foranstaltninger skal udføres således, at tilstødende bygningsdele ikke beskadiges. Stk. 7. Det, der skal beskyttes, skal om nødvendigt rengøres inden den beskyttende foranstaltning etableres. Stk. 8. Samlinger i beskyttende foranstaltninger og mod tilstødende bygningsdele skal udføres så kravene til den beskyttede foranstaltning opfyldes. Stk. 9. Beskyttende foranstaltninger skal løbende vedligeholdes. Stk. 10. Beskyttende foranstaltninger skal fjernes umiddelbart inden aflevering af arbejdet som grundlag for et efterfølgende arbejde/før afleveringsforretning. Stk. 11. Beskyttende foranstaltninger skal bortskaffes efter endt brug og på en sådan måde, at blivende bygningsdele ikke beskadiges Transport og oplagring Stk. 1. Transport og oplagring af materialer og produkter skal følge producentog/eller leverandøranvisninger. Det skal foregå på en sådan måde, at materialer og produkter ikke lider skade, og således at projektmaterialets krav til det færdige bygværk opfyldes. Stk. 2. Al aflæsning, transport og udpakning indenfor byggepladsen af de af bygherren leverede materialer samt returnering af eventuel emballage skal være indeholdt i arbejdet. Stk. 3. Entreprenøren skal sikre sig at materialer og bygningsdele beskyttes mod skadelig opfugtning, tilsmudsning og mod beskadigelse som følge af lave temperaturer, sol og/eller vind. Stk. 4. Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Stk. 5. Ved pakning, læsning og transport af demonterede bygningsdele, der skal genanvendes eller deponeres, skal det sikres, at de anvendte hjælpemidler ikke medfører skade på elementerne.

20 3. Generelle specifikationer Side : 19/56 Stk. 6. Hvor der ønskes oplagring af materialer inde i bygning, må dette først ske efter aftale med byggeledelsenbygherrens tilsyn. Stk. 7. Alle rør, kabelbakker og tilsvarende lange genstande, som det er aftalt må oplagres inde i bygningen, skal placeres på vogn/reolvogn, så de nemt kan flyttes. Sådanne vogne skal altid være placeret langs en væg, så de er til mindst mulig gene Stillads Stk. 1. Arbejdsstilladser skal indrettes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde og iht. AT-vejledning Stk. 2. Arbejdsstilladser skal opstilles i overensstemmelse med almindelig praksis herfor, fx som angivet i stilladsleverandørens brugsanvisning og relevante branchevejledninger herunder AT-vejledning Stk. 3. Arbejdsstilladser skal indrettes således, at eventuelle ben og/eller hjul ikke beskadiger eksisterende gulve Arbejdets planlægning Generelt Stk. 1. Arbejdet må ikke påbegyndes før byggeledelsens kommentarer fra bygherrens tilsyn foreligger i forbindelse med et gennemsyn eller en godkendelse. Stk. 2. Hvor intet er angivet projektspecifikt vil kommentarer fra byggeledelsenbygherrens tilsyn foreligge senest 5 arbejdsdage fra modtagelsen ID-kodesystem Udveksling af data og signaler Stk. 1. Udveksling af data og signaler mellem de enkelte anlæg/systemer/delsystemer skal foregå således at de beskrevne funktioner i forbindelse med dataudveksling/integration opnås. Stk. 2. Oplysninger der skal udveksles og bekræftes af systemintegratoren er minimum følgende: a) Kommunikationsprotokoller b) Krav til strømforsyning c) Signaltype d) Måleområde. Stk. 3. Med udveksling af data menes udveksling af data og signaler via: a) Netværkskommunikation (bus eller LAN) eller b) Elektriske fortrådedefortråede forbindelser (hårdtfortråedehårdtfortrådede signaler). Stk. 4. Hvis der overføres data via netværkskommunikation, må der kun anvendes veldefinerede, anerkendte og standardiserede protokoller. De data der udveksles

21 3. Generelle specifikationer Side : 20/56 via protokoller, skal opfylde den standard, som den aktuelle protokol er baseret på. Stk. 5. Hvis der vælges andre protokoller end dem der end angivet, skal der redegøres for, hvordan disse indgår i den samlede installation og hvordan de beskrevne funktioner i forbindelse med dataudveksling/integration derved kan opnås. Dette skal forelægges for og godkendes af byggeledelsenbygherrens tilsyn. Stk. 6. I tilfælde hvor et arbejde leverer komponenter/enheder, som et andet arbejde skal hente signaler fra, skal de udførende selv udveksle de nødvendige oplysninger der sikrer, at grænsefladerne er veldefinerede. Denne koordinering skal ske inden levering. Stk. 7. Hvis ikke grænseflader for data og signaler, der skal udveksles, er entydigt beskrevet i projektmaterialet, skal entreprenøren udarbejde forslag til en skriftlig aftale i dialog med det arbejde, der skal modtage data/signaler. Aftalen skal sendes til og godkendes af byggeledelsenbygherrens tilsyn. Stk. 8. Eventuelle udgifter til udskiftning af komponenter/enheder på grund af manglende forudgående aftale om grænseflade skal afholdes af den entreprenør, der er ansvarlig for data/signaler. Stk. 9. Der gælder generelt følgende vedr. hårdtfortrådede signaler: a) Alle alarmer og fejlsignaler, der udveksles hårdtfortrådet, skal leveres som potentialfri brydekontakt b) Alle driftstilbagemeldinger, der udveksles hårdtfortrådet, skal leveres som potentialfri sluttekontakt. Stk. 10. For alle anlæg og signaler, hvor der udføres udveksling af data mellem forskellige systemer, skal der udføres navngivning og opmærkning med samme referencebetegnelse (ID-koder) i begge systemer. Stk. 11. Hvis der vælges andre protokoller skal der være gateway/protokolkonverter, der oversætter denne bus Autorisation og uddannelse Generelt Varmt arbejde Stk. 1. De personer, der skal udføre arbejde med svejsning, skæring i rustfrit stål samt slibning i tilknytning hertil, skal have den fornødne uddannelse iht. Svejsning, skæring mv. i metal, AT-vejledning Asbest Stk. 1. De personer, der skal udføre arbejde med asbest, skal have den fornødne uddannelse iht. Asbest, AT-vejledning Epoxy og isocyanater Stk. 1. De personer, der skal udføre arbejde med epoxy og/eller isocyanater, skal have den fornødne uddannelse iht. BEK. om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.

22 3. Generelle specifikationer Side : 21/ Referencer Generelt Stk. 1. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende for nærværende arbejde, er referencerne i disse basisbeskrivelser gældende for de dele af arbejdet, som er henført til disse basisbeskrivelser og gentages derfor ikke i nærværende beskrivelse. Stk. 2. Referencer, der indeholder byggelovgivning, er kun medtaget i nedenstående lister, hvor det er fundet hensigtsmæssigt; oplistning af byggelovgivning er således ikke udtømmende. Stk. 3. De i referencerne anførte vejledninger, noter, anbefalinger, råd mv. skal betragtes som krav, der kun må fraviges, hvis det er angivet i arbejdsbeskrivelsen eller på tegninger/bygningsmodeller eller er aftalt med byggeledelsenbygherrens tilsyn. Stk. 4. Ved henvisning til en reference i arbejdsbeskrivelsen, anvendes ikke nødvendigvis referencens fulde titel, men ofte en forkortet titel eller anden entydig identifikation som fx publikationsnummer. Henvisning til en reference i basisbeskrivelsen er angivet i kursiv. Stk. 5. Referencer i basisbeskrivelsen er uden angivelse af gældende udgave (årstal) og eventuelt tilknyttede tillæg og rettelser. Gældende udgaver og eventuelt tilknyttede tillæg og rettelser fremgår af den projektspecifikke beskrivelse. Stk. 6. Ved henvisning til en Eurocode eller en standard gælder, at dette samtidig er en reference til det tilknyttede danske nationale anneks/nationale bestemmelse Referencer der er generelt gældende for arbejdet Stk. 1. Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, Elektriske Installationer SikkerhedsstyrelsenInstallationsbekendtgørelsen Erhvervs- og Vækstministeriet Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet Generelt Stk. 1. Efterfølgende er en oversigt over de referencer, der gøres brug af i basisbeskrivelsen. De angivne referencer, eller dele heraf, er specifikt angivet de steder i basisbeskrivelsen, som referencen vedrører. Stk. 2. Svejsning, skæring mv. i metal At-vejledning D Arbejdstilsynet. Stk. 3. Stilladsopstillerens ansvar At-vejledning 45.1 Arbejdstilsynet. Stk. 4. Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmateriale BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge & Anlæg.

23 3. Generelle specifikationer Side : 22/56 Stk. 5. BEK om arbejdsmiljøfaglige uddannelser Arbejdstilsynet Stk. 6. DBI vejledning 10 a) Del 1: Varmt arbejde Brandsikringsforanstaltninger, Planlægning og gennemførelse b) Del 2: Varmt arbejde Brandsikringsforanstaltninger, Udendørs c) Del 3: Varmt arbejde Brandsikringsforanstaltninger, Indendørs Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Stk. 7. Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg DS 428 Dansk Standard CE-Mærkning Stk. 1. BEK om EMC Bekendtgørelse om radioudstyr og elektromagnetiske forhold Energistyrelsen. Stk. 2. BEK om trykbærende udstyr Bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr Arbejdstilsynet Mærkning3 Elektriske installationer Stk.1. FarverElektriske lavspændingsinstallationer a) Del 5-53: Valg og kendingsbogstaver på rørledningerinstallation af elektrisk materiel - Adskillelse, kobling og styring - Pkt. 534: Udstyr til anvendelse på tegninger og røranlægbeskyttelse mod overspændinger b) Del 5-53: Valg og installation af elektrisk materiel Adskillelse, kobling og styring Punkt 534: Udstyr til beskyttelse mod transiente overspændinger DS 134 /HD Dansk standard. Stk. 2. Elektriske lavspændingsinstallationer a) Del 7-753: Krav til særlige installationer eller områder - Varmekabler og integrerede varmesystemer DS/HD Dansk Standard Funktionsafprøvning iht. Bygningsreglementet Stk. 1. Vejledning om funktionsafprøvning Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Elmotorer Stk. 1. Maskinsikkerhed - Elektrisk udstyr på maskiner

24 3. Generelle specifikationer Side : 23/56 a) Del 1: Generelle krav DS/EN Dansk Standard Frekvensomformere Stk. 1. Isolationskoordinering for udstyr inden for lavspændingssystemer a) Del 1: Principper, krav og prøvninger DS/EN Dansk Standard. Stk. 2. Elektriske motordrev med variabel hastighed a) Del 3: EMC-produktstandard med specifikke prøvningsmetoder DS/EN Dansk Standard. Stk. 3. Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) a) Del 3-2: Grænseværdier - Grænseværdier for emission af harmonisk strøm (indgangsstrøm til udstyret 16 A pr. fase) DS/EN b) Del 3-3: Grænseværdier - Begrænsning af spændingsændringer, spændingsfluktuationer og flimmer i den offentlige lavspændingsforsyning, fralavspændingsforsyningsnet for udstyr, der har en med mærkestrøm <= 16 A perpr. fase, og som ikke er underlagt regler om betinget tilslutning DS/EN c) Del 3-12: Grænseværdier - Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lavspændingsforsyningsnet og med mærkestrøm > 16 A og <= 75 A per fase DS/EN d) Del 4-3: Prøvnings- og måleteknikker - Immunitetstest for indstrålede radiofrekvensfelter DS/EN e) Del 4-6: Prøvnings- og måleteknikker - Immunitet over for ledningsbårne forstyrrelser induceret af radiofrekvente felter DS/EN f) Del 6-1: Generiske standarder - Immunitet for bolig-, erhvervs- og letindustrimiljøer DS/EN g) Del 6-2: Generiske standarder - Immunitetsstandard for industrielle miljøer DS/EN h) Del 6-3: Generiske standarder - Emissionsstandard for bolig-, erhvervs- og letindustrimiljøer DS/EN i) Del 6-4: Generiske standarder - Emissionsstandard for industrielle miljøer DS/EN Dansk Standard. Stk. 4. Elektronisk udstyr til brug i kraftinstallationer. DS/EN Dansk Standard.

25 3. Generelle specifikationer Side : 24/56 Stk. 5. Halvlederomformere - Generelle krav og netkommuterede omformere a) Del 1-1: Specifikation af grundlæggende krav DS/EN Dansk Standard. Stk. 6. Halvlederomformere a) Del 2: Automatisk kommutator for halvlederomformere inklusive jævnstrømsomformere DS/EN Dansk Standard Overspændingsbeskyttelse Stk. 1. Low-voltage surge protective devices a) Part 11: Surge protective devices connected to low-voltage power systems - Requirements and test methods IEC International Electrotechnical Commission. Stk. 2. Lavspænding - Overspændingsafledere a) Del 11: Overspændingsafledere forbundet til lavspændingssystemer - Krav og prøvningsmetoder DS/EN Dansk Standard. Stk. 32. Lynbeskyttelse a) Del 2: Risikovurdering DS/EN Dansk Standard Gennemføringer Stk. 1. Brandtætninger Brandteknisk Vejledning nr. 31 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Stk. 2. Vådrum SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut. Stk. 32. Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger Beredskabsstyrelsen Demontering9 Arbejdsmiljø Stk. 1. Asbest AT-vejledning C.2.2 Arbejdstilsynet. Stk. 2. Branchevejledning om arbejde med isoleringsmaterialer BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg.

26 3. Generelle specifikationer Side : 25/56 Stk. 3. Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge & Anlæg. Stk. 4. Svejsning, skæring mv. i metal At-vejledning D Arbejdstilsynet Brand Stk. 1. Brandtætninger Brandteknisk Vejledning nr. 31 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Stk. 2. DBI vejledning 10 a) Del 1: Varmt arbejde Brandsikringsforanstaltninger, Planlægning og gennemførelse b) Del 2: Varmt arbejde Brandsikringsforanstaltninger, Udendørs c) Del 3: Varmt arbejde Brandsikringsforanstaltninger, Indendørs Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Stk. 3. Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg DS 428 Dansk Standard Stillads Stk. 1. Stilladsopstillerens ansvar At-vejledning 45.1 Arbejdstilsynet Kommunikation Stk. 1. Åben datakommunikation i bygningsautomation, bygningsregulering og bygningsadministration - Bygningsnetværksprotokol a) Del 1: Protokolstak DS/EN b) Del 2: Twisted Pair-kommunikation DS/EN Dansk standard. Stk. 2. Åben datakommunikation i bygningsautomation, regulering og bygningsadministration - Bygningsnetværksprotokol a) Del 3: Power Line Channel-specification DS/EN b) Del 4: IP-kommunikation DS/EN Dansk Standard. Stk. 3. Åben datakommunikation i bygningsautomation, styring, regulering og bygningsadministrationsvejledning - Bygningsnetværksprotokol

27 3. Generelle specifikationer Side : 26/56 a) Del 5: Implementering DS/EN Dansk standard. Stk. 4. Åben datakommunikation inden for bygningsautomation, bygningsregulering og bygningsadministration - Bygningsnetværksprotokol a) Del 6: Anvendelseselementer DS/EN Dansk standard. Stk. 5. Åben datakommunikation i bygningsautomation, styringer og bygningsadministration - Elektroniske systemer i boliger og bygninger a) Del 1: Produkt- og systemkrav DS/EN b) Del 2: KNXnet/IP-Kommunikation DS/EN Dansk standard. Stk. 6. Systemer til bygningsautomation og bygningsstyring (BACS) a) Del 1: Projektspecifikation og -implementering DS/EN ISO Dansk standard. Stk. 7. Systemer til bygningsautomation og bygningsstyring (BACS) a) Del 2: Hardware DS/EN ISO Dansk standard. Stk. 8. Bygningsautomatik og bygningsautomatiksystemer (BACS) a) Del 3: Funktioner DS/EN ISO Dansk standard. Stk. 9. Systemer til bygningsautomation og bygningsstyring a) Del 5: Datakommunikationsprotokol DS/EN ISO b) Del 6: Overensstemmelsesprøvning af datakommunikation DS/EN ISO Dansk standard. Stk. 10. Grænseflade for digital lysstyring (DALI) a) Del 101: Generelle krav - Systemkomponenter DS/EN Dansk standard. Stk. 11. Kommunikationssystemer til målere a) Del 1: Dataudveksling DS/EN

28 3. Generelle specifikationer Side : 27/56 b) Del 2: Kablet M-bus-kommunikation DS/EN c) Del 3: Applikationsprotokoller DS/EN d) Del 5: Trådløs M-bus-overførsel DS/EN e) Del 6: Lokal bus DS/EN Dansk Standard. Stk. 12. Kommunikationssystemer til målere og fjernaflæsning af målere a) Del 4: Trådløs måleraflæsning (radiometeraflæsning til brug i SRD-båndet) DS/EN Dansk Standard. Stk. 13. OPC unified architecture (OPC UA) a) Del 1: Oversigt og begreber DS/CLC/TR b) Del 2: Sikkerhedsmodel DS/CLC/TR Dansk Standard. Stk. 14. OPC unified architecture a) Del 3: Adresseområdemodel DS/EN b) Del 4: Services DS/EN c) Del 5: Informationsmodel DS/EN d) Del 6: Mapping DS/EN e) Del 7: Profiler DS/EN f) Del 8: Dataadgang DS/EN g) Del 9: Alarmer og betingelser DS/EN h) Del 10: Programmer DS/EN i) Del 11: Horisontal adgang DS/EN j) Del 13: Aggregater DS/EN k) Del 100: Udstyrsgrænseflade DS/EN Dansk Standard.