Indsatsområder i forhold til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Transkript

1 Indsatsområder i forhold til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner En hospitalserhvervet infektion, er en infektion som er erhvervet under indlæggelse også selv om denne først viser sig efter udskrivelse. Derfor kan det være svært at afgøre hvornår en infektion er hospitalserhvervet, og dermed foretage målinger af omfanget af hospitalserhvervede infektioner. Tidligere opgørelser viser, at der ved punktundersøgelser(landsprævalensundersøgelser) er en forekomst på ca. 8 % blandt indlagte patienter. Disse målemetoder er dog meget usikre, og anvendes ikke længere. I stedet arbejdes der på automatiseret registrering af hospitalserhvervede infektioner. Infektionshygiejne er det fagligt rettede forebyggende arbejde, der har til hensigt at forebygge hospitalserhvervede infektioner. Forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner retter sig primært mod spredning af smitte. I det daglige kliniske arbejde, handler infektionshygiejne om afbrydelse af smitte via bl.a. håndhygiejne, anvendelse af værnemidler, adskillelse af rent og urent samt rengøring. Derudover forebygges infektioner også gennem fokus på bl.a. indretning af lokaler, vedligeholdelse af bygningsmasse, vandforsyning og ventilation. Organisering i RSD Forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner i Region Syddanmark er forankret i sygehusenes infektionshygiejniske enheder. Her arbejder specialuddannede infektionshygiejniske sygeplejersker sammen med sygehusenes mikrobiologer, på løbende at understøtte og sikre det infektionshygiejniske arbejde i tæt relation til den kliniske hverdag. Det er de lokale infektionshygiejniske enheder der varetager den daglige drift med overvågning og håndtering af store og små infektionshygiejniske problemstillinger på sygehusene. Hvert sygehus har opbygget en ledelsesforankret hygiejneorganisation, som ud over den infektionshygiejniske enhed bl.a. omfatter en lokal hygiejnekontaktperson på hver afdeling. Den lokale hygiejnekontaktperson varetager de daglige hygiejnespørgsmål, og har mulighed for at trække på den infektionshygiejniske enhed ved tvivl og større hygiejnemæssige udfordringer. Det er også disse kontaktpersoner som de infektionshygiejniske enheder samarbejder med i den fortsatte videreudvikling af området. Sygehusene i Region Syddanmark er ikke bare geografisk forskellige fra hinanden. De infektionshygiejniske udfordringer varierer også i takt med bl.a. forskellig patientsammensætning, forskellig bygningsmæssig indretning og alder, forskellige traditioner for opgaveplacering og udbud mm. De infektionshygiejniske enheder arbejder derfor også med lokale infektionshygiejniske indsatsområder, der tager afsæt i lokale målsætninger, problemstillinger og udfordringer. På det regionale plan arbejdes der herudover med infektionshygiejniske indsatsområder, der er kendetegnet ved at kunne være gavnlige at løse på tværs af sygehusenhederne. Disse er forankret i Infektionshygiejnisk Forum, som består af repræsentanter fra hvert af sygehusene og fagligt dækker infektionshygiejne, mikrobiologi, rengøring, indkøb, medicoteknik og teknik. Nedenfor er skitseret Infektionshygiejnisk Forums forslag til regionale indsatsområder for nedbringelse af hospitalserhvervede infektioner. Nogle af disse er tidligere besluttede indsatser som der arbejdes videre med, andre er forslag til nye indsatser. Infektionshygiejne i behandling og pleje Hygiejne i psykiatrien På regionens psykiatriske sygehuse har man en særlig udfordring i forhold til at leve op de generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Eksempelvis kan spritdispensere ikke hænge frit tilgængelig i patientområder, da der her er en særlig udfordring i forhold til brandfare, og af fare for at patienter Side 1/5

2 indtager håndspritten. Nogle af patienterne kan som en følge af deres lidelser, gøre det meget vanskelligt for rengøringspersonalet at gøre rent, og ligeledes kan genbesmudsningen være meget stor. Derudover kræves der særlig opmærksomhed på plejepersonalets beklædning, idet de arbejder i deres private tøj, hvilket blandt andet stiller krav til øget fokus på brugen af værnemidler. For at forebygge spredningen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, infektioner og udbrud i Psykiatrien, iværksættes et arbejde med fokus på hvordan den infektionshygiejniske indsats kan styrkes på de psykiatriske afdelinger. Forebyggelse af spredning af MRSA Region Syddanmark er en af de regioner der har den største andel af MRSA smittede, grundet andelen af landbrug og landbrugsbeskæftigelse. I forbindelse med MRSA-patientforløb er det den infektionshygiejniske enhed på det enkelte sygehus der skal håndtere hospitalsudbrud og rådgive almen praksis i de enkelte patientforløb. Den decentrale håndtering af de enkelte patientforløb stiller krav til registrering, dokumentation og kommunikation mellem de infektionshygiejniske enheder. Et MRSA-forløb findes og håndteres oftest udenfor hospitaler, hvorfor bærerbehandling (fjernelse af bærertilstanden) og opfølgning herpå er primært placeret i samarbejde med almen praksis. Det betyder også at bærer ofte kan gå på tværs af sygehuse og sektorer. Der arbejdes på, i højere grad at ensarte forløb for regionens borgere med MRSA. Derfor er der bl.a. udarbejdet tværregionale retningslinjer som grundlag for arbejdet. I Region Syddanmark er der, ved Puljemidler fra Ministeriet for Sundhed og forebyggelse, udviklet en database, til overvågning af MRSA-forekomster. MRSA-databasen skal bidrage til at skabe overblik og medvirke til en bedre koordinering af MRSA-indsatsen. Der iværksættes et arbejde omkring implementering af databasen i drift, således at databasen kommer til at indeholde de nødvendige oplysninger, samt kendskab til anvendelsen heraf på almindeligt brugerniveau. Rengøring Rengøring af høj kvalitet er en forudsætning for et højt infektionshygiejnisk niveau og dermed en forudsætning for at antallet af hospitalserhvervede infektioner kan holdes på et lavt niveau. Korrekt og patientsikker rengøring, stiller høje krav til beherskelse af rengøringsmetoder og forståelse for infektionshygiejniske principper. Øget infektionshygiejniske kompetencer på rengøringsområdet For at højne det infektionshygiejniske niveau og derigennem nedbringe antallet af hospitalserhvervede infektioner, ønsker Region Syddanmark at øge rengøringspersonalets viden og kompetencer i forhold til rengøringsmetoder og forståelse af infektionshygiejniske principper. I Region Syddanmark er det både faglært og ufaglært arbejdskraft der er ansat på rengøringsområdet. Derfor er der udarbejdet et forslag til en indsats der kan sikre at al rengøringspersonale i patientnære områder som minimum har en faglært uddannelse som rengøringstekniker. Derudover arbejdes der med indsatser som skal styrke rengøringsfagets omdømme, ved at sætte fokus på vigtigheden af rengøringsopgaven, og derigennem skabe øget stolthed og professionalisme omkring faget. Rengøringstekniker Som rengøringstekniker arbejder man med rengøring i private eller offentlige virksomheder, eksempelvis, skoler, plejehjem, hospitaler og motionscentre. Uddannelsen indeholder bl.a. disse fag: praktisk erhvervsrengøring, specielle rengøringsopgaver, kvalitetssikring, rengøringshygiejne, rengøring og samfundet, affaldshåndtering, og rene rum Rengøringstekniker skal være afsluttet inden for ½ år. 11 uger foregår på skolen og praktiktiden kan variere. Uddannelsen som rengøringstekniker giver mulighed for at tage hele uddannelsen som faglært serviceassistent. Side 2/5

3 Rengøringskontrol I Region Syddanmark udføres en ekstern rengøringskontrol to gange årligt. Kontrollen anvendes til at kvalitetssikre rengøringen på regionens sygehuse, samt til at udvikle rengøringskvaliteten. Således indgår resultaterne af kontrollen som en væsentlig del af forbedringsarbejdet på rengøringsområdet. Kontrollerne skal derfor fortsat være en del af indsatsen. I Region Syddanmark arbejdes løbende med hvordan kontrollerne kan udvikles i forhold til at understøtte arbejdet i rengøringsafdelingerne, samt det grundlag som kontrollerne baseres på. En konkret indsats på området er, at få Psykiatrien omfattet af den eksterne kontrol i Tværsektorielt samarbejde Infektionshygiejnisk rådgivning til kommunerne Hygiejne er en grundlæggende del af den forebyggende indsats, og er dermed en del af regionens rådgivningsforpligtigelse overfor kommunerne. Det er samtidig et væsentligt indsatsområde, blandt andet fordi patienterne udskrives tidligere og tidligere, forebyggelsen i stigende grad ligger i kommunerne, og fordi resistensproblematikker går på tværs af sektorer (eksempelvis borgere med MRSA). Disse udviklinger giver et øget behov for viden og kunnen på det infektionshygiejniske område i primærsektoren. I Region Syddanmark er der iværksat et arbejde med at udforme en samarbejdsaftale med kommunerne, omkring infektionshygiejnisk rådgivning. En sådan samarbejdsaftale skal sikre at alle kommunerne får et ensartet tilbud omkring infektionshygiejnisk rådgivning, samt give kommunerne mulighed for at hæve det infektionshygiejniske niveau gennem redskaber til etablering af og vedligeholdelse af det infektionshygiejniske arbejde i kommunerne. Implementeringen af en sådan aftale med kommunerne vil i givet fald være et indsatsområde af et stort omfang og vil derfor i de kommende par år fylde en del for de infektionshygiejniske enheder. Adfærd Indsatser for bedre hygiejneadfærd For et sikre et højt infektionshygiejnisk niveau i Region Syddanmark, er det infektionshygiejniske område hele tiden under udvikling. Det er dog ikke nok at personalet har viden og kender den korrekte metode, eller har adgang til det bedste udstyr, da kultur og adfærd spiller en vigtig rolle i forhold til implementeringen af korrekte procedurer. Adfærd og kultur spiller en rolle i forhold til mange infektionshygiejniske områder som f.eks. håndhygiejne, uniformshygiejne, adfærd på operationsstuer og adskillelse af rent og urent. Derfor er det vigtigt at viden omsættes til handlinger, så personalet får nye rutiner og arbejdsgange. Patienter og pårørende kan også gøre en aktiv indsats for at reducere risikoen for at potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer havner hos deres familiemedlemmer, venner og medpatienter. Det er derfor vigtigt at patienter og pårørende ved hvordan man bør forholde sig som gæst på et sygehus, og orienteres omkring god hygiejne som f.eks. håndvask og hånddesinfektion. Region Syddanmark vil derfor fortsætte arbejdet med fokus på den infektionshygiejniske adfærd i forbindelse med forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Konkret vil der blive iværksat et arbejde omkring hvordan vi kan videreføre de gode erfaringer fra håndhygiejnekampagnen Af med smitten På med spritten, samt arbejde på at information til patienter og pårørende omkring infektionshygiejne, bliver en del regionens nye hjemmeside. Fysiske rammer og indkøb Fokus på ikke-patientnære risikoområder Væsentlige ikke-patientnære områder i sygehusdriften er f.eks. skyllerum, depoter og lignende. Disse er karakteriseret som risikoområder, da der her er risiko for indirekte kontaktsmitte, som sker hvis der forekommer sammenblandinger af rent og urent materiale. Infektionshygiejniske auditeringer på de fire sygehuse viser, at der er en del at hente på hygiejneområdet ved at forstærke indsatsen i forhold Side 3/5

4 til disse rum. Manglende fokus, dårlig indretning og uhensigtsmæssige arbejdsgange i diverse ikkepatientnære risikoområder har bl.a. været medvirkende til udbrud forskellige steder i regionen bl.a. Norovirus, Clostridium difficile og MRSA. I Region Syddanmark vil vi derfor iværksætte et arbejde med fokus på disse rum i forbindelse med byggeri og renovering. Innovation Der udvikles i stigende hast nye metoder og nyt udstyr til behandling i sundhedssektoren. Ofte er det en udfordring for den infektionshygiejniske indsats, at der ikke er taget hensyn til krav om afbrydelse af smitteveje i udviklingsprocessen. Ved at gøre infektionshygiejnen til en medspiller i innovationsprojekter, kan det sikres at det infektionshygiejniske perspektiv bliver inddraget fra starten af processen, og dermed sikre mere holdbare innovative løsninger. I Region Syddanmark vil vi iværksætte et arbejde med at få synliggjort infektionshygiejnen i forhold til innovationsområdet, således af der sker en kobling hertil i innovationstankegangen, hvor det er relevant. En konkret indsats vil være at undersøge mulighederne for at indgå i et samarbejde med f.eks. Syddansk Sundhedsinnovation og CoLab Denmark, omkring deres produktudvikling. CoLab Denmark CoLab Denmark er en samarbejdsmodel for offentlig-privat udvikling på tværs af sundhedsvæsenet, som blev lanceret i 2014 og er støttet af Vækstforum i Region Syddanmark. Målet er at styrke udbredelsen af velfærdsteknologi til gavn for borgere, offentlige institutioner og virksomheder. Ved at etablere lokale tværsektorielle udviklings- og testmiljøer, hvor borgeren er en aktiv medudvikler, skabes et vedvarende og bæredygtigt fælles mødested. Dette gør det muligt at åbne døre begge veje og give virksomheder, sygehuse og kommuner adgang til sparring, udvikling og vidensdeling med de rette fagpersoner. CoLab Denmark står til rådighed med vejledning, sparring og idéudvikling, og der arbejdes på at skabe et netværk af parter med den faglige ekspertise til at udvikle gode løsninger. Antibiotika og resistens Antibiotika er vigtige lægemidler, der kan helbrede og være livreddende i behandlingen af infektioner. Anvendelsen af antibiotika kan samtidig medvirke til udvælgelse og spredning af antibiotikaresistente bakterier, særligt hvis forbruget bliver for stort og for bredspektret. Rationel anvendelse af antibiotika er derfor væsentlig for den fortsatte mulighed for behandling med antibiotika. Bedre brug af antibiotika I Region Syddanmark er der iværksat et tværfagligt arbejde på tværs af sygehusene som skal bidrage til at sikre ensartet og rationel anvendelse af antibiotika. Konkrete indsatser vil omhandle forbedringsarbejde på diagnostik, prøvetagning og logistik i det akutte patientforløb, samt implementering i daglig drift. Herefter arbejdes videre med andre områder som f.eks. anvendelse af forebyggende antibiotika i forbindelse med kirurgi. Den Regionale Antibiotikagruppe I 2015 besluttede Sundhedsudvalget at nedsætte en regional antibiotikagruppe, hvor relevante faggrupper i fællesskab har udarbejdet en nærmere beskrivelse af problemstillingerne og mulige tiltag i forhold til brugen af antibiotika i Region Syddanmark. Resultatet af dette arbejde blev præsenteret for Koncernledelsen og Sundhedsudvalget i foråret I henhold til det nationale kvalitetsprogram for sundhedsområdet er der nedsat et nationalt lærings- og kvalitetsteam for området Rationelt antibiotikaforbrug på hospitaler. Det overordnede formål er at mindske udviklingen af resistente bakterier i hospitalsvæsenet. Arbejdet er stadig under opstart, men forventes at omfatte yderligere indsatser på området. Side 4/5

5 Fælles infektionshygiejniske retningslinjer Gældende nationale vejledninger og retningslinjer for forebyggelse af infektioner og smittespredning er ens for sygehusene i regionen. Lokale forskelle i tolkning og praktisk tilrettelæggelse kan udmønte sig i at patienter og personale oplever forskellige lokale retningslinjer alt efter hvilket sygehus de er på. Fælles tværregionale infektionshygiejniske retningslinjer kan bidrage til at styrke forebyggelsen af infektioner ved at sikre ensartethed i forløb på tværs af sygehuse, samt i rådgivningen af patienter, pårørende, praktiserende læger og kommuner. I Region Syddanmark er der derfor iværksat et arbejde med at udarbejde fælles infektionshygiejniske retningslinjer på flere områder. Overvågning af hospitalserhvervede infektioner Overvågning af infektioner erhvervet på sygehusene er en vigtig del af at forebygge infektioner, bl.a. fordi overvågningen i sig selv skaber opmærksomhed om infektionerne og forebyggende tiltag. Grundlaget for at kunne arbejde med at nedsætte antallet af hospitalserhvervede infektioner på baggrund af målinger er, at infektionerne måles på et nøjagtigt og relevant detaljeringsniveau. Registrering foretages i øjeblikket på udvalgte infektioner via HAIBA (Hospital Acquired Infections database). Overvågning af hospitalserhvervede infektioner er dog kompliceret og kræver velafgrænsede definitioner på den konkrete infektionstype, relevant datagrundlag samt antagelser omkring infektionstidspunkt på baggrund af tilgængelig diagnostisk data. Dette betyder at resultater ofte skal fortolkes med forsigtighed. I Region Syddanmark vil vi derfor også fremadrettet arbejde mod forbedret registrering og overvågning af hospitalserhvervede infektioner. Herunder arbejde på mulighederne for at implementere HAIR (Hospital-Acuired Infection Registry), såfremt det kan lade sig gøre under sundhedslovens rammer. HAIR adskiller sig fra HAIBA ved bl.a. at kunne gå ned på individ niveau. Som led i de nationale kvalitetsmål vil regionerne fremadrettet blive målt på forekomsten af henholdsvis hospitalserhvervet bakteriæmi samt Clostridium difficile. Derfor vil der i de kommende år være en indsats forbundet med at få implementeret arbejdet med de nationale kvalitetsmål, herunder anvendelsen af HAIBA som redskab. Konkrete indsatser i forhold til måling vil omfatte iværksættelse af et arbejde der skal klarlægge hvorledes brug af HAIBA kan implementeres i enhedernes arbejde med at overvåge og forebygge hospitalserhvervede infektioner. HAIBA Hospital-Acquired Infections databasen (Statens Serum Institut), er et værktøj til automatisk overvågning af infektioner erhvervet på sygehuse. Opgørelserne er baseret på data fra Landspatientregisteret (LPR), den danske Mikrobiologidatabase (MiBa) samt regionernes medicinmoduler. HAIBA viser forekomsten af sygehuserhvervede bakteriæmier (bakterier i blodet), Clostridium difficile infektioner og urinvejsinfektioner. Klassifikation af infektionerne sker automatisk ud fra oplysningerne i de nævnte databaser, og er baseret på bestemte case-definitioner, der kan afvige fra en individuel klinisk vurdering. Opgørelser fra HAIBA er derfor først og fremmest indikatorer for forekomsten af infektioner erhvervet på sygehusene. HAIR Hospital-Acquired Infection Registry (Sygehus Lillebælt) adskiller sig fra HAIBA ved at den kan hente data på individniveau, som præsenteres gennem den portal afdelingerne er vant til at bruge. Denne unikke egenskab gør også, at der en problemstilling i forhold til lovgivningen omkring hvor langt man må gå ned i patientmaterialet. Side 5/5