Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Transkript

1 . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet

2 FNs 17 Verdensmål Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer Inden 2020, skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå større negativ indvirkning, bl.a. ved at styrke deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive have.

3 Vi har et problem... og mange grunde til at få det løst FNs verdensmål #14 EUs havstrategidirektiv EUs vandrammedirektiv Vandmiljøplan I, II og III Baltic Sea Action Plan OSPAR...eller fordi det giver mening både økonomisk og moralsk

4 Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld

5 Habor-Bosch processen N H 2 2 NH 3 Fritz Habor, 1918 Fosfor

6 Kvælstofoverskud i dansk landbrug x7 midt 80 erne x / = faktor Kyllingsbæk 2008

7 Konsekvenser i havet Før,..og 90 erne

8 Næringsstoffer i en fjord

9

10 Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof Kulstof

11 Kvælstoffets vej ud af Limfjorden

12 Effekt af kvælstof Foto: Helle Knudsen-Leerbeck

13 Udvikling

14 Konsekvenser i havet Før,..og 90 erne

15 og vi kender årsagen og løsningen Danske tilførsler, landbaserede, normal nedbør Tons N år Fosfor Kvælstof 2012 ~ 50 % Tons P år ~ 86 % År 0

16 og vi ved det virker Klarere vand Ilt konc Mindre næring

17 .og vi ved det virker Flere bunddyr Mere ålegræs Færre alger

18 og de seneste år

19 Alger og vandets klarhed - Limfjorden Klorofyl konc. (µm) Algevækst 5 Algemængde År Algevækst

20 Næringsstoffer i Limfjorden 1994 N i org. gødning Fosfor konc. (µm) 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, VMP I Fosfor i fjorden Total P 0, Kvælstof konc. (µm) ,2 µm 2 µm År År Kvælstof i fjorden Total N? Positiv udvikling!

21 Løsningen: målrettet regulering

22 Løsningen: målrettet regulering To niveauer 1: Hvor meget kvælstof kan den enkelte fjord tåle? 2: Oplandsniveau, hvor kommer kvælstoffet fra?

23 Fjorde er forskellige

24 Mariager Fjord, august 1997

25 Tre vigtige forhold: 1) Vandudveksling 2) Lagdeling 3) Oplandets størrelse i forhold til fjorden

26 men det gælder også på oplandsniveau 5,1 14,2 kg N ha -1 år -1 Middel: 8,7

27 Målrettet regulering på fjordniveau % I forhold til

28 Målrettet regulering en udfordring for landbruget og forvaltning Virkemidler for Fam. Jensen: Fam. Hansen Randzoner Vådområder Minivådområder Kr.? Skov eller anden udtagning Efterafgrøder Reduceret gødskning Vedvarende græs etc. vælg selv Fam. Jensen Havmiljøet er i dag sådan set primært et juridisk/forvaltningsmæssigt problem Åbent hav Sårbar fjord

29 Konklusion: Danske udledninger af næringsstoffer bestemmer miljøtilstanden i danske fjorde

30 Markoverskud af N og afstrømning y = 0,1469x + 25,323 R² = 0, ,00 50,00 100,00 150,00 200,00 250,00 300,00 350,00 400,00 450, % af markoverskuddet ender i åmundingen Markoverskud af N (tons år -1 )

31 Konklusion: Danske udledninger af næringsstoffer bestemmer miljøtilstanden i danske fjorde

32 Havet som rammevilkår for dansk landbrug

33 Vandrammedirektivet - Miljømålsloven Vandplanen skal ifølge lovgivningen sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges.

34 Vandrammedirektivet: Lige vilkår for natur ikke for landbrug Dansk kornmark Oliven og vin på Kreta

35 Naturens orden ikke over implementering Intensivt dyrket landskab Følsomt marint miljø Kort vej fra mark til hav Stort nedbørsoverskud + EU-målsætning: God økoloigsk tilstand = Strammere vilkår for landbruget i DK end vores nabolande

36 Indsatsbehov for at opnå God økologisk tilstand Tons N år Isoleret effekt af LP måltilførsel År Sum: tons kvælstof pr. år = måltilførsel #5: Landbrugspakken bringer Danmark længere væk fra målet, og betyder at at vi med sikkerhed ikke kan opfylde Vandrammedirektivets mål i 2027

37 Fjordene som en del af løsningen

38 Fjorden som hjælper N, P N, P N, P N, P

39 Fjorden som renseningsanlæg og filter Udvikling frem til 2012 Udvikling siden 2012 Lav målbelastning = stramme krav Højere målbelastning = lempeligere krav

40 Fremtidens rammer? Årlig dansk kvælstofudledning 2050: ?? ?? 2030: : 200 kr pr. kg N = 200 mill. pr. år for 2020: tons N = 8 milliarder pr. år

41 Fremtiden? Lemvigs møde med Egon

42 Målrettet regulering på fjordniveau Udtagning af lavbundsjorde i de grønne områder Den femdobbelte win løsning 1. Mindre N og fjerne N 2. Tilbageholder P (på lang sigt) 3. Tilbageholder vand i landskabet 4. Ophober kulstof i jorden 5. Rekreative muligheder

43 Oplandlaug en simple løsning Målestation: Kvælstof konc. x vandføring Deloplande Samlet opland

44 Oplandslaug Formål: at en sikre at transporten af N og P ved å-udløb ikke overstiger en fastsat maksimalværdi Alle lodsejere er tvunget medlemmer Transporten af N og P måles ved udløb i samarbejde med kommunen Der er frihed til at bruge de virkemidler man finder mest hensigstmæssig Den maksimale transport fastsættes hvert 6. år i vandområdeplanerne

45 Vandløbslaug målepunkter Horsens Fjord 20 station x 12 måneder x 100 kr pr måling = kr. Andre omkostninger: X 4 = kr DK: 217 x = 22 mill. pr. år ( 44 medarbejdere)

46 Designing Denmark Tænk kvælstof, fosfor og klima sammen Charlotte Kjærgaard DLMØ projekt

47 Tak for opmærksomheden Foto: Stiig Markager