Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Frederiksbjerg Dagtilbud

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område xx Vores lokale indsatsområder [dagtilbud/skole/fu xx] Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde X: Udarbejdelse af nedskrevet legetøjspolitik (enten lokalt eller fælles i dagtilbuddet) Indsatsområde Y: Arbejde med effekt, mål og indikatorer i relation til læreplanstemaerne Indsatsområde Z: Forventningsafstemning med forældre om læring, trivsel og udvikling

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når dertil. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Derudover viser rapporten mange nuancer både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen, og i forhold til hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn bedst muligt. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Vidensbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vores kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov, med tidlige og målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både en opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. 4

5 Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Vores refleksioner omkring kerneopgave og vision I Frederiksbjerg Dagtilbud ser vi det som vores kerneopgave at arbejde på at gøre børnene i stand til at mestre det næste. At børnene kan mestre det næste vil sige, at de kan udføre en handling, der ligger inden for deres nærmeste udviklingszone. Børnenes nærmeste udviklingszone er området mellem det, børnene kan på egen hånd, og det, børnene kan med hjælp fra andre. Vores vision er at udvikle livsduelige børn, der kan indgå i fællesskaber. Dette forsøger vi at gøre med særligt fokus på at udvikle robuste, sunde børn med selvværd og selvtillid. Robuste børn er for os: børn, der kan klare udfordringer børn, der kan tackle et nej børn, der kan give udtryk for følelser og meninger børn, der kan udsætte behov børn, der er selvhjulpne Sunde børn er for os: børn, der er fysisk sunde derunder hører, at deres tre grundlæggende sanser er velstimulere-de (den taktile sans, labyrintsansen og muskel-led-sansen) Børn med selvværd og selvtillid er for os: børn, der tror på, at de kan børn, der føler sig set, hørt og forstået som dem, de er børn, der har en grundlæggende følelse af tilfredshed med sig selv børn, der har lyst til fællesskabet børn, der er deres egen bedste ven Vores refleksioner omkring kerneopgave og den mentale model Den mentale model giver god mening for os i Frederiksbjerg Dagtilbud. Vi mener, at den stiller store krav til pædagogisk ledelse i afdelingerne for at medarbejderne skal kunne løse opgaverne. De pædagogiske ledere er rollemodeller på både medarbejderniveau og forældreniveau, og det kræver meget af dem de er ansvarlige for medarbejderudviklingen og forældresamskabelsen. Lederne skal ruste medarbejderne til at kunne styre efter kerneopgaven, at kunne sætte rammer for forældrene, at kunne tåle, at tingene ser forskellige ud og at der ikke er køreplaner for alt (det handler om vurderinger). 5

6 Det er vigtigt for os, at ledelse og medarbejdere hele tiden er bevidste om, at kerneopgaven er højeste kontekst vi skal konstant styre efter kerneopgaven i vores arbejde. Vi skal vide, hvad vores mening er med forskellige aktiviteter og være tydelige omkring, hvorfor vi gør, som vi gør. Vision: Mental model: 6

7 Desuden tænker vi, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: Vi er meget optagede af sprog og forældresamskabelse i lokaldistriktet. Inden for forældresamskabelse skal vi blandt andet formulere vores forventninger til forældrenes deltagelse i samskabelse om kerneopgaven. Når et barn starter hos os, har vi som mål, at vi i løbet af det første halve år taler med forældrene om, hvad de ifølge dem kan bidrage med til samskabelsen. Sprog set i et 0-18 års perspektiv er et fælles tema i vores lokaldistrikt. Vi har blandt andet fokus på sprog i forbindelse med overgange og har talt om forskellige bud på, hvad vi kan gøre for at styrke børnenes sprogtilegnelse. Det er blevet besluttet, at sprogvejlederne i dagtilbuddene og læsevejlederne i skolen skal mødes og tale om børnenes sproglige robusthed og læsevejlederne skal give tilbagemelding til børnehaverne om deres oplevelse af de nystartede skolebørns sprog. I Frederiksbjerg Dagtilbud vil sprogpædagoger og sprogvejledere også mødes jævnligt fremover og de vil blandt andet gennemgå de sprogvurderinger, vi laver i dagtilbuddet. Vi vil øge fokus på at bruge den viden, der kommer ud af sprogvurderingerne. Vores refleksioner om behov for eventuelle ændrede adfærdsmønstre/strategier Overordnet har vi i Frederiksbjerg Dagtilbud talt om, at vi skal være opmærksomme på, at vi tilhører et område med meget ressourcestærke forældre. Der stilles derfor store krav til børnenes udvikling, og vi skal forholde os til, om vi er ambitiøse nok i dagtilbuddet. Vi skal have fokus på at give alle børnene tilpas udfordring også dem, der klarer sig godt, så vi også lykkes med at løfte denne gruppe af børn. Refleksioner vedrørende samskabelse forældre som ressource: Forældrene har mange kompetencer, som vi kan bruge i vores arbejde med børnene, og vi har talt om forskellige muligheder for at bruge dem. Vi er opmærksomme på, at vi ikke må få forældrene til at føle, at vi forventer, at de alle skal bidrage med særlige kompetencer. Vi har diskuteret fordele og udfordringer ved at inddrage forældrene i vores pædagogiske arbejde. Det er vigtigt, at vi er afklarede og tydelige omkring, hvordan vi bruger forældrene som ressource. Vi skal være bevidste om, at forældrene får to roller, når vi inddrager dem i det pædagogiske arbejde en faglig rolle og forældrerollen. Hvor meget skal vi bede forældrene om at udøve af pædagogiske metoder? Skal de fx bruge dialogisk læsning med deres børn derhjemme på samme måde som det pædagogiske personale i institutionen? Det er noget af det, vi har diskuteret. Vi har desuden talt om, hvordan vi bedst inddrager forældrene ved forældresamtaler. Vi mener, at det kan have stor betydning, at vi er opmærksomme på at give forældrene plads fra starten af samtalerne vi skal lade dem komme hurtigt på banen og eventuelt lade dem lægge ud med det, der fylder for dem. 7

8 Refleksioner vedrørende vidensbaseret ledelse og praksis: Vi vil være nysgerrige på, om vi kan bruge nogle af de strategier og redskaber, som vi normalt bruger og har succes med ved enkelte børn, til hele børnegruppen fx visuelle støttesystemer og babytegn. Diverse emner og tiltag, der er blevet talt om på Konsultativt forum i forbindelse med et bestemt barn, kan eventuelt også være til gavn for hele børnegruppen. Refleksioner vedrørende tidlig og forebyggende indsats: Vi er meget optagede af interne overgange i dagtilbuddet og overgange til eksterne samarbejdspartnere. Vi vil også sætte fokus på overgange fra hjem til institution. Samtaler i forbindelse med indkøring og 3 måneders-samtaler er vigtige. Vi skal i det hele taget prioritere at bruge tid på samtaler med forældre det er en investering, der kan give resultater på den lange bane: Barnet kommer godt fra start og kræver højst sandsynligt færre ressourcer senere. Refleksioner vedrørende helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Vi vil prøve at arbejde mere med at gøre det tydeligt, hvad der foregår i dagtilbuddet. Vi vil værdisætte relationer og dannelse. 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet/område Horsensvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi [i lokaldistriktet / med andre dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Distrikt Frederiksbjerg om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: Vi ønsker at udvikle vores samarbejde ved overgange med særligt fokus på sprog. Derigennem vil vi understøtte en tidlig indsats inden for sprog og samskabelse med forældre og forhåbentlig være med til at skabe en god kobling mellem hjem og institution og mellem børnehaver og indskoling. En tværgående arbejdsgruppe, bestående af sprogvejledere og læsevejleder arbejder med hvorledes vi have sprog som fælles tema. Vi har fælles fokus på forventningsafstemning mellem forældre og dagtilbud/skole/klub. I dagtilbuddet betyder det at alle afdelinger har drøftet tema ved forældremøder i september Generelt vil vi i distriktet arbejde endnu mere databaseret, vidensinformeret og målstyret end hidtil. 8

9 Forebyggelsesstrategi: 2.4 Vores lokale indsatsområder Frederiksbjerg Dagtilbud I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklings- og tilsynspunkter for : 1 Udarbejdelse af nedskrevet legetøjspolitik (enten lokalt eller fælles i dagtilbuddet) 2 Arbejde med effekt, mål og indikatorer i relation til læreplanstemaerne 3 Forventningsafstemning med forældre om læring, trivsel og udvikling 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde 1: Udarbejdelse af nedskrevet legetøjspolitik (enten lokalt eller fælles i dagtilbuddet) Der er efterfølgende udarbejdet en fælles retningslinje. E: Den ønskede effekt At sikre klarhed for forældre, medarbejdere og ledere, og varetage sikkerhed i hverdagen i afdelingerne. 9

10 Y: De planlagte ydelser Dokumentet er drøftet af MED-udvalget, godkendt i ledelsesteamet og forefindes på intra. O: Organisering af indsatsen De pædagogiske ledere sikrer at medarbejdere kender den fælles retningslinje. R: Konsekvenser for ressourcer Den fælles retningslinje er informeret ud i de enkelte afdelinger på enten postmøde eller personalemøde. 3.2 Indsatsområde 2: Arbejde med effekt, mål og indikatorer i relation til læreplanstemaerne E: Den ønskede effekt: At vi oplever børn, der er nysgerrige, velstimulerede og i stand til at mestre det næste. At medarbejderne kommunikerer tydelige mål for arbejdet med de pædagogiske læreplaner. At der udarbejdes handleplaner for det pædagogiske arbejde, og at de bruges i effektmåling af progression af børns læring og udvikling. At vi opnår en bedre sammenhæng i den fælles opgave og dermed stærkere pædagogisk profil i dagtilbuddet. At vi opnår et bedre udgangspunkt for feedback på ledelse af kerneopgaven. At ledelsesteamet styrkes ved at have et klart fælles mål. Øget sammenhæng mellem mål, metode og effekt. Der ønskes et forbedret samarbejde omkring overgange både internt i dagtilbuddet og fra børnehave til skole. Her indtænkes øget samarbejde mellem læsekonsulent samt sprogvejleder Y: De planlagte ressourcer: Fælles systematik i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, herunder anvendelse af EVA materiale. 10

11 Medarbejdernes kompetenceudvikling opnås ved fælles personalemøde samt forårskursus i dagtilbuddet. Dette sættes i værk fordi ledelsesteamet oplever manglende tydelighed og systematik i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Det opleves svært at se klare mål for børnenes læring. Afdelinger arbejder forskelligt med de pædagogiske læreplaner og tilgangen er forskellig. Desuden er der i ledelsesteamet et fælles ønske om at prioritere fælles metode og større ensartethed i arbejdet. Der er en fælles oplevelse af, at det vil være hjælpsomt for de pædagogiske medarbejdere at anvende deres viden og gøre pædagogisk praksis mere systematisk. I distriktssamarbejdet er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af læsekonsulent samt sprogvejledere. Gruppen forbereder oplæg til distriktsgruppen der herefter træffer beslutning på et kvalificeret grundlag. Gruppens fokus er overgange med særligt fokus på sprog. O: Organiseringen af indsatsen: EVA-materialet bringes løbende i spil på ledelsesmøder. Dagtilbudslederen udsender et nyhedsbrev i november 2016, hvor personalet orienteres om den fælles systematik og kommende møder og kurser. Alle medarbejdere i dagtilbuddet deltager i det fælles personalemøde i februar. Flest mulige medarbejdere deltager i forårskurset i maj. R: Konsekvenser for ressourcer: Der anvendes økonomi til at gennemføre fælles møde samt forårskursus. Det forventes at der er brug for at afsætte tid i hverdagen så medarbejdere har mulighed for at opnå kendskab til materialet. Det forventes at der skal afsættes tid til lokalt at implementere ny proces vedr. overgange 3.3 Indsatsområde 3: Forventningsafstemning med forældre om læring, trivsel og udvikling. B: Forventningsafstemning medarbejdere om samarbejde ved interne overgange. 11

12 E: Den ønskede effekt: At forældrene får en større forståelse for, at deres barn er en del af fællesskabet. Indsatsen med forældresamskabelse skal gavne børnene. At børnene kan mestre det næste, sker gennem et styrket samarbejde med forældrene. Det er vores ambition, at vi i næste tilfredshedsundersøgelse i 2017 kan se, at forældrene er blevet mere afklarede om hvad de kan forvente af os, og hvad vi forventer af dem, i forhold til data fra tilfredshedsundersundersøgelse. i At vi som dagtilbud i højere grad gør brug af forældrenes ressourcer til gavn for børnenes udvikling, i en samskabelsesproces. Vi forventer at kunne se en øget afklaring i næste tilfredshedsundersøgelse. Vi vil bruge den indsamlede data fra forældremøderne i efteråret 2016 til at opnå målet om en øget forældresamskabelse. Fortløbende dialog i bestyrelsen om samskabelse hvad kan vi gøre anderledes i fremtiden, så vi ikke reproducerer den nuværende gode kvalitet B: At alle vores børn oplever en god og tryg overgang, hvor der bygges videre på børnenes læring og udvikling. Vi vil gennem det elektroniske dialoghjul være opmærksomme på om der er progression i alle børns læring. Y: De planlagte ydelser Forældrene skal introduceres for Aarhus Kommunes Børn og unge strategi samt afdelingernes fortolkning af begrebet samskabelse. Forældrene skal i spil i forhold til hvad de kan byde ind med i hverdagen. Vi samarbejder omkring at skabe robuste børn der trives. Vi vil bruge den indsamlede data fra forældremøderne i efteråret 2016 til at opnå målet om en øget forældresamskabelse. Data fra forældremøder drøftes i forældreråd og personalegruppe mhp. at iværksætte praksisnære konkrete handlinger i 2016 og starten af 2017 ift. forældresamskabelse Vi har valgt denne model for at involvere lokalt og synliggøre for forældre, at deres input bruges til lokale handlinger. B: Vi har afholdt et fælles personalemøde for at få en status på, hvordan vi arbejde med de interne overgange og hvilke tiltag personalet kan se i det fremadrettede samarbejde. 12

13 Ved interne overgange vil vi prioritere at alle vuggestue børn skal på besøg til deres kommende børnehave. Alle vuggestuer skal fremadrettet have storbørnsgruppe. O: Organisering af indsatsen De pædagogiske ledere tager drøftelsen om forældresamskabelse op, på baggrund af data fra forældremøderne, på hhv. forældrerådsmøde og personalemøde og på den baggrund tages der beslutning om, hvilke tiltag der sættes i værk lokalt eller på dagtilbudsniveau. Bestyrelsen skal drøfte data fra de lokale møder. B: Det fælles personalemøde i august 2016 skal fungere som et refleksionsrum for personalet omkring interne overgange. R: Konsekvenser for ressourcer Vi forventer at bruge vores tid på forældremøder og personalemøder. 13