Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015

Transkript

1 Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015

2 Disposition 1. Indledning 2. Om undersøgelsen 3. Organiseringen af ressourceforløbet 4. Strukturelle barrierer set fra en KS synsvinkel 5. Udfordringer set fra en KS synsvinkel 6. Borgernes oplevelser og vurderinger 7. Afrunding og refleksioner

3 2. Om undersøgelsen: 4 kommuner med relativt mange igangsatte ressourceforløb Sagsbehandleres og borgeres erfaringer med ressourceforløbet Konteksten/rammerne for disse erfaringer: Implementeringen Organiseringen Interviews med 16 sagsbehandlere, 16 borgere og 4 ledere

4 3. To måder at implementere og organisere ressourceforløbene på: Ny indsats: Håndplukkede KS Færre sager pr. KS Særlige indsatser Ingen brug af sanktioner Sidder fysisk væk fra JC Sidder i ressourceteams Målgruppen: svag Business as usual: Almindelige sagsbeh.=ks Mange sager og forløb Standardiserede indsatser Sanktioner som trussel Sidder på JC Sagsbehandlere sidder alene Målgruppen: stærkere

5 4. Strukturelle barrierer set fra en KSsynsvinkel - Samarbejdet på tværs af forvaltninger - Manglende engagement fra de andre i rehabiliteringsteamet - Overblik over kommunens indsatser - Finde på nye indsatser

6 5. Udfordringer set fra KS: Motivation Empowerment Progression

7 6. Borger-oplevelser - Rehabiliteringsteam-mødet dårlig forberedelse af borgeren og manglende kommunikation - Liminalitet uendelighed eller tiltrængt pusterum? - Nogle oplever ikke den store forandring i forhold til tidligere indsatser andre stor forandring - Borgernes oplevelser afhænger af, hvilke ønsker og drømme de har

8 Rehabiliteringsteammødet Jeg synes, at det foregik meget hen over hovedet på mig. Også det der med, at man kommer ind, og så sidder der seks andre mennesker rundt om et bord, og jeg sidder helt nede i enden, og de sidder deroppe. ( ) Så spurgte de, hvad jeg egentlig selv godt kunne tænke mig. Og så var der noget hurtig snak om, hvor lang tid. Jeg anede faktisk ikke, at det kunne vare flere år. (Borger) For mig virkede det meget hurtigt som en skueproces. Altså det var afgjort på forhånd. Ligegyldigt hvad jeg sagde, var det afgjort på forhånd. Sådan virkede det for mig. Det sagde jeg også til dem: "Det er komplet latterligt det her!". (Borger)

9 Liminalitet Det betyder i hvert fald, at jeg ved, hvad jeg skal de næste to år, som udgangspunkt. Så det giver mere ro. Det gør det bestemt. (borger) Der er rigtig meget usikkerhed. Det er rigtig ubehageligt og angstprovokerende. (..) Jeg har spurgt ind til, hvornår jeg så kan blive indstillet til fleksjob igen, men det kan jeg ikke få noget svar på. Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg skal være i virksomhedspraktik. (borger) Og så går man selvfølgelig og tænker på, hvad skal der ske bagefter? Kommer jeg i fleks, eller tænker de, at det kommer jeg ikke, så jeg skal et eller andet. Det er ubehageligt at gå og ikke vide, men jeg prøver simpelthen, for at skåne mig selv, at tage en dag ad gangen. (borger)

10 En ny og anderledes indsats? Jeg troede sådan set lidt, at i det der ressourceforløb, der sad der en gruppe af sagsbehandlere der kun havde med det at gøre, og jeg fik en tildelt, og hun har ikke lige så mange klienter, som en alm. Sagsbehandler, og derfor kunne det blive meget mere intenst og meget mere hurtigt: Bum, så ville jeg være i gang med et eller andet. (...) Men fra august og helt til november er der ikke sket en skid. (Borger) Havde du spurgt mig den gang, så havde jeg sagt pension. Fordi jeg kunne slet ikke overskue at skulle arbejde overhovedet. Men jeg tror på, at de her 1,5 år, det har virkelig givet mig meget, så jeg tror, at der er håb for mig, og at jeg ikke er færdig på arbejdsmarkedet. For 1,5 år siden, da var jeg helt færdig. Da kunne de lige så godt bare begrave mig. Nu er det håb (borger). Lige præcis den knast [tilkendelsen til førtidspension] den skal lige files ned først, så jeg kommer om på den anden side, og så kan man begynde at tænke på, hvad man så kan finde på at lave og bruge sit liv på. Man kan lave en masse, noget frivilligt arbejde, og det kan godt være, at jeg finder på noget der. Det kan være mange forskellige ting. Jeg er forholdsvis god til IT og sådan noget (borger).

11 Borgernes overordnede vurdering: Jamen, det er jo tåbeligt, det er dybt tåbeligt. Det er jo spild af penge for fanden. Jeg bliver jo aldrig rask. Det er ikke en sygdom, der kan kureres. Jeg får det kun dårligere. Jo flere år de venter, jo tættere kommer vi på en pension. (Borger) Jeg anede faktisk ingenting om det, men man har jo prøvet at være under fagforeningens eller jobcentrets eller kommunens vinger før. Jeg vil bare sige, at det er en positiv overraskelse, hvor der virkelig bliver taget hensyn til mig. Det er mig, og jeg er ikke bare et nummer i rækken. (Borger)

12 7. Afrunding ressourceforløbets potentiale KS har ordet Jeg synes, at det er genialt tænkt, nu kender jeg jo ikke til organiseringen eller til konstellationen i alle andre kommuner, men jeg synes det er genialt tænkt, at give de borgere som ellers var opgivet og var tænkt som besværlige, dumme og umedgørlige noget plads og noget rum til, at finde det sted de hører til. I stedet for at de hænger i et system og er besværlige, resten af deres liv. ( ) Jeg synes det giver mening, at vi får lov til at prøve nogle anderledes ting af, end det ellers har kunnet lade sig gøre (KS med ressourceteam) Havde man virkelig tid til alle de her ting, som man gerne ville: empowermenttilgangen, følge op, og virkelig give det hele den tid det skulle, og følge op i lige så stor grad og lige så meget som du gerne ville, så ville det være fedt at se sin sagsstamme igen om 5 år... Men vi drukner bare i arbejdspres. Det er så ærgerligt. (KS uden ressourceteam).

13 Refleksioner Hvilke forhold har betydning? - Hvordan ser den optimale organisering af ressourceforløbet og rollen som KS ud? - Den rette målgruppe hvem er det? - Hvordan kan man optimere rehab-møderne, samarbejdet på tværs af forvaltninger, samarbejdet mellem KS, mentor og borger og nytænkning ift. indsatser? - Hvilke metoder kan bruges i forhold til at skabe tillid, at motivere, at medinddrage og at udvikle? - Hvilke betingelser har størst betydning i forhold til det gode ressourceforløb?