Når quickfix - løsninger ikke finnes, hva finnes så?

Transkript

1

2 Når quickfix - løsninger ikke finnes, hva finnes så? Konferansen Arbeid i møte med vold og trusler i helse og sosialsektoren Maj 2017 Bjarne Møller, Socialt Udviklingscenter SUS

3 Etableret i 1992 Organiseret som en NGO (forening) Vores mål er at forbedre livskvaliteten for mennesker, der har brug for en ekstra håndsrækning I tæt samspil med borgere og professionelle udvikler vi nye, stærke sociale løsninger Vi løser opgaver for organisationer, ministerier, sociale tilbud, arbejdspladser, kommuner, regioner, fonde m.fl. Ca. 40 aktuelle projekter. Blandt andet projekt Vold som Udtryksform Ca. 30 medarbejdere.

4 Etableret i 1992 Aktuelt finansieret af midler fra Folketinget (3 mill. kr. årligt) Vold som Udtryksform arbejder med at forebygge vold og trusler på arbejdspladser, primært på social- og sundhedsområdet: ü Vi tilrettelægger, igangsætter og understøtter udviklingsinitiativer og -processer ü Vi udvikler metoder, værktøj og procedurer ü Vi formidler viden, forskning og god praksis ü Vi udgiver publikationer og producerer film, som kan understøtte arbejdspladsernes indsats med at forebygge vold.

5 Barske realiteter Marts 2016: Kvindelig medarbejder på botilbud bliver dræbt Maj 2014: 2 mandlige medarbejdere på botilbud bliver dræbt December 2013: Kvindelig medarbejder på botilbud bliver dræbt Februar 2012: Kvindelig pædagog på botilbud bliver udsat for seksuelt overgreb og dræbt.

6 Eksempler på aktiviteter i Danmark, lige nu: Nationale retningslinjer på vej, medio botilbud under etablering til 150 særligt udfordrede borgere med sindslidelse/misbrug Audit-undersøgelse af 10 alvorlige hændelser på botilbud Rapport om virksomme metoder mv. Udviklingsmidler til indsats på arbejdspladser Undervisning af medarbejdere Afprøvning af tilgange/metoder med henblik på udbredelse af særligt virksomme metoder Intensiveret tilsyn på botilbud mv.

7 Psykisk vold. Udvalgte faggrupper Udsat for psykisk vold en eller flere gange - de seneste 12 måneder Faggruppe 2014 Specialpædagoger 47,9 SoSu er 34,2 Socialrådgivere 28,2 Pædagoger 18,8 Landsgennemsnit 8,4 AH-undersøgelsen, NFA 2014

8 Fysisk vold. Udvalgte faggrupper Udsat for fysisk vold en eller flere gange - de seneste 12 måneder Faggruppe 2014 Specialpædagoger 38,6 SoSu er 33,6 Socialrådgivere 2,5 Pædagoger 23,4 Landsgennemsnit 5,8 AH-undersøgelsen, NFA 2014

9 Udviklingen i fysisk vold og trusler på arbejdspladser. Landsgennemsnit Trusler % 4,6 6,3 10,6 8,5 8,4 8,8 Fysisk vold % 2,2 3,3 7,5 5,4 5,8 6,0 NAK/AH (NFA).

10 Fem vigtige ü Mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det ü Det handler BÅDE om at sikre de ansatte et godt arbejdsmiljø OG at sikre borgerne, en god service/et godt liv ü Ansatte og borgere har en fælles interesse i at undgå vold ü Vold er en faglig udfordring og voldsforebyggelse er en del af kerneydelsen ü (Meget) Vold kan forebygges

11 Fokus for indsatsen Håndtering Hvem gør hvad (hvordan, hvornår) hvis vi bliver ramt? Identifikation Hvordan ser volden ud hos os? Forebyggelse Hvad kan vi gøre for at undgå trusler og vold?

12 IDENTIFIKATION Hun virker mere vred i dag, end hun plejer Registrering og analyse ArbejdsPlads Vurdering, APV Systematiske trygheds-/risikovurderinger

13 IDENTIFIKATION Identifikation: Trygheds-/risikovurderinger Brøset Violence Checklist Brøset Violence Checklist (BVC) er et af de mest udbredte værktøjer til risikovurdering. BVC forudsiger risikoen for vold inden for et døgn, ved at personalet registrerer borgerens adfærd ud fra 6 variable. Trafiklysmetoden Trafiklysmetoden også kaldet grøn, gul, rød-metoden eller blinklyset er en enkel metode til at læse og vurdere borgerens signaler og beskrive personalets handlemuligheder. Redskaber med særligt fokus på brugerinddragelse Forebyggelsesplaner, tryghedsplaner, mestringsskemaer og skemaer til selvkontrol. Mange sociale tilbud inddrager brugerne i risikovurderingen med redskaber, der tager afsæt i borgerens historie, selvindsigt og mestring.

14 IDENTIFIKATION Risikovurdering: Brøset Violence Checklist Forvirring Personen opfører sig åbenlyst forvirret og desorienteret, fx i forhold til tid, sted og personer. Irritabilitet Personen bliver let irriteret og tåler dårligt andres tilstedeværelse. Støjende adfærd Personen er åbenlyst støjende og vredladen, smækker fx med døren og råber i stedet for at snakke. Fysiske trusler Personen har et tydeligt truende kropssprog, har en aggressiv kropsholdning, griber fat i andres tøj, truer med knytnæve mv. Verbale trusler Personen kommer med verbale udbrud, som er mere end blot at hæve stemmen, og har til hensigt at ydmyge eller skræmme andre. Angreb på ting eller genstande Personen går direkte til angreb på ting eller genstande, slår på eller knuser en rude, slår et møbel i stykker o.l.

15 IDENTIFIKATION Trafiklys-metoden Beskrivelse af borgers adfærd Beskrivelse af personalets adfærd Handlinger der kan hjælpe borger tilbage til grøn

16 IDENTIFIKATION Borgerinddragelse

17 IDENTIFIKATION Hvad vender vi kikkerten mod? - Borgerens signaler - Arbejdspladsen (fx indretning, normering, ledelse, regler) - Teamet/medarbejderen (fx kompetencer, tilgang, robusthed)

18 FOREBYGGELSE Åbenhed om trusler og vold Registrering og anmeldelse Lokale retningslinjer og handleplan (på arbejdspladsniveau) Krise-/ambulanceplan Grundelementer

19 Få fødderne ned!

20 FOREBYGGELSE Borgerinddragelse Trikkerskema Udfyldt af borger og personale i fællesskab. Udfyldt af personalet. Udfyldt af borgeren. Dato: Dato: Dato: Kryds de ting af, der kan gøre det svært for dig, at kontrollere kaos, indre uro og vrede: Krav fra personalet Afslag fra personalet At være alene Påtrængende og insisterende personale At blive rørt ved Lukket dør til værelset Larm fra fx TV Særlige tidspunkter. Hvornår

21 FOREBYGGELSE Borgerinddragelse Selvkontrol Udfyldt af borger og personale i fællesskab. Udfyldt af personalet. Udfyldt af borgeren. Dato: Dato: Dato: Følgende ting har tidligere hjulpet dig, når du har følt kaos, indre uro eller vrede: Gåtur sammen med personale En cigaret Fodbad Musik Et varmt bad Skrive dagbog Fysisk aktivitet At se TV En kop kaffe Kugledyne Andet Andet

22 FOREBYGGELSE Eksempler på andre forebyggelsesknapper Den faglige kvalitet Arbejdspladsens sociale kapital Andre knapper Supervision/Faglig vejledning Ledelsesopbakning Alarmer og overvågning Fysiske rammer & indretning Regler & rammer Konflikthåndtering Metoder (pædagogik mv) Brugen af magt & tvang Borgerinddragelse Organisering af arbejdet Mødet med borgerne

23 HÅNDTERING Læring Udløsende faktor Eskalering Landing Kulmination Konsekvenser Konfliktforløb Tak til Bo Hejlskov Elvén for inspirationen.

24 HÅNDTERING Læring. Eksempler på spørgsmål Udløsende faktor Hvad forventede vi borgeren kunne? Eskalering Hvilke løsninger forsøgte borgeren? Landing Kulmination Konsekvenser Var det en farlig situation? Kunne vi have undladt at gribe ind Gjorde vi noget som fik situationen til at eskalere? Hvad skal forandres, så vi ikke havner i samme situation igen?

25 HÅNDTERING Hvad var det lige der skete? Hvad gør vi for at forebygge, at det sker igen? Personale perspektiv Situation Tanke Følelse Handling Næste gang Borger perspektiv

26 Når arbejdet foregår ude, afhænger udfordringerne af: NÅR ARBEJDET FOREGÅR UDE Arenaen for mødet Forudsigelighed Arbejdsfunktion Målgruppens situation Ene eller sammen Relation

27 Risikovurdering Når arbejdet foregår ude NÅR ARBEJDET FOREGÅR UDE Før: At være forberedt på opgaven Risikovurdering Kompetencevurdering Forholdsregler Snak evt. med din leder eller kollega om det Under: At håndtere situationen Personvurdering Miljøscreening Handlestrategi Snak evt. om muligt med din leder eller kollega om det

28 Eksempler på risikovurderingsspørgsmål (før) Indeholder opgaven konfliktstof? NÅR ARBEJDET FOREGÅR UDE Er borgeren i en presset situation? Har borgeren tidligere været truende? Kan borgeren have en urealistisk forestilling om den hjælp, du kan yde? Kan borgeren være påvirket af alkohol eller stoffer? Har borgeren en psykisk lidelse, som kan gøre kontakten vanskelig? Vil der være andre end borgeren til stede i situationen? Kan din relation til borgeren få positiv/negativ betydning for forløbet? Er der fysiske forhold på stedet, som kan udgøre en særlig udfordring? Er du tryg ved og klædt på til mødet? Er der brug for særlige forholdsregler?

29 Eksempel på risikovurderingsspørgsmål (under) NÅR ARBEJDET FOREGÅR UDE Er der signaler ved personens adfærd, som du skal være særligt opmærksom på? Er der noget i omgivelserne, du skal være særligt opmærksom på? Kan du håndtere situationen, eller skal du trække dig? Aftal evt. på forhånd, hvornår du skal trække dig

30

31

32

33