Bilag 6 Tilskud og udligning

Transkript

1 Notat 2. august 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: A Bilag 6 Tilskud og udligning 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende bilag, idet skatteskønnet har konsekvens for tilskud og udligning. Tabel 1.1 viser det samlede indtægtsskøn for perioden I alt udgør tilskud og udligning nettoudgifter på 53,8 mio. kr. i 2018 med en stigende profil i overslagsårene, så 2021 indeholder udgifter på 545,1 mio. kr. Det samlede billede inklusiv skatteindtægter viser et billede af nettoindtægter stigende fra 5,8 mia. kr. i 2018 til 6,2 mia. kr. i Tabel 1.1 Budgetforslag 2018 (2. FO) for skat, tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud 315,2 520,2 628,9 745,2 Efterregulering af tilskud og udligning Udlændingeudligning 3,7 2,7 1,9 1,7 Særlige tilskud 300,2 269,8 268,2 270,4 Efterregulering af parkeringsindtægter 25,0 25,4 26,1 26,7 Generel usikkerhedspulje 0,0 26,0 26,0 26,0 Pulje vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering 0,0 0,0 0,0 0,0 Kommunalt udviklingsbidrag til regionerne 14,1 14,6 15,1 15,6 Refusion af købsmoms 3,5 3,6 3,6 3,7 I alt T&U 53,8 317,3 404,4 545,1 Skat 5.863, , , ,4 I alt T&U og skat 5.809, , , ,3 Tabel 1.2 viser ændringer i forhold til skønnet fra 1. finansielle orientering om budget 2018 (1.FO). Udligning og generelle tilskud udviser betydelige afvigelser med merindtægter på 82,1 mio. kr. i 2018 og samlede mindreindtægter i overslagsårene med stigende profil. Forskellen skyldes at de lave kommuneskatteindtægter i statsgarantien kompenseres over udligningssystemet som lavere bidrag i I 1. FO er afsat en pulje på 26 mio. kr. årligt fra til at modgå konsekvenserne af en kommende udligningsreform. Forvaltningen vurderer, at der fortsat er behov for en pulje til håndtering af usikkerhed omkring kommunens indtægtsside og ud fra erfaringerne fra sidste udligningsreform vurderes det hensigtsmæssigt at videreføre puljen på samme størrelse.

2 Kommunen modtager likviditetstilskud i 2018 på 27,5 mio. kr., mens beskæftigelsestilskuddet er nedjusteret med ca. 13 mio. kr. Driftsudgifterne til de forsikrede ledige er nedjusteret svarende til beskæftigelsestilskuddet. På de øvrige særtilskud er kun marginale ændringer. Efterregulering af parkeringsindtægter forventes at give marginale merudgifter mellem 0,5 og 0,7 mio. kr. årligt som følge af forventede merindtægter på driften. Da indtægtsstigninger ud over et basisniveau fra 2007 skal tilbagebetales til staten, betyder indtægtsstigningen samtidig merudgifter under tilskud og udligning. Udlændingeudligningen udviser en mindre forværring i budgetperioden, som skyldes forskydninger i befolkningssammensætningen. I budget 2017 er valgt selvbudgettering og efterreguleringen heraf modtages i Den reelle effekt af selvbudgetteringen kan først opgøres med majafregningen i Foruden Frederiksberg er der 15 kommuner, der har valgt selvbudgettering i 2017 og KL har foreløbigt opgjort den samlede gevinst herved til 414 mio. kr. Princippet om balancetilskuddet betyder dog, at den samlede gevinst modregnes i kommunernes finansiering og kommer til udtryk som en reduktion af balancetilskuddet i Dette betyder, at det restbloktilskud, som fordeles til alle landets kommuner via befolkningsandel, reduceres tilsvarende. Foreløbige opgørelser viser desuden, at der fortsat er udsigt til en samlet provenugevinst som følge af beslutningen om at selvbudgettere i Der budgetlægges derfor med 25,3 mio. kr. svarende til en neutralisering af tabet i 2017 samt Frederiksberg Kommunes bloktilskudsandel af KL s skøn for samlet efterregulering. Tabel 1.2 Forskel i samlet finansiering fra 1.FO til 2.FO Udligning og generelle tilskud 82,1 51,5 74,6 123,7 Efterregulering af tilskud og udligning 0,0 0,0 7,0 0,0 Udlændingeudligning 1,5 2,3 2,4 2,4 Særlige tilskud 14,5 13,7 14,0 14,2 Efterregulering af parkeringsindtægter 0,7 0,5 0,6 0,6 Generel usikkerhedspulje 0,0 0,0 0,0 0,0 Pulje vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering 12,0 12,0 12,0 12,0 Kommunalt udviklingsbidrag til regionerne 0,2 0,0 0,0 0,0 Refusion af købsmoms 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt T&U 106,7 55,8 86,5 128,9 Skat 109,0 22,8 53,2 77,9 I alt T&U og skat 22,3 37,4 38,1 56,2 2. Udligning De væsentligste tre generelle udligningsordninger med relevans for Frederiksberg er landsudligning, hovedstadsudligning og overudligning. Disse beskrives i afsnittet nedenfor. Tabel 2.1 viser desuden bloktilskud og udligning af selskabsskat, som indgår i posten udligning og generelle tilskud fra Tabel 1.1 og

3 Tabel 2.1 Skøn for udligning og generelle tilskud Landsudligning 234,3 375,5 452,2 525,6 Hovedstadsudligning 274,0 327,4 333,1 343,5 Overudligningsbidrag 55,8 63,7 59,2 56,4 Korrektion for overudligning 17,6 15,5 15,3 15,1 Særligt overudligningsbidrag 1,9 2,4 2,5 2,7 Korrektion for særlig overudligning 0,4 0,4 0,4 0,4 Udligning af selskabsskat 36,7 39,7 40,4 40,7 Bloktilskud 119,6 109,5 86,8 57,0 I alt 315,2 507,5 616,2 732,5 3. Landsudligning Landsudligningen er en generel ordning, som omfatter alle landets kommuner. Udligning sker på baggrund af beregnede skatteindtægter ved en gennemsnitlig skatteprocent og et beregnet udgiftsbehov opgjort ud fra aldersmæssig sammensætning og socioøkonomiske kriterier. Forskellen mellem de to tal betegnes det strukturelle over eller underskud, og udligning sker med 61 pct. af beløbet. Kommuner med overskud bidrager til ordningen, og kommuner med underskud modtager et tilskud. Kommunernes samlede udgiftsbehov er højere end skatteindtægterne, fordi kun en del af den kommunale finansiering indregnes. Derfor er der for kommunerne under et strukturelt underskud, som finansieres af bloktilskudspuljen. I 2018 udgør det samlede strukturelle underskud 48,2 mio. kr. som finansieres af en samlet bloktilskudspulje på 61,9 mio. kr. Tabel 3.1 viser beregningen af Frederiksbergs bidrag til landsudligningen i 2018 sammenholdt med den tilsvarende beregning for 2018 fra budget Af kolonnen for 2. FO fremgår det, at Frederiksberg har et strukturelt overskud på kr. per indbygger og derfor bidrager i landsudligningen med 234,3 mio. kr. I forhold til 1. FO er der tale om en forbedring på 24,7 mio. kr., som dels skyldes at udskrivningsgrundlaget i statsgarantien er lavere end skønnet ved 1 FO., jf. bilag 5. og at folketallet i statsgarantien skønnes 791 personer lavere end befolkningsprognosen skønner. Tabel 3.1 Forskelle i landsudligningen 1 FO 2 FO Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) 5.886, ,5 52,4 B. Folketal C. Udgiftsbehov pr. indb. (A/B) (kr.) D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) E. Beskatningsgrundlag pr. ind. (D/B) (kr.) F. Skattetryksfaktor 24,9% 24,9% 0 G. Beregnede skatteindtægter pr. indb. (E F) (kr.) H. Strukturelt under/overskud pr. indbygger (GC) (kr.) I Udligning (H 0,61 B) (mio. kr.) 259,0 234,3 24,7 4. Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen er ligesom landsudligningen en generel ordning, der dog kun omfatter kommuner inden for det definerede hovedstadsområde (som ikke svarer til afgrænsningen af regionen). Baggrunden for ordningen er blandt andet, at hovedstadsområdet ses som et sammenhængende 3

4 arbejdsmarked, og at høj pendlingsgrad skævvrider sammensætning af indtægtsgrundlag og udgiftsbehov som følge heraf. Som i landsudligningen beregnes et strukturelt overskud per kommune, og udligningen sker med 27 pct. af over/underskuddet. Modsat landsudligningen er hovedstadsudligningen dog finansieret fuldt ud af de omfattede kommuner og udelukkende et internt omfordelingsspørgsmål. Tabel 4.1 viser beregningen af bidraget til hovedstadsudligningen for Frederiksberg i 2018 sammenholdt med den tilsvarende beregning for 2018 fra 1. FO. Kommunen har et strukturelt overskud og bidrager derfor til ordningen med 292,4 mio. kr. årligt. I forhold til 1. FO er der tale om mindreudgifter på 18,4 mio. kr., hvilket ligesom for landsudligningen skyldes ændret udskrivningsgrundlag og folketal. Tabel 4.1 Forskelle i hovedstadsudligningen 1 FO 2 FO Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) 5.998, ,0 23 B. Folketal C. Udgiftsbehov pr. indbygger (A/B) (kr.) D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) , ,0 372 E. Beskatningsgrundlag pr. indbygger (D/B) (kr.) F. Skattetryksfaktor 27,9% 28,0% 0 G. Beregnede skatteindtægter pr. indbygger (E F) (kr.) H. Strukturelt over/underskud pr. indbygger (GC) (kr.) I. Udligning (H 0,27 B) (mio. kr.) 292,4 274,0 18,4 Tabel 2.1 viser udviklingen i overslagsårene, hvor det fremgår, at der er en stigning i bidrag til både lands og hovedstadsudligningen fra Stigningen skyldes en løbende forbedring af det strukturelle overskud, idet skattegrundlaget for Frederiksberg skønnes at vokse hurtigere end gennemsnittet for de øvrige kommuner i hhv. hele landet og hovedstadsområdet. 5. Overudligning Overudligningen er en ordning, som sikrer de største bidragsydere i de øvrige udligningsordninger, at de får en vis gevinst ud af en stigning i beskatningsgrundlaget. Ordningen er formuleret således, at en kommune maksimalt kan afgive 93 pct. i udligning af en isoleret skattegevinst fra en stigning i udskrivningsgrundlaget. Overudligningen beregnes dog ud fra en række andre forudsætninger for bl.a. udgiftsbehov, beskatningsgrundlag og beskatningsniveau for både hovedstadskommunerne og landets øvrige kommuner. Da mindst én af disse faktorer i praksis altid vil ændre sig samtidig med kommunens eget udskrivningsgrundlag, er den omtalte grænse på 93 pct. teoretisk. Da Frederiksberg har et højere strukturelt overskud end landsgennemsnittet i begge udligningsordninger og bidrager betragteligt til hovedstadsudligningen, er kommunen tilskudsmodtager i overudligningen. Tabel 5.1 viser beregningen af overudligningstilskuddet for Frederiksberg i 1. FO sammenholdt med det nye skøn for 2018 til budgetforslaget. Samlet modtager kommunen 55,8 mio. kr. i overudligning, hvilket er forværring på 3,3 mio. kr. i forhold til skønnet ved 1. FO. 4

5 Tabel 5.1 Overudligningsbidrag 1 FO 2 FO Forskel A. Overudligningsgrænse 93,00% 93,00% B. Udskrivningsprocent i FK 22,80% 22,80% C. Udligningsniveau i hovedstadsområdet 27,00% 27,00% D. Skattetryksfaktor hele landet 24,90% 24,90% 0,00% E. Skattetryksfaktor hovedstadsområdet 27,94% 27,99% 0,05% Beregning af maksimalt udligningsniveau F. 93 pct. af udskrivningsprocent (A B) 21,20% 21,20% G. 61 pct. af fælles skattetryksfaktor (0,61 D) 15,19% 15,19% H. I alt sum (F+G) 6,02% 6,02% I. Maks udligningsniveau (H/E) 21,54% 21,50% 0,04% Hvis det maksimale udligningsniveau (I) er mindre end 0,27 beregnes overudligningsbidrag som: J. Folketal K. Strukturelt overskud, hovedstadsudligningen (kr.) L. Overudligningsbidrag (IC) J K (mio. kr.) 59,2 55,8 3,3 Tabel 2.1 indeholder også et særligt udligningsbidrag på 1,9 mio. kr. i 2018 med en stigende profil i overslagsårene. Dette er en særlig ordning, som modregner kommuner med en særligt stor andel af skatteindtægterne fra grundskyld. Kommunens udgifter til ordningen er reduceret med tidligere års vedtagne reduktioner af grundskyldspromillen. Overudligningsordningerne finansieres af landets kommuner efter folketal, dog vægtet efter landsdel, således at hovedstadsområdet generelt finansierer tilskud til kommuner i området. Tabel 2.1 indeholder derfor også en udgift på 17,6 mio. kr. i 2018 med en faldende profil i overslagsårene til finansiering af eget og andre kommuners overudligningstilskud. Endelig fremgår det også af tabel 2.1, at tilskuddet fra overudligning netto har en faldende profil for Frederiksberg. Dette skal ses i sammenhæng med beregningsmetoden kombineret med at kommunernes beskatningsgrundlag generelt stiger hurtigere end udgifterne. Den løbende reduktion af udgifterne i forhold til beskatningsgrundlaget, betyder et stadigt stigende maksimalt udligningsniveau, hvilket reelt bevirker en forøgelse af udligning, som ikke modregnes i overudligning. 6. Bloktilskud Bloktilskuddet udgør statens tilskud til kommunernes finansiering. Udover basisbeløbet reguleres puljen hvert år ud fra den skønnede udvikling på de budgetgaranterede områder (overførselsindkomster) og DUTreguleringer som følge af lovændringer, der flytter opgaver til eller fra kommunerne. Endelig reguleres puljen også med et balancetilskud, som opgør kommunernes samlede finansiering i forhold til udgifterne. Hvis kommunernes indtægter (skatter og tilskud mv.) samlet set er større end udgifterne (drift og anlæg mv.) reduceres bloktilskudspuljen via regulering af balancetilskuddet. Tabel 6.1 viser oversigten over kommunernes samlede balance for året 2018 i KL s skøn fra henholdsvis marts og juli Det fremgår af seneste skøn, at der er samlede udgifter på 349,6 mia. kr. og samlede 5

6 indtægter på 362,9 mia. kr. Den samlede overfinansiering på 13,3 mia. kr. trækkes ud af bloktilskudspuljen på 75,4 mia. kr., så den i udgangspunktet udgør 60,1 1 mia. kr. Tabel 6.1 Balancetilskud Mio. kr. 1 FO 2 FO Forskel Nettoudgifter på serviceområdet Udgifter til medfinansiering Indtægter vedr. den centrale refusionsordning Nettoudgifter på overførselsområdet Nettoanlægsudgifter Nettorenter, finansforskydninger, likviditetsforbrug mv. Udviklingsbidrag til regionerne Udgifter i alt Skatteindtægter herunder: Forskudsskat Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning Dødsboskat Selskabsskat Grundskyld Andre ejendomsskatter Det skrå skatteloft Øvrige skatter og afgifter Skatter i alt Bloktilskud Særtilskud Låneadgang vedr. anlæg Indtægter i alt Behov for mertilskud afrundet Af tabel 6.1 ses, at balancetilskuddet er hævet med 3,3 mio. kr. Dette skyldes en række modsatrettede bevægelser, hvoraf de største er følgende: Kommunernes serviceudgifter er samlet set sænket med 1,1 mia. kr. hovedsageligt på grund af nedjusterede forventninger til PL, mens løftet på 0,8 mia. kr. trækker den modsatte retning. Kommunernes udgift til medfinansiering er hævet med 1,1 mia. kr. hvilket hænger sammen med forventning om øget aktivitet i regionerne jf. økonomiaftalen. Kommunernes nettoanlægsudgifter er i økonomiaftalen hævet med 0,7 mia. kr., mens hhv. kommuneskat og selskabsskat er reduceret med 0,5 mia. og 0,4 mia. kr. Bloktilskuddet er desuden reduceret med netto 1,3 mia. kr., hvilket hovedsageligt skyldes, niveauet for udgifter omfattet af budgetgarantien er 2,3 mia. kr. lavere end forudsat ved 1. FO. Den samlede bloktilskudspulje for 2018 udgør 61,9 mia. kr. efter indregning af balancetilskuddet, hvilket er 1,9 mia. kr. mere end skønnet ved 1. FO. Hhv. 48,2 og 7,1 mia. kr. anvendes til finansiering af landsudligningen samt særtilskudsordninger, hvilket kun er marginale ændringer i forhold til skønnet ved 1. FO. Stort set hele mertilskuddet hæver derfor restbloktilskudspuljen fra 4,6 til 6,5 mia. kr., som 1 KL s balanceopstilling indeholder afrundinger og kan derfor ikke direkte sammenlignes med bloktilskudsberegningen i tabel 6.2 6

7 fordeles efter folketal. Frederiksbergs andel heraf udgør 119,6 mio. kr., hvilket er 33,7 mio. kr. mere end forudsat ved 1. FO. Tabel 6.2 Bloktilskudspulje 2018 Mio. kr. 1 FO 2 FO Forskel A. Bloktilskudspulje B. Finansiering af landsudligning C. Finansiering af andet tilskud og udligning D. Restbloktilskudspulje (A+B+C) Frederiksberg andel 85,9 119,6 33,7 7. Udligning af selskabsskat Selskabsskat udlignes med 50 pct. af afvigelsen fra det landgennemsnitlige niveau per indbygger. Da Frederiksbergs provenu fra selskabsskat er lavere end landsgennemsnittet, modtager kommunen tilskud i ordningen. Tabel 7.1 viser beregningen af tilskuddet. Provenuskønnet for Frederiksberg er faldet betragteligt med 24,1 mio. kr. Dette er en tendens, der gør sig gældende på landsplan, dog med stor variation fra kommune til kommune. Da faldet på landsplan er større end det landsgennemsnitlige modtager kommunen kun 8,2 mio. kr. i kompensation, hvilket er under halvdelen af provenutabet. Som nævnt under bloktilskud kompenseres kommunerne under ét for tabet som del af balancetilskuddet. Frederiksberg får ligeledes en delvis kompensation som en del af bloktilskuddet. Tabel 7.1 Udligning af selskabsskat 1 FO 2 FO Forskel A. Provenu (mio. kr.) 87,0 62,9 24,1 B. Folketal C. Provenu pr. indbygger, Frederiksberg (A/B) (kr.) D. Provenu pr. indbygger, landsplan (kr.) E. Udligning (0,50 B DC) (mio. kr.) 28,5 36,7 8,2 8. Udlændingeudligning Udlændingeudligningen skal kompensere kommuner med en høj andel af indvandrere og efterkommere for de ekstra udgifter, der vurderes at være forbundet hermed. Ordningen supplerer landsudligningen, hvor der også indgår et socioøkonomisk kriterium for antallet af indvandrere. I alt omfordeles udgifter på 4,8 mia. kr. finansieret af kommunerne under ét. Frederiksbergs bidrager med sin befolkningsandel med 88,1 mio. kr. i 2018 og modtager på baggrund af antal af udlændinge et tilskud på 91,8 mio. kr. Netto er der altså indtægter fra ordningen på 3,7 mio. kr. I forhold til 1. FO er der et tab på 1,5 mio. kr. i 2018, som skyldes relative forskydninger i befolkningssammensætning på Frederiksberg i forhold til landsplan. 7

8 Tabel 8.1 Udlændingeudligning Tilskud 88,1 91,2 94,2 96,6 Bidrag 91,8 93,9 96,1 98,3 I alt, netto 3,7 2,7 1,9 1,7 B2017, netto 5,2 4,9 4,3 4,1 Ændring 1,5 2,3 2,4 2,4 9. Særtilskud Udover udligning og bloktilskud findes en række særlige tilskudsordninger, som fordeles efter forskellige kriterier. Tabel 9.1 viser oversigten over særtilskud. Tabel 9.1 Særlige tilskud Bidrag til hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer 12,5 13,3 13,8 14,4 Ældretilskud 27,7 28,3 29,0 29,6 Beskæftigelsestilskud 229,0 233,6 238,3 243,0 Tilskud til bedre dagtilbud 11,4 11,6 11,9 12,2 Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen 2,2 0,0 0,0 0,0 Tilskud til skattelettelse (budget 2014, 2015 og 2016) 14,8 9,5 2,9 0,0 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet 27,5 0,0 0,0 0,0 Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægningen 0,2 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud i alt 300,2 269,8 268,2 270,4 Frederiksberg bidrager til en særtilskudsordninger for hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer. Bidraget til ordningen udgør for 2018 ca. 12,5 mio. kr. med stigende profil i overslagsårene. Herudover modtager kommunen tilskud til kvalitet på både dagtilbuds og ældreområdet på i alt 39,1 mio. kr., som begge fordeles efter demografiske nøgler. Kommunen modtager tilskud til skattelettelser givet med budgetterne for 2015, 2016 og 2017 svarende til i alt 27,1 mio. kr. over hele perioden. Med økonomiaftalen er det ekstraordinære likviditetstilskud videreført i Frederiksbergs andel heraf udgør 27,5 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet finansierer udgifter til forsikrede ledige for landet under ét og har sit eget lukkede kredsløb uden for udligning. Beskæftigelsestilskud udgør 2018 svarende til det udmeldte beløb i statsgarantien på 229,0 mio. kr., mens 2019 og frem er fremskrevet med satsreguleringsprocenten på 2 pct. Fremskrivning af beløbet er foretaget ens for drifts og finansieringssiden. Endelig modtager kommunen et tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen på 2,2 mio. kr. i Fra 2019 overgår tilskuddet til bloktilskud. Skønnet for indtægter fra særtilskud er hævet med 14,5 mio. kr. og reduceret med ca. 14 mio. kr. i de efterfølgende år. Som det fremgår af tabel 9.2 skyldes dette mindreindtægter fra 8

9 beskæftigelsestilskuddet i hele perioden, mens der i 1. FO ikke var budgetlagt med likviditetstilskud i Tabel 9.2 Forskel i særlige tilskud fra B17 til 1. FO Bidrag til hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer 0,2 0,1 0,2 0,2 Bidrag til kommuner med særlige sociale problemer i dele af kommunen 0,0 0,0 0,0 0,0 Ældretilskud 0,6 0,6 0,6 0,6 Beskæftigelsestilskud 12,5 12,7 13,0 13,2 Tilskud til bedre dagtilbud 0,2 0,2 0,2 0,2 Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud til skattelettelse (budget 2014, 2015 og 2016) 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet 27,5 0,0 0,0 0,0 Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægningen 0,2 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud i alt 14,5 13,7 14,0 14,2 10. Generel usikkerhedspulje I 1. FO indgik en pulje til håndtering af fordelingsmæssige konsekvenser af den kommende tilpasning af udligningssystemet på 26 mio. kr. årligt fra Usikkerhedsmomenterne om den kommende udligningsjustering er ikke formindsket, og det er derfor forvaltningens vurdering at det er nødvendigt at videreføre usikkerhedspuljen for ikke at overvurdere indtægtssiden og dermed budgettets økonomiske balance. 11. Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden Kommunerne bidrager til regionernes finansiering med et udviklingsbidrag på i alt 769,3 mio. kr. Bidraget fordeles efter folketal og Frederiksbergs bidrag for 2018 udgør 14,1 mio. kr. I overslagsårene har beløbet en stigende profil svarende til den forventede befolkningstilvækst. Ændringen i forhold til 1. FO udgør ca. 0,2 mio. kr. i forhold til 1. FO, hvilket skyldes lavere folketal i statsgarantien. For de efterfølgende år er tilskuddet nedjusteret en smule på grund af reduceret forventet befolkningsvækst på landsplan. 12. Efterregulering af parkeringsindtægter Det er fastlagt ved lov, at den enkelte kommune modregnes i bloktilskuddet som følge af øgede parkeringsindtægter i forhold til Frederiksberg har haft øgede indtægter siden, og især den nye parkeringsstrategi fra 2015 bidrager med merindtægter på driften, som medfører merudgifter i tilbagebetaling af tilskud. I alt skønnes efterreguleringen at udgøre 25,0 mio. kr. i 2018, svarende til merudgifter i forhold til 1. FO på 0,7 mio. kr. 13. Refusion af købsmoms Kommunen er forpligtet til at afregning 7,5 pct. af huslejeindtægterne fra momsbelagte regnskaber. Baggrunden er, at kommunen som ejer og udlejer af beboelsesejendomme er begunstiget ved at være fritaget for moms. Denne gevinst afregnes i momsudligningsordningen som en tilbagebetaling. 9

10 Udgiftsskønnet er beregnet ud fra indtægtsbudgetterne fra udlejning af kommunens ejendomme, og er kun justeret marginalt i forhold til 1. FO, som følge af ændrede pris og lønskøn. 10