OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
|
|
- Gudrun Schmidt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse både ledelsen, lærerne og de forskellige typer af vejledere, der findes på skolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb om jeres arbejde med at skabe gode overgange for eleverne. Redskabet giver sammen med vidensnotatet om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse en ramme for arbejdet med at udvikle de processer, der understøtter elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Redskabet lægger op til en systematisk drøftelse af, hvordan elevernes overgangsfase forløber: Hvordan tilrettelægges vejledningsforløb og den proces, hvor eleverne skal vælge ungdomsuddannelse? Hvad er der fokus på? Hvorfor gør I, som I gør? Hvilke elementer af jeres praksis ønsker I at udvikle? Redskabet er bygget op omkring tre faser Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der består af tre faser: A Beskrivelse af praksis B Analyse og vurdering af praksis C Mål for ny praksis. Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. I kan anvende spørgsmålene til at komme rundt om væsentlige aspekter af jeres praksis. Beskrivelse af praksis I denne første fase beskriver I jeres nuværende praksis ved at sætte ord på, hvordan I lige nu arbejder med elevernes overgangsprocesser. Analyse og vurdering af praksis I denne fase reflekterer I over, hvorfor I gør, som I gør, og overvejer, hvilke elementer af jeres praksis I finder mest værdifulde, og hvilke dele af jeres praksis der fungerer mindre godt. Mål for ny praksis I denne sidste fase anvender I jeres analyse og vurderinger til at sætte mål og lave konkrete aftaler for jeres fremtidige arbejde med elevernes overgangsprocesser.
2 Forslag til arbejdsproces: Afhold en række møder med deltagelse af de aktører, der indgår i arbejdet med elevernes overgangsprocesser. Overvej, om I vil udpege en koordinator (intern/ekstern), der koordinerer og tilrettelægger arbejdet, så I kommer igennem alle faser på den aftalte tid. Overvej, hvilke data der er relevante at inddrage i jeres proces: Hvem eller hvad kan fx give jer konkrete billeder på, hvordan elevernes overgangsproces udmønter sig i praksis? Hvilke data råder I allerede over, og hvilke data skal indsamles? Prioritér de arbejdsspørgsmål, der er mest relevante for jer, fx spørgsmål, der vækker jeres nysgerrighed eller tvivl. Nedskriv jeres refleksioner og overvejelser, så I har et fælles udgangspunkt for den videre analyse og udviklingsproces. Afslut hvert møde med at aftale, hvem der er ansvarlig for at gøre hvad, inden I mødes igen. Vælg altid en arbejdsform, der giver mening i forhold til jeres konkrete praksis, og bring løbende jeres egen viden og faglighed i spil. Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og kan downloades på og 2
3 Beskrivelse af praksis I fase A beskriver I, hvordan I lige nu arbejder med elevernes overgang til ungdomsuddannelsen. 1. Beskriv, hvordan I arbejder med at understøtte, at eleverne får et socialt tilhørsforhold til skolen tidligt i opstartsfasen. I kan fx drøfte følgende: Hvordan arbejder I med at skabe gode relationer mellem lærerne og de nye elever? Hvordan finder I ud af, hvilke elever der har et særligt behov for at få etableret en god lærerelev-kontakt, fx elever med faglige, sociale eller personlige udfordringer? Hvordan handler I på den viden? Hvordan arbejder I med at understøtte gode relationer mellem eleverne? 3. Beskriv, hvordan I arbejder med at få indsigt i frafaldstruede elever tidligt i opstartsfasen. I kan fx overveje følgende: Hvem har adgang til viden om elevernes fravær og trivsel i opstartsfasen? Hvad ved I om elevernes egen oplevelse af overgangen? Hvordan følger I op på elever, der mistrives og/eller har et stort fravær i opstartsfasen? Hvilke udfordringer og dilemmaer møder I i arbejdet med at skabe en god overgang for eleverne i opstartsfasen? 2. Beskriv, hvordan I arbejder med at understøtte, at eleverne får et fagligt tilhørsforhold tidligt i opstartsfasen. Notér jeres beskrivelser af praksis. I kan fx drøfte følgende: Hvordan arbejder I med, at eleverne etablerer gode studievaner tidligt i uddannelsen? Hvordan arbejder I med at mindske skellet mellem undervisningen i grundskolen og undervisningen på ungdomsuddannelsen? 3
4 Analyse og vurdering af praksis Foretag en analyse og vurdering af forholdet mellem jeres arbejde med at skabe gode overgange og elevernes faglige og sociale inklusion. 1. Tag afsæt i jeres beskrivelser fra fase A for at foretage en analyse af, hvad der kendetegner jeres arbejde med elevernes valgproces: Hvad hæfter I jer ved? Hvorfor ser jeres praksis ud, som den gør? Hvad lægger I umiddelbart mærke til ved jeres arbejde med elevernes overgang ud fra jeres beskrivelser? Hvilke vilkår, rammer og strukturer har betydning for jeres arbejde med elevernes overgang? Hvilke vaner og traditioner har betydning for jeres arbejde med elevernes overgang? Hvad har overrasket jer i beskrivelsesfasen (fase A)? 2. Foretag en vurdering af, hvordan jeres arbejde med at understøtte elevernes overgang bidrager til deres faglige og sociale tilhørsforhold. Lad jer inspirere af vidensnotatet om overgange til ungdomsuddannelse, og kom fx ind på muligheder, styrker og udfordringer i jeres arbejde med at: Have fokus på elevernes sociale tilhørsforhold. Have fokus på elevernes faglige tilhørsforhold. Notér de vigtigste pointer og diskussioner fra jeres analyse og vurdering. Hvad undrer eller overrasker jer? 4
5 Mål for ny praksis Beskriv jeres visioner, og læg en plan for jeres fremtidige arbejde med at understøtte elevernes overgang til ungdomsuddannelse. 1. Med afsæt i jeres beskrivelser fra fase A og B prioriterer I de vigtigste fokuspunkter for jeres videre arbejde. I kan lade jer inspirere af vidensnotatet om overgange til ungdomsuddannelse og fx tage afsæt i følgende spørgsmål, når I skal prioritere: Hvilke elementer af jeres nuværende praksis er vigtige at fastholde? Inden for hvilke af de tre aspekter af elevernes overgangsproces ser I behov for at udvikle jeres praksis? 1. Elevernes faglige tilhørsforhold. 2. Elevernes sociale tilhørsforhold. 3. Tidlig opfølgning på fravær. Hvilke elementer vil I prioritere at tage fat på i det kommende udviklingsarbejde? 2. Læg en konkret plan for jeres udviklingsarbejde. Hvordan vil I konkret organisere udviklingsprocessen? Hvem skal være involveret i udviklingsarbejdet? Hvad skal de forskellige parter involveres i? Hvordan vil I løbende følge op på, at I udvikler det, I gerne vil? 3. Hvem gør hvad? Udpeg den eller de ansvarlige for det videre arbejde. Aftal, hvordan og hvornår I vil følge op på aftaler og resultater og justere jeres udviklingsproces løbende. Notér jeres overvejelser, beslutninger og aftaler. 5
6 Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og kan downloades på og Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og kan downloades på og Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse Udviklingsredskab Du står med en del af en samlet videnspakke Dette udviklingsredskab indgår i en videnspakke, der indeholder en række forskellige produkter, der på hver sin måde præsenterer og lægger op til videre arbejde med vidensnotatets pointer om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse. OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE PowerPoint-præsentationer Præsenterer de vig tigste pointer fra vidensnotatet og lægger op til, at I kan videreformidle dem til relevante modtagere. En god overgang kræver en fokuseret indsats, både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne Speeddrawing På få minutter introduceres pointerne fra vidensnotatet i et lydklip med udgangspunkt i en visualisering. OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Vidensnotat Sæt fokus på elevernes læring og refleksion i vejledningsforløbene i udskolingen Understøt elevernes sociale tilhørsforhold til ungdomsuddannelsen Tilpas vejlednings forløbene til den enkelte elev Sæt fokus på de forskellige roller vejledere, lærere og forældre spiller for elevernes overgangsprocesser OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OVERGANGE OG MELLEM UNGDOMSUDDANNELSE GRUNDSKOLE OG Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse Udviklingsredskab og kan downloades på UNGDOMSUDDANNELSE om og Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Understøt elevernes faglige tilhørsforhold gennem gode studievaner og blik for elevernes forudsætninger Sæt tidligt ind mod fravær Vidensnotat Baserer sig på en systematisk vidensopsamling om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager Redskabet er bygget op omkring tre faser opgaver i forbindelse med elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det gælder fx de kommunale konsulenter på Dette området, udviklingsredskab UU vejledere er og henvendt lærere og til ledere jer, der på varetager Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der består af tre faser: Redskabet er bygget op omkring tre faser skoleområdet. opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse både ledelsen, lærerne og de forskellige typer A Beskrivelse Redskabet af praksis guider jer igennem et selvevalueringsforløb, Redskabet af guider vejledere, jer igennem der findes et på selvevalueringsforløb skolen. om B Analyse der og vurdering består af tre af praksis faser: jeres arbejde med at skabe gode overgange for eleverne. C Mål for ny praksis. Redskabet Redskabet giver sammen guider med jer igennem vidensnotatet et selvevalueringsforløb om overgange om A Beskrivelse af praksis mellem grundskole jeres arbejde og ungdomsuddannelse med at skabe gode overgange en ramme for for eleverne. Hver fase B består Analyse af en og række vurdering arbejdsspørgsmål. af praksis I kan anvende arbejdet med Redskabet at udvikle giver de sammen processer, med der vidensnotatet understøtter om elevernes overgang mellem til en grundskole ungdomsuddannelse. og ungdomsuddannelse Redskabet lægger en ramme overgange spørgsmålene C Mål til for at ny komme praksis. rundt om væsentlige aspekter af jeres praksis. op til en systematisk for arbejdet drøftelse med at udvikle af, hvordan de processer, elevernes der overgangsfase elevernes forløber: Hvordan overgang tilrettelægges ungdomsuddannelse. vejledningsforløb Redskabet understøtter Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. I kan anvende spørgsmålene til at komme rundt om væsentlige aspekter og den proces, lægger hvor op til eleverne en systematisk skal vælge drøftelse ungdomsuddannelse? af, hvordan elevernes af jeres praksis. Hvad er der overgangsfase fokus på? Hvorfor forløber: gør Hvordan I, som I gør? tilrettelægges Hvilke elementer af jeres forløb praksis og ønsker den proces, I hvor eleverne skal vælge ungdoms vejledningsuddannelse? Hvad er der fokus på? Hvorfor gør I, som I gør? Hvilke elementer af jeres praksis ønsker I at udvikle? Plakat Visualiserer vidensnotatets vigtigste pointer og kan hænges op, fx på lærerværelset. Hvad siger den skandinaviske og internationale forskning? LEDELSE Vidensnotat Beskrivelse af praksis Analyse og vurdering Mål for ny praksis af praksis I denne første Beskrivelse fase beskriver af I jeres praksis I denne fase reflekterer Analyse I over, og vurdering hvorfor I denne sidste Mål fase anvender for ny praksis I jeres nuværende praksis ved at sætte ord I gør, som I gør, og overvejer, hvilke analyse og vurderinger til at sætte af praksis på, hvordan I lige nu arbejder med elementer af jeres praksis I finder mål og lave konkrete aftaler for elevernes I overgangsprocesser. denne første fase beskriver I mest jeres værdifulde, I denne fase og reflekterer hvilke dele I over, af hvorfor jeres fremtidige I denne sidste arbejde fase med anvender elevernes overgangsprocesser. analyse og vurderinger til at sætte I jeres nuværende praksis ved at sætte jeres ord praksis I gør, der som fungerer I gør, og mindre overvejer, hvilke på, hvordan I lige nu arbejder godt. med elementer af jeres praksis I finder mål og lave konkrete aftaler for elevernes overgangsprocesser. mest værdifulde, og hvilke dele af jeres fremtidige arbejde med elevernes overgangsprocesser. jeres praksis der fungerer mindre godt. Udviklingsredskaber Udspringer af pointer fra vidensnotatet og lægger op til, at I igangsætter en systematisk refleksionsog udviklingsproces i jeres team. Danmarks Evalueringsinstitut Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse Udviklingsredskab ungdomsuddannelse 2017 Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Illustration: Ferdio Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: og ISBN (www): Du kan finde udgivelser og produkter om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse på og 6
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Vidensnotat
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Vidensnotat Indhold 3 En god overgang kræver en fokuseret indsats, både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne 5 Sæt fokus på elevernes læring og refleksion
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat Skab en fælles klassekultur Opbyg kendskab til elevers faglige forskelligheder Kvalificér undervisningen gennem løbende faglige dialoger med eleverne
Læs mereBedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereHvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet
Hvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet Indhold Indledning 3 KENDETEGN #1 Børn og unge har gode sociale relationer og indgår i fællesskaber 4 KENDETEGN
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
naturfagsundervisning Mål for temadagen at skabe et fælles vidensgrundlag om naturfagsundervisning blandt skoleledere, naturfagskoordinatorer og lokale ressourcepersoner. at tydeliggøre sammenhæng mellem
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs merePÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat
PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat Indhold 3 God pædagogisk ledelse fokuserer på elevernes læring 7 Sæt retning for arbejdet med elevernes læring 9 Organisér kompetencer med blik for læring 11 13 Gå i dialog
Læs mereSKOLE-HJEM- SAMARBEJDE Vidensnotat
SKOLE-HJEM- SAMARBEJDE Vidensnotat Indhold 3 Et godt skole-hjem-samarbejde understøtter elevernes læring og udvikling 6 Se samarbejdet som et partnerskab mellem skole og hjem 8 Lær af forældrenes viden,
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Dialogredskab
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Dialogredskab Introduktion til dialogredskabet Pædagogisk dokumentation kan skabe et bedre grundlag for beslutninger om og udvikling af pædagogisk praksis i dagtilbud.
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GAG MED DE STYRKEDE PDAGE REPA D REPA Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede læreplan
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereBeskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige
Læs mereAlle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang
Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang 1 2 Lær eleven at kende overlevering fra kollegaer Hent hjælp i vejledning og bekendtgørelse 3 4 Afhold et møde med din leder 5 Drøft med teamet Udvidet forældresamarbejde
Læs mereTværsektorielt samarbejde. Vejledningsindsatser. Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til. tværsektorielt samarbejde
Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer Tværsektorielt samarbejde Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til tværsektorielt samarbejde Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer 1.
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet
Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereDe pædagogiske praksiskonsulenter
De pædagogiske praksiskonsulenter Rådgivnings- og vejledningsforløb på dagtilbudsområdet KL s dagtilbudskonference d.17. maj 2017 Dagens workshop Formål : At præsentere vores rådgivnings- og vejledningsindsats
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereUdskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Tabelrapport
Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler Tabelrapport INDHOLD Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler 1 Indledning 4 2 Frie grundskoler
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereUngdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12
Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereINKLUSIONS- KOORDINATOR
INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat Indhold 3 Undervisningsdifferentiering som bærende princip 7 Undervisningsdifferentiering 9 Læringsmiljø er et fælles anliggende for lærere og ledelse
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat Organisér undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder Forbered proaktive og eksemplificerende instruktioner Overvej, hvordan eleverne
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse
Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse Vidensnotatet om pædagogisk ledelse er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om pædagogisk ledelse. Vidensnotatet
Læs mereDen bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER
Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Socialstyrelsen udgav i 2016 en forløbsbeskrivelse med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst muligt
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 3 PARATHEDSVURDERING (* se
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereDIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereViborg Handelsgymnasium
Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i 1. semester. Viborg Handelsgymnasium 1 Projektmål Formålet med projektet er at sikre, at eleverne på HHX får et godt læringsmiljø
Læs mereEt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter
Læs mereElever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen
Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed
Læs mere5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Læs mereDIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?
DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereGrundforløb i de gymnasiale uddannelser. Inspiration til stx, hhx og htx
Grundforløb i de gymnasiale uddannelser Inspiration til stx, hhx og htx Indhold 3 Introduktion 5 8 RESULTATER FRA FØLGEFORSKNINGEN Sådan oplever eleverne grundforløbets afklarende elementer 9 Inspiration
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereBørns og unges brug af fritidsog klubtilbud. Overblik og fakta 2018
Børns og unges brug af fritidsog klubtilbud Overblik og fakta 2018 Indhold 3 Introduktion 4 Fakta om fritids- og klubtilbud 5 Børn og unge er glade for fritids- og klubtilbud 6 Fire kendetegn på god kvalitet
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs mereVejledning af unge med særlige behov for vejledning
Afsluttende rapport Projekt 2.1b Vejledning af unge med særlige behov for vejledning Rapporten er udarbejdet af: Jette Larsen Barbara Day Morten Anker Hansen Lis Boysen Der udgives et inspirationshæfte
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereBrug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen?
Brug af data i skolebestyrelsesarbejdet. Er der plads til fortællingen? Skole og Forældre Landsmøde 23. nov. 2018 Temacafé 6 Mette Helding Madsen, UVM Program for temacaféen Del 1: Intro og tjek ind Del
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mere